Dk Roleplay

Okay jeg vil tænke lidt over det!!

Julian synes det har gået godt, taget i betragtningen af at Leon faktisk er blevet smidt ud hjemmefra af sin far. Leon har været her de sidste tre uger, og der har ikke været problemer som sådan, og Julian nyder egentlig bare at være sammen med ham. Ja, faktisk så er Julian skide glad i øjeblikket. Han er virkelig lykkelig, han synes livet er perfekt lige nu.
Derfor fik han også den trang til at fejre et, og bare have det sjovt. Hans forældre skal på ferie i Tyrkiet i et stykke tid, og derfor har Julian og Leon huset for dem selv. Så er det oplagt der skal være fest jo. Og Julian er ikke helt dårlig til at arrangere det. Han har inviteret en del mennesker, og det har Leon selvfølgelig også. Festen er allerede gået godt i gang, og Julian har fået købt en masse alkohol ind. Selvfølgelig skal man selv have noget med, for så mange penge har Julian heller ikke.
Han har sat lidt chips og andre snacks frem på bordet, og så har han flyttet sit anlæg ud i stuen. Han har fjernet de vigtigste ting fra stuen, så de ikke bliver ødelagt, og flyttet dem ned i kælderen. Musikken er høj, såvel er humøret også. Julian har allerede drukket en del, og han holder sig i hvert fald ikke tilbage. Det lang tid siden han har festet, så nu vil han også bare give den gas.
Han står inde i stuen og snakker med nogle gamle venner. De står ret tætte, eftersom musikken er høj, så det er svært at høre hinanden.

Leon baner sig vej gennem menneskerne, som står tætte i små grupper. Men der er så mange små grupper som har dannet sig, at man alligevel er nødt til at gå strategisk igennem stuen, for at kunne nå hen til sit bestemte destinationssted, som for Leon er hvor alkohollen befinder sig. Julian fik en idé om, at de kunne holde en fest, og det var ikke et forslag, som Leon havde lyst til at afvise. Det kunne være, at det kunne tage toppen af hans intense uro af. Det var dog noget han indtil videre havde kunne holde under kontrol. For fuck nej, om han ville tage hjem til det hus, for at hente hvad hans krop nok havde godt af. Han kunne godt fungerer uden, det overbeviste han også sig selv om. Og det var gået godt nok indtil videre. Han havde behersket sig og ikke gjort noget overilet endnu. Nu vil han bare gerne have noget at drikke, så han kan afkøles og afledes en smule fra det hele. Han finder sin vej gennem folket og når hen til bordet, hvor det meste er samlet og folk egentligt bare kommer og tager som de vil. Der var i hvert fald rigeligt, til at sparke en fest igang. Han bruger ærligtalt ikke længe på at bestemme sig, før han bare griber ud efter en flaske med høje procenter og hælder op. Det glider hurtigt ned som smør på en pande, og han tænker ikke to gange over det, før han allerede hælder op igen. Han vender sig lidt rundt og får øje på Julian gennem rummet. Han holder øje med ham. Han tror ikke på at Julian kunne finde på at prøve på noget med andre fyre, men han er alligevel en smule paranoid, for med alkohol i blodet er det aldrig sikkert, hvad der kan ske.

Julian løfter sit glas og drikker det sidste i en mundfuld, og stiller det så i vindueskarmen. Han er klar over at han kommer til at rydde op hele dagen i morgen, sikkert med tømmermænd. Men der går tid før hans forældre kommer hjem, så han kan vel også vente til i morgen hvis det blev for meget af det hele.
Jonas som han hedder, læner sig ind over Julian for at få have sin mund udenfor hans øre for at sige noget til ham. "Så dig og Leon er sammen?" Får han sagt, og Julian nikker med det samme som for at bekræfte at han har hørt hvad han har sagt.
Julian placerer sin hånd på Jonas' skulder og læner sig ind i mod ham. "Ja, det har vi været i et godt stykke tid nu." Siger han med et smil, og han er tydeligvis glad for sit forhold sammen med Leon. Det var noget helt specielt, han kunne i hvert fald ikke sammenligne det med noget som helst andet.
"Det er jeg glad for at høre." Siger Jonas med et smil og nikker så blot til ham, inden han løfter sit glas og tager en mundfuld. Julian kigger lidt på ham og han nikker så blot. Han lader sit slørede blik køre rundt i stuen, og da han får øje på Leon retter han sig lidt op, og skynder sig hen i mod ham. Da han kommer hen til ham, giver han ham et hurtigt blidt kys på kinden.
"Hej. Hygger du dig?" Siger han i et lidt højt toneleje, for at være sikker på at han høre det.

Han genkender ikke fyren, som Julian står og snakker med, men han forsøger at have den holdning, at han stoler fuldt og fast på Julian, for han ved også, at det vil skabe en stor diskussion imellem dem, hvis Leon gør noget ud af, at han så Julian snakke med en. Han bryder sig dog ikke om den nærkontakt han ser foregå mellem dem, også selvom Leon efterhånden burde været overbevist om, at andre ikke er nogle trusler. Alligevel kan han ikke undgå at se andre fyre som trusler. Det er ikke fordi det vrimler med homoseksuelle på de kanter, men alligevel behager synet af Julian i så tæt et forhold på en anden at de kunne ånde hinanden lige op i ansigtet ham ikke. Han skyller lidt mere af alkohollen ned og får netop afsluttet hans drink til Julian kommer over til ham og går efter et kys. Han blotter et stort og troværdigt smil for Julian og tager en dyb indånding. "Jeg ville nok hygge mig mere, hvis du stod tæt på mig, istedet for alle de andre potentielle trusler." siger han så og hæver øjenbrynet lidt og lader sin tungespids kører langs egen underlæbe.

Julian retter sig lidt op da han hører hvad Leon siger, og han kniber så øjnene lidt sammen. Men et grin undslipper så hans læber, og han ryster ivrigt på hovedet og kigger sig så lidt tilbage.
"Arh Leon.." Starter han ud med, og retter så blikket på ham, og slår armene om hans nakke, og holder ham så ind til sig. "Der er ingen trusler herinde." Siger han så, og lader blidt sine læber snitte Leons, men han kysser ham ikke. Han kigger så på ham med et lidt drillende smil, og han retter sig så op, og trækker sine arme til sig.
"Jeg vil kun have dig, det ved du." Forsikrer han ham så om, og roder ham i håret. Julian er tydeligvis en del fuld, og en del fjollet. Men han er i godt humør i hvert fald, og han har også lidt svært ved at lade være med at smile. Det virker til at være en god fest alt i alt, folk har det sjovt, og der bliver i hvert fald ikke sparet på drikkevarene.

At Julian bare griner af det kommer ikke rigtig bag på Leon. Selvfølgelig griner Julian af det. Han føler sig også en smule tåbelig, for Julian og Leon har noget specielt sammen, og alligevel kan han ikke lade være at blive en smule paranoid og overanalyserende, når der er andre fyre til stede. Især fordi Julian er så vellidt, og han har også gode mandelige venner, hvilket ikke gør det nemmere for Leon. Han bider sig i læben, da Julian trækker ham til sig og er på grænsen til at kysse ham, men alligevel ender med at trække sig i stedet for. Han kører en tommel over sin underlæbe og smiler en smule. "Du kan ikke bare være sådan der overfor mig, Julian ..." siger han, tydeligt utilfreds med, at Julian ikke kyssede ham. Det får ham bare til at længtes endnu mere, men det er også hvad der gør, at han elsker når han gør sådan noget. Så bliver han helt vild efter Julian. Han ånder tungt ud af næsen og kommer med et svagt suk og ser lidt op og ned af Julian. "Du er fucking fuld." griner han.

Julian drejer hovedet i mod Leon og han kigger så bare på ham med et drillende blik, og han tager så fat i hans hånd, og hæver den for at flette sine fingre ind i hans. "Undskyld." Siger han så, men det drillende smil fjerner sig ikke fra hans læber. Han ved godt hvordan han skal pirre Leon, og hvad det gør ved ham, og det er nok også lige derfor at han gør det.
"Ja, selvfølgelig er jeg det!" Siger han så og trækker sin hånd til sig, og giver ham nu et blidt kys i mod hans læber, inden han trækker sig helt væk fra ham. Lige efter det kommer Jonas hen til dem, og tager fat i Julians overarm, ikke hårdt eller truende, bare for ligesom at få hans opmærksomhed. "Vil du ikke med ud og ryge?" Spørger han og kigge på ham.
Julian nikker blot med det samme, og kigger så på Leon. "Jeg går lige ud og ryger med Jonas, jeg kommer tilbage." Siger han og roder så Leon endnu engang i håret, inden han følger med Jonas udenfor.

Han ruller bare med øjnene af Julian da han giver ham en undskyldning, for den knægt er ikke ked af det, og det er Leon udemærket godt klar over. Han kan ikke være sur på ham for at pirre ham som han gør. I det hele taget er det svært at være sur på Julian lige for tiden. De har de godt sammen, især nu hvor Leon er kommet hjemmefra og ikke skal stresse over det med hans far. Han lukker sine varme fingre villigt ind imellem Julians og tager imod hans korte kys, og får straks efter et lidt overrasket udtryk i øjnene, da han allerede trækker sig, og efterlader Julian endnu engang til at ville have mere. Han sukker lydløst for sig selv over skulderen, da Jonas kommer derover, og Julian vil ryge med ham. Han ligger armene over kors og kigger en enkelt gang ned af Jonas, før han nikker lidt til siden med hovedet, som for at signalere at det er okay, men da har Julian allerede vendt sig om og fulgt Jonas halvvejs ud gennem døren.
Han kan ikke lade være at være skeptisk overfor at Jonas vil have så meget af Julians opmærksomhed, og han føler sig ikke helt tryg ved det, men han kan ikke bare gå ud og ødelægge alt mellem ham og Julian nu, så han må bruge en anden taktik. Han styrer derfor over mod en af Julians veninder og beder hende med et fortabt udtryk i øjnene om hun ikke vil gå ud og holde et øje på dem. Heldigvis siger hun ja til at gøre det for Leon, selvom hun nu allerede på forhånd prøver at overbevise ham om, at der er ikke noget at bekymre sig for der. Da hun er gået, sætter Leon sig ned i sofaen og ånder ud.

Jonas trækker Julian med udenfor, og de går lidt væk fra huset så der ikke er så meget larm.
"Jeg glemte cigaretter" Mumler Julian så, og skal til at gå ind igen men Jonas stopper ham ved at tage fat i hans arm endnu engang. "Bare rolig. Jeg har." Siger han og vifter med en cigaretpakke, og hiver to smøger frem og rækker Julian den ene.
Julian smiler stort til ham, og tager i mod den og placerer den i mellem sine læber. "Tak for det." Siger han.
"Ingen årsag." Kommer det fra Jonas og han tænder så Julians cigaret, og derefter sin egen. Lighteren lader han bumpe ned i sin jakkelomme igen, og han ser så overvejende på Julian. "Det er længe siden Julian, du har ændret dig meget."
Julian kender Jonas langt tilbage. Nok fra dengang de var ti år. De mødtes engang til en julefrokost, da deres forældre kender hinanden. De legede meget sammen dengang, og så hang det ligesom ved. De har altid været gode til at snakke sammen.
"Har jeg ændret mig?" Siger Julian så overrasket og tager et sug af cigaretten og ser undrende på ham. Jonas nikker og trækker så svagt på smilebåndet. "Ja det har du da. Det virker til du har godt styr på dit liv. Med kæreste og sådan. Du ser også godt ud."
Der kommer bare et grin fra Julian, for han ved ikke helt hvordan han skal tolke det. Han trækker så på skulderende, og tager et sug mere af cigaretten. "Mhm, du ser da også godt ud." Ender han med at sige.

Jeg spiser lige.

Okok

Han synes han sidder længe i den sofa og venter, selvom der i realiteten nok ikke er gået meget mere end et par minutter. Han bliver ved at kigge over mod døren, håber at det er Julian der kommer gående ind hver gang, men det er det ikke. Han rokker uroligt foden frem og tilbage mod gulvet, og bliver en smule angst ved tanken om, at Julian står derude med Jonas. Han ved ikke hvorfor eller hvordan jalousien så hurtigt sparker ind hos ham, men han bryder sig bare ikke om ideen. At være adskilt fra Julian - og så endda for at Julian kan være sammen med en anden mand, uanset om de bare skulle ryge. Leon er god til at forestille sig noget helt andet, og derfor går hvert sekund også bare langsommere og langsommere, og kvæler Leon i hans utålmodighed. Normalt ville han nok have mere overskud til at vente, og til at være rolig, men han kan ikke forholde sig sådan, og alkohollen har slet ikke taget alt den uro væk, som han ellers forsøgte at drukne. Han kan mærke hvordan den lille ting nager ham, og han gider ikke svare personen, som sætter sig ned ved siden af ham, trods det nok er en Leon kender. Han har ikke overskud til det lige nu. Han puster ud og vipper hurtigere frem og tilbage på foden, mens han med den anden hånd holder godt fast om stoffet på sofaens armlæn. Han håber virkeligt ikke, der foregår noget derude.

Jonas kigger på Julian og sender ham så et tilfreds smil. Jonas er ikke nær så fuld som Julian, det kan man tydeligt se på dem. Jonas står mere stille, og har sit blik rettet direkte i mod Julians.
Julian svajer lidt med benene, og tager små skridt for at holde balancen, og hans blik holdes ikke stille.
"Det godt at se dig igen." Siger Jonas så, og Julian retter blikket hen på ham i en lidt dramatisk bevægelse. Julians bevægelser er meget pludselige når han er fuld, det er ikke rigtig noget han kan styre.
"I lige måde" Siger han så og tager det sidste sug af cigaretten og smider den fra sig, det samme gør Jonas. Han kigger sig kort omkring, inden han vælger at tage armene om Julian og give ham et tæt kram.
Julian tænker ikke rigtig over det, han krammer ham blot tilbage. Alkohollen kører rundt i hans blod, og han er ret væk. Så væk han ikke rigtig ænser at Jonas hænder kommer længere og længere ned. "Jeg vil have noget at drikke." Mumler Julian så, og skubber Jonas lidt væk, som ser en smule skuffet ud.
Julian bevæger sig indenfor igen, og kommer ind i stuen og går direkte op til drikkevarene.

Utålmodigt bliver Leon ved med at kigge på den dør. Den dumme dør. Han bliver irriteret hver gang den åbner sig, og det ikke er Julians ansigt han ser. Lige som han troede han skulle til at kravle ud af sit gode skind og styrte ud til Julian for at se, om han ikke snart kom tilbage, kommer hans veninde ind af døren, med et ansigtsudtryk, som ikke tegner godt. Hun finder hurtigt Leons blik, fordi han kigger på hende, og det kunne hun nok mærke. Han venter utålmodigt på kanten af sofaen, til hun kommer over til ham, og han rejser sig. "Nå?" siger Leon, tydeligvis ivrig for information og kigger en enkelt gang op og ned af hende, før han igen opsamler øjenkontakten, hvor han før slap den. Hun piller lidt ved sine fingre og svinger nakken omkring, så en lok af hende hår falder tilbage over skulderen, og hun kigger ind i Leons øjne igen. "Jeg troede ikke, at der var noget mellem dem. Men .." begynder hun, og Leon får et oprevet udtryk i øjnene, efter det næste, hun lukker ud: "jeg stod et stykke fra. Men jeg er sikker på, at jeg så Jonas prøve på at få et hook-up ud af Julian. Han havde i hvert fald hænderne et sted hvor de ikke burde være. Og .." hun fortæller ivrigt og med et trist udtryk i øjnene, men mere lytter Leon ikke, da han ser døren gå op endnu en gang, og Julian gå hen imod drikkevarene. Leon sætter direkte kurs mod døren, og skubber den op for sig, og går hen imod Jonas.

Julian presser læberne i mod hinanden og kigger interessant på de forskellige drikkevarer. Hvad skal han vælge? Der var meget at vælge i mellem, og Julian havde sådan set allerede smagt det hele. Så fik han den idé, at han kunne blande det. Ja, de var en god idé.
Han var så opslugt i at få blandet nogle gode smage sammen, at han ikke så Leon styrte ud i mod døren. Julian finder et glas til sig selv, og tager så forskellige flasker hen til sig. Så begynder han bare at hælde lidt af hvert i. Det kommer sikkert ikke til at smage godt, men det er Julian ligeglad med. Han synes det er sjovt, og så passer det ham jo meget godt.
Jonas er på vej op til døren, og åbner den. Han ser så Leon og han ser ud til at have travlt. "Hej... Leon." Ender han med at sige, da han lige skulle huske hans navn. De har trods alt ikke snakket meget sammen, faktisk slet ikke. Men Julian har jo snakket om ham. Det kun derfra at han kender hans navn.

Lige som han får døren åbnet på vidt gab, kommer Jonas og blokerer hans vej. Da han bare hilser, som om at intet var fundet sted, bliver Leon først for alvor tirret. Han tager fat om kraven på Jonas trøje og ser på ham, med et nådesløst blik. "Hej, fuckhead." hilser han bare koldt på ham og skruer et falsk og anstrengt smil om læberne, og trækker ham så endeligt med ud af døren, så de kan ordne det udenfor. Han gider ikke rigtigt at have publikum på, når han har tænkt sig, at give Jonas en lærestreg. Han ånder irriteret ud, og presser ham med håndkraft op mod muren, og glanser en enkelt gang over ham, før han kigger ind i hans øjne. "Hvor skal vi starte?" spørger han, men spørgssmålet er nærmere rettet til ham selv, for han har ikke tænkt sig, at tage hensyn til Jonas ønsker. Overhovedet. Han hæver øjenbrynene og ser undersøgende på Jonas.

Jonas løfter øjenbrynet over Leons hilsen, og han virker ikke just til at være i godt humør. "Hvad så..?" Spørgr han lidt undrende, men han får intet svar for Leon har på kort tid fået ham rykket med udenfor. En ukontrolleret lyd kommer fra Jonas da han bliver skubbet op i mod muren, og han ser så på Leon stadig med et løftet øjenbryn.
"Hvad er der?" Spørger han undrende, og i bund og grund ved han nok godt hvorfor Leon opfører sig som han gør. Men Jonas har jo ikke gjort det store, han har bare sagt Julian ser godt ud, og så krammet ham. Måske udnyttet at Julian er rigtig fuld, men ikke meget. Hvis det var, så kunne han skam godt have prøvet at gå hele vejen.
Julian er stadig i sin lykkelige verden, med et godt humør. Musik og alkohol omringer ham, og han er vældig tilfreds. Han stiller flaskerne væk og tager så en mundfuld af det han har blandet. Et grin undslipper hans læber, for det smager ikke særlig godt, men alligevel tager han en mundfuld mere. Det skal ikke gå til spilde.

Han ryster bare utålmodigt på hovedet af Jonas, da han spilder sin tid, med at prøve at spille uskyldig. "Du spilder bare din tid, ved at spille dum, Jonas. Jeg finder ud af alt, på den ene eller den anden måde." fortæller han ham så, uden at forklare nærmere om, hvordan han fandt ud af, hvad Jonas havde gjort, og han gider heller ikke give ham en chance, for at prøve at undskylde eller bortforklare hvad han gjorde ved at bruge den typiske undskyldning om at være fuld. Der er ikke nogen der skal rører ved Julian på den måde, andre end Leon. Han holder for et øjeblik bare Jonas stramt om kraven, til han vender tilbage, til tanken han før satte igang. "Så, Jonas." siger han og træder lidt tættere på ham, hæver øjenbrynet en enkelt gang hurtigt og ser ham frygtløst og koldt direkte ind i øjnene. "Du har begået en meget stor fejl. Og når man begår meget store fejl ..." starter han, og fyrer så en hurtig knytnæve ind mod Jonas mave, "-må man betale for dem." afslutter han sin sætning, og giver slip på Jonas krave, i samme sekund som han svinger benet tilbage og fremad i en hurtig bevægelse, og losser ham hårdt over skinnebenet med sin fod i intentionen om at få ham til at falde mod jorden.

Jonas tager en dyb indånding og retter hovedet lidt på skrå, og ser stadig på ham som om han ikke aner hvad han snakker om. Men han gætter sig til at Leon på en eller anden måde, har fundet ud af at Jonas hænder har været på Julians krop. Men nogen må have sladret, for Jonas tjekkede inden, om der var nogen der så ham. Og han tjekkede godt efter, om Leon var i nærheden og det var han ikke.
"Leon jeg gjorde intet stort vel.." Siger han så og vil egentlig sige noget mere, men Leon stopper ham. Han havde slet ikke regnet med at Leon sådan vil slå ham, og han mister luften med det samme, og læner sig lidt forover, for at tage sig til maven. Han koncentrerer sig nu kun om at få vejret igen, og derfor tænker han ikke over at Leon stadig står der, sikkert endnu mere vred end han plejer.
Han mister balancen med det samme, da han bliver sparket på skinnebenet. Det giver den der typiske, og virkelig ubehagelig smerte, når noget rammer ens skinneben. Som om smerten samler sig et sted, men alligevel gør det så ondt at det er svært at tænke på andet.