Julian er efterhånden vågnet, men han ligger stadig og tænker det hele lidt igennem. Han er sur på sig selv over at han overgav sig sådan til Leon, og bare tilgav ham så hurtigt, når han egentlig havde gjort noget helt forkert. Det gør det ikke bedre at han er ramt af nogle ret så hårde tømmermænd. Han vender sig om på ryggen og lukker sin øjne og tager den ene arm over sine øjne for at dække sig. Et dybt suk kommer fra ham, og han trækker det ene ben til sig. Han ved at han bliver nødt til at snakke med Leon om det der skete i går. Men han kan ikke huske så meget. Han kan huske Jonas' ansigt efter Leons behandling, og han kan huske Leon stod på knæ foran Julian inde på badeværelset. Når han tænker det igennem, var det som om det hele gik meget hurtigt.
Leon starter ved bordet, hvor mange af de tomme flasker står tilbage, og han finder en pose frem i køkkenet, som han kan ligge dem ned i. Han tager dem en for en ned i den sorte affaldspose, mens han går i sine egne tanker. Han tænker ikke, at der kommer til at foregå meget idag, for Julian var hårdt ramt igår, og har sikkert nogle ret ekstreme tømmermænd idag, kunne Leon forestille sig. Han bukker sig lidt fremover, for at tage en flaske op, som var endt på gulvet. Hele stedet ser ikke for godt ud efter igår, men det var også en vellykket fest med mange mennesker, så man kunne ikke forvente andet.
Julian slår dynen væk fra sig i frustration over hvor dårlig han har det, og han ligger så bare og stirrer op i loftet. Han har det virkelig dårligt. Han løfter sin hånd og tager sig så til hovedet, og tager et par dybe indåndinger. Men nej han kan godt mærke han ikke kan blive liggende her. Pludselig kan han mærke det hele bare er på vej op, og han svinger hurtigt benene ud over sengen. Godt Leon ikke lå der, for han vil være ret meget i vejen. Han løber ud på badeværelset, og sætter sig ved toiletkummen, og ender så med at brække sig. Da han er færdig gnider han sig lidt i øjnene og udstøder et højt støn. Det var hårdt, og ulækkert. Han hader at brække sig, det er virkelig ubehageligt. Det giver ham endda tårer i øjnene.
Jeg skal lige hjælpe min søster med noget. Er tilbage om noget tid.
Leon får efterhånden samlet hver en hensmidt og tømt flaske ned i affaldsposen, og efter han har stilt den fra sig i hjørnet begynder han at støvsuge rummet for snacks og andet skidt som ligger rundt omkrings for gårsdagens hændelser. Han har efterhånden boet ved Julian så længe, at han ved hvor de forskellige ting er, og han spørger ikke om lov, før han tager dem frem og bruger dem. Han føler sig tryg og hjemme her. Mere end han nogensinde har gjort med sin far. Han kan godt hører fodtrin et stykke væk, men han ved ikke, om det bare er noget han forestiller sig, eller om Julian rent fakisk er stået op fra de døde.
Julian ender med at ligge sig ned på gulvet og lukker så sine øjne. Her ligger han også godt, så han kan vel ligeså godt blive liggende. Måske er han stadig lidt beruset efter i går, de gik ret sent i seng. Julian ved det ikke helt, han kan ikke rigtig finde ud af det. Han åbner øjnene og kigger op i loftet, og det hele snurrer rundt for ham. Han har hovedpine, og virkelig kvalme.
Han hører støvsugeren inde fra stuen af, og han trækker så lidt på smilebåndet over at Leon allerede er begyndt at gøre rent. Det er sødt af ham.
Han hører støvsugeren inde fra stuen af, og han trækker så lidt på smilebåndet over at Leon allerede er begyndt at gøre rent. Det er sødt af ham.
Han bevæger sig frem og tilbage mellem møblerne, og sørger for at få maskinen kørt helt ud, selv i hjørnerne for at tage skidtet op. Efter et stykke tid stopper han op. "Julian?" kalder han, en smule døsig og småtræt i stemmen, men han har heller ikke sovet vildt mange timer taget i betragtning af hvor mange han var vågen med Julian igår og natten til idag.
Julian hører godt Leon råber efter ham, men han er så træt og dårlig at han ikke orker at svare ham. Han ender med at sætte sig op, og gnider sig lidt i øjnene og rejser sig så op og kigger lidt ned i kummen. Han rynker på næsen, og ruller op, hvorefter han går hen til håndvasken. Han tænder for vandet og læner sig ind over vasken, for at få en god mundfuld vand. Han har ikke just den bedste smag i munden efter han brækkede sig.
Da han ikke får noget svar regner Leon egentligt bare med, at det er fordi Julian sover, men et par sekunder senere hører han vand løbe. Han rynker lidt på brynene og slipper støvsugeren øjeblikkeligt, så skaftet falder til jorden og udgiver en svag lyd. Han går ud mod lyden af rindende vand, og læner sig op af dørkarmen ved badeværelset. Hans blik falder straks på Julian, som ser virkeligt smadret ud. "Jeg vidste ikke du var vågen" siger han, smilende.
Julian kigger tilbage på Leon, og retter så blikket på sig selv i spejlet. Han retter sig op og gnider sig i øjnene. "Næh.." Mumler han stille, og slukker så for vandet igen, og tørrer sig om munden med håndryggen.
"Jeg er også først lige vågnet." Siger han så og retter blikket hen på Leon og sender ham et svagt smil. Han vender sig om med ryggen til spejlet og fører en hånd ned over sit ansigt, men stopper midt i sin bevægelse. Pludselig mærker han den ubehagelige følelse fra før, og han når lige at kigge kort på Leon inden han sætter sig ned ved toilettet, og laver det samme stunt som tidligere.
"Jeg er også først lige vågnet." Siger han så og retter blikket hen på Leon og sender ham et svagt smil. Han vender sig om med ryggen til spejlet og fører en hånd ned over sit ansigt, men stopper midt i sin bevægelse. Pludselig mærker han den ubehagelige følelse fra før, og han når lige at kigge kort på Leon inden han sætter sig ned ved toilettet, og laver det samme stunt som tidligere.
Leons øjne følger hver og en af Julians bevægelser, og han smiler svagt da han siger han først lige er vågnet. Det er klart. "Jeg er imponeret over du overhovedet er stået op endnu, med alt det du fik igår." siger han så oprigtigt. Han er ærligtalt overrasket over, at Julian overhovedet kunne bevæge sig ud på badeværelset, trods de få meter det tager. Han får dog et bekymret udtryk i øjnene da Julian brækker sig, selvom han godt ved det er noget der hører med. Han sætter sig ned på hug ved siden af Julian og stryger ham over håret imens.
Julian kommer med et let snøft, og han retter sig så op og tørrer sig endnu engang om munden med håndryggen. Han skæver så lidt til Leon, og kommer med et let suk. "Mhm. Jeg er også selv overrasket." Siger han, og tager så sin hånd op foran sin mund og kigger på Leon. "Du skal ikke være så tæt på mig. Jeg er virkelig klam i dag." Mumler han inde bag håndfladen, og han rejser sig så op igen, og ruller endnu engang ud. Der skal gå lang tid før han drikker igen. Sådan rigtig lang tid. Måske.. Et år? Eller to?
Han smiler bare lidt af at Julian af alle ting tænker på at skåne Leon, når det tydeligvis er Julian, som er den der har det skidt. Han giver ham et lille klap på ryggen og betragter ham mens han sidder i al sin elendighed. "Hvilken slags kæreste ville jeg være, hvis jeg ikke engang kunne være der for dig, når du havde det skidt?" spørger han så med et smil. Det var den slags han kunne forestille sig, at Julian gerne ville hører, selvom Leon ikke rigtig kunne sætte sig ind i hans situation. Han havde ikke drukket så meget, og han havde heller ikke rigtig ondt af Julian, for han kunne ikke føle, hvad han følte. Han ser på ham med blinkende øjne og rejser sig op igen, da Julian gør.
Julian kigger på ham og tænker lidt over hans ord. Han trækker så bare på skulderende af ham, han havde ikke så meget at sige til det. Han fører en hånd igennem sit hår og kigger sig så i spejlet. Han ser virkelig smadret ud, men det er han også. Han kigger så kort tilbage på Leon, og begynder så at gå ud fra badeværelset. "Hvordan har du det?" Spørger han så, lidt højt, for at være sikker på Leon kan høre det. Han begynder at gå ud i mod køkkenet, for at tage nogle piller så han måske kan dulme sin hovedpine lidt.
Moderators: NoahVincent