er leon i samme klasse, synes du? Eller ses de først når det ringer?
Skal de ikke Bare være i samme klasse? 
Han runder hjørner i et utroligt hurtigt tempo, da han i forvejen er mange minutter forsent på den. Han havde fået for meget at drikke og kunne ikke stå op, da vækkeuret først begyndte at larme og bippe. Han havde heller ikke rigtig den store lyst til at tage afsted og skulle eventuelt snakke ud om tingene med Julian idag, for det virkede bare akavet og han ville alligevel ikke vide, hvad han skulle sige eller gøre ved situationen. Han skubber døren ind og træder ind i lokalet. Med det samme han går ind mødes hans blik af eleverne som vender hovederne, da han kommer ind i klassen. Han går bare diskret ned bag i og sætter sig, hvor han plejer at sidde, et bord ved siden af Julian, men han søger ikke hans blik. Han undgår helst problemer og han føler ikke, at det er hans skyld. Han kigger en smule fraværende op mod tavlen og læreren fortsætter med at fortælle.
Julian har været ret usikker, fordi Leon ikke mødte op til tiden. Men det jo ikke noget nyt, det plejer han ikke at gøre faktisk. Men siden kysset har Julian ikke tænkt på andet. Af en eller anden grund føltes det bedre, end at kysse en pige. Og af en eller anden grund, så kan han ikke stoppe med at tænke på Leon. Sin falske kæreste.
Da Leon kommer ind i klassen, ånder Julian næsten helt lettet op, og hans blik følger ham. Det irriterer Julian at de ikke får øjenkontakt, at Leon slet ikke kigger på ham. Men da han sætter sig ved siden af ham, læner han sig ind i mod ham. "hele klassen tror vi er kærester..." Hvisker han stille, og retter sig så op og lægger armene over kors.
Er på mobil he
Da Leon kommer ind i klassen, ånder Julian næsten helt lettet op, og hans blik følger ham. Det irriterer Julian at de ikke får øjenkontakt, at Leon slet ikke kigger på ham. Men da han sætter sig ved siden af ham, læner han sig ind i mod ham. "hele klassen tror vi er kærester..." Hvisker han stille, og retter sig så op og lægger armene over kors.
Er på mobil he
Han vender blikket og opmærksomheden mod Julian, da han har prøvet at komme i kontakt med ham. "Det er vi også" svare han bare tilbage, og hæver det ene øjenbryn en enkelt gang, en smule intimiderende og finder et lille smil frem i afkrogen, selvom han stadig synes situationen er lidt akavet. Men på den anden side kan det her vinde dem en masse opmærksomhed, og han er spændt på at se hvordan det udspiller sig og hvordan folk vil reagere og ændre deres opførsel omkring dem. Forhåbentligt til det bedre. Den her skole har altid været meget bizar og accepterende, så dette er nok noget, en del vil støtte op om.
Julian ved ikke helt hvordan han skal reagere, da Leon bare sige de er kærester. Det får Julian til at rette sig lidt op, og han ser lidt undrende i mod ham, inden han retter blikket op på tavlen igen. Han kan slet ikke koncentrere sig, og det irriterer ham. Det de er ved at gennemgå nu, er noget han skal bruge til eksamen men hans tanker er et helt andet sted. Han plejer at være så sikker på sig selv, og hvad han vil. Og at han nu lige pludselig ikke kan lade være med at tænke på Leon og deres kys, det forvirrer ham. Desuden sagde Lucy også noget om, at det ikke kom bag på hende at Julian var til drenge. Der har åbenbart bart været et eller andet over ham. Det sagde hun i hvert fald, og det fik næsten Julian til at falde helt bagover. Virker han homoseksuel da? Hna skæver lidt til Leon, og ender med at kigge ned i hæftet igen.
Da der ikke kommer noget svar fra Julian, regner Leon det bare for, at det er fordi han har det ligesom ham. Det er noget de skal vænne sig til at fake på, det ville jo ikke være så godt hvis det slap ud at det gjorde det for opmærksomheden og ikke fordi de rent faktisk havde noget for hinanden, eller i det hele taget fyre. Han vipper irriteret sin blyant ned mod bordpladen og det giver en ret skarp lyd, som han af en eller anden grund bliver ved at kreere igen og igen fordi han gerne vil tænke på noget andet, end han og Julians falske forhold. Læreren forklare om redegørelsen af eksamen, men det er nu ikke fordi Leon har meget tilovers for den alligevel, så han driver langsomt ind i egne tanker igen. Læreren stemme vækker ham dog op igen, da han siger noget, som vækker Leons fra hans pre-søvn. "I skal finde én som i gerne vil arbejde med i et projekt op som øvelse til eksamen. I skal lave en novelle-film på omkring 15 minutter." forklare han og Leon retter sig lidt op.
Julian fører blyanten frem og tilbage på papiret, så han ender med at lave en stor og tyk streg, og det ender med der går hul på papiret. Julian kniber øjnene lidt sammen, og retter blikket op på læren da han nævner en novelle-film. Julian sukker irriteret og læner sig så tilbage og lægger armene over kors. Han hader sådan noget, han synes det er akavet. Akavet at spille skuespil, og akavet at vise filmen frem. Og så er han generelt bare dårlig til sådan noget, men han vil da gøre sit forsøg.
Der går lidt tid, og han vender så blikket på Leon og trækker lidt på smilebåndet. "Skal vi være sammen?" Spørger han så, og vipper lidt med sin ene fod. Han regner dog med at Leon siger ja.
Der går lidt tid, og han vender så blikket på Leon og trækker lidt på smilebåndet. "Skal vi være sammen?" Spørger han så, og vipper lidt med sin ene fod. Han regner dog med at Leon siger ja.
Hvis ikke det var fordi Julian havde spurgt ham om de skulle være sammen om at lave den novelle-film, var Leon nok endt med også at spørge ham om de ikke skulle i sidste ende, så da han spørger er der ingen tvivl i hans sind. "Er vi ikke altid det?" svare han bare tilbage, selvom det ikke var et direkte svar på, om han vil være sammen med Julian om den film. Han regner bare med, at han ved hvad han mener. Når det kommer til film og skuespil, ved Leon ikke helt hvad han skal synes om det. Det er bare som alt andet i skolen, noget der skal overståes, og dette er ingen undtagelse. Han ved også at Julian er ret elendig til den slags, men derfor passer det ham også fint at de skal gøre det sammen, selvom Leon nærmest intet kendskab har til noveller og forfattere, siden han aldrig har brugt meget tid eller entusiasme på at læse bøger og lignende. Han bliver ved at kigge på Julian lidt, som om han stadig tænkte over det, selvom han ikke rigtig er i tvivl. Han tænker bare stadig tilbage på igår.
Julian ender med at nikke, og slår så en hånd i bordet. "Jo, det er vi." Siger han med et tilfreds smil, og rejser sig så op fra stolen og skubber den ind under bordet. "Lad os gå på biblioteket så." Forslår han. Så kan de nok finde en bog med nogle noveller, og så finde en der er spændende, og mest vigtig: nem. Det skal være en kort og nem novelle, så det ikke er så meget arbejde. For Julian gider sgu ikke til at ligge alt for meget arbejde, i en novelle film som han enten ender med at gemme sig fra, eller så ender han med at være død af grin over den. En af delene, eller begge dele. Han begynder at gå ud fra klasseværelset, og stikker hænderne i sine bukselommer.
Intiativet kommer så pludseligt, at Leon bare ser en smule forvirret på ham de første sekunder, til han rent faktisk rejser sig op. Han når dog hurtigt ud af døren og kommer op på siden af Julian. Han strækker armene lidt bag nakken og ser så på Julian. "Hvad fanden skal vi gøre?" spørger han og håber, at Julian har et forslag. Han er ikke specifik omkring hvad, for han går med en del tvivl i øjeblikket, men bare Julian svare på en af tingene, ville det være godt nok for ham. Han virrer let med øjnene mod biblioteket da det er i sigte. Det er et ret lille bibliotek de har på skolen, men der er trods alt noget, det er bare sammenpresset mellem høje reoler og hylder.
Julian kigger på Leon og trækker lidt på skulderende, og retter så blikket frem for sig igen. "Vi finder en novelle, og så tager vi den derfra." Mumler han stille. Det virker i hvert fald som en god idé, et eller andet sted skal de starte. Så kan de måske få hjælp fra nogen af klassen. Julian ved, at der er nogen i klassen der er helt vilde med skuespil så der er sikkert nogen der gerne vil bidrage. "Leon?" Siger han så, og kigger på ham og presser sine læber lidt i mod hinanden. Der går lidt tid før han siger noget, og han retter først blikket væk fra Leon. "Synes du egentlig.. Jeg virker homoseksuel?" Spørger han nysgerrigt, for han er stadig lidt overrasket over at Lucy sagde det.
Han ser med et underligt blik på ham, da spørgsmålet pludseligt uventet bliver lukket ud. "Eh," mumler han og klør sig lidt i nakken. Han går ind af døren til biblioteket, og holder døren for Julian. "Hvorfor spørger du mig om det?" ender han bare med at svare, med en bizar tone i stemmen, for han synes det var et underligt spørgsmål. Han trækker lidt på smilebåndet. "Tvivler du?" siger han med et let grin, da han efter hvad han ved kun har kysset med ham selv, af hankøn.
Julian trækker på skulderende, det kan da godt han virker homoseksuel og at Leon har lagt mærke til det, men ikke vil sige noget fordi de er venner. Julian skubber let til ham, og kommer med et nervøst grin. "Gu gør jeg da ej." Mumler han så, og sætter farten lidt op, og går ned i mod hylderne med biblioteket. "Men det kunne.. Da godt være" mumler han så stille, og kigger tilbage på Leon. Det sikkert bare en fase han skal igennem, han skal bare lige komme sig over den oplevelse, af at kysse sit eget køn.
"Det lyder ellers sådan" halvråber han bare efter ham, da han forsvinder ned mellem reolerne med de mange bøger. Han glatter kort trøjen ud hvor han skubbede til og følger langsomt efter ham ned mellem hylderne. Han har øjenkontakt med ham. Han undre sig lidt over, hvorfor han lige præcis stilte ham det spørgsmål. Leon har aldrig bemærket noget særligt ved Julian på den måde, han har da været sammen med piger, ved Leon også. Det virker sgu bare urealistisk, at han skulle være til mænd.
Moderators: NoahVincent