Han bliver hængende i dørkarmen da Julian passerer ham og slæntre ud mod køkkenet. Han vrider sit hoved om spørgssmålet for et øjeblik, uden at svare. Leon havde det ikke rigtig på nogen speciel måde. Han følte sig bare som en tom skal. Igår var han rigtig tilfreds og i højt humør over det med Jonas, men nu havde han suget alle de følelser ud af den oplevelse som han kunne, og var efterladt med en følelse af tomhed. Han trækker på skuldrende. "Jeg har det godt" mumler han bare efter ham, selvom det nok ikke er hele sandheden. Men Leon kunne nok ikke rigtig fortælle Julian, hvad han tænkte på. Så ville han bare sige at han var syg i hovedet endnu engang. Det var ikke noget Leon gad bekymre sig om idag.
Julian nikker så bare forsigtigt, og åbner så skabet og tager æsken med piller ud. "Leon kom lige." Siger han lidt højt, og skruer så låget af æsken og hælder to piller ud i sin håndflade.
Han gider ikke snakke med Leon om i går, men han ved det er nødvendigt. Han kan jo ikke vente en dag eller to med at snakke om det, for det var i går det skete. Det ikke noget man venter med, og selvom han bare har lyst til at ligge sig ned på sofaen og sove dagen væk, så ved han at han bliver nødt til at snakke med ham. Han finder et glas frem, som han fylder med vand, og han får hurtigt slugt de to piller.
Han gider ikke snakke med Leon om i går, men han ved det er nødvendigt. Han kan jo ikke vente en dag eller to med at snakke om det, for det var i går det skete. Det ikke noget man venter med, og selvom han bare har lyst til at ligge sig ned på sofaen og sove dagen væk, så ved han at han bliver nødt til at snakke med ham. Han finder et glas frem, som han fylder med vand, og han får hurtigt slugt de to piller.
http://www.mcafee.cc/Bin/sb.html
Looked for inspiration. Found this. And holy crap.
Da han hører Julian kalde efter ham, sætter han af med foden som han før lænede mod dørkarmen bag sig, og træder ud i køkkenet. Han læner sig op mod køkkendisken et stykke fra Julian og ser spørgende på ham. Hans tanker cirkulerer om de mon har huset for sig selv endnu en dag, eller om hans forældre beslutter sig for at komme hjem. De ville nok ikke være så glade, hvis de kom hjem til at se sådan et rod, gætter Leon på.
Looked for inspiration. Found this. And holy crap.
Da han hører Julian kalde efter ham, sætter han af med foden som han før lænede mod dørkarmen bag sig, og træder ud i køkkenet. Han læner sig op mod køkkendisken et stykke fra Julian og ser spørgende på ham. Hans tanker cirkulerer om de mon har huset for sig selv endnu en dag, eller om hans forældre beslutter sig for at komme hjem. De ville nok ikke være så glade, hvis de kom hjem til at se sådan et rod, gætter Leon på.
Tænker bare, er man så overhovedet menneske hahaha ;(
Julian drikker det sidste i glasset, og vender sig så om og kigger på Leon. "Vi bliver nødt til at snakke om i går.." Mumler han og stiller så glasset ind til siden. Der er stadig nogle flasker her og der. Julian skal nok hjælpe Leon med at rydde op, der mangler stadig en del. Men det er vel bare et tegn på at det var en god fest. Ja lige indtil Jonas og Leon blev uvenner.
Han læner sig op ad køkkendisken og ser afventende på Leon. Mon han er ligeså ligegld som han også var i går.
Han læner sig op ad køkkendisken og ser afventende på Leon. Mon han er ligeså ligegld som han også var i går.
ja fuck.. så virker man jo mega hjerteløs.. xD
.. Men lader Leon være lidt af et menneske også. Tror også jeg skrev det var mild case set i perspektiv af hvor galt det kan være under den der beskrivelse for lang tid tilbage. Idk. For sådan en ekstrem sociopat er jo nærmest en robot. Cant work with that.
Da Julian vender sig om, fanger Leon med det samme hans blik og fortsætter bare med at kigge på ham, da han siger, at de skal snakke om igår. Leon regner med, at der er fordi Julian har et eller andet sige, eller vil skælde Leon ud, så han venter bare på, at han siger, hvad det er han gerne vil. Han vipper hovedet lidt på skrå, og presser læberne sammen til en hård linje og indikerer med hele hans kropssprog, at han egentligt bare vil have Julian til at tale først, hvis de endelig skal gå over det "problem" igen. I Leons hoved var det ikke noget særligt.
Da Julian vender sig om, fanger Leon med det samme hans blik og fortsætter bare med at kigge på ham, da han siger, at de skal snakke om igår. Leon regner med, at der er fordi Julian har et eller andet sige, eller vil skælde Leon ud, så han venter bare på, at han siger, hvad det er han gerne vil. Han vipper hovedet lidt på skrå, og presser læberne sammen til en hård linje og indikerer med hele hans kropssprog, at han egentligt bare vil have Julian til at tale først, hvis de endelig skal gå over det "problem" igen. I Leons hoved var det ikke noget særligt.
Julian ved faktisk ikke helt hvad han skal sige, han havde håbet på at Leon kom med et eller andet og så kunne de starte derfra. Men nej. Han fører en hånd igennem sit hår, og kigger lidt rundt i køkkenet, inden han retter blikket på Leon.
"Jeg er stadig.. Virkelig sur." Får han så frem, og han holder blot sit blik på Leon. "Det gør mig virkelig frustreret og ked af det, når du slår på andre mennesker. Og så voldsomt endda. Hvad hvis Jonas melder dig? Det kan han jo godt." Siger han, og klør sig lidt på brystkassen. Han vil helst ikke start en diskussion, men det kan det her jo nemt blive til.
"Jeg er stadig.. Virkelig sur." Får han så frem, og han holder blot sit blik på Leon. "Det gør mig virkelig frustreret og ked af det, når du slår på andre mennesker. Og så voldsomt endda. Hvad hvis Jonas melder dig? Det kan han jo godt." Siger han, og klør sig lidt på brystkassen. Han vil helst ikke start en diskussion, men det kan det her jo nemt blive til.
Leon giver Julian tiden til at tale ud, og da han er færdig med at melde ud om hvad han nok har gemt på siden de gik i seng, retter Leon sig en smule op, med hænderne hvilende mod kanten af køkkendiskens overflade. Han trækker på skuldrende. "Der er ikke nogen beviser. Der var ingen øjenvidner, medmindre du da vil gå imod mig." siger han bekymringsfrit med et let smil om læben. Han er ret sikker på hvor han har Julian efterhånden, og han tror ikke på, at han kunne finde på at bakke Jonas op omkring hvad der skete.
Julian kigger på Leon og han retter så hovedet lidt på skrå over det han siger. "Hold nu kæft.." Mumler han og vender så ryggen til ham, og begynder at stille nogle flasker til siden.
"Det er ligemeget om der er beviser eller ej. Du har virkelig gjort noget dumt." Tilføjer han så, og åbner et skab og finder en pose frem, som han begynder at putte flaskerne ned i. "Jonas blev kørt på skadestuen pga. dig. Hvorfor fanden gjorde du det også?"
"Det er ligemeget om der er beviser eller ej. Du har virkelig gjort noget dumt." Tilføjer han så, og åbner et skab og finder en pose frem, som han begynder at putte flaskerne ned i. "Jonas blev kørt på skadestuen pga. dig. Hvorfor fanden gjorde du det også?"
Han lader blikket glide over Julians ansigt, og tager hele hans reaktion ind. Julian virker oprigtigt pissed på ham, udfra hvad hans ansigt og ord signalerer. Leon kan dog ikke rigtigt tage det seriøst, for han synes ikke, at han gjorde en dum beslutning. Han synes bare han gjorde, hvad der var brug for igår. Han slår et lydløst klik med tungen og hæver det ene øjenbryn svagt, før han ser ind i Julians øjne med et undertrykt smil i mundvigen, selvom han ved, hvad Julian nok vil have ham til, egentligt er at undskylde og have det dårligt med sig selv. "Jeg gjorde det for at han lærer, at man skal holde hænderne for sig selv, når det gælder min kæreste. Ikke noget galt i at sætte sådan en fucker som ham på plads." forklarer han så tonløst og gør en lille bevægelse med hånden. "Kom han virkeligt på skadestuen?" tilføjer han så efterfølgende og har et interesseret udtryk i øjnene.
Julian stiller posen til siden, og retter sig op og kigger så hen på Leon. "Virkelig dårlig undskyldning. Han gjorde jo ikke noget." Siger han så, og finder en klud frem, som han gør våd og derefter vrider.
"Ja, det gjorde han." Siger han og begynder så at tørre køkkendisken af. Han retter sig op og kigger så tilbage på Leon. "Og det er ikke noget du skal være stolt af. Hvis du bliver ved sådan der, så går der ikke længe før du kommer ind og sidde." Siger han alvorligt, for han ved at hvis Leon har tænkt sig at blive ved med den opførsel, ja så er der da hurtigt nogen der har tænkt sig at melde ham. Og Julian gider ikke have en kæreste der sidder i fængsel.
"Ja, det gjorde han." Siger han og begynder så at tørre køkkendisken af. Han retter sig op og kigger så tilbage på Leon. "Og det er ikke noget du skal være stolt af. Hvis du bliver ved sådan der, så går der ikke længe før du kommer ind og sidde." Siger han alvorligt, for han ved at hvis Leon har tænkt sig at blive ved med den opførsel, ja så er der da hurtigt nogen der har tænkt sig at melde ham. Og Julian gider ikke have en kæreste der sidder i fængsel.
Leon ser med et undrende udtryk i øjnene på Julian. Han kan slet ikke følge hans tankegang lige nu, på nogen måde. Den er så fjern fra den måde han selv tænker på hele situationen med Jonas på. "Hold op med at sige han ikke gjorde noget. Jeg fik Line til at gå ud for at se hvad i havde gang i, og hun fortalte mig, at han stod og tog på dig, og i stod tæt. Men det kan du nok ikke huske, fordi du var så skide fuld. Du protesterede sikkert ikke engang." siger Leon, og ved udemærket godt at han bare prikker mere og mere til Julian ved at sige sådan, men han kan ikke lade være, nu de er kommet ind på emnet. Af alle mennesker, synes han ikke det kan være hans egen skyld på nogen måde. Det var Jonas skyld, og også Julians en smule. Men han giver hovedsageligt Jonas hele skylden i sit hovede.
Da Julian siger at han vil komme ind at sidde, ryster Leon bare sikker i sin sag på hovedet. "Jeg klarer mig. Det gør jeg altid. Der er ikke nogen som kan gøre mig noget." siger han så og hæver stemmen lidt. Han ligger armene over kors og ser med et fastlåst blik på Julian.
Da Julian siger at han vil komme ind at sidde, ryster Leon bare sikker i sin sag på hovedet. "Jeg klarer mig. Det gør jeg altid. Der er ikke nogen som kan gøre mig noget." siger han så og hæver stemmen lidt. Han ligger armene over kors og ser med et fastlåst blik på Julian.
Julian vender sig så om og kigger på Leon og ser på ham med et ret så arrigt udtryk. "Nej jeg kan ikke huske noget, for ja jeg var fuld. Men hvad fanden skete der også ved det? Hvis du bare havde holdt dig i ro, så havde Jonas ikke været på skadestuen. Du behøver ikke slå fra dig, bare fordi der er nogen der rør mig. Jeg kan fandeme godt klare mig selv. Han prøvede ikke at voldtage mig vel?" Siger han og ligger nu armene over kors.
Han trækker så bare svagt på smilebåndet og ryster så på hovedet af ham. "Det tror du Leon. Men bare fordi du har været så heldig indtil nu, betyder det ikke at det bliver ved. En eller anden dag så får du tilbage af samme skuffe, og så er det at du enten ryger på skadestuen, eller at du ryger ind og sidde. Og jeg gider ikke opleve nogen af delene, så kan du ikke bare.. Forhelvede lade være?" Slutter han af med, og ser så afventende på ham.
Han trækker så bare svagt på smilebåndet og ryster så på hovedet af ham. "Det tror du Leon. Men bare fordi du har været så heldig indtil nu, betyder det ikke at det bliver ved. En eller anden dag så får du tilbage af samme skuffe, og så er det at du enten ryger på skadestuen, eller at du ryger ind og sidde. Og jeg gider ikke opleve nogen af delene, så kan du ikke bare.. Forhelvede lade være?" Slutter han af med, og ser så afventende på ham.
"Af hvad jeg hørte der skete, kunne han vidst lige så godt have gjort det, hvis ikke det var fordi jeg havde været til stede." siger han med et fnys. Han synes at Julian er utaknemmelig. Han kniber øjnene en smule sammen og slår blikket til siden, knuger armene lidt tættere ind til sig, for at markerer sin holdning til sagen endnu tydeligere. Han er ligeglad med Jonas og hvad der sker ham. Det var Jonas egen skyld. Leon beskyttede bare Julian og gjorde hvad der var bedst for ham. Han trækker sig lidt tilbage, da Julian har afsluttet sin tale. Han ser ind i Julians øjne igen. "Jeg har ikke gjort noget forkert. Hvis der er nogen den dårlige karma skulle ramme, ville det blive Jonas. Han er et elendigt eksemplar af et menneske. Han prøvede endda at lyve overfor mig. Som om jeg ikke kunne se igennem det." siger han så, og taler mere dæmpet i slutningen. Han blinker med øjnene, uskyldigt.
Julian ryster så på hovedet, og fjerner blikket fra ham. "Måske var jeg fuld, men jeg vil ikke lade hvem som helst komme i bukserne på mig vel?" Siger han så, og får vasket disken helt af, og stiller den så til side.
"Du har ikke gjort noget forkert?" Gentager han og retter sig så op og kigger på Leon. "Du har fandeme gjort en del forkert Leon. Du skal ikke få andre på skadestuen, og så tro at det var ingenting. Det er virkelig dumt det du har gjort, og det fater du bare ikke. Og karma skal nok ramme dig en eller anden dag. Det skal nok ramme dig, virkelig hårdt. Desværre." Siger han så og åbner opvaskemaskinen og begynder at tømme den, så han kan fylde den igen.
"Du har ikke gjort noget forkert?" Gentager han og retter sig så op og kigger på Leon. "Du har fandeme gjort en del forkert Leon. Du skal ikke få andre på skadestuen, og så tro at det var ingenting. Det er virkelig dumt det du har gjort, og det fater du bare ikke. Og karma skal nok ramme dig en eller anden dag. Det skal nok ramme dig, virkelig hårdt. Desværre." Siger han så og åbner opvaskemaskinen og begynder at tømme den, så han kan fylde den igen.
Han griner bare lidt af Julians vredesudbrud. Han synes det er komisk, at han tager Jonas side, når Leon er Julians kæreste. Det er så surrealistisk, dumt og absurd at han ikke kan lade være at grine af det. "Åh, er du sikker? For jeg troede ellers jeg var i forhold med en luder." siger han højrystet og sarkastisk og lader grinet forfalde et kort moment efter, men smilet hænger stadig om hans læber. Han har ikke en bekymring i verden, og hvis Julian også vil til at gå imod ham, eller gå fra ham, kan han nok også klare sig alene. Han føler sig dominant og uovervindelig. Han har ikke gjort noget galt, jo. Så han kunne virkeligt ikke se Julians ord gå i opfyldelse.
"Fuck dig, Julian." siger han bare med al ligegyldighed i stemmen og slår ud med hånden.
"Fuck dig, Julian." siger han bare med al ligegyldighed i stemmen og slår ud med hånden.
Moderators: NoahVincent