Dk Roleplay

Efter et stykke tid efter at nærmest være smeltet helt sammen med Julian, trækker Leon sig, og går længere ind i stuen. Han slænger sig ned over sofaen og lader armen hvile langs ryglænet. Hans blik falder igen på koppen, og han begynder at grine. "Ventede du helt seriøst på mig i hele to dage? Bullshit. Hvad fanden har du lavet, Julian?" spørger han så.

Julian trækker sine arme til sig da Leon gør og hans blik følger ham ind i stuen. Han går med ind i stuen, og han løfter koppen op og tager en mundfuld af kakaoen, og retter blikket på Leon.
"Hvad?" Siger han, som om det var den mest normale ting at gøre. Det var det i hvert fald hvis man spurgte Julian. Han sætter sig ved siden af Leon og stiller koppen på bordet.
"Min kæreste skred, uden at sige noget som helst, og han skrev ikke nogen smser eller noget. Hvad skulle jeg gøre? Holde en fest?" Siger han og retter så bliket på Leon og løfter det ene øjenbryn let.

Han trækker på skuldrene, og ser over på Julian, da han sætter sig ved siden af ham. "Det ved jeg sgu da ikke. Det kunne du vel lige så godt, efter den afskedsfest vi havde for to mand." siger han og holder en kort pause. "Jeg har bare svært ved at tro, at du gad sidde og vente på min røv slæbte sig selv herover før eller siden. Har du hørt fra Jonas?" spørger han og læner sig længere tilbage.

Julian kigger på ham og ryster så på hovedet, og synker mere ned i sofaen og sætter fødderne op på kanten af sofabordet. "Nå.. Men det har jeg." Siger han så med et svagt smil, og læner hovedet tilbage i mod sofaens ryglæn.
"Hans ene øjenbryn var flækket, og det var hans læbe også. Han har vidst også fået nogle kvæstelser og et bøjet ribben." Mumler han stille, da han egentlig ikke rigtig bryder sig om at snakke med Leon om det. Han er bange for de bare ender ud i den samme diskussion, som før.

Han nikker ved Julians ord lige så langsomt. "Det jeg mente, var om han har tænkt sig at melde noget, eller noget i den stil. Har han forsøgt at kontakte dig, eller sådan noget? Jeg er ligeglad med hvad der er sket, det ved jeg godt selv. Jeg var der, Julian." siger han så med et svagt smil om læberne og slår fødderne op ved siden af Julians.

Julian kigger på Leons fødder, og han retter så blikket på Leon og ryster på hovedet. "Nej han har ikke sagt noget." Siger han så. Ikke endnu i hvert fald. Måske gider han ikke engang sige det til Julian. Måske melder han ham bare uden videre.
Han læner sit hoved i mod Leons skulder, og placerer sin ene hånd på Leons lår, og kærtegner det ligeså forsigtigt, mens han har blikket fremme for sig.

"Sådan har det også bare at forblive. Så spare han sig selv for flere problemer, det må du godt sige til ham, at jeg har sagt." svare han så bare hårdt og uansvarligt igen og skæver ned mod Julians hånd. Han får et smil om læberne og læner sig over mod Julian, og presser sine læber mod hans, med hånden omkring hans nakke.

Julian nikker bare til det Leon siger, men han har nu ikke tænkt sig at gå videre med det. Det er spild af tid. Sikkert bare noget Leon lige skulle have ud af verden, og derfor sagde han det. Han retter blikket op på Leon, og gengælder hans smil og kysser ham så tilbage. Han lukker sine øjne, og fortsætter med de kærlige bevægelser ved hans lår. Lidt drillende lader han køre dem længere op.

Han har ikke travlt. Så han kysser Julian så langsomt og udforskende som muligt. Ikke en eneste del af hans mund efterlader han uberørt. Han rykker en smule uroligt og tændt på sig, da Julian får sine hænder længere op. Han knuger om noget af hans hår i nakken med fingrene og presser sin krop længere over mod Julians.

Han har svært ved at holde hænderne væk fra Leon, det er trods alt lang tid siden han har set ham, og bare hørt fra ham. Normalt er to dage ikke så lang tid, men lige i denne situation er de to dage for meget.
Han lade blot sin tunge møde med Leons, og han mærker godt hvordan han rykker lidt uroligt på sig. Julian vælger at føre sin hånd op i mellem hans ben hvor han tager et blidt greb, fordi han ikke helt kan lade være.

Før Julian var Leon ikke typen som nød lange, følelsesladte kys. Han ville hellere have de bare gik direkte til arbejde, som i de fleste scenarier var i en seng. Men med Julian havde det været anderledes, og Leon havde fået smag for alt hvad langsomt og romantisk indebar. Han rykker endnu engang en smule rastløst på sig, da Julian får Leons hud til at sitre af behag, og han svinger det ene ben over på den anden side af Julian, så han kan sidde ved hans skød, mens de fortsætter deres make out session.

Julian trækker sin hånd til sig, og placerer i stedet den ene på Leons hofte, mens han stadig holder deres kærlige og lidt grådige kys i gang. Han sniger sin ene hånd ind under hans trøje, og op på hans brystkasse. Leons hud er varm, og den føles så blød. Helt silkeblød. Julian elsker at røre ved Leon, det er ikke nogen hemmelighed. Han nyder når de har nærkontakt. Han nyder når de er sammen på den her måde, men han nyder også når de er sammen helt normalt. Når de bare holder i hånden, eller omfavner hinanden. Kærtegn og kys fra Leon er noget ganske specielt.

At være væk fra Julian i de to dage var hårdt nok i sig selv, så nu da de er sammen igen, spare Leon ikke på, at vise Julian, at han virkeligt har savnet ham. Han bryder deres kys for et øjeblik, bare for at trække vejret, selvom det er svært overhovedet at trække vejret, når han er sammen med Julian på noget tidspunkt. Han ser ham ind i øjnene og giver ham endnu et kys, mildt og blidt. "Lad være med at få mig til at gå igen, nogensinde" sukker han, med et lykkeligt smil om læben.

Julian åbner øjnene da deres kys brydes, og han kigger så op på Leon, i mens hans selv også arbejder med at få vejret. Da han hører hvad Leon siger trækker han på smilebåndet, og ryster på hovedet. "Aldrig." Hvisker han og presser sine læber ind i mod hans igen i et kort men blidt kys. Han fører sin hånd ned ad hans brystkasse og mave, og ned til hans hofte.

Han bider sig lykkeligt i underlæben da Julian former de ord med sine læber. Han tager imod kysset med største glæde og nyder at have Julians hænder mod sin krop igen. Han føler sig afhængig af ham, det kan han ikke benægte.

Julian placerer begge sine hænder på Leons hofter, og har et godt tag om ham, på den her måde. Han trækker sig lidt væk fra ham, men kun så han kan kigge på ham. Et smil breder sig på hans læber, og han fører sin ene hånd op ad hans side.
"Jeg har en pæn kæreste." Kommer det så fra ham, og han lader sit blik vandre lidt ned af Leon, inden han læner sig ind i mod ham og presser sine læber ind i mod hans hals.

Leon griner svagt og næsten lydløst ved den bemærkning. "Hvad fanden har fået dig i så godt et humør at du pludseligt begynder at servere komplimenter?" spørger han, det ene øjenbryn hævet og strækker nakken lidt, da Julian begynder at kysse hans hals.

Julian læner sig så lidt tilbage da han hører Leons grin og kommentar. Et drillende smil former sig på Julians læber, og han kigger så blot på ham.
"Hvem siger det var dig jeg snakkede om?" Spørger han så drillende, og fører sine hænderne ned på hans lår, og retter så hovedet lidt på skrå. Han kan ikke helt fjerne det drillende smil fra sine læber, og han håber blot Leon hopper med på vognen.

Har du ikke nogen ideer til hvordan han kan virke lidt mere mistænkelig ))))): bcus i ved det snart not

because i ved det snart not ahahahah
ej ved ikke, kan lige tjekke den der side igen