Julian presser læberne I mod hinanden. Hvordan skal han sige det? Han har virkelig ikke lyst til at sige det, det føles så dumt. Han er så vild med Leon, på trods af hans små fejl. Men han er uden tvivl fuldstændig forelsket i ham, så tanken om ikke at være sammen med ham, dræber ham virkelig. Han læner sig op ad køkken disken og ligger armene over kors. "Der er bare sket meget på det seneste.. med os to. Og jeg tænker det også er vigtigt, at... du har din far. Det vigtigt at du har ham lidt endnu. Jeg mener, det vigtigt for en dreng at have en far.. Så jeg synes vi skal tage en pause." Så, nu sagde han det. Og han fortryder det allerede gevaldigt.
Da Julian ikke svare ham med det samme men bare uden lyd ligger armene over kors, retter Leon sig en smule op i ubehag. Det er ikke gode signaler han sender. Han ser vantro på Julian, da han snakker til ham, og hans mine ændre sig hurtigt til noget uforstående og vredt. Med sammenbidte tænder ser han ned mod gulvet, før han atter raser ud, han kan ikke lade være. Han har ikke hørt noget så dumt så længe. Især når Julian ved, hvordan Leons far er. "Hvad skal jeg med ham, når han ikke kan accepterer mig som jeg er? Jeg ville da også helst, at det ikke skulle være på den måde, men beder du mig virkeligt om at tage tilbage til ham, efter alt jeg har fortalt dig?" spørger han, med sammenknebne øjne og fører en frustreret hånd ned over sit ansigt. "Jesus, Julian. Hvis du var træt af jeg var her, kunne du bare have sagt det. Jeg har sagt til dig, at jeg godt kan finde et andet sted at sove, hvis det skulle være. Men en pause? Hvor fanden kom det fra?" spørger han, tydeligvis ved at gejle sig selv op i vrede og frustration, som dækker over det stik ordene gav ham.
Julian ryster så på hovedet, for hun ved godt at Leon ikke burde være sammen med hans far. Hans far er en idiot, og Leon burde holde sig fra ham. Men hvad skal Julian gøre? Han er under pres, han risikerer at hele hans familie kommer i problemer, hvis han ikke gør som Leons far siger. Men han risikerer også at miste hans store kærlighed. Det her har virkelig ingen gavn. "Jeg ved det godt." Siger han så stille, og fører en hånd igennem sit hår, og bider tænderne hårdt sammen for ikke at begynde at græde. Det prikker i hans øjne, og han har lyst til at omfavne Leon og sige at det bare var for sjov. "Men.. Jeg tror bare det er godt for os.. at få en pause.." mumler han stille, og kigger lidt ned i gulvet. "For jeg tænker virkelig meget for tiden.. jeg har brug for tid.." det sidste hvisker han nærmest. Han lyver vel egentlig Leon direkte op i ansigtet.
Han ryster vantro på hovedet, og føler ingen medlidenhed for Julian, trods han står og ser ud til godt snart at kunne finde på at bryde ud i gråd. Leon har ikke tænkt sig at græde overfor Julian. Hvis han ikke vil have ham længere, så vil Leon heller ikke vise ham hvor ondt det gør, eller protesterer. Hvis han virkeligt vil smide det hele væk, så har Leon heller ikke brug for ham længere. Det bilder han sig selv ind. Sandheden gør for ondt. Han ved nemlig godt hvad en 'pause' betyder. Den har han selv brugt på tidligere pige kærester, når han ikke gad dem mere. "Okay." siger han koldt og drejer om på hælen, går mod toilettet for at kunne tage sin medicin fra skabet og så bare skride derud fra, så hurtigt han kan komme til det. Smerten prikker til ham, men han ved han bliver nødt til at være stærk.
Julian presser læberne I mod hinanden, og kan virkelig mærke hvor ondt det gør i hjertet på ham. Da Leon bare siger k
Julian presser læberne I mod hinanden, og kan virkelig mærke hvor ondt det gør i hjertet på ham. Da Leon bare siger okay, og vender sig om, kan Julian ikke holde tårerne tilbage længere. De triller ned ad hans kinder, mens han blot ser frem for sig. Det er bare ikke fair. Gid hans far bare kunne se, hvor glade de var for hinanden. Men nej, hans far kan ikke engang se udover sin egen næse tip. Han gnider sig i øjnene, og tager så en dyb indånding. Han vil ikke have Leon hører han græder. Men uden tvivl at han vil bruge de næste par dage på at græde, og føle sig ufattelig dum. Han savner ham allerede.
Han runder hurtigt hjørnet og åbner døren ind til toilettet. Med hastige og sjuskede bevægelser fumler han sig vej frem til medicinen i skabet og trækker det til sig. Han kan slet ikke tænke klart ligenu. Nu falder brikkerne pludseligt på plads, og giver svar om hvorfor Julian havde opført sig så mærkværdigt de sidste par dage. Han måtte have planlagt det længe. Leon fnyser ved tanken og drejer om igen, og går forbi Julian uden at kigge på ham, og mod hoveddøren. Han er færdig med det her nu.
Julian bliver stående i køkkenet, med skam helt op til halsen. Det er synd for Leon. Han ved slet ikke, at Julian gør det fordi hans far presser ham. At det er i bund og grund hans fars skyld. Skulle han havde ladet være med at tage medicinen, og så forblive hos Leon? Problemet var bare, at han var bange for om Leon så til sidst vil blive ustyrlig... Han sænker blikket da han hører Leon går ud til hoveddøren. Tårerne triller stadig ned ad hans kinder, og han kan ikke lade være med at komme med er snøft.
Han flår håndtaget ind mod sig så døren åbnes, og han går ud af døren med et smæk, og uden at kigge sig tilbage over skulderen. Han føler sig anspændt og strammer grebet om posen med medicin i sin hånd intenst. Hvordan kunne han være så dum? Selvfølgelig gider Julian ikke rode rundt med hans problematikker mere. Han må bare stramme sig an, og så tage tilbage til sin far. Hvis selv Julian mener det, må der jo være noget om det. Han havde ellers lige vænnet sig til friheden der gik hånd i hånd med at bo ved Julian, og have husets accept for hans personlighed. Der var der ikke nogen der gjorde noget ved ham fordi han er som han er. Han kører den frie hånd over sin pande og drejer om hjørnet, væk fra Julians hus og på vej hjem mod sit eget hus, for første gang i måneder.
Har mega meget lyst til at Julian får sådan et flip. Like han plejer altid at holde sig tilbage, og være 'fin' på den, men synes også han skal give slip lige pludselig, og bare.. Blive virkelig vred. Maybe skal han blive virkelig, rasende på Leons far?? Ikke at vi behøver at spole til det nu, men det kunne være nice he
Yeah. Tænker bare det skal connectes til hele forløbet, for hvis det bare er et tilfældigt lash-out virker det jo også lidt ligegyldigt. Men jeg kan godt se hvad du mener. :b
Yea. 
men altså nu... Leon tager hjem til sin far.. Og hans far prøver at bringe Leon og hende der tøsen sammen, ikk?
men altså nu... Leon tager hjem til sin far.. Og hans far prøver at bringe Leon og hende der tøsen sammen, ikk?
(
Tænker måske et eller andet selvskab af en art. Ved ikke hvordan og hvorledes - men hvor Leon og pigen er der, og Julian også er der. Måske også Leons far. Idk.
Moderators: NoahVincent