Dk Roleplay

Hmm, hvilket selskab skulle det være?

Det er også det jeg tænker på.

Noget med skolen? Idk.

Ja. Prom måske?

Yea. Årh aw. Poor Julian. :II

Nemlig.

Julian står inde i hallen, hvor festen allerede er godt i gang. Lyset er dæmpet, og alle folk virker til at være glade. Kommer ind af døren med de pæneste kjoler, og de største smil på deres læber, mens de går hånd i hånd med deres partner. Julian står og kigger frem for sig selv, også i pænt tøj. Han mangler bare prikken over i'et. Hans smil, og Leon ved sin side. Jo mere han tænker over Leon ikke er her, jo mere vred bliver han på sig selv. Han er mere vred, end han er ked af det. Og det er frustrerende. For han har bare lyst il at slå på alt, skrige. Men han har også lyst til at holde sig væk fra alt og alle, for ingen skal se ham sådan her. Alligevel står han her, midt i forelskede teenagere der griner højt, og kærtegner hinanden. Julian drikker det sidste i sit glas i en mundfuld, og stiller det så fra sig, og tager en dyb indånding. Hvis han skal overleve i aften, skal han virkelig have noget at drikke.

Med Rebecca om armen går han ned af gangen, som fører til hallen, hvor hele forestillingen af glade miner, punch og alkohol samt kliché kærligheds musik kører på repeat en hel aften. Rebecca er en pige, som Leon først fornylig har fået et kendskab til. Hun og hendes mor var kommet over en aften, og spiste med Leon og hans far. Leon kan ikke huske, hvornår han sidst havde set sin far se så glad og stolt ud, som da Leon gav Rebecca en lille kompliment over bordet om hendes kjole. Derfra havde hans far siddet og set så oprigtigt glad ud og kommet med en masse ideer, så det tilsidst endte med, at der blev arrangeret en date. Leon vidste han burde have indvendt med noget, men hans far virkede så insisterende, og han tænkte, at han kunne lige så godt gøre det, hvis han ville komme på god fod med hans far igen og ville bo hjemme, der var desuden heller ingen grund til ikke at gøre det, for han var ikke sammen med Julian længere. Eller Julian havde foreslået en pause, men de havde ikke udvekslet et ord siden den eftermiddag, så Leon gik bare automatisk ud fra, at det var tegnet til, at han burde komme videre, da der var gået to uger uden kontakt. Han skæver over mod Rebecca som smiler op til ham, og de snakker lidt om noget ligegyldigt på vej ind i hallen. Leon synes egentligt også hun er en sød pige, så han har ikke noget imod at skulle have hende med til prom, selvom der er noget, som føles en smule off ved det. Han kan ikke lade være at skænke det en tanke, at det lige så vel kunne være ham og Julian, som var taget afsted sammen, og fik taget det legendariske prom night-billede, som helt sikker ville blive foreviget. Det er sådan en aften man altid kigger tilbage på. De træder ind i hallen sammen, og Leon ser frem for sig, for også at kunne danne sig et overblik kort. Hallen er fyldt med mennesker allerede. Han kan mærke Rebecca prikke lidt til hans arm, akkurat som han fik et kort glimt af Julian, men han tvinger hurtigt sit blik væk og møder Rebeccas øjne. Han nikker villigt da hun spørger om de skal danse.

Julian kigger lidt ned i gulvet og klør sig i nakken. Før ham og Leon blev kærester, var han social. Meget endda, sammen med dem i klassen, og også folk udenfor klassen. Men nu har han slet ikke lyst til at være sammen med nogen. Kun Leon, og han ved godt det ikke er en mulighed. Det er hans egen skyld. Hvis Leon bare vidste, hvad der rigtig foregik, så vil det hele nok se anderledes ud. Hvorfor kom han overhovedet? Han kan bare stå her, og ligne en stor klovn. Alle ved han er alene, og alle ser på ham med det der triste, og sorgmodige blik. Julian har ikke brug for at de har ondt af ham. Han har ikke brug for at de tænker på ham, folk skal bare holde sig væk.
Julian kigger hen i mod indgangen, hvor han ser Leon træde ind. Synet af ham, i flot tøj og med armen over en anden pige, rammer ham hårdere end han regnede med. Som flere knive borer sig igennem hans mave, og han må synke en klump i halsen, for ikke at få tårer i øjnene. Julian så at Leon kiggede hen på ham. De havde øjenkontakt i et sekund, og Julian ved at han undgår ham. Julian knuger hænderne sammen, og går op til baren for at få noget mere at drikke. Han er ligeglad. Han skal bare drikke en masse, så han kan blive en smule glad. Selvom hans vrede bobler frem i ham, og lysten til at slå hånden ind i mod væggen utallige gange, bliver kun større, jo mere tid der går.

Han svæver hurtigt ud på dansegulvet med Rebecca. Selvom Leon aldrig har gået til dans som sportsgren, har han efterhånden lært en del af at være til upperclass arrangementer med hans far. Klassisk pardans kan han i det mindste finde ud af. Han ved godt hvor han skal ligge sine hænder og placerer sine fødder og den slags. Han gør det næsten på autopilot, for hans tanker bliver ved at distraherer ham, selvom han ser på Rebecca, som svinges frem og tilbage i lette og elegante bevægelser, og han kan hører hendes grin, men han er ikke i nærvær med hende mentalt. Han tænker på Julian. Han kan ikke rigtigt lade være. Selvfølgelig skulle han stå der, og se hamrende godt ud, med det samme han trådte ind ad døren. Leon tør ikke kigge tilbage mod hvor han så Julian, i frygt for at han lige pludselig vil få en ustyrlig lyst til at opsøge ham. Istedet danser han lidt tættere med Rebecca og forsøger at fortrænge og tilside sætte alle de minder og tanker han har om Julian.

Julian trækker det ny opfyldte glas til sig, og vender sig så om og kigger ud i mod dansegulvet. Han ved ikke om det er en tilfældighed, om det er ham der er uheldig, eller om hans øjne bare normalt søger Leon. Men de fanger ham i hvertfald, og ser ham bevæge sig ude på dansegulvet. På trods af hvordan Leon kan være til tider, flyver Leon nærmest elegant hen over dansegulvet. Julian sænke blikket ned i sit glas, og tager en mundfuld mere, for at drukne hans følelser. Hans øjne prikker, og hans hals føles tør. Han har mest af alt lyst til at sætte sig ned, og græde i håb om at Leon får øje på ham, og vil komme hen til ham. Men han ved godt, at det ikke kommer til at ske.
Julian stiller glasset fra sig, og tager så en dyb indånding. Han vil prøve at få en god aften ud af det. Prøve og hygge sig lidt, det er efterhånden to uger siden han har gjort det.
"Hej Julian." Lyder en stemme ved siden af ham, og Julian retter blikket til siden. En fyr ved navn Joe, som han har snakket lidt med udenfor skoletiden.
"Hej Joe.." Siger han stille og tvinger så et smil frem. "Hvordan går det?"

Han bevæger sig tankeløst rundt med Rebecca, og prøver at forsøge, at koncentrere sig om hende og at han er til prom, som han burde gøre. Rebecca har blå øjne og en matchende mørkeblå glansende kjole på. Stoffet føles som silke mod Leons håndflade, som hviler ved hendes lænd, mens den anden hånd er i hendes, og de drejer rundt og rundt i takt til musikken. Uanset hvor meget Leon kigger på Rebecca og smiler til Rebecca, får han ikke den kildende fornemmelse i maven, som han gjorde med Julian. Men han er overbevist om, at det er bedre på den her måde. Når han er sammen med Rebecca virker hans far også glad og tilfreds, og det gør det en del nemmere at være derhjemme.

"Det går meget fint." Siger Joe med et svagt smil på læben, og holder så blikket på Julian. Han retter dog blikket ud på danseuglvet lidt efter, og da han får øje på Leon og en anden pige, kniber han øjnene sammen og retter blikket på Julian.
"Er dig og Leon ikke sammen mere?"
"Det er.. Nej." Siger han og bider tænderne lidt sammen, og tager endnu en stor mundfuld af sin drink, og prøver på at lade være med at blive sur over spørgsmålet. Han retter så blikket på Joe, og tvinger så et lille smil frem.
"Årh. Det er jeg ked af." Siger Joe og retter sig lidt op. Julian og Joe har ikke snakket meget sammen. Til nogle fester har de. Julian har altid synes at Joe kiggede meget hen i mod Julians retning, men det kan også være det var bare noget han tænkte. "Det går." Hvisker Julian så hæst, og drikker det sidste i glasset, og stiller det så fra sig.
"Det håber jeg." Siger Joe med en sorgmodig stemme, og tager så armene om Julian, og trækker ham ind i et lidt spontant kram.

Skulle lige hører hvad planen var igen - kom Julian sammen med en/ham? Eller? Jeg er lidt forvirret nu.

Tror ikke rigtig vi aftalte noget.. Men jo, vi snakkede lidt om at Julian sådan hookede op med andre fyre, for at prøve at glemme Leon lidt??

Yes okay. Kunne bare ikke huske det præcist.

Helt ok. 3

<

fuck

Lang tid bruger han på at danse rundt mellem de andre fra hans årgang, med Rebecca ved hånden hele tiden. Han nyder på en måde ikke at være påvirket af følelser. Han føler sig mere i kontrol, når han ikke er forelsket. Det gør det nemmere, at tage stilling til de forskellige ting, helt uden at skulle tænke på konsekvensen, også selvom han havde handlet dum dristigt i hans forhold med Julian af og til. Det havde i hvert fald lagt køl på hvor blødsøden han ellers var blevet, at han nu ikke længere har Julian. Han kunne ikke bestemme sig for, om det var det bedste eller det værste der var sket for ham, at han ikke så Julians ansigt dagligt længere. På et punkt følte han at han var ved at gå fra forstanden på grund af det, men på et andet punkt følte han sig mere i kontrol, på den måde som han havde været, før Julian. Nu skulle han ikke gå på kompromis med noget, gjorde kun hvad der passede ham, for han skulle ikke tage hensyn til Julians følelser, de var alligevel ikke sammen længere.