Julian læner sig op ad væggen, og kigger så frem for sig, og ryster på hovedet, da Leon taler i staver. "Leon.." Siger han stille, men bider så tænderne sammen, og lader ham tale ud. "Jeg elsker dig, jeg vil gerne have du har det godt." Siger han så lavmælt, med blikket frem for sig. "Men jeg ved du elsker mig. Rebecca siger dig ikke en skid, jeg kender dig, okay? Og din far er stolt af dig, fordi du ikke er sammen med mig længere... Din far er skyld i det hele Leon, og jeg savner dig bare så meget.." Hans stemme ender med at knække over, og han tager så en dyb indånding, og vender sig om med ansigtet i mod muren. "Jeg er så fucking vred. Jeg.." Han knuger sin hånd sammen, og slår hårdt ind i mod muren, og han gentager det et par gange, inden et lavmælt skrig af smerte kommer fra ham. "Jeg havde intet andet valg Leon! Jeg blev nødt til det, okay?! Jeg elsker dig højere end nogen anden, det gør jeg virkelig.."
Leon stivner, da Julian siger, at han elsker ham. Han bliver helt tavs, og lytter lydløst og nysgerrigt efter hans ord. Leon forstår ikke hvorfor Julian bliver ved at give hans far skylden for deres break-up. Det er vel bare noget han siger for ikke selv at føle sig så skyldig, for nu savner han nok Leon. Han bliver ret overrasket, da han hører et skrig fra den anden side af telefonen. Hans hjerte slår hårdere i hans bryst. "Hold op med at sige du elsker mig." svare han bare tilsidst, lavmælt. Han kan ikke klare at hører på det. Nu var han endelig kommet videre, troede han. "Det er ikke min fars skyld, at du slog op med mig. Du kunne ikke håndterer mig alligevel, jeg kunne se det på mig. Min far havde måske ret i det ikke var godt vi er sammen, du ødelægger mig .." siger han bare, og lyder såret. Nu kunne han ikke holde det inde længere. Han havde ellers skjult det så godt, siden han fik den information, at Julian ville slå op med ham.
Julian bider tænderne sammen, og han ender med at sætte sig ned på græsset, og tager den ene hånd op til hovedet, og hiver lidt efter vejret. "Men det gør jeg Leon." Hvisker han, og kommer med et enkelt snøft, der afslører at han er ved at græde.
"Jeg elsker dig." Gentager han, og trækker så sine ben ind til sig, og læner hovedet tilbage i mod væggen bag sig. "Jo, jeg kunne godt håndtere dig, Leon. Okay? Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre uden dig, jeg har slet ikke lyst til at lave mere." Det sidste hvisker han stille, og han hiver så lidt mere efter vejret."Du er det eneste jeg har."
"Jeg elsker dig." Gentager han, og trækker så sine ben ind til sig, og læner hovedet tilbage i mod væggen bag sig. "Jo, jeg kunne godt håndtere dig, Leon. Okay? Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre uden dig, jeg har slet ikke lyst til at lave mere." Det sidste hvisker han stille, og han hiver så lidt mere efter vejret."Du er det eneste jeg har."
Hans ord gør Leon stum. Han presser bare læberne mod hinanden og lukker øjnene i. At overgive sig og gå tilbage til Julian ville være det svageste, men han kan nok ikke helt holde sig væk, når han ved hvordan Julian stadig har det. "Men jeg har Rebecca .." mumler han og overvejer mulighederne. Han er sikker på han godt kunne få Julian bag Rebeccas ryg, hvis det var det han ville.
Julian kigger frem for sig, og han ryster så let på hovedet, og kigger så ned i græsset. "Nej." Mumler han så stille. Et kærestepar går forbi ham, og ser på ham med undrende øjne, men Julian retter blot blikket væk fra ham.
"Du vil ikke have mig alligevel." Siger han så stille, som om det er langsomt ved at gå op for ham. Han placerer hånden ned i græsset, og begynder at plukke græsset op, i ren frustration. "Du sagde det selv. Jeg er ikke god for dig.." Siger han med sorgmodig stemme, og han ender så med at rejse sig op.
"Du vil ikke have mig alligevel." Siger han så stille, som om det er langsomt ved at gå op for ham. Han placerer hånden ned i græsset, og begynder at plukke græsset op, i ren frustration. "Du sagde det selv. Jeg er ikke god for dig.." Siger han med sorgmodig stemme, og han ender så med at rejse sig op.
"Hold nu op, Julian. Jeg vil gerne have dig, men jeg vil ikke .. jeg kan ikke skuffe min far igen. Han er så glad, Julian .." siger han monotont. "Men det betyder vel ikke, at vi ikke kan ses." svare han så, som om det var det naturligste i verden, at foreslå nogen at være utro.
Julian bider sig i underlæben, og tænker over Leons svar. Han kigger frem for sig, og han nikker så forsigtigt. "Ja.." Siger han så stille, og presser læberne i mod hinanden, og læner sig tilbage i mod muren bag sig, igen.
"Det kan vi godt." Ender han med at sige og klør sig lidt i nakken, og er pludselig meget mere rolig. Nok fordi han har set et lille lys, og at det hele måske bliver godt igen.
"Det kan vi godt." Ender han med at sige og klør sig lidt i nakken, og er pludselig meget mere rolig. Nok fordi han har set et lille lys, og at det hele måske bliver godt igen.
"Godt. Men jeg er stadig kærester med Rebecca." fastslår han, og venter. Han vil være sikker på, at Julian ved hvad det er han går ind til.
Julian fører en hånd igennem sit hår, og knuger den sammen om hans hår, og trækker så bare på skulderende. "Ja. Det må du om." Siger han så bare. Selvfølgelig vil han gerne have Leon alene, og han hader tanken om at Leon render rundt med en eller anden tøs. Men, det er enten det, eller ingenting. Så håber Julian bare det går op for ham, at Rebecca ikke er en for ham. Det håber han i hvert fald ikke.
Han trækker vejret dybt ind. "Men det her betyder ikke, at jeg igen er homoseksuel. Vi kan hænge ud sammen bag lukkede døre, og det er det. Jeg har lagt mit liv om, Julian. Det håber jeg du forstår." svare han så med dyb alvor i stemmen og blinker med øjnene. Han skæver tilbage op mod Rebecca.
Julian løfter begge øjenbryn over Leon og han ryster så bare på hovedet af ham, og kommer med et lavt grin. "Okay." Siger han så, og bider tænderne sammen, og begynder at gå hjem igen. Han ryster så let på hovedet igen, og tager en dyb indånding.
"Hyg dig." Ender han så med at sige.
"Hyg dig." Ender han så med at sige.
At han griner tirrer Leon. Som om, at Julian ikke kan tage ham seriøst. "Hvorfor kan du ikke bare respekterer mine valg når jeg .." han stopper sig selv. Det nytter ikke at diskuterer det med Julian. "Tak." svare han så bare. "Hvornår skal vi ses?" spørger han, med en smule ivrighed i stemmen og håber ikke, at Julian har skiftet mening.
Julian løfter det ene øjenbryn, da Leon skal til at diskutere videre, men han lukker sine læber sammen da Leon stopper sig selv. "Når du har tid." Siger han så, og trækker på skulderende, og stikker hånden i sin bukselomme. "Jeg har ingen jeg skal have tid til, ellers."
Det får varmen til at blusse op i Leons kinder, da han siger, at han egentligt kun planlægger at have tid til ham. Leon trækker vejret dybt og overvejer det. "I weekenden? Det er om tre dage. Så længe kan du vel godt vente, nu du alligevel har ventet i flere uger." svare han tilbage, en anelse flabet, og slår nakken lidt tilbage.
Julian fører tungen hen over sine fortænder, og nikker så bare forsigtigt selvom Leon ikke kan se det. "Weekenden lyder fin.." Mumler han så stille, og drejer ind til sit hus, og går op til hoveddøren. Dog bliver han stående udenfor.
"Så ses vi?" Mumler han stille, og tager fat i håndtaget.
"Så ses vi?" Mumler han stille, og tager fat i håndtaget.
"Så ses vi." gentager Leon og understreger det. Han sænker telefonen og ligger på, og går op til Rebecca igen.
Har en idé til hvornår Julian sådan kan gå amok på hans far. Det kan være Leons far er ude at rejse, eller noget, så de er hjemme hos Leon fordi han er alene hjemme.. Men han kommer hjem om natten maybe?? Og så kommer Julian ud for at gå på toilet eller få noget vand???
beøhver ikke være nu, skulle bare lige skrive det så jeg ikke glemmer det
beøhver ikke være nu, skulle bare lige skrive det så jeg ikke glemmer det
Moderators: NoahVincent