Group Toolbar Menu

Forums » BxB Roleplay » Faking It

Julian kigger på ham og himler så med øjnene over ham. "Det ved jeg godt." Siger han så, og bider sig en anelse i underlæben. Han kigger på ham, og bider tænderne hårdt sammen, da han hører at Leon ikke kunne være gladre. Lidt diskret borer han neglende ind i mod huden på sine ben. Betyder det så at han ikke var særlig glad dengang ham og Leon var sammen? Det kan ikke passe at Rebecca gør det bedre end Julian. Han retter sig op og sender så Leon et smil.
"Kender hende ikke rigtig men... Hun virker da dejlig." Siger han så og nikker til ham. Han gider ikke sidde her, og begynde at tude foran ham, fordi Leon har fundet en ny. Men det kan bare ikke passe..

Remove this ad

Han ser skeptisk og undersøgende på Julian, da han siger, at hun virker som en dejlig pige. Enten spiller han ekstremt godt, ellers er han bare kommet over Leon meget hurtigt og finder sig i, at han er sammen med en pige, trods de har været et homoseksuelt par sammen. Han fugter sine læber og trækker mundvigen op i et let smil, vantro. "Det er jeg glad for du synes. Hun er igang med at få en karriere indenfor design. Hendes familie er faktisk ret store i branchen. Hun er virkeligt talentfuld. Hun insisterer altid på at hjælpe mig med mine outfits." siger han med et kærligt grin. Han ved nemlig endnu ikke om han skal tro på Julians holdning til hende. Men hvis han virkeligt har det fint med hende, kan han vel også klare, at Leon snakker om hende. Han ser lidt ned, men ser så op under sine øjenvipper på Julian. "Hvad med dig? Hvordan har du det?" siger han og ligger tryk på 'du'.
Julian fører en hånd igennem sit hår, og nikker til det Leon siger. Men han lukker dog Leons stemme ud, i et par sekunder, og vender først tilbage da Leon afslutter sin sætning. Hvad regner han med? At han gider at høre på hans idiotiske og dumme kæreste Rebecca? Hvorfor fanden skulle han høre på hende, når det ikke engang er en uge siden at Julian græd og skreg i telefonen, om at han savnede Leon?
"Jeg har det fint." Siger han så med det samme, og strækker sine ben, og lader dem hvile på sofabordet, og smiler så til ham. "Jeg har det helt fint. Bedre end nogensinde.." Mumler han og ligger armene over kors.
Han ser en smule uforstående på Julian, da han siger han har det fint. Leon kan ikke rigtig tro på, at Julian skulle have det fantastisk. Ikke på den måde han lød i telefonen. "Så det telefon opkaldt var bare et kortvarigt breakdown, eller hvad?" kan han ikke lade være med at spørge, flabet. Han ser med et fastlåst blik på Julian og betragter ham nøje.
Julian kigger på Leon, og han trækker så bare på skulderene. "Ja. Det var det vel." Mumler han så stille, og sukker så let, og læner hovedet lidt tilbage, og trækker så en pude til sig, og holder den ind til sig. "Jeg var .. Lidt fuld." Forsvarer han så sig selv, og kigger på ham og trækker på skulderene.
Leon kigger på Julian, da han trækker en pude ind til dig. "Har du brug for et skjold?" spørger han, med et smil om læberne, men vender så tilbage til snakken de var midt i. "Lidt fuld. Du var da ædru nok til at ramme ham fyrens læber, hvem var det forresten? Rebound-fyren?" spørger han ind, en smule provokerende som altid, men Leon kan ikke lade være. Han smiler dog sødt til Julian på samme tid og læner sig længere tilbage i sofaen.
Julian ryster så let på hovedet af ham. "Nej." Siger han så, og han tager en dyb indånding da Leon bliver ved med at prikke til ham, og han vender sig så om i mod ham med et svagt,og irriteret smil. "Er det ikke ligemeget hvem det er? Du har Rebecca. Du er over mig. Jeg kan vel kysse med hvem jeg har lyst til, og gå i seng med dem jeg har lyst til, ikke?" Siger han og retter hovedet lidt på skrå, og presser læberne i mod hinanden.
Leon må have ramt rigtigt da han bragte rebound fyren på banen, for Julian virker med det samme en anelse irriteret ved det, og bliver defensiv. Svaret får dog Leon til at holde kæft for et par sekunder. Han smiler, tydeligvis påvirket af Julians ord, men ikke fordi han blev ked af det, nærmere fordi Julian også vidste, hvordan han skulle trykke på Leons rigtige knapper. De kendte hinanden for godt. Han ser ind i hans øjne, og stemningen er automatisk blevet en smule mere intens. "Det kan du vel godt. Det er der ikke noget problem i, så længe du tager penge nok for det. Nu du alligevel bare vil gå efter tilfældige." svare han hårdnakket tilbage, og blinker uskyldigt med øjnene.
Julian lytter til Leons ord, og han bider så tænderne hårdt sammen da han høre hvad han siger. Han ved slet ikke hvad han skal sige, han er ret chokeret over det. Han knuger hånden fast om puden, mens han ser på Leon med et vredt blik.
Han sidder i et par sekunder, og bare kigger på Leon, inden han løfter puden og slår Leon hårdt med den. Og han slår ham igen. Ikke på den der kærlige og sjove måde, men man kan virkelig mærke på hans slag at han er vred. Han skubber så Leon hårdt tilbage i mod armlænet.
"Du gør mig så..." Han tager en dyb indånding, og smider så puden væk fra sig, og fører frustreret en hånd op i sit hår.
Han tager det ikke så tungt, at Julian bliver vred og skubber til ham. I det mindste fik han noget ud af ham, som han har ventet på. Bare et eller andet hint om, at Julian stadig har lyst til ham. Han smiler flabet og indbydende, da han er blevet skubbet ned mod armlænet og ser op mod Julian, som sidder et stykke væk. Han ligger sine ben over Julians skød og ligger armene korslagt bag nakken. "Så, hvad?" spørger han. "Tændt?" griner han nede fra sofaen og ser på Julian, som er så frustreret at han åbenbart har kastet sin pude fra sig.
Julian ryster så på hovedet, og tager hænderne op foran sit ansigt. "Nej." Vrisser han irriteret, og tager så en dyb indånding. "Du gør mig virkelig ked af det." Ender han med at sige, og fjerner så hænderne fra sit ansigt, og kigger så på Leon, nu med blanke øjne. Men han er sikker på at Leon sikkert er ligeglad med om Julian sidder og græder foran ham. Han er jo ikke Leons problem mere, Leon virker oprigtigt til at komme videre, og Julian kan bare slet ikke forstå det.
Han kan godt se, at han måske gik over grænsen, da Julian pludseligt sidder med blanke øjne, og tårerne triller ned fra dem. Han hæver det ene øjenbryn, men rykker ikke på sig. Han føler ikke at han har ret til at ligge armen om Julian som tingene er nu, heller. "Undskyld?" svare han, dog uden nogen form for tone rigtigt. "Det var jo bare fordi du provokerede mig Julian, det er jo ikke fordi jeg mener den slags, det ved du da også." svare han sukkende og ligger fortsat stille.
Julian kigger på ham og han ryster så på hovedet, og retter blikket væk fra ham, og gnider så hænderne i mod hinanden. "Nej, men hvad fanden regner du med Leon?" Spørger han og retter så blikket på ham, og løfter så begge øjenbryn.
"At jeg vil sidde her og høre på din.. fake.. kærestes karriere, og om hvordan hun vælger tøj til dig? Du er min eks kæreste, Leon. Min første drenge kæreste, første alt ting.. Tror du så jeg gider at høre på din fucking.. kæreste?" Spørger han lidt irriteret og retter hovedet på skrå, og bider tænderne sammen.
Han trækker på skuldrende, tilfreds over han endelig fik afsløret Julians sande følelser omkring hende og dem sammen. "Jeg ville bare se, om det påvirkede dig, at jeg havde en kæreste. Jeg bliver jo nødt til at finde ud af hvor jeg har dig. Næste gang kan du bare være ærlig. Så snakker jeg ikke mere om hende." svare han så tilbage, kølig i stemmen og retter sig så op i sofaen igen, og kigger på Julian.
Julian kigger på Leon, og ryster så på hovedet af ham. "Og hvorfor er det så vigtigt for dig at finde ud af?" Spørger han, og samler puden op fra gulvet, og ligger den fra sig. Han placerer fødderne på sofabordet, og tørrer sine øjne med sine håndflader. Han havde håbet på at det havde været meget hyggeligere, at ses med Leon. Faktisk så havde han håbet på et lille kys fra Leons side af..
Skal lige vaske op. Afk.
okok
Nu er jeg levende igen!
Yay!
Han hører hvad Julian siger tydeligt, men trækker blot på skuldrende. Han ved det ikke rigtigt. Hvorfor det betyder noget for ham. De er jo alligevel eks-kærester og kommer nok ikke sammen foreløbigt. Leon ville nok bare gerne vide, hvor Julian stod i det her med forhold til følelser. Han havde selv været ekstremt såret og ødelagt indeni, så på en måde nød han at vide, at Julian fortrød sine handlinger og sådan. Han ser dog bare på ham med en uskyldig mine.

Moderators: NoahVincent