Han lytter opmærksomt til Julians ord og nikker stille. "Er det mig, du er sur på?" spørger han, og kan ikke lade være at udtrykke en smule bekymring i hans stemme. han læner sig lidt længere ind mod Julian for bedre at kunne se hans ansigt, når han kigger lidt ned.
Julian lytter til Leons ord, og han trækker så på skulderene. "Måske." Siger han så stille. Han er mest sur på hans far. Han er virkelig vred og rasende på ham. Men også vred på Leon. At han bare var væk så hurtigt. Leon prøvede ikke engang at redde det, det var som om han bare havde ventet på at Julian blev træt af ham, så Leon endelig kunne få fred. Og at han faldt så nemt over hende Rebecca. Det havde han virkelig ikke troet.
Han blinker lidt med øjnene. "Hm .." mumler han svagt, som svar. "Hvad kan jeg gøre, for at gøre dig lidt mindre vred på mig, så?" spørger han, med et svagt smil om læberne. "Jeg kunne lave aftensmad til dig. Jeg kunne give dig rygmassage. Jeg kunne rydde op på dit værelse. Come on, bare et eller andet, Julian." tilbyder han så, og ved ikke rigtig hvad han eller skal stille op, for de kan ikke ses i offentligheden. Det vil skabe problemer.
Julian kigger på ham, og han ryster så på hovedet. "Bare lad være Leon." Mumler han så stille og klør sig så i nakken, og læner sig tilbage i mod sofaens ryglæn. "Jeg må vel bare indse, at vi to ikke er sammen mere." Hvisker han så stille, og fumler lidt med sin trøje. Nok mest for at distrahere sig selv, fra at ligge sig ned og græde ustyrligt.
Han sukker mismodigt, da Julian ikke engang vil lade ham gøre noget for ham. Han bider sig i læben, da han siger de ikke er sammen mere. Det er noget andet at hører det blive sagt højt, det var som om, at det stadig ikke helt var noget, Leon havde indset, før lige præcis det her øjeblik, hvor Julian sagde det. "Måske er vi bare bedre som venner? Vi var jo venner først. Det gik da meget godt. Indtil jeg fuckede det op, selvfølgelig." griner Leon en anelse nervøst og ser lidt væk fra Julian.
Julian kigger på Leon og trækker så bare på skulderene. Han tvivler på de er bedre som venner. Han vil aldrig kunne se på Leon, som dengang før de blev kærester. Han vil altid se ham som sin eks kæreste, som den bedste kæreste han nogensinde har haft, og nok vil blive ved med at være forelsket i.
"Ja." Siger han så og tvinger et smil frem, og læner sig så tilbage.
"Ja." Siger han så og tvinger et smil frem, og læner sig så tilbage.
Kunne det ikke være over nice hvis de bare sådan var standard venner for en periode af tid, men det så en dag glipper? 
))
))
Vil stadig have Julian får et vredes udslip tho. 
((
((
Men skal vi så gennemleve friendship-perioden eller kun lidt af den?
Ved ikke om det bliver for langtrukkent hvis vi skal igennem "hele perioden".
Så måske bare like, mod slutningen ish?
Leon er på vej over til Julian. De har aftalt at være sammen i aften. Han banker på døren. Han har en pose i hånden. I den gennemsigtige pose ligger der en dvd i. En som han tvivlede på, om han skulle tage med over. Han havde set lidt af den før. Han har også taget sin oplader med, og en flaske med vin, men det er det. Han er begyndt at se Julian mere og mere, venskabeligt, overraskende nok.
Moderators: NoahVincent