Julian kigger på ham og han kan så ikke lade være med at grine lidt. "Tre... Fire?" Siger han og vifter lidt med hånden som afslører at han ikke helt ved det. "Ikke min skyld, du hælder bare op altså." Mumler han, og ryster på hovedet af ham. Han har nok fået lidt flere glas. De plejer jo kun at blive fyldt halvt op, men de fleste i aften, er blevet hældt op næsten til kanten. Flasken er efterhånden også ved at være tom.
Han griner let. "Det kan godt være jeg hælder, men du drikker det fandeme også hurtigt. Man skulle tro du bare ville være stangstiv med vilje." siger han så en smule anklagende og ryster på hovedet af ham. Filmen er kommet til højdepunktet hvor Gus er ved at dø og Leon kigger skiftevis fra skærmen og på Julian.
Julian kigger på ham og trækker så på skulderene, og tager en tår mere af vinenn. Måske er det også bare det han håber på. At han kan blive fuld, og glemme alle sine følelser om Leon for en kort stund. Men han ved godt det er en dum idé. Alkohollen forstærker bare alle hans følelser. Han læner sig frem og stiller glasset fra sig, og læner sig tilbage, og kigger så på tv skærmen. Han kniber øjnene lidt sammen, og filmen er virkelig sørgelig. Han mærker hvordan tårerene presser sig på.
Selvom Julian er påvirket, tror Leon nu også, at Julian ville kunne finde på at fælde tårer over den her film ædru. Han smiler svagt, da han ser hvor rørt Julian bliver af filmen. Noget Leon ikke rigtigt kan. Han synes dog det er pisse uheldigt. Men han føler ikke med dem, som sådan. Han smiler en smule bredere. "Klare du dig derovre? Er du sikker på vi ikke skal indfrie skulderen?" spørger han jokende.
Julian kigger på Leon da han joker med ham og han ryster så på hovedet af ham. "Nej!" Siger han så dog med et svagt smil på læben, og lige fordi Leon snakkede til ham, og fik ham til at bryde Julians koncentration for ikke at græde, begynder tårene at trille ned ad hans kinder. "Fuck en lorte film" vrisser han en smule irriteret, og tager så en tår mere af vinen.
Han smiler af Julians kraftige reaktioner. "Rolig, rolig nu, Julian." siger han og prøver at få ham til at falde lidt ned. Han læner sig over mod Julian. "Jeg tror lige jeg fjerner det her ..." siger han og fumler ud efter glasset, og mærker et kort øjeblik varmen fra Julians fingre. Han vrider så glasset ud af hans greb og stiller det hen på bordet. "Så, du har vist fået nok." fastslår han med et smil.
Julian kigger på Leon og sukker så dybt, og tørrer så sine øjne med sine hænder. Hans blik følger glasset, og han fnyser så let. "Det skal jo ikke gå til spilde." Siger han så og kigger på Leon og snøfter let til ham, og bider sig i under læben. Han havde nu tænkt sig at drikke det sidste, men det nok bedst han lader være.
"Nej, men du kan altid drikke det imorgen. Lige nu har du fået nok, tror jeg" siger han leende og stryger af gammel vane Julian kærtegnende over hånden, men opdager hurtigt efter hvad han har gjort og trækker hånden til sig, og rykker sig lidt over i sin side af sofaen igen med blussende kinder.
Julian kigger på ham da Leon pludselig kærtegner ham over håret, ligesom i gamle dage. Han kigger på ham med stadig lidt blanke øjne, og han læner sig så tilbage i sofaen. "Jeg savner dig Leon." Hvisker han så stille, og presser læberne i mod hinanden.
hvornår tror du at du går i seng? xD
Leon ved ikke hvad han skal sige til det. Det han gjorde var en fejl han gjorde af gammel vane, når han var sammen med Julian. Han havde ellers ikke begået nogle fejl ind til nu. Han rejser sig frustreret og pludseligt fra sofaen, helt væk mentalt. "Nå, jeg burde måske også tage hjem til Rebecca.." siger han hastigt og en smule tåget og bevæger sig rundt om bordet.
Julian retter blikket ned i gulvet da Leon bare rejser sig op fra bordet, uden rigtig at sige noget. Han sukker irriteret, og rejser sig så op, og følger efter Leon. "Savner du ikke også mig?" Siger han og stopper op og kigger efter Leon. Hans stemme er lav, og hæs. Han lyder så uskyldig, men stadig lille og magtesløst, efter han lige har grædt. pga. den film. Rulleteksterne kører i baggrunden, med musik til. Det gør ikke hele situationen bedre.
Da Julian går hen efter ham, bliver det bare svære, at blive ved beslutningen om at tage hjem. Han stopper op ved lyden af hans stemme med ryggen til, og lukker øjnene i med et suk. Han stopper hænderne i lommerne, for ikke at vende sig om og række ud efter Julian. "Jo, Julian, men ikke på den måde .." lyver Leon, med en stemme, som på ingen måde virker overbevisende. Den er usikker.
Julian holder blikket på Leon, og han ryster så på hovedet. "Jeg tror ikke på dig..." Hvisker han så stille, og ligger armene over kors, mens han har blikket på Leon. "Ellers vil du ikke reagerer sådan her." Prøver han, og han ser blot afventende på Leon. Han savner ham virkelig. At sidde og se en film med ham, er bare ikke nok.
"Hvordan reagerer jeg?" spørger han da, koldt og i så kontrol med hans stemme som han kan være lige nu. Han rykker sig ikke ud af flækken, står bare med ryggen til og tør ikke helt se på Julian lige nu. Han er bange for hvad der vil ske.
Moderators: NoahVincent