Cas står lige i øjeblikket og snakker med Bobby om Dean. "So.. I don't know. It's like he's taking a distant from me, and I don't understand why." Siger han lavt, inden han kort ser væk. Han har allerede indrømmet overfor Bobby, at han har en bestemt følelse når han her sammen med Dean, så derfor har han ikke tænkt sig at stoppe samtalen, bare fordi han bliver pinligt berørt.
Bobby sidder i hans fortrukne stol med benene behageligt oppe på sofabordet og ser roligt på Castiel, der er igang med at forklare hvordan han føler omkring Dean. Han brummer og kløer sig kort i skægget inden han puste tungt ud. "Maybe.. He's not.. Eh.. Gay." Han ser væk da han siger det, da han ikke vil lyde dømmende eller andet over for Castiel, der tydeligvis er homoseksuel.
"That was not what I meant, Bobby." Svarer han blot, inden han sætter sig tungt ned i stolen ved siden af sig. "It's just... He used to talk to me all the time, and I didn't even tell him about my sexuality. It's like I'm nothing but air now." Tilføjer han lavt. Han har accepteret den fakta, at Dean ikke er homoseksuel. Men, han forstår bare ikke hvad det er han gør galt, for at Dean ikke engang vil snakke med ham overhovedet.
Bobby ser bare sukkende på Castiel da han virkelig virker forvirret, han læner sig lidt fremad og trækker kort på skulderen. "I don't know. Dean is.. Wierd sometimes." Han nikker kort for at vise at han altså mener hans ord, han rejser sig op og strækker sig kort. "But i'm sure, you know what you have to do, right? Talk with the man, MAYBE it's help." Han smiler lidt og bevæger sig så ud i køkkenet hvor han finder en kold øl.
"I tried that one out already. He simply leaves." Svarer han så, inden han rejser sig med et svagt suk. Hans blik falder kort efter ud ad vinduet, i det han modtager en bøn fra en af de andre engle. Han ser kort efter ud i køkkenet. "Might have to go." Tilføjer han. Han har egentlig ikke rigtig lyst til andet, end at tage ud til sit sædvanlige tænke sted nu, men nogen har vidst brug for hans hjælp.
Dean sidder inde på værelset. For lidt tid siden stod han ude i køkkenet og hørte hvert et ord Castiel sagde. Han kan dog ikke rigtigt finde ud af hvorfor han sagde netop de ord. Han har da ikke undgået ham? Hvorfor føler han det? Han kører en hånd igennem håret og ser ud af vinduet, da han hører at Castiel er ved at gå er han lettere lettet, eftersom det ville være ret anstrengende at være i samme rum som ham nu.
Han ser kort ned, inden han ender med at forsvinde ud af den blå luft. Han føler virkelig, at Dean har undgået på det sidste. Men, det kan jo være, at det bare er noget han bilder sig ind. Han lander kort efter midt på en landevej, hvor en engel lægger død på jorden. Et svagt suk forlader hans læber. "Not again..." Ender han med at mumle lavt.
Skal lige ud at gå en tur. Kommer tilbage om en halv times tid
Dean smutter ud fra værelset da han er sikker på Castiel ikke længere er i huset, han ser sukkende på Bobby. "I love him. But.. I don't sure is .. I'm not sure he like me.. This way." Han ser ned i gulvet og så op på Bobby, der bare ser på ham med et hævet øjenbryn. Han ved ikke hvorfor men han har svært at tro på en engel som Castiel kan falde for et menneske som Dean.
Castiel ser sig kort omkring, undersøger området for andre engle. Han hader virkelig, når hans søskende bliver dræbt. Mest fordi det altid er Raphael og hans venner der står bag det. Han dukker kort efter op i Balthazar's hus, en af Castiel's venner. Nok nærmere hans bror.
Dean sætter sig i sofaen og ser sig omkring. Her dufter stadig af Castiel og han hader det. Han hader at han er sådan en indædt tåbe at han end ikke kan styre sine egne følelser og derfor er nød til at ignorere Castiel for ikke at kaste sig over ham, det er tåbeligt. Han sukker og ser ned på hans sammenfoldede hænder der ligger i skødet.
Da han finder Balthazar bliver han noget lettet. Han havde forventet det værste. Han snakker lidt frem og tilbage med ham om hvad der er sket med et par af de andre engle og han bliver enig med sig selv om, at det nok er bedst at advare Dean, eftersom Raphael ved, at han er en af Castiels svage punkter.
Dean rejser sig op og beslutter sig for at gå i seng, da han ikke kan se hvorfor han bare skal sidde og hænge som en eller anden idiot i sofaen. Derfor bevæger han sig roligt ind i soveværelset og trækker hans tøj af inden han ligger sig ned under dynen med et suk.
Cas står kort efter i stuen ved Bobby. Han ser sig lidt omkring, inden hans blik lander på soveværelses døren. Han går roligt derhen, inden han forsigtigt banker på døren. "Dean... There's something important I have to tell you. You might not want to talk to me, and I know that... But, I need to tell you this."
Dean ser op da det pludselig banker på døren, han glipper med øjnene da han var tæt på at falde i søvn. Da han ser Castiel sukker han og hamre hovedet ned i hovedpuden igen inden han ser op i loftet. "Ok. Tell me, please." han ser spørgende på ham. Hvad er det der er så vigtigt at Castiel er nød til at opsøge ham sent om natten for at fortælle ham det?
Moderators: NoahVincent