bliver nødt til at gå i seng, min hjerne fungere ikke </3 har haft nogle lange dage de sidste par dage, men svare i morgen i skoeln 
Em ser hen på Marc og nikker så lidt "Okay" svare han blot, han har det fint med at lytte efter hvad Marc siger - han er selv ret usikker på hvad der præcis venter dem. Resten af turen forholder Em sig tavs, Alt imens Albrecht og et par af de andre soldater snakker løs om de sidste par dage - de virker lidt for glade, men det er måske deres måde at håndtere det hele på.
Marcel er stadig rystet over hans marerid. Han har aldrig oplevet sådan et mareridt før. Den virkede så ægte, og at han ligefrem vågnede ved at skrige. Det var ret voldsomt. Han håber det bare er denne gang. Marcel læner sig tilbage og kigger hen på Em. Gad vide hvad han havde gjort af sig selv, hvis Em slet ikke havde reageret. Marc eller Albrecht gjorde jo ikke noget. Det kommer bag på Marcel at Marc ikke reageret på det. Han troede ærlig talt at han var bedre end det. Da vognen endelig stopper efter hvad der føles godt og vel som en time, stiger alle ud og følger med Marc. De kommer så til skyttegraven. Den er lang og ret dyb, og sikret med poser fyldt med sand. Der er mudder over det hele, vand der går over anklerne og der ligger også lig omkring som efterhånden er ved at rådne. "Væn jer til lugten." Siger Marc inden han så hopper ned.
// Vi har helt glemt at spise med dem lolololol vi siger bare de har spist morgenmad xD//
Em kan kort smage sin morgenmad igen da lugten rammer ham og han kort stopper op. Han tvinger dog sig selv videre ned i graven og prøver at lade være med at kigge nærmere på de lig der nu og da ligger - gad vide hvor ofte de får ryddet ud? Ligene skal vel hjem og tilbage til familierne?
Han ser kort på Marcel og prøver at vise lidt mod, selvom det nok er rimlig tydeligt at der er en god portion frygt i Ems øjne.
Em kan kort smage sin morgenmad igen da lugten rammer ham og han kort stopper op. Han tvinger dog sig selv videre ned i graven og prøver at lade være med at kigge nærmere på de lig der nu og da ligger - gad vide hvor ofte de får ryddet ud? Ligene skal vel hjem og tilbage til familierne?
Han ser kort på Marcel og prøver at vise lidt mod, selvom det nok er rimlig tydeligt at der er en god portion frygt i Ems øjne.
Lol. De er så vilde de behøver ikke næring 8)
Marcel har nu sat en barrikade over sine følelser. Det skal ikke ende ligesom i nat. Han skal ikke være sådan en idiot, og vise hvad han virkelig føler. Skrige og græde? Det hjælper jo ingenting, Marc og Albrecht tænker sikkert han er en kujon. En dårlig solda. Men de skulle bare vide. De har ingen anelse om at de sover under samme tag, som en franskmand. Det har Em så heller ikke, og det gør nok en smule ondt på Marcel når han tænker på det. På et eller andet tidspunkt finder han vel ud af at Marcel er en forræder. For på et tidspunkt tager han tilbage til Frankrig, og kommer ikke tilbage.
Han hopper ned i skyttegraven og rynker på næsen da vandet omfavner hans fødder og ankler.
Han bevæger sig hen til kanten af skyttegraven, og kravler lidt op. Han læner sig ind i mod poserne, og finder sit gevær frem. Ikke fordi han ved hvad han laver, mest fordi at alle de andre også gør det.
Han hopper ned i skyttegraven og rynker på næsen da vandet omfavner hans fødder og ankler.
Han bevæger sig hen til kanten af skyttegraven, og kravler lidt op. Han læner sig ind i mod poserne, og finder sit gevær frem. Ikke fordi han ved hvad han laver, mest fordi at alle de andre også gør det.
Em følger blot med de andre og gør ligesom dem, finder sit gevær frem. Det er lige før at han begynder at savne skoven, nu hvor hans fødder er kolde og våde, lugten af død der kræsser i hans næse og tanken om at han måske kan ende som et af de rådne lig når dagen er omme. Han stiller sig ved siden af Eric og et eller andet sted genere det ham at han ikke er helt sikker på hvad der skal ske også igen ved han jo, at der bliver skudt imod dem og de skyder imod nogle andre. Så må man bare håbe på man ikke bliver ramt og at de ikke rammer med en granat hvor man sidder.
Havde lyst til at starte det her rollespil fordi vi så film om 1. Verdenskrig i engelsk. Og i dag så vi armadillo. Couldn't be better. 8))
Tænker lidt at de skal være ude i skyttegravene uden at komme hjem i et par dage... og så em og Marcel får snakket lidt mere sammen, så de bliver tættere
"Okay. Franskmændene er allerede på vej herop. Det bare spørgsmål om tid, før de angriber os. Så i skal være parate, okay? Det hjælper ikke at stå og kigge frem ad. Hold øje med om der kommer nogen, og hvis der gør, så skyd. Vi skal ikke risikere at de kommer herned okay?" Siger Marc med høj og bestemmende toneleje. Marcel kigger hen på ham og nikker så, inden han kigger frem. Længere fremme kan han se skikkelser af mænd, men om der skal skydes er han ikke sikker på. Desuden gider han slet ikke skyde, det er jo hans mænd.
Em nikker blot lidt usikkert, han har ikke tænkt sig at skyde før nogle af de andre gør i hvert fald - men ærlig talt tænker han mest over hvordan han har tænkt sig at undgå at blive skudt "Det her er vanvid" får han så mumlet mest til sig selv og gør sig parat med geværet.
Svarer langsomt er til time he
Moderators: NoahVincent