Dk Roleplay

Et suk kommer fra Marcel, og han begynder så at knappe sin jakke op, og trækker den af sig. Han kommer med en grimasse, da stoffet rammer ham på såret. Han får dog armen ud af ærmet, og han rækker den så i mod Em.
"Ved du overhovedet hvad du laver?" Spørger han så en smule drillende.

Smutter i seng nu. Ved ikke hvor meget jeg får svaret fredag, til søndag da jeg er sammen med en veninde. Sov godt!

Em kan ikke lade være med at trække lidt i munden i et lille smil da Eric spørger "Min mor var sygeplejerske" svarede han så og tog imod hans arm igen "Hun kunne godt lide at lærer mig de ting hun vidste" tilføjede han "altså godt nok har hun aldrig præcis fortalt mig hvordan man ordner et skudsår .. "mumlede han så, han åbnede den ene renseserviet og rensede først sine fingre "Det gør måske lidt ondt" mumlede han stille, hvorefter han åbnede en ny renseserviet og begyndte at rense såret for blod udenpå. Det næste han skulle var at pille kuglen ud, men han ville lige sikre sig at det ikke gjorde alt for ondt at han rensede såret, så han vidste hvor forsigtigt han skulle være.

Okay c: Godnat!

Undskyld jeg ikke har fået svaret. Havde det vildt dårligt i starten af ferien, og så har jeg været i KBH, og har generelt ikke haft meget overskud.

Marcel fjerner ikke sit blik fra Em. Det er på en eller anden måde, meget betryggende at hører om hans fortid. Om alt det her før krigen. Han savner den tid, han savner den tid han var derhjemme og hørte sin far prædike om hvad der stod i avisen, og hans mor som snakkede om hvor godt vejret er. Eller hvor dårligt det er.
Han bider tænderne sammen da han mærker papiret i mod sit sår, og han må læne hovedet tilbage, hvorefter han puster let ud i mellem sine læber. "Åh forhelvede.." Kommer det vrissende fra ham, og han fange sig selv i at knuge hånden hårdt sammen, hvilket nok ikke hjælper på det overhovedet. Så han løsner det med det amme, og holder så i stedet sit blik på Em.
"Det godt vi to er blevet makkere." Kommer det så pludselig fra ham. "Ellers havde jeg nok ikke overlevet til nu."

Em ryster lidt på hovedet "Selvfølgelig havde du overlevet, men ja, det er jeg også glad for" mumler han så i et svagt smil og smider renseservietten, før han kort synker "Okay .. jeg piller kuglen ud nu" fortæller han så stille og ser kort Eric i øjnene "Bid sammen om noget måske" tilføjer han så hurtigt. Han vender koncentreret sit blik imod såret igen og forsigtigt propper han en finger i såret og leder forsigtigt efter kuglen - han har ingen redskaber så det eneste han kan gøre er at bruge sine fingre hvilket selvfølgeligt er langt mere besværligt, men han håber at det kan lykkes uden at Eric får alt for ondt. Han kan ikke lide at se Eric havde ondt, men han ved også godt at det er en nødvendighed så de kan få lukket såret så der ikke kommer betændelse i.

Marcel ryser blot på hovedet, mens han holder blikket på Em. Han tvivler på at han havde overlevet ret længe, hvis det ikke var fordi han havde Em ved sin side. Måske er Em ikke elite soldat, men han er en god en af slagsen i hvert fald, og han er royal.
"Åh, ja okay." Mumler han stille og kigger sig lidt omkring, inden han kigger sig lidt omkring,og ender md at tage et tørklæde fra en af de døde soldater, som ligger ved siden af. Han rynker let på næsen, men krøller det dog hutigt smamen, og bider tænderne i det. Hna ved det her bliver smertefuldt, og ganske rigtgt, så havde han ret. Det som om smerten ikke kun er i armen, men i hele hans krop, og den er så slem at han ikke rigtig kan sidde stlle.
"Årh forhelvede!" Vrisser han, og sparker ud med det ene ben, og kan ikke lade være med at rykke armen lidt til sig.

Em tager fat i hans arm for at holde den stille så Eric ikke gør det mere besværligt fordi han selvfølgeligt bevæger sig "Dyb indåndig, prøv at slap af i musklerne" prøver han så lidt beroligende imens han stirre koncentreret på såret og efter nogle intense sekunder får han så endeligt kuglen ud og han smider den fra sig. Hurtigt renser han såret igen "Okay jeg skynder mig at sy det så du kan få bandage på og slappe af igen" siger han så hurtigt, han finder hurtigt sytråd og nål frem fra en lille førstehjælps kasse og tager fat i hans arm igen. Han holder den fast og giver ham så to sting, så såret holder sig sammen. Han giver ham en ren bandage på og slipper så hans arm "Så, nu burde det hele fint, men sig hvis det ikke gør okay?" siger han så og ser på Eric. Han pakker tingene sammen og tørre sine hænder fra Erics blod.

Eric nikker blot til det Em siger og begynder at tage nogle dybe indåndinger. Det var ikke fordi det gjorde ondt at blive skudt, men behandlingen af det bagefter var smertefuld. Men han ved dog at hvis der ikke bliver gjort noget ved det, så bliver det sikkert mere smertefuld i længden.
Han bider tænderne hårdt sammen, da Em syr det, og han prøver at forholde sig forholdsvis stille og rolige, selvom han ikke kan lade være med at komme med et par lyde engang i mellem.
"Tak Em." Kommer det fra ham og han puster så ud i mellem sine læber, da det endelig er overstået.

Sorry for langsomt svar.

Em sukker tilfredst af sit arbejde og smiler stille til Eric "Intet problem .. Du ville havde gjort det samme for mig" svare han så stille og rejser sig op fra den plørrede jord, hvorefter han tager sine handsker på. Han rækker en hånd ned imod Eric så han kan hjælpe ham op og stå. De måtte hellere finde ud af hvad de skulle til nu. Han gik i hvert fald udfra der var noget efterarbejde efter sådan en omgang.