Shawn
Han er overraskende hurtig til at svare, men det var hans valg, og det havde han ikke ret til at brokke sig over. "Hvis det skulle ske du skiftede mening.. Så kan jeg hjælpe dig ind i kantinen ved retsbygnigen... Overvej det" Han er optimistisk, men hvis han måske bare havde inspirerede ham til at få et arbejde, havde han allerese gjort en del ville han mene. "Skal du havde mere juice" Han ser kort mod hans glas, men han skulle forstå han bare kunne tage, selvom det måske var svært i en ny lejlighed
Han er overraskende hurtig til at svare, men det var hans valg, og det havde han ikke ret til at brokke sig over. "Hvis det skulle ske du skiftede mening.. Så kan jeg hjælpe dig ind i kantinen ved retsbygnigen... Overvej det" Han er optimistisk, men hvis han måske bare havde inspirerede ham til at få et arbejde, havde han allerese gjort en del ville han mene. "Skal du havde mere juice" Han ser kort mod hans glas, men han skulle forstå han bare kunne tage, selvom det måske var svært i en ny lejlighed
William kigger på Shawn og sender ham blot et kærligt smil og nikker så en enkel gang. "Det sødt af dig, tak." Kommer det så fra ham. Men han må nok hellere lade være. Han er bare dømt til at ødelægge det hele, hvis han får arbejde i en kantine. Det kan han ikke finde ud af. Han synes selv der er få ting han kan finde ud af, faktisk.
"Ellers tak." Mumler han så, og gnider hænderne lidt i mod hinanden, og tripper lidt med den ene fod.
"Men det var virkelig sødt af dig at du lod mig sove her." Kommer det så fra ham, og han retter så blikket på Shawn og rejser sig op fra sofaen. "Men jeg må også til at vende hjem ad.." Indrømmer han. Mest fordi hans far sikkert er skide sur på ham, og fordi han ærlig talt længes efter sin elskede rusmidler - desværre.
"Ellers tak." Mumler han så, og gnider hænderne lidt i mod hinanden, og tripper lidt med den ene fod.
"Men det var virkelig sødt af dig at du lod mig sove her." Kommer det så fra ham, og han retter så blikket på Shawn og rejser sig op fra sofaen. "Men jeg må også til at vende hjem ad.." Indrømmer han. Mest fordi hans far sikkert er skide sur på ham, og fordi han ærlig talt længes efter sin elskede rusmidler - desværre.
Shawn
Han ser let hen på ham, og nikker blot da han afslår. Det var trods alt kun et tilbud, og det gjorde ikke ham noget. Da han fortæller han er nød til at tage hjem nikker han forstående. Han havde vel også været en lidt tid efterhånden. "Forståeligt.. Det manglede bare.. Jeg kørte dig trods alt ned.." Han rejser sig for at følge ham helt høfligt til døren, det manglede da bare. Han havde nu fået et fint indtryk af unge William , og selvom det var en skam ha skulle gå, var det sådan det var. "Ja mangler du et sted at sove efter en af dine vilde byture så kom her istedet for at rende rundt på vejen" Han smiler let, før han åbner døren fr ham
Han ser let hen på ham, og nikker blot da han afslår. Det var trods alt kun et tilbud, og det gjorde ikke ham noget. Da han fortæller han er nød til at tage hjem nikker han forstående. Han havde vel også været en lidt tid efterhånden. "Forståeligt.. Det manglede bare.. Jeg kørte dig trods alt ned.." Han rejser sig for at følge ham helt høfligt til døren, det manglede da bare. Han havde nu fået et fint indtryk af unge William , og selvom det var en skam ha skulle gå, var det sådan det var. "Ja mangler du et sted at sove efter en af dine vilde byture så kom her istedet for at rende rundt på vejen" Han smiler let, før han åbner døren fr ham
William bevæger sig ud i gangen, og trækker i sine slidte converse sko, som næsten er ved at falde fra hinanden. Derefter trækker han sin jakke over sig, og stikker hænderne i jakkelommen, og kigger så på Shawn.
"Pas på med hvad du siger. Det sådanne ting, jeg typisk tager alvorligt." Siger han så med et smil, og træder så ud fra lejligheden, og vender sig så om og kigger på ham.
"Men ja. Du må have det godt." Det næsten synd de skal skilles nu. William kunne meget godt lide Shawns selskab.
"Pas på med hvad du siger. Det sådanne ting, jeg typisk tager alvorligt." Siger han så med et smil, og træder så ud fra lejligheden, og vender sig så om og kigger på ham.
"Men ja. Du må have det godt." Det næsten synd de skal skilles nu. William kunne meget godt lide Shawns selskab.
Shawn
Han læner sig lidt op af den nærmeste væg, og krydser armene ved brystet. Han griner kort over det han siger, men ender ved en almindelig mine "Det var også meningen du skulle tage det alvorligt' Han mente det skam. Det ville ikke gøre ham noget hvis han tog en overnatning ved ham, istedet for at vandre rundt, og nu vidste han jo hvor han boede
Han læner sig lidt op af den nærmeste væg, og krydser armene ved brystet. Han griner kort over det han siger, men ender ved en almindelig mine "Det var også meningen du skulle tage det alvorligt' Han mente det skam. Det ville ikke gøre ham noget hvis han tog en overnatning ved ham, istedet for at vandre rundt, og nu vidste han jo hvor han boede
"Okay så. Jamen så.. Vil det ikke undre mig, hvis vi ses lige pludselig." Siger han så og griner let til ham, og træder så det første trin ned ad trappen. "Hej hej." Han løfter hånden og vinker let til Shawn, inden han begynder at bevæge sig ned ad trapperne, og kommer så udenfor og begynder at gå hjem ad.
Yea hvor skal de mødes igen synes du???
Måske endnu en aften hvor William er fuld, men ikke påvirket.. og sidder et sted, og er ret forslået??? I:
Måske endnu en aften hvor William er fuld, men ikke påvirket.. og sidder et sted, og er ret forslået??? I:
Hvis det er må du godt spole der til. 
bliver nødt til at gå i seng. Godnat!!
bliver nødt til at gå i seng. Godnat!!
Det var en fin ide!
Jeg havde overvejet noget i samme stil så det fint
Starter imorgen når jeg vågner ^^
Jeg havde overvejet noget i samme stil så det fint
Starter imorgen når jeg vågner ^^
Shawn
Han havde haft en rigtig dårlig dag, eller det var egentlig gået godt, han vandt sagen. Men han viste han havde fået en skyldig frifundet. Hele sagen havde drejet sig om hustruvold, men da han havde fundet ud af at konen var på stoffer under de såkaldte overfald, så spillede han på det, og manden blev frifundet. Han vidste det var forkert, og han havde så dårlig samvittighed. Derfor har han besluttet at gå hjem idag, han har desperat brug for frisk luft så han kan lufte tankerne. Han vandre lidt tilfældigt rundt over det hele, selvom det overordnede mål er hans lejelighed.
Han havde haft en rigtig dårlig dag, eller det var egentlig gået godt, han vandt sagen. Men han viste han havde fået en skyldig frifundet. Hele sagen havde drejet sig om hustruvold, men da han havde fundet ud af at konen var på stoffer under de såkaldte overfald, så spillede han på det, og manden blev frifundet. Han vidste det var forkert, og han havde så dårlig samvittighed. Derfor har han besluttet at gå hjem idag, han har desperat brug for frisk luft så han kan lufte tankerne. Han vandre lidt tilfældigt rundt over det hele, selvom det overordnede mål er hans lejelighed.
Det blot endnu en typisk aften for William, selvom han sidder på trappen til en opgang, med blod ned fra næsen og øjenbrynet.
hvis det ikke var fordi han havde fået en smule indenbords, ville det sikkert gå meget mere ondt. Nu dunker hele hans hoved bare, og han har ufattelig ondt i maven.
Han kom op og skændes med en på en bar. Det hele står lidt sløret for ham faktisk. Han læner sig frem over og tager armene om sin mave, og snøfter forsigtigt. Smagen af jern samler sig i hans mund, og han spytter ned på asfalten.
hvis det ikke var fordi han havde fået en smule indenbords, ville det sikkert gå meget mere ondt. Nu dunker hele hans hoved bare, og han har ufattelig ondt i maven.
Han kom op og skændes med en på en bar. Det hele står lidt sløret for ham faktisk. Han læner sig frem over og tager armene om sin mave, og snøfter forsigtigt. Smagen af jern samler sig i hans mund, og han spytter ned på asfalten.
Shawn
Han ser sig kort lidt omkring, før han læner hovedet bagud og sukker lidt mod himlen. Han ved det er vigtigt at kunne adskille jobbet fra privatlivet, men han har vel på fornemmelsen at den stakkels kvinde bare får endnu en omgang tæv. Dog fjerner han opmærksomheden fra sine tanker, da der sidder en skikkelse på en trappe længere fremme. Skikkelsen virker ganske enkelt bekendt, og da han kommer tættere på kan han skam godt genkende William. Han beskuer ham blot mens han nærmer sig de få meter, og selv herfra kan han se han har fået et lag tæsk. "William.." Han kalder neutralt ud på ham, men han kunne ikke sidde der i den tilstand*
Han ser sig kort lidt omkring, før han læner hovedet bagud og sukker lidt mod himlen. Han ved det er vigtigt at kunne adskille jobbet fra privatlivet, men han har vel på fornemmelsen at den stakkels kvinde bare får endnu en omgang tæv. Dog fjerner han opmærksomheden fra sine tanker, da der sidder en skikkelse på en trappe længere fremme. Skikkelsen virker ganske enkelt bekendt, og da han kommer tættere på kan han skam godt genkende William. Han beskuer ham blot mens han nærmer sig de få meter, og selv herfra kan han se han har fået et lag tæsk. "William.." Han kalder neutralt ud på ham, men han kunne ikke sidde der i den tilstand*
William retter blikket op da han hører hans navn blive sagt, og han kigger så direkte op på Shawn.
Smilet kommer frem på hans læber, da han bliver, på en eller anden måde, meget lettet af at se ham.
"Hej Shawn..." siger han lettere lykkeligt, og retter hånden op til ham, og ender med at tage fat i hans jakke, som han knuger hånden om.
"Jeg har så ondt i hovedet..." hvisker han stille, og vender hovedet den anden vej og spytter endnu engang, da smagen af jern kom igen. Han holder stadig fast i Shawns jakke.
Smilet kommer frem på hans læber, da han bliver, på en eller anden måde, meget lettet af at se ham.
"Hej Shawn..." siger han lettere lykkeligt, og retter hånden op til ham, og ender med at tage fat i hans jakke, som han knuger hånden om.
"Jeg har så ondt i hovedet..." hvisker han stille, og vender hovedet den anden vej og spytter endnu engang, da smagen af jern kom igen. Han holder stadig fast i Shawns jakke.
Shawn
Han høre nøje efter, og følger i tavshed hans bevægelser. "Kom... Du kan sove ved mig i nat, så han vi se på de skader du har pådraget dig denne gang." Han smiler venligt, men han havde nok ikke ligefrem gået med ham hvis han stod og lød som en eller anden sur skid. Han tager roligt fat om hans skuldre, og får derefter heven ham forsigtigt på benene. Men han vidste ikke om han havde meget balance i kroppen. Han har også nemmere ved at se de små flækker, da han kommer op og stå. Han regner ikke med at han er interesseret i at blive siddende, så med armen om ham som støtte, går han mod sin lejlighed. *
Han høre nøje efter, og følger i tavshed hans bevægelser. "Kom... Du kan sove ved mig i nat, så han vi se på de skader du har pådraget dig denne gang." Han smiler venligt, men han havde nok ikke ligefrem gået med ham hvis han stod og lød som en eller anden sur skid. Han tager roligt fat om hans skuldre, og får derefter heven ham forsigtigt på benene. Men han vidste ikke om han havde meget balance i kroppen. Han har også nemmere ved at se de små flækker, da han kommer op og stå. Han regner ikke med at han er interesseret i at blive siddende, så med armen om ham som støtte, går han mod sin lejlighed. *
Et fnys kommer fra William som tager armen omkring Shawn da han rejser sig op. Han trykker sig næsten helt ind til ham, og begraver sit ansigt ved hans hals, og tænker ikke rigtig iver at der nok kommer blod på Shawns, sikkert dyre, dyre jakke.
"Husk på, at det var din skyld sidste gang jeg slog mig." Mumler han ind i mod hans nakke, inden han så retter blikket på hans ansigt.
"Men jeg vil gerne sove hjemme hos dig." Han smiler til ham, og følger med ham hen i mod hans lejlighed mens han støtter sig til ham.
"Husk på, at det var din skyld sidste gang jeg slog mig." Mumler han ind i mod hans nakke, inden han så retter blikket på hans ansigt.
"Men jeg vil gerne sove hjemme hos dig." Han smiler til ham, og følger med ham hen i mod hans lejlighed mens han støtter sig til ham.
Sidder i bussen og er på mobil, fyi xD
Shawn
Han ser på William da han halv klynger sig til ham, men smiler blot af det inden han går videre. Da han siger det var hans skyld sidst, griner han lavt. Det havde han jo ret i, men han undrede sig over at nogen kunne blive så sure på William, at de ligefrem ville tæve ham. Han syntes det var heldigt at han valgte at gå hjem lige Idag, for han anede ikke hvad William ville gøre ellers. Så det var vel betryggende at han var ved ham. "Ikke noget med at falde op ad trapperne nu" Han smiler igen, og åbner døren ind til opgangen, og ladet William gå først. En forsikring, så han kunne tage fat i ham, hvis han lige snublede, mistede balancen eller andet*
Han ser på William da han halv klynger sig til ham, men smiler blot af det inden han går videre. Da han siger det var hans skyld sidst, griner han lavt. Det havde han jo ret i, men han undrede sig over at nogen kunne blive så sure på William, at de ligefrem ville tæve ham. Han syntes det var heldigt at han valgte at gå hjem lige Idag, for han anede ikke hvad William ville gøre ellers. Så det var vel betryggende at han var ved ham. "Ikke noget med at falde op ad trapperne nu" Han smiler igen, og åbner døren ind til opgangen, og ladet William gå først. En forsikring, så han kunne tage fat i ham, hvis han lige snublede, mistede balancen eller andet*
Moderators: NoahVincent