Ja ja ja, god ide!
Skal vi så forsætte, eller spole?
Skal vi så forsætte, eller spole?
Vi kan spole til Shawn kommer og banker på? 
Du må godt starte, heheh
Shawn
Han havde i dagens anledning klædt sig ekstra fint på, og ja selvfølgelig havde han fået håret til at sidde perfekt. Men han vil gerne se godt ud til aftalen. Han kigger på sit armbåndsur og nikker tilfreds for sig selv, ikke et minut for sent eller for tidligt. Han retter en sidste gang på slipset, før han igen ser på døren ved adressen. Han banker på tre gange, før han træder et skridt tilbage*
Han havde i dagens anledning klædt sig ekstra fint på, og ja selvfølgelig havde han fået håret til at sidde perfekt. Men han vil gerne se godt ud til aftalen. Han kigger på sit armbåndsur og nikker tilfreds for sig selv, ikke et minut for sent eller for tidligt. Han retter en sidste gang på slipset, før han igen ser på døren ved adressen. Han banker på tre gange, før han træder et skridt tilbage*
William går med lidt hastige skridt ud fra sit værelse og ud på badeværelset for at tage noget parfume på, og han retter sig så op da han hører der banker på døren. "Fuck." Mumler han, og går så ud fra badeværelset.
"Jeg sværger William hvis du kommer rendende hjem igen, midt om natten eller tidlig morgen så lukker jeg dig ikke ind!" Råber hans far, som pludselig er kommet til syne, og står foran William.
"Det gør du sgu da ikke alligevel?" Siger William spydigt tilbage, og slår så lidt ud med armene og ser en anelse irriteret på ham. Hans far tøver ikke med at skubbe William hårdt ind i mod væggen, og slår så sin hånd hårdt ind i væggen ved siden af Williams hoved.
"Jeg vil gerne minde dig om, at jeg er den eneste grund til at du har tag over hovedet, og penge nok til at købe alkohol eller stoffer, eller hvad fanden du nu bruger dem på." Siger han i et højt toneleje. William river sig væk fra ham, og bevæger sig så hen til døren, og låser den op, og åbner den lidt på klem og kigger så på Shawn. "Jeg er klar lige om lidt" siger han så med et let smil, inden han lader døren stå på klem hvorefter han går ind i stuen, hvor hans far står afventende.
"Jeg kommer ikke sent hjem, slap af. Du burde også snart give mig en nøgle så jeg kan låse mig selv ind."
"Jeg sværger William hvis du kommer rendende hjem igen, midt om natten eller tidlig morgen så lukker jeg dig ikke ind!" Råber hans far, som pludselig er kommet til syne, og står foran William.
"Det gør du sgu da ikke alligevel?" Siger William spydigt tilbage, og slår så lidt ud med armene og ser en anelse irriteret på ham. Hans far tøver ikke med at skubbe William hårdt ind i mod væggen, og slår så sin hånd hårdt ind i væggen ved siden af Williams hoved.
"Jeg vil gerne minde dig om, at jeg er den eneste grund til at du har tag over hovedet, og penge nok til at købe alkohol eller stoffer, eller hvad fanden du nu bruger dem på." Siger han i et højt toneleje. William river sig væk fra ham, og bevæger sig så hen til døren, og låser den op, og åbner den lidt på klem og kigger så på Shawn. "Jeg er klar lige om lidt" siger han så med et let smil, inden han lader døren stå på klem hvorefter han går ind i stuen, hvor hans far står afventende.
"Jeg kommer ikke sent hjem, slap af. Du burde også snart give mig en nøgle så jeg kan låse mig selv ind."
Shawn
Han kan fra start af høre et være postyr af inde fra lejligheden af, og han lytter af ren nysgerrighed , bedre efter. Det første han høre er et slag mod væggen højst sandsynligt, og han retter sig straks op, i tilfældet af at der var en der kom til skade. Nok mest hvis det var William. Derefter høre han svagt stoffer og alkohol, og han hæver let det ene øjenbryn. Betød det så at William selv købte stoffer, og ingen havde puttet noget i hans drink den første aften. Han ville ikke danne nogle teorier uden at havde snakket med ham, så da han dukker op i døren, smiler han straks og nikker let. Igen læner han sig op ad væggen, både lyttende og ventede. Han kunne bestemt fra start af sige han ikke kunne lide hans far*
Han kan fra start af høre et være postyr af inde fra lejligheden af, og han lytter af ren nysgerrighed , bedre efter. Det første han høre er et slag mod væggen højst sandsynligt, og han retter sig straks op, i tilfældet af at der var en der kom til skade. Nok mest hvis det var William. Derefter høre han svagt stoffer og alkohol, og han hæver let det ene øjenbryn. Betød det så at William selv købte stoffer, og ingen havde puttet noget i hans drink den første aften. Han ville ikke danne nogle teorier uden at havde snakket med ham, så da han dukker op i døren, smiler han straks og nikker let. Igen læner han sig op ad væggen, både lyttende og ventede. Han kunne bestemt fra start af sige han ikke kunne lide hans far*
"En ekstra nøgle, synes du virkelig du fortjener en ekstra nøgle?" Siger hans far ironisk, og William ryster bare lidt på hovedet over ham, i mens han leder efter sin pung igennem rodet af flasker og papirer. Deres lejlighed er virkelig ikke noget at prale af.
"Ja, jeg bor her sgu dao gså?" Vrisser han surt, og retter sig så op og kigger hen på sin far, som nu har sat hænderne i siden.
"Bor her?! Du gør ingenting, overhovedet! Du er ikke til en skid hjælp, du hjælper slet ikke til, du er virkelig en uduelig møgunge." William skæver ud i mod hoveddøren og han finder så endelig sin pung under nogle papirer.
"Du gør da heller ingenting?! Du drikker jo nærmest alt hvad du kan komme i nærheden af, og og så kan du ikke finde ud af at beskytte din egen søn, det fandeme dig der er den største fiasko her." Kommer det modig fra William. Kort tid efter hører man en høj lyd, da William modtager en lussing af sin far, hvorefter hans far skubber til ham, og William ender med at falde sammen på gulvet.
"Ja, jeg bor her sgu dao gså?" Vrisser han surt, og retter sig så op og kigger hen på sin far, som nu har sat hænderne i siden.
"Bor her?! Du gør ingenting, overhovedet! Du er ikke til en skid hjælp, du hjælper slet ikke til, du er virkelig en uduelig møgunge." William skæver ud i mod hoveddøren og han finder så endelig sin pung under nogle papirer.
"Du gør da heller ingenting?! Du drikker jo nærmest alt hvad du kan komme i nærheden af, og og så kan du ikke finde ud af at beskytte din egen søn, det fandeme dig der er den største fiasko her." Kommer det modig fra William. Kort tid efter hører man en høj lyd, da William modtager en lussing af sin far, hvorefter hans far skubber til ham, og William ender med at falde sammen på gulvet.
Shawn
Han lytter roligt efter, og gang på gang må han ryste på hovedet af situationen. Det var meget tydeligere at høre når nu de skændtes, og eftersom døren stod på klem. Han retter sig igen op, da er slag ikke kun giver genlyd i lejeligeden, men også i opgangen. Det havde måske været mere diskret hvis døren var lukket, men det var den ikke. Han kan også godt regne ud det er William der har fået den, og at det er ham der ender på gulvet få centimeter væk. Han ved udemærket godt det ikke er hans sag, og så alligevel er det. Han er advokat, han ved det der er vold, og så endda mod WIlliam. Han sætter den ene hånd på døren, og puffer den derefter op, så han kan få et blik ind i lejligheden. Faren nægter han at se på, han gav ham direkte kvalme. Istedet finder hans blik WIlliam på gulvet, og han synker let en klump "William.. Kom" Han snakker ganske fattet, selvom han nok mest af alt har lyst til at gå ind og slå faren*
Han lytter roligt efter, og gang på gang må han ryste på hovedet af situationen. Det var meget tydeligere at høre når nu de skændtes, og eftersom døren stod på klem. Han retter sig igen op, da er slag ikke kun giver genlyd i lejeligeden, men også i opgangen. Det havde måske været mere diskret hvis døren var lukket, men det var den ikke. Han kan også godt regne ud det er William der har fået den, og at det er ham der ender på gulvet få centimeter væk. Han ved udemærket godt det ikke er hans sag, og så alligevel er det. Han er advokat, han ved det der er vold, og så endda mod WIlliam. Han sætter den ene hånd på døren, og puffer den derefter op, så han kan få et blik ind i lejligheden. Faren nægter han at se på, han gav ham direkte kvalme. Istedet finder hans blik WIlliam på gulvet, og han synker let en klump "William.. Kom" Han snakker ganske fattet, selvom han nok mest af alt har lyst til at gå ind og slå faren*
Egentlig kom det bag på William at hans far pludselig slog ham. Ikke fordi det er første gang, men mest fordi at hans far godt vidste at der stod nogen lige ude foran døren, som vil være vidne til det hele hvis der var. William kigger på på sin far, som slet ikke ligner en der har fortrudt sin handling. William tager sig til kinden, og mærker hans øjne bliver blanke. At hans far er så ligeglad med ham, at han kan finde på at slå ham foran andre gør ham egentlig ret ked af det.
William retter blikket hen i mod Shawn da han kommer til syne, rejser han sig op fra gulvet, og skynder sig hen og trækker i sine sko.
"Du Skal ikke blive overrasket hvis jeg ikke lukker dig ind William. Jeg gider ærlig talt ikke have en homo som dig rende rundt herinde." Vrisser hans far og sender Shawn et skarpt blik, inden han bevæger sig ud i køkkenet.
William sender Shawn et svagt smil inden han tager jakken Til sig og træder ud af lejligheden, og bevæger sig ned ad trapperne. "Undskyld at du skulle være vidne til det..." siger han stille.
Smutter I seng. Sov godt når du komme der til.
William retter blikket hen i mod Shawn da han kommer til syne, rejser han sig op fra gulvet, og skynder sig hen og trækker i sine sko.
"Du Skal ikke blive overrasket hvis jeg ikke lukker dig ind William. Jeg gider ærlig talt ikke have en homo som dig rende rundt herinde." Vrisser hans far og sender Shawn et skarpt blik, inden han bevæger sig ud i køkkenet.
William sender Shawn et svagt smil inden han tager jakken Til sig og træder ud af lejligheden, og bevæger sig ned ad trapperne. "Undskyld at du skulle være vidne til det..." siger han stille.
Smutter I seng. Sov godt når du komme der til.
Shawn
Da hans får afslutter med så kold og hjerteløs en kommentar, knytter han frustreret sin næve. Han vidste godt han ikke kunne tillade sig at brase ind og slå manden omkuld, og derfor følte han sig helt afmagtede. Men det var slemt at se William blive behandlet sådan for ham, så da han kommer ud af lejligheden rækker han ind og smækker døren i. Han er ligeglad med at han tænker alverdens ting om ham, han er voksen han kan tage dem. Men hans egen søn ligefrem, og endda efter at havde slået ham. Han følger tavst med ham ned af trapperne, og nikker let, men han ledte efter de rigtige ord. Han stopper dog kort efter William, ved at placere en hånd på hans skulder, og den anden ligger han op på den foreslåede kind ganske forsigtigt. "..William." Han ved ikke helt hvordan han skulle forsætte sætningen derfra så han går let i stå. Han ser kort på kinden hvor han slog, og synker kort en klump. "Er du sikker på du stadig vil ud? Vi kan leje nogle film, og slæbe lidt junk food med hjem i min lejlighed" Han ville ikke selv ud i offentligheden hvis han stod i Williams sted, men han lod valget være hans.
Da hans får afslutter med så kold og hjerteløs en kommentar, knytter han frustreret sin næve. Han vidste godt han ikke kunne tillade sig at brase ind og slå manden omkuld, og derfor følte han sig helt afmagtede. Men det var slemt at se William blive behandlet sådan for ham, så da han kommer ud af lejligheden rækker han ind og smækker døren i. Han er ligeglad med at han tænker alverdens ting om ham, han er voksen han kan tage dem. Men hans egen søn ligefrem, og endda efter at havde slået ham. Han følger tavst med ham ned af trapperne, og nikker let, men han ledte efter de rigtige ord. Han stopper dog kort efter William, ved at placere en hånd på hans skulder, og den anden ligger han op på den foreslåede kind ganske forsigtigt. "..William." Han ved ikke helt hvordan han skulle forsætte sætningen derfra så han går let i stå. Han ser kort på kinden hvor han slog, og synker kort en klump. "Er du sikker på du stadig vil ud? Vi kan leje nogle film, og slæbe lidt junk food med hjem i min lejlighed" Han ville ikke selv ud i offentligheden hvis han stod i Williams sted, men han lod valget være hans.
William er en anelse ked af at hele aftenen starter på den her måde. Det var måske en dum idé, at Shawn skulle hente ham. Men okay, han skulle vel møde hans far på et eller andet tidspunkt. Hvis de bliver ved med at se hinanden.
Han stopper op på trappen, da han mærker Shawns hånd på sin skulder, og han retter blikket op på ham. Han bliver nærmest helt varm i kinderne. I hvert fald den ene. Den anden er varm og svier helt vildt efter lussingen. Han trækker på smilebåndet og nikker så forsigtigt til ham.
"Det kan vi godt." Siger han stile, og trækker så i sin jakke som han havde over armen. "Hvis det er okay med dig?"
Han stopper op på trappen, da han mærker Shawns hånd på sin skulder, og han retter blikket op på ham. Han bliver nærmest helt varm i kinderne. I hvert fald den ene. Den anden er varm og svier helt vildt efter lussingen. Han trækker på smilebåndet og nikker så forsigtigt til ham.
"Det kan vi godt." Siger han stile, og trækker så i sin jakke som han havde over armen. "Hvis det er okay med dig?"
Shawn
Han nikker med det samme da han spørger om det var okay. "Selvfølgelig William.." Uden at tænke videre over det, giver han ham et sparsommeligt kys på kinden, før han slipper hånd kind og skulder. Han ved ikke om det var for nærgående at kysse ham lige efter dette, men han støttede ham "Så hvad skal vi købe. Burger, pizza, kinesisk, sushi, kebab.. Det hele?" Han overhaler ham på trappen, og i den tro han følger med ham ned af trappen forsætter han ned mod udgangen af opgangen. Han trængte til at få en smule frisk luft efter det første møde med hans far. Ligemeget hvordan han endte med William, så ville hans far nok aldrig kunne lide Shaun. Men han kunne godt nok heller ikke lide ham. Han skubber tanken om hans far væk, og da han kommer ud trækker han vejret dybt, før han venter på William
Han nikker med det samme da han spørger om det var okay. "Selvfølgelig William.." Uden at tænke videre over det, giver han ham et sparsommeligt kys på kinden, før han slipper hånd kind og skulder. Han ved ikke om det var for nærgående at kysse ham lige efter dette, men han støttede ham "Så hvad skal vi købe. Burger, pizza, kinesisk, sushi, kebab.. Det hele?" Han overhaler ham på trappen, og i den tro han følger med ham ned af trappen forsætter han ned mod udgangen af opgangen. Han trængte til at få en smule frisk luft efter det første møde med hans far. Ligemeget hvordan han endte med William, så ville hans far nok aldrig kunne lide Shaun. Men han kunne godt nok heller ikke lide ham. Han skubber tanken om hans far væk, og da han kommer ud trækker han vejret dybt, før han venter på William
Williams smil bliver ikke mindre da han modtager kysset på sin kind. Han følger med ned ad trapperne, og stikker hænderne i lommerne da de kommer udenfor.
"Mhm.. jeg har sygt meget lyst til pizza.." indrømmer han og retter blikket på Shawn sender ham et kærligt smil. Han sætter meget pris på Shawns selskab. Sådan utrolig meget faktisk. Han har helt glemt hvordan det er, at være så tryg omkring en person. "Hvad har du lyst til?"
"Mhm.. jeg har sygt meget lyst til pizza.." indrømmer han og retter blikket på Shawn sender ham et kærligt smil. Han sætter meget pris på Shawns selskab. Sådan utrolig meget faktisk. Han har helt glemt hvordan det er, at være så tryg omkring en person. "Hvad har du lyst til?"
Han ser let på William og nikker da han bringer pizza på banen. Det var ikke tit Shawn fik mad udefra. Han lavede enten selv mad, ellers tog han over til et par venner med en kæreste der sikkert lavede mad. "Pizza lyder nu meget godt for en gangs skyld" Han nikker let, og ser på William med et smil. "Så tager vi pizzariaet et par gader fra min lejlighed, de har vist sådan nogle tilbud med cola og hvad ved jeg" Han kunne ikke undgå at bide mærke i det, eftersom han køre forbi til og fra arbejde. Han har ikke tænkt sig at snakke mere om hans far medmindre han selv vil, desuden ville han selvfølgelig sørge for at få bragt ham hjem om aftnen, og låste faren ham ude, ville han ikke smutte før der var fundet en holdbar løsning
Svarer omkring 15:35 ♡
Moderators: NoahVincent