Dk Roleplay

Smutter i seng nu. Godnat

Shawn
Han sætter sig bedre til rette da han lægger hovedet ved hans skulder, men sidder med et stort tilfreds smil smurt ud i ansigtet. Han følger selv med i hvad der sker på skærmen, men det tager ham alligevel tid at sætte sig ind i det. Han var klar til at give ham al sin opmærksomhed hvert øjeblik det skulle være. Han overvejer om han skal sige han ikke skal falde i søvn, men det går hurtigt op for ham, at han ikke ville havde noget imod det. Han havde sovet her før, og han så det ikke som et problem han gjorde det igen. Så længe der ikke var problem med hans far når han kom hjem

Du må undskyld jeg var lidt fraværende igår.. Der var lidt problemer i hjemmet

Helt i orden, det kan ske.

Williams vejrtrækning er rolig, og fredelig, det helt uvant for ham at føle sig så tryg hos et andet menneske, men han nyder det uden tvivl. Efter han har lukket øjnene lidt, åbner han dem og kigger så lidt diskret op på Shawn, og trækker så svagt på smilebåndet over ham. Han ved ikke hvorfor, han gør jo ikke just noget specielt, men William er bare rigtig glad for ham, at han har svært ved at lade være med at smile.

Shawn
Han skæver mod William et par gange, men ser skam også mod filmen, eller serien. Hvad de nu end ser. "Så... Hvornår vil du følges hjem?" Han ser roligt på ham igen med et let smil, men han ville følge William hjem, det var ikke engang et valg. Han ville være sikker på at han endte et ordentligt sted og sove i nat, og ikke fuld ved en trappesten eller andet. Det er vel kun normalt han er begyndt at både bekymre sig, og tænke meget på William. Han anede jo ikke helt før i aftes hvor slemt det egentlig stod til.

Hejjjj

William retter blikket hen på tvet da Shawn kigger på ham. "Mhm, det ved jeg ikke." Siger han så stille, og fumler lidt med tæppet, mens han kigger væk fra Shawn. Sandheden er jo, at han ikke har lyst til at tage hjem, overhovedet. Det er jo klart, ingen overraskelse. Han vil til enhver tid vælge Shawn fremfor sin far. Ærlig talt tror han, at han er ved at blive ret vild med Shawn. Det irriterer ham en smule, for Shawn gider nok ikke at være i forhold med sådan et barn som William. Shawn er trods alt hele ti år ældre end ham.

Shawn
Han holder blikket på William selvom han ser væk, og trækker let på skuldrene. "nå, det finder vi nok ud af, ikke?" Han ville ikke havde William forstod det som at han skulle hjem, for det var ikke meningen. Han ville ganske enkelt bare høre om der var et bestemt tidspunkt hans far skulle hjem, eller andet. En smule diskret strammer han langtrukkent grebet om ham, før han igen ser hen mod tv'et. Det var ganske afslappende at sidde her med William, og han nød det selvfølgelig*

Heeey!

Wow, er lige blevet færdig med at spise hah.

William trækker let på smilebåndet og han nikker så blot hvorefter han kigger oppe på Shawn. "Jep." Kommer det så fra ham, og han løfter sin hånd for at fører den igennem sit hår, og han fastholder sit blik på Shawn.
"Men det går an på hvornår du bliver træt af mig?" Siger han så med et svagt smil på læben, og ser afventende på Shawn.

Jeg er lige kommet hjem

wooow, dat timing

Shawn
Han nikker let for sig selv, mens han overvejer sit svar. "Hm... For min skyld kan du sagtens blive så længe du vil!" Han siger det med et grin, selvom han egentlig mener det han siger. Helt ærligt, selvfølgelig ville han hellere havde han sov her, end ved sin far. Men det havde han ikke ret til at sige, det var trods alt hans far jo.

William smiler let og han læner sig så lidt mere ind i mod ham, mens han kigger på ham, og ikke fjerner blikket fra ham på noget tidspunkt. "Så længe jeg vil?" Gentager han, og presser så læberne lidt i mod hinanden, og retter sig så lidt op, og retter blikket væk, mens han tænker godt og grundig over hvad han så skal sige.
"Hvad hvis jeg ikke har lyst til at tage hjem?" Kommer det så fra ham, og han retter så blikket tilbage på Shawn, og retter hovedet på skrå og løfter det ene øjenbryn.

Shawn
Han hæver let det ene øjenbryn da det netop er det han siger, og retter sig lidt op. "Hm...Så vil jeg sige.." Han læner hovedet lidt på skrå, og ser fraværende mod tv'et. "Så vil jeg sige du må blive... men din far skal havde besked først" Han ville ikke havde alle mulige anklage smidt i hovedet af hans far, hvis han skulle blive, skulle han denne gang havde lov så det var i orden. Han regnede dog ikke med at der ville blive problemer med det, eftersom hans virkede...Ligeglad

William himler med øjnene da Shawn nævner hans far, og han kommer så med et let fnys. "Jeg er altså ikke et lille barn." Siger han så, og ser lidt mere bestemmende på Shawn, og tager hænderne op over tæppet, og kigger så ned på sine fingre.
"Min far ved aldrig hvor jeg er henne, han er også ligeglad." Han retter så blikket på Shawn og smiler let til ham. "Og det er ikke noget du behøver at tænke over."

Shawn
Han retter sig bedre om, og flytter armen fra ham, for at holde dem forklarende foran sig. ""Der tager du fejl William.. Du er 17, du er stadig ikke myndig endnu. Det kan godt være du ikke er et lille barn, men i sidste ende har din far det afgørende ord....Derfor kan jeg ikke lade dig blive, hvis din far ikke syntes det er i orden" Han prøver ikke at lyde alvidende, men det her er han ret sikker på han har ret i. Han ender dog alligevel med at smile svagt*

Et dybt, og lettere irriteret suk kommer fra William, og han retter sig så lidt væk fra Shawn, og tager sig så til hovedet, mens han kigger hen på tvet. Tydeligt at han ikke er særlig tilfreds med Shawns ord, og han sidder lidt og bider tænderne sammen, inden han siger noget.
"Jeg er ikke i sikkerhed hos min far, så ærlig talt, hans ord afgør ingenting." Han retter blikket på Shawn, og trækker så det ene ben til sig. "Jeg har styr på det, du behøver ikke bekymre dig om det."