Ved ikke. Tænker på at han tager noget, og kommer op og skændes med sin far..
Skulle lige med min veninde ned til bussen. Er alene nu, så nu har jeg masser af tid haha.
Men ved ikke rigtig hvor vi skal starte henne? I:
Ahm.... Måske hvor Shawn ringer og skriver konstant. Så kunne William tage den bare en af gangene ^^
Yea 
Sådan... Hvad tidspunkt?? Om natten, morgenen??? 
måske om natten, hvor William ikke er helt sig selv?
Sådan... Hvad tidspunkt?? Om natten, morgenen??? måske om natten, hvor William ikke er helt sig selv?
Vil du starte så?? Så jeg har et sted og gå ud fra?
Shawn
Han havde selvfølgelig haft mistanke om at det var sket et eller andet, da William ikke dukkede op igen. Han havde dog prøvet at berolige sig selv, han ville ikke virke som en eller anden overbeskyttende fyr. Men da mørket lagde sig på, og han ikke havde svaret på nogle af de utallige beskeder, så begyndte han at ringe. Han har selvfølgelig overvejet om han skulle køre ud og lede efter ham, men han vidste ikke hvor han skulle lede, så det ville være som at lede efter en nål i en høstak. Derfor forsætter han med at ringe, gang på gang, med få pauser imellem hvis han nu skulle havde svaret. Han har selvfølgelig de værste scenarier kørende i hovedet, især fordi han ved at hans far ikke tøver med at slå
Han havde selvfølgelig haft mistanke om at det var sket et eller andet, da William ikke dukkede op igen. Han havde dog prøvet at berolige sig selv, han ville ikke virke som en eller anden overbeskyttende fyr. Men da mørket lagde sig på, og han ikke havde svaret på nogle af de utallige beskeder, så begyndte han at ringe. Han har selvfølgelig overvejet om han skulle køre ud og lede efter ham, men han vidste ikke hvor han skulle lede, så det ville være som at lede efter en nål i en høstak. Derfor forsætter han med at ringe, gang på gang, med få pauser imellem hvis han nu skulle havde svaret. Han har selvfølgelig de værste scenarier kørende i hovedet, især fordi han ved at hans far ikke tøver med at slå
William kom hjem til hans far der slet ikke var til at snakke med. Hans far var i hvert fald ikke sig selv, og de råbte og skreg af hinanden, og blev ved selvom naboen bankede på inde ved siden af. De er efterhånden så vant til det. For at William kunne komme ind på sit værelse, skulle han næsten skubbe flasker væk fra gulvet. Og så var han ligesom tilbage i sin gamle rutine. Han smækkede døren bag sig, og låste den, og for at lukke sin fars voldelige råb ude, åbnede han skuffer, skabe alt for at finde piller eller bare noget han kunne tage. Der gik ikke lang tid før han lå på sengen, halv blæst og helt væk, i forsøg på at flygte fra verdene for en kort stund.
Da det hele faldt til ro, ham selv og hans far faldt han endelig i søvn. Inde på sit værelse, omringet af lugten af alkohol og med onde skygger der stirrer William ned. Men han vågner da hans telefon ringer, og han får rækket ud efter den og tager den, men taber den på gulvet.
"Åh fuck." Hvisker han, og rækker ud efter den, og tager den så op til øret, og gnider sig i øjnene. "Hej, hvem snakker jeg med? Er det Kasper?" Spørger han lidt tåget, og mumler nogle få bandeord.
Da det hele faldt til ro, ham selv og hans far faldt han endelig i søvn. Inde på sit værelse, omringet af lugten af alkohol og med onde skygger der stirrer William ned. Men han vågner da hans telefon ringer, og han får rækket ud efter den og tager den, men taber den på gulvet.
"Åh fuck." Hvisker han, og rækker ud efter den, og tager den så op til øret, og gnider sig i øjnene. "Hej, hvem snakker jeg med? Er det Kasper?" Spørger han lidt tåget, og mumler nogle få bandeord.
Shawn
Han ringer op igen, og da William endelig tager sin telefon sukker han lettet. Han sætter sig roligt ned i sofaen, og køre en hånd igennem håret, ren lettelse. Men da han kan høre han ikke er helt sig selv, brummer han en smule utilfreds. Planen var at han skulle besøge sin far og vende tilbage, at han blev væk i flere timer, ignorerede opkald og smser i massevis, og endda sikkert havde taget noget. Det gjorde ham da både en smule sur og skuffet, men alligevel er han lettet. "William.. Hvor fanden er du? Kunne du ikke havde skrevet en besked eller sådan noget?" Han er måske en smule skrap i tonen, men han havde fandeme været så bekymret for ham. Han synker let en klump, selvfølgelig forventer han nogle svar, han kunne ikke bare ignorere ham.
Han ringer op igen, og da William endelig tager sin telefon sukker han lettet. Han sætter sig roligt ned i sofaen, og køre en hånd igennem håret, ren lettelse. Men da han kan høre han ikke er helt sig selv, brummer han en smule utilfreds. Planen var at han skulle besøge sin far og vende tilbage, at han blev væk i flere timer, ignorerede opkald og smser i massevis, og endda sikkert havde taget noget. Det gjorde ham da både en smule sur og skuffet, men alligevel er han lettet. "William.. Hvor fanden er du? Kunne du ikke havde skrevet en besked eller sådan noget?" Han er måske en smule skrap i tonen, men han havde fandeme været så bekymret for ham. Han synker let en klump, selvfølgelig forventer han nogle svar, han kunne ikke bare ignorere ham.
William ligger og kigger op i loftet, og fugter sine læber forsigtigt, og mærker at han er fuldstændig tør i halsen. "Fuck hvor er jeg tørstig." Hvisker han stille, og vender sig om på den ene side, inden han kommer med nogle få lyde, og får sat sig op i sengen.
"Jeg er hjemme. Hos min far." Kommer det så fra ham, og han rejser sig op fra sengen, og bevæger sig hen i mod døren, og rækker ud efter dør håndtaget, og får fat i det efter lidt for mange forsøg. "Nej jeg ved ikke. Jeg ved ikke hvad du mener." Mumler han og åbner så sin dør, og træder så ud fra sit værelse, og kigger ud i mod stuen, som bliver lyst op af et blåt lys, som kommer fra fjernsynet. Hans far ligger på sofaen. "Du skal være stille, Shawn. Min far sover." Siger han så med et svagt grin, og bevæger sig ud i mod køkkenet. "Han må ikke høre dig."
"Jeg er hjemme. Hos min far." Kommer det så fra ham, og han rejser sig op fra sengen, og bevæger sig hen i mod døren, og rækker ud efter dør håndtaget, og får fat i det efter lidt for mange forsøg. "Nej jeg ved ikke. Jeg ved ikke hvad du mener." Mumler han og åbner så sin dør, og træder så ud fra sit værelse, og kigger ud i mod stuen, som bliver lyst op af et blåt lys, som kommer fra fjernsynet. Hans far ligger på sofaen. "Du skal være stille, Shawn. Min far sover." Siger han så med et svagt grin, og bevæger sig ud i mod køkkenet. "Han må ikke høre dig."
Shawn
Han kan mere tydeligt høre han ikke er sig selv da han forsætter, og derfor ryster han lidt på hovedet for sig selv. Men han konkludere også hurtigt efter at han ikke kan gøre noget for ham idag, mest fordi ham var så skide skuffet over ham. "Du en lille idiot William.." Han mumler det let, men han skal ikke tro alt er fint fordi han endelig tager sin mobil. "Jeg tror du skal gå i seng William, og så kan du ringe når du vågner imorgen.. Ikke" Han kan ikke snakke seriøst med ham i den stand, og så længe hans far sov, så burde han kunne få sovet i stedet for. Han skulle også seæv på arbejde imorgen, han trængte også til søvn, og nu havde ham fårt bekræftet at han var okay. Eller okay og okay, han var på stoffer men ikke slået ud eller værre. "Vi snakkes ved William, få noget søvn" Han gentager lidt sig selv, men det er så han er sikker på han opfanger det
Han kan mere tydeligt høre han ikke er sig selv da han forsætter, og derfor ryster han lidt på hovedet for sig selv. Men han konkludere også hurtigt efter at han ikke kan gøre noget for ham idag, mest fordi ham var så skide skuffet over ham. "Du en lille idiot William.." Han mumler det let, men han skal ikke tro alt er fint fordi han endelig tager sin mobil. "Jeg tror du skal gå i seng William, og så kan du ringe når du vågner imorgen.. Ikke" Han kan ikke snakke seriøst med ham i den stand, og så længe hans far sov, så burde han kunne få sovet i stedet for. Han skulle også seæv på arbejde imorgen, han trængte også til søvn, og nu havde ham fårt bekræftet at han var okay. Eller okay og okay, han var på stoffer men ikke slået ud eller værre. "Vi snakkes ved William, få noget søvn" Han gentager lidt sig selv, men det er så han er sikker på han opfanger det
Du må undskylde de talrige stavefejl, jeg var vist en smule for ivrig ^^
I orden. Skal lige spise, så svarer jeg. 
Moderators: NoahVincent