Dk Roleplay

Shawn
Han har arbejdet lidt for længe, sovet lidt for lidt, og burde måske ikke køre. Men det gjorde han altså, han kunne godt selv køre hjem. Selvom hans sind nu mest sad fast tilbage ved retssagen, men det var bare endnu et tegn på at han havde brug for at holde en smule fri. Han har begge hænder på rattet, og hovedet dingler lidt fra sidde til sidde, men det går. Øjnene er åbnet, og han er i stand til at køre videre hvis man spørger ham. Han presser foden en smule mere mod speederen, og køre en smule hurtigere igennem byen, på jagt efter sin lejelighed. Men han slinger lidt i det han retter sig op, men forsætter ubemærket med et grin.

Det blev kort sry

Det er en af de aftner, hvor William bliver ved med at finde på undskyldninger til hvorfor han ikke skal gå hjem. Men han er løbet tør for ting at lave, løbet tør for cigaretter, og løbet tør for energi. Så nu er han på vej hjem, selvom han er velvidende om at når han kommer hjem skal han først diskutere med sin far i en halv time, eller en hel, før han kan få lov til at lukke sig inde på sit værelse. Det er langt ude.
William er halv faldet i søvn, men alligel bevæger han sig hen over vejen. Som om han er en zombie, som om hans hjerne bare har sat destinationen til lejligheden, og hans fødder bare adlyder hans hjerne. Han tænker ikke rigtig, han synes det helee snurrer rundt for ham. Og han kan ikke rigtig høre noget. Der er helt stille i gaderne, og han kigger blot ned på sine egne fødder. Så han tænker slet ikke over at han bevæger sig midt ude på vejen, uden reflekser på, eller noget som helst, som kan lyse ham op her i mørket.

Shawn
Han ser sig ikke rigtig for, der plejede ikke at være så meget gang i den på denne gade, og de folk der var der, plejede at være højtråbende og synlige. Derfor registrere han ikke den menneskelige skikkelse et par meter længe fremme på vejen. Det han når at se er blond hår, før han smadre foden mod speederen. Han ved godt han ikke når at undvige ham, men han får i det mindste taget noget af farten af. Han negle er boret ind i rattet, i det han desperat prøver at dreje udenom. Da det giver et bump mod kølerhjelmen, får han kort efter stoppet bilen. Det eneste han kan tænke på er at han har dræbt en, nu var det ham der havde brug for en advokat. Han trækker vejret to gange, før han slipper rattet, og stiger ud af bilen. Det var sort uheld, for han var kun få meter fra parkeringspladsen til lejeligheden. Forlygterne lader han være tændt i det han ser ud på vejen, måske havde det været ren indbildning, men det nægtede han at tro, før han selv fik set der ikke lå nogen på vejen og ømmede sig eller værre. Fordøren smækker han i, før han går mod vejen foran bilen*

Logger lige på over mobil!

Okok

Sådan

Williams hørelse er dog ikke helt væk, for han når lige i et øjeblik at høre en bil er på vej i mod ham. Hvilket får ham til at stoppe op, og da han ikke er helt klar i hovedet, retter han blot blikket i mod bilen. Det først da den allerede har ramt ham, at det går op for ham hvad der er sket.
Dog bliver han heldigvis ikke kørt helt over, men han falder i hvert fald ned på asfalten, og slår hovedet. Han ligger på ryggen og stirrer op i himlen, mens han kan mærke hvordan adrenalinen pumper rundt i hans krop, men han er alligevel for påvirket til at opfatte hvad der lige er sket. Han ender med at komme med et støn af smerte, inden han trækker det ene ben til sig, og lukker sine øjne, i et forsøg på at slappe lidt af.

Shawn
Han ser først det blonde hår, før han finder ud af det er en ung dreng der ligger på astfalten. "Fuck" Han mumler det lavt for sig selv, for han kunne tydeligt se han var i smerte, men han virkede også så fraværende. Let køre han hænderne igennem håret, og sætter sig så på hug. "Hey?" Han snakker ud til ham stille og roligt, før han tager fat i hans trøje, og prøvende sætter ham op. Han slipper dog ikke grebet i hans trøje, faldt han igen, så ville han bare slå hovedet igen. "Jeg er så ked af det. Fuck. Undskyld. Hvordan har du det?" Han ser igen ned af ham, og retter selv på sit eget slips en enkelt omgang. Han kunne ikke lade ham sidde her det var i hvert fald klart

William åbner øjnene da han hører en stemme, og han kigger op på manden med et sløret blik. Han ved ikke helt hvad han skal sige, for han er stadig ikke helt klar over hvor han er, eller hvad der lige er sket. Han trækker svagt på smilebåndet, og løfter så den ene hånd og gnider sig i det ene øje.
"Kørte du mig lige ned?" Hvisker han så næsten hæst, og retter blikket på ham. Det tydeligt at se på ham, at han er ret væk og nok ikke helt sig selv. For han kan ikke rigtig sidde op, og hans blik er ikke særlig fokuseret. "Det første gang jeg bliver kørt ned." Siger han så lidt overrasket, inden han retter blikket frem for sig, og stirrer ud i luften.

Shawn
Han ser uroligt på drengen, han havde det tydeligvis ikke godt, og han svarede ikke engang på om han havde ondt. Men det kunne han selv regne ud han havde "Okay. Jeg hjælper dig!" Bekendtgøre han, og lægger den ene arm omkring ham, mens han fastholder grebet omkring hans trøje. Han får ham på benene, da han selv rejser sig, og selvom han måske nok ender med at halvløfte ham, får han ham hen og sidde på trappetrinnet til sin lejelighed. Han klapper ham ganske kort på kinden, for at fange hans opmærksomhed. "Bliv her.. Sid helt stille." Kommandere han, før han bevæger sig tilbage mod sin bil så han kunne få den parkeret, han sætter sig ind igen, og tænder bilen, før han triller mod parkeringspladsen

William løfter begge øjenbryn da manden pludselig snakker om at hjælpe ham. Lige nu kan William ikke se hvad han skulle have hjælp til - Han har det jo helt fint. Men i morgen så vil han sikkert kunne mærke sit hoved være tæt på at sprænge, for det her giver ham sikkert en stor hovedpine.
Et barnligt og ukontrolleret grin kommer fra Williams læber da manden prøver at få ham op at stå. Får det går ikke særlig godt, for William er ikke særlig samarbejdsvillig. Men han ender da med at følge med, og sidder blot stille på trappetrinet.
"Fuck mand.." Hvisker han stille for sig selv, og fører en hånd igennem sit hår, inden han læner sig tilbage i mod døren bag sig, og lukker så sine øjne.

Shawn
Han aner ikke hvad han skal gøre med drengen, men han kan ikke lade ham være, det ville simpelthen være så ondt. Så da bilen er parkeret, vandre han i et hastigt tempo tilbage mod døren hvor han satte ham. Han håbede han blev siddende for hans egen skyld, han kunne ikke tage være på sig selv i den stand, og ikke alle mennesker var venlige. Han sukker lettet da sidder der endnu, og Shawm holder armen stukket ud mod ham, som et tegn på at han ville hjælpe ham på benene igen "Kom. Så hjælper jeg dig op ad trapperne" Med hjælpe mente han nu nok medt bære, et snubbel, og han endte sikkert med at slå hovedet i gulvet igen. Shawn kan dog ikke midt i alt rodet undgå at syntes det er synd, når en pæn dreng som ham, ender sådan her

William åbner så sine øjne og kigger op på manden og ryster let på hovedet, inden han rækker op efter hans hånd. Der går dog kun et sekund før han trækker hånden til sig, og læner sig til den ene side da han begynder at hoste gevaldigt. Det ender med at han spytter ned i mod jorden, inden han retter sig op og tørrer sig om munden med håndryggen. Allerede nu har han glemt at manden står foran ham og er parat til at hjælpe ham. Så han sætter hånden i mod væggen, og prøver at få rejst sig op. Det går også fint, indtil han står op og han ender med at falde ind i mod døren.
"Årh.. Hov." Kommer det beklagende fra ham, men han mister dog ikke balancen. Han tager en dyb indånding, mens han står lænet der op ad døren. "Jeg har det fint." Kommer det så fra ham, og han nikker så ivrigt. Om det er for at overbevise sig selv, om at han har det helt fint og han sagtens kan klare det her, det er ikke til at vide.
"Hvem er du overhovedet?" Spørger han så, og løfter den ene hånd og peger på ham, med et sløret blik.

Shawn
Han havde helt glemt at han for ham egentlig er en fremmed mand der prøvede at trække ham med op i lejligheden. Derfor retter han på tøjet, og fugter læberne. "Mig. Jeg er Shawn. Shawn Dallas. Nu får vi dig op i min lejelighed, du får lidt vand og et par smertestillende,og om jeg skal bestille en taxa eller om du vil crashe på min sofa er dit valg" Han mener præsentationen var fint nok, og derfor finder han husnøglen frem, og åbner døren, efter lige at havde taget fat i hans trøje igen, så han ikke væltede med døren ind. Selv træder han ind i opgangen, og ser på drengen. "Jeg bor på første sal. Og ud fra din tilstand bedømmer jeg at det ikke er forsvarligt at lade dig gå selv" Hans stemme er mere professionel da han siger dette, og han regner med han forstår at han har tænkt sig at løfte ham derop.

William ser blot på fyren med et løftet øjenbryn, og lægger så sine arme over kors. "Jeg tager ikke op i hvem som helst lejlighed." Mumler han så stille, dog ender han med at følge med ind i opgangen, og han kigger sig så omkring. Hans albue svier, det samme gør hans knæ. De har nok fået et slag efter faldet. Han trækker kort på skulderende, og bevæger sig stille hen i mod trapperne, og begynder at gå de første par trin op. Hvis han var ved sin fulde fem, og ikke påvirket havde han nok snakket lidt mere med Shawn. Lige nu er han ikke rigtig til at kommunikerer med, for han svarer ikke på spørgsmål. Snakker mest bare i tåger.

Shawn
Han følger ham nøje da han tager de første skridt, og klør sig let i nakken. Han sagde nej, men gik alligevel mod lejligheden. Shawn ryster på hovedet, og følger i hans tempo med op mod første sal, hvor han ejer en god lejlighed. Han kørte en moderne stil, i lidt af hver farve, selvom det nok havde udstrålet mere rigdom hvis han havde kørt alt i hvidt. "Det går bedre end forventet." Erklære han, og finder nøglen frem til lejeligheden, før han igen retter blikket mod ham. Var der noget, så var Shawn klar til at tage fat i ham, så han kunne holde sig på sine ben.

William fører en hånd igennem sit blonde hår, og kigger så lidt rundt i opgangen. Han fører sin hånd hen over væggen, mens han venter tålmodigt på at Shawn får låst døren op.
"Min far regner nok med jeg kommer hjem i nat.." Kommer det så fra ham, og han klapper så lidt i mod væggen. Han snakker egentlig mest til sig selv, for hvad skulle Shawn bruge det til? Lige nu sætter William ikke engang spørgsmålstegn ved at han er på vej hjem i en fremmedes lejlighed. Det er alligevel ikke noget han ikke har prøvet før - Han har det med at gøre dumme ting, når han er påvirket. Han følger med ind i lejligheden, og ender med at læne sig op ad væggen, og stille glider han ned ad den, og ender med at sidde på gulvet.

Shawn
Han ville ikke tvinge ham til at blive hvis han ikke ville, han havde sagt han ikke havde noget imod at bestille en taxa til ham. Da han ender på gulvet trækker Shawn sit overtøj af, og går i køkkenet. Han bevæger sig ud i køkkenet, og henter et par smertestillende, og et glas vand. Derefter går han ud mod ham i gangen, og rækker ham det. "Her. Du har brug for det, stol på det" Siger han med et svagt smil, og ser lidt på ham igen. Han skulle være en smule påpasselig så han ikke lød pervers, for han ville ham bare det bedste. "Altså... Du er velkommen til at tage et bad, eller sådan noget" Trods alt havde han kørt ham ned, og han var nød til at være sikker på tingene var i orden inden han lod ham gå igen. Han så ret kvæstet ud, og Shawn kan regne ud, at han også er påvirket af et eller andet.

William puster let ud i mellem sine læber, og læner sig så tilbage og lukker sine øjne. Han lytter til Shawns fodtrin som bliver svagere og svagere, indtil Shawn kommer tilbage, med et glas vand i hånden, og en pille. Han kigger op på ham og trækker så glasset til sig.
"Ved ikke hvor godt det er at jeg tager flere piller." Siger han så, og presser læberne i mod hinanden, inden han kommer med et højt grin, og tager så en mundfuld af vandet. "Synes du jeg lugter da?" Spørger han og drikker det sidste vand, og stiller glasset fra sig, og ender med at ligge sig ned på gulvet.

Shawn
Ham hæver det ene øjenbryn over den første kommentar, så havde han altså taget et eller andet. "Det her er smertestillende. De hjælper, du må havde hovedpine" han sætter sig helt ned foran ham, og ladet blikket løbe fra top til tå på ham. "Så.. Hvor skidt står det til? Skal jeg ringe efter en taxa, eller hvad er dine planer." Han lader det være rimelig meget op til ham, før han langsomt læner sig bagud og støtter lidt på albuerne, alligevel ser han opfordrede på pillerne, for han syntes altså at han skulle tage dem. De ville hjælpe ham, selvom det måske ikke var det han troede. Så Shawn regner ud, at han skal havde drengens tillid, før han lader ham rådgive ham