Group Toolbar Menu

Forums » BxB Roleplay » Opposites

Shawn
Han trækker dynen bedre om William, og stryger ham i gentagende bevægelser igennem håret, før han langsomt rykker på sig. "lad os snakke om det imorgen. Jeg ser helst du koncentrere dig om at blive rask igen" Han lægger hovedet godt til rette på puden. Selvfølgelig vår han sur og det, William kunne havde mistet livet, han passede ikke nok på sig selv
William nikker forsigtigt. Han må hellere bare prøve at få noget søvn.
Han elsker at ligge så tæt på Shawn. Mærke hans varme, lytte til hans rolige vejrtrækning. og dufte ham. Han er den eneste mand han føler sig tryg hos. Så han ved at hvis han skal klare sig nogenlunde godt, skal han blive hos Shawn. For Shawn gør ham tryg og rolig. Men for at blive hos Shawn, skal han jo til at tage sig sammen.
Shawn
Han lægger den ene arm om hans skulder, og den anden ligger han ved hoften på ham. Han opnåede på den måde et godt greb, og nikker en enkelt gang tilfreds for sig selv, før han kysser ham svagt i håret. "Sov godt" Den lille hændelse havde sat ham på noget af en prøve, men han ville prøve at tage det helt roligt. Det hjalp næppe William han flippede ud hele tiden. Han tvivler på at sygeplejersken mon syntes om at han ligger ved William, nu når han trods alt ikke er rask. Me han lader det ligge,så måtte hun skælde ham ud. Langsomt lader han øjnene falde i, før han gaber en sidste gang
Skal vi spole? :3
Ja lad os :3
Skal det bare være næste dag??
Ja det tænker jeg :)
Det er længe siden William har sovet så godt på trods af omstændighederne. For han havde stadig voldsomt ondt i maven og hovedet, men Shawns tilstedeværelse dulmede smerterne en smule. Nu vågner an op, med en smule krampe i sin hånd, da han åbenbart har holdt fast i Shawns hele natten. Han har vel været bange for han pludselig forsvandt igen.
Han ender med at rykke sig ud fra Shawns greb, og han sætter sig så op, og kigger frem for sig med et tomt blik, inden han gnider sig i øjnene.
Shawn
Han havde sovet ganske udemærket, selvom det var en lille hospitalsseng og ikke hans egen seng. Men så længe det var William der lå i hans arme, så gik det. Da William rykker sig fri mumler han kort for sig selv, inden han langsomt åbner det ene øje, og derefter det andet ganske langtrukken "Godmorgen.. Skal jeg hente en sygeplejersken? Mad? Smertestillende? Væske?" Han vender sig helt om på ryggen, og ser op på ham. Han ville gerne passe og pleje ham, det havde han intet imod
William kigger tilbage på Shawn og ryster så let på hovedet, og kigger frem for sig. "Nej ellers tak." Mumler han, og med et dybt suk fører han en hånd ned over sit ansigt, inden han svinger benene ud over sengekanten og rejser sig op. Han bevæger sig hen til vinduet, og åbner det på klem for at få noget luft.
"Jeg tænker på så meget.."Mumler han så, og tager hænderne op foran hovedet.
Shawn
Han smiler svagt og retter lidt på dynen "Fortæl.. Hvad tænker du på" Han rejser sig langsomt, og retter en smule på skjorte, inden han sætter den ordentligt, det samme med bukserne. Derefter tager han fat i slipset, og får det på. Han tager en tår af det vand der står fremme, før han ser på William
William ryster let på hovedet, og lader så armene hænge langs sine sider igen, hvorefter han kigger tilbage på Shawn. Han kan ikke lade være med at trække på smilebåndet over Shawn som allerede har slipset på igen. Han bevæger sig så hen til sengen, og sætter sig på kanten af den.
"Er du sikker på du ikke er træt af mig?" mumler han så.
Shawn
Han synker let en klump, og griber den sorte jakke for at fuldende jakkesæt. "Nej jeg er ikke træt af dig William, der skal lidt mere til. Men jeg er skuffet." Han køre en hånd igennem håret, og langsomt sætter han sig ved siden af ham, og giver hans skulder et svagt klem. "Men jeg var fandeme også bekymret" Han kysser ham på kinden, før han rejser sig igen. "Så fortæl mig hvad du tænker på"*
William kigger på Shawn og gnider så hænderne i mod hinanden, mens han kigger ned. Han er bare bange for at Shawn en dag får nok af ham, og ender med at smide ham til siden. Hvilket er forståeligt for Shawn har masser af se til i sit arbejde, og han har sikkert ikke altid tid til at tage sig af et lille barn som WIlliam. "Mhm undskyld." Mumler han, og hans blik følger så Shawn,og han kigger op på ham.
"Jeg har bare en masse ting jeg nok lige.. Skal fortælle dig." Siger han, og klør sig lidt i håret. "Og jeg ved ikke helt hvordan du vil tackle det."
Shawn
Han ser roligt på William, og trækker på skuldrene. Han sagde også undskyld igår, for ham var en undskyldning ikke så betydningsfuld. Men fremskridt, det er det han ville se. Det betød noget."Så syntes jeg du skal fortælle det... Nu." Han gad ikke hemmeligheder, så var der mere, så kunne William ligeså godt spytte ud med det nu. For han ville blot reagere værre, jo længere tid der gik.
William kigger op på Shawn og presser så læberne i mod hinanden. "Øhm.." Han ved ikke helt hvordan han skal sige det. Han trækker sine ben op til sig, og sætter sig i skrædderstilling i sengen. "Det er pinligt det her." Hvisker han så stile, og kigger lidt væk fra Shawn.
"Men min far har ikke nok penge til de stoffer jeg køber og sådan så jeg har brugt.. Andre metoder for at få penge." Siger han og kigger så op på Shawn.
Shawn
Han ser roligt mod vinduet, mens han noget trækkende kommer med sin indrømmelse, derefter vender han sig forrykt om mod ham "William" Han prøver tydeligvis lige at døje nyheden, og stadig forholde sig roligt "Du er sytten William, sytten. Du har et svært stofmisbrug der nærmest har slået dig ihjel, du kan ikke være alene og dit forhold til din far.. Jeg behøver ikke sige mere.. Fortæller du mig at du oveni det, og i din unge alder, kraftedme også har protistuede dig selv for at få stoffer?" Han var ret sikker på at det var det han hentyede til, siden han mente det var pinligt.
William fører sin tunge hen over sine tænder mens han kigger op på Shawn. Han føler lidt at han indrømmer for en forældre at han har snydt til en eksamen, eller har gjort et eller andet virkeligt forkert. Han føler sig som sådan en lille møgunge der skal til at have den største skideballe af sin far.
"Ja." Siger han så og nikker til ham, mens han kigger op på ham. "Det er det jeg siger."
Shawn
Nyheden tager han tydeligt ikke særlig pænt, men der måtte være en ende på alle ulemperne ikke? Han køre en hånd igennem sit hår igen, og sukker højlydt. "Nu må det fandeme stoppe. Er der nogen gode sider ved dig? Udover at du er god til blowjobs, men der er vel kun fordi du har prøvet det før som afbetaling eller hvad?" Han hæver stemmen væsentlig meget, men uden at råbe, han var stadig på et sygehus og det burde William være glad for. Men han havde vel ikke regnet med Shawn blot ville nikke og sige det var fint. "Hvor mange gange? Hvor lang tid siden, og hvor gammel var du da det startede" Det var bestemt ikke fordi han vitterligt havde lyst til at gå i dybden med det, men han måtte vide omfanget af det.
William kigger op på Shawn og han ryster så bare på hovedet over det han siger han fortår slet kke at Shawn kan få sig selv til at sige sådan noget.
"Hold kæft Shawn." Siger han med sammenbidte tænder og ser nu en anelse vredt op på ham. Han retter så utilfreds blikket væk fra ham, og trækker så kort på skuldende. "Sidste gang jeg gjorde det.. Det var vel.." Han fører en hånd igennem sit hår, og læner sig så lidt tilbage. "En uge siden?" Indrømmer han da han retter blikket op på Shawn. "Jeg startede nok da jeg var.. 15? Næsten 16."

Moderators: NoahVincent