William placerer sin håndflade ned i mod gulvet, og fører den rundt i nogle cirkler, mens hans blik følger bevægelserne. "Det ved jeg ikke." Siger han og retter så blikket op på Shawn, og sender ham et svagt smil, inden han så begynder at klappe ned i mod gulvet, og laver derefter en langsom rytme ud af det.
"Jeg har ingen planer.." Siger han så stille, og ender med at trække hånden ind til sig, og lukker så sine øjne. "Jeg bør nok sove." Hvisker han så stille, og piller lidt ved hans sølv halskæde.
"Jeg har drukket for meget." Siger han så, og griner endnu engang, og ender med at åbne øjnene og kigger så på Shawn. "Jeg er fuld. Meget." Siger han i et lavt toneleje, som om det var en hemmelighed, og kun ham og Shawn må høre den.
"Jeg har ingen planer.." Siger han så stille, og ender med at trække hånden ind til sig, og lukker så sine øjne. "Jeg bør nok sove." Hvisker han så stille, og piller lidt ved hans sølv halskæde.
"Jeg har drukket for meget." Siger han så, og griner endnu engang, og ender med at åbne øjnene og kigger så på Shawn. "Jeg er fuld. Meget." Siger han i et lavt toneleje, som om det var en hemmelighed, og kun ham og Shawn må høre den.
Smutter i seng nuu, godnat. 
Shawn
Han ser langsomt rundt i lejeligheden, og så tilbage på ham. Hans små åbenlyse kommentare giver ham et roligt smil på læberne, han var en fornurlig en. Da han ikke har tænkt sig at tage spillerne lader han dem ligge, og rejser sig istedet. "Jeg tror jeg ligger dig ind i sengen ikk.. Du har brug for søvn, mere end mig vidst nok" Han smiler langsomt, og tager stille fat omkring ham så han kan løfte ham op i armene. Han vejede intet for Shawn, og med lethed får han ham placeret i sin seng i soveværelset. Selv ville han nok tage sofaen, det kunne være han så det som noget forkert når han vågnede imorgen, og sådanne ting ville Shawn gerne undgå. Han trækker dynen godt over ham, og pusler og putter ham lidt som var han et lille barn. Men det gjorde ikke Shawn noget.
Han ser langsomt rundt i lejeligheden, og så tilbage på ham. Hans små åbenlyse kommentare giver ham et roligt smil på læberne, han var en fornurlig en. Da han ikke har tænkt sig at tage spillerne lader han dem ligge, og rejser sig istedet. "Jeg tror jeg ligger dig ind i sengen ikk.. Du har brug for søvn, mere end mig vidst nok" Han smiler langsomt, og tager stille fat omkring ham så han kan løfte ham op i armene. Han vejede intet for Shawn, og med lethed får han ham placeret i sin seng i soveværelset. Selv ville han nok tage sofaen, det kunne være han så det som noget forkert når han vågnede imorgen, og sådanne ting ville Shawn gerne undgå. Han trækker dynen godt over ham, og pusler og putter ham lidt som var han et lille barn. Men det gjorde ikke Shawn noget.
William nikker, da Shawn nok har ret i at han har brug for søvn. Det stadig ikke helt gået op for ham, at han faktisk blev påkørt af en bil. Det troede han faktisk aldrig ville ske, på trods af at han tit render rundt uden at vide hvad han har gang i.
Et tilfreds suk kommer fra ham, da han bliver lagt ned i sengen, og han vender sig om på maven med det samme, og på trods af at han er fuldt påklædt, og dynen er godt pakket omkring ham, så går der ikke lang tid før søvnen overtager hans krop, og han falder til ro.
Et tilfreds suk kommer fra ham, da han bliver lagt ned i sengen, og han vender sig om på maven med det samme, og på trods af at han er fuldt påklædt, og dynen er godt pakket omkring ham, så går der ikke lang tid før søvnen overtager hans krop, og han falder til ro.
Shawn
Han havde være nogenlunde tidligt oppe, og nået en hel del ting. Han havde bla. været i bad, og fået rent tøj på, ordnet sit køkken så det ikke ligende lort når drengen vågnede og andre småting. Desuden havde han hver gang dynen var faldet bare en smule af ham, straks været der til at lægge den på plads. Men han så ingen grund til at vække ham. Han manglede tydeligvis søvn, så det ville bare være ondt at gøre. Lige nu hælder han en kop kaffe op til sig selv, før han placere sig i sofaen. Tv'et er tændt, men sat på lydløs, og han ser blot nyhederne i ro
Han havde være nogenlunde tidligt oppe, og nået en hel del ting. Han havde bla. været i bad, og fået rent tøj på, ordnet sit køkken så det ikke ligende lort når drengen vågnede og andre småting. Desuden havde han hver gang dynen var faldet bare en smule af ham, straks været der til at lægge den på plads. Men han så ingen grund til at vække ham. Han manglede tydeligvis søvn, så det ville bare være ondt at gøre. Lige nu hælder han en kop kaffe op til sig selv, før han placere sig i sofaen. Tv'et er tændt, men sat på lydløs, og han ser blot nyhederne i ro
William åbner øjnene, og ligger stadig på maven. Han stirrer frem for sig, og blinker så en anelse. Hans øjne svier, og hans hoved gør utrolig ondt. Det samme gør hans knæ og albuer. Han mumler nogle få bandeord, inden han vender sig om på ryggen, og det som om det først nu, det går op for ham hvor varmt han har det. Han skubber dynen af sig, og tager så en dyb indånding, og bliver liggende i sengen. Han lukker sine øjne igen, men der går ikke lang tid før han åbner dem igen, og sætter sig op. Hvor fanden er han? Det her sted kan han ikke huske.
Han rejser sig fra sengen, dog ender han med at snuble da hans knæ gjorde mere ondt end han havde regnet med. "Årh fuck." Vrisser han irriteret, og bevæger sig så hen i mod døren, for at se det hele an, og finde ud af hvor han er henne.
Han rejser sig fra sengen, dog ender han med at snuble da hans knæ gjorde mere ondt end han havde regnet med. "Årh fuck." Vrisser han irriteret, og bevæger sig så hen i mod døren, for at se det hele an, og finde ud af hvor han er henne.
Shawn
Han er ikke døv og eftersom der er meget stille i lejligheden, høre han godt bumpet inde fra værelset af. Han kan jo godt regne ud han er vågnet, og derfor rejser han sig straks op for at finde ud af om han er okay. "Hey" Han kalder ud efter ham, men i en blid tone. Han skulle ikke blive bange for ham, og hvis han ikke kunne huske hvorfor han var her, så var han klar med en forklaring med det samme. "Så hvordan har du det?" Han smiler roligt til ham, og stopper et par meter fra ham. Han kunne sagtens betragte ham en smule herfra, dog diskret
Han er ikke døv og eftersom der er meget stille i lejligheden, høre han godt bumpet inde fra værelset af. Han kan jo godt regne ud han er vågnet, og derfor rejser han sig straks op for at finde ud af om han er okay. "Hey" Han kalder ud efter ham, men i en blid tone. Han skulle ikke blive bange for ham, og hvis han ikke kunne huske hvorfor han var her, så var han klar med en forklaring med det samme. "Så hvordan har du det?" Han smiler roligt til ham, og stopper et par meter fra ham. Han kunne sagtens betragte ham en smule herfra, dog diskret
William ender med at stoppe op da han hører en stemme, og hans er så hen i mod vedkommende. Han bliver blot stående og stirrer hen på ham, og prøver at finde ud af hvor han kender den fyr fra.Og hvordan han har formodet at komme med ham hjem. Fyren ligner en der er helt ude af Williams liga. Altså han er utrolig flot, og ligner just ikke en William kunne score. Det så heller ikke sikkert han har gjort det, for at score fyre plejer ikke at være det William laver når han er i byen. Men stadig så kommer det bag på ham, at han er hjemme hos en så tiltrækkende mand - Han ser også ud til at være lidt ældre.
"Hej." Siger han stille, og smiler så let, og placerer hånen i mod væggen. "Eh." Han klør sig lidt i nakken og trækker på skulderende. "Jeg har det fint.. Tror jeg." Han ved ikke helt om han skal spørge om hvem han egentlig er, og hvad han laver her. Eller om han bare skal smutte ud herfra.
"Hej." Siger han stille, og smiler så let, og placerer hånen i mod væggen. "Eh." Han klør sig lidt i nakken og trækker på skulderende. "Jeg har det fint.. Tror jeg." Han ved ikke helt om han skal spørge om hvem han egentlig er, og hvad han laver her. Eller om han bare skal smutte ud herfra.
Shawn
Han nikker langsomt til det han siger, før han retter sig lidt op igen. Drengen ser måske en smule forvirret ud, og Shawn kan ikke helt afgøre om han kan huske hvad der skete eller ej. Dog træder han tøvende et skridt tættere, og ser lidt rundt i lejeligheden. Lidt skamfuldt, men han var selvfølgelig ikke stolt af at havde kørt ham ned. "Jeg er oprigtig ked af det der skete igår, og jeg er selvfølgelig klar til at betale en passende sum, hvis en anmeldelse kan undgås" Det ville være noget svineri bare at lade ham gå, og lade som om ingenting var sket. Så som advokat overvejede han sine muligheder, og bestikkelse faldt ham ind til den bedste løsning. En anmeldelse ville kunne ødelægge en del for ham. "Skal jeg finde et par smertestillende? En kop kaffe, eller te måske?" Nu han var her, kunne Shawn ligeså godt behandle ham ordentligt, og det havde han skam heller ikke noget imod. Han havde det sikkert ikke helt fedt, efter den tilstand han var i igår.
Han nikker langsomt til det han siger, før han retter sig lidt op igen. Drengen ser måske en smule forvirret ud, og Shawn kan ikke helt afgøre om han kan huske hvad der skete eller ej. Dog træder han tøvende et skridt tættere, og ser lidt rundt i lejeligheden. Lidt skamfuldt, men han var selvfølgelig ikke stolt af at havde kørt ham ned. "Jeg er oprigtig ked af det der skete igår, og jeg er selvfølgelig klar til at betale en passende sum, hvis en anmeldelse kan undgås" Det ville være noget svineri bare at lade ham gå, og lade som om ingenting var sket. Så som advokat overvejede han sine muligheder, og bestikkelse faldt ham ind til den bedste løsning. En anmeldelse ville kunne ødelægge en del for ham. "Skal jeg finde et par smertestillende? En kop kaffe, eller te måske?" Nu han var her, kunne Shawn ligeså godt behandle ham ordentligt, og det havde han skam heller ikke noget imod. Han havde det sikkert ikke helt fedt, efter den tilstand han var i igår.
William nikker så bare selv stille og kigger rundt i lejligheden, stadig en del forvirret over hvordan han er endt her. Han retter blikket på fyren da han pludselig nævner om noget der skete i går, og han retter sig lidt op, og ser chokeret på ham da han nævner betaling og anmeldelse. Han løfter begge hænder op, og træder så et let skridt tilbage.
"Okay. Hvad har du gjort?" Spørger han så, stadig en del chokeret. Nu går der en masse tanker i hans hoved, om hvad den her fyr har gjort ved ham, og det er just ikke behaglige tanker. Han kan huske noget med en bil, og noget med hans albue gjorde ondt, og at han gik op ad nogle trapper. Ikke så meget andet.
"Okay. Hvad har du gjort?" Spørger han så, stadig en del chokeret. Nu går der en masse tanker i hans hoved, om hvad den her fyr har gjort ved ham, og det er just ikke behaglige tanker. Han kan huske noget med en bil, og noget med hans albue gjorde ondt, og at han gik op ad nogle trapper. Ikke så meget andet.
Shawn
Han kan ud fra hans reaktion se at han ikke husker så meget, og han ved ikke om han skal være glad for det, eller bekymret. Alligevel kan han godt se drengen ikke et helt betrygget, og han fastholder det blide smil så han ikke ender med at gå i panik. "Kan du ikke huske det.. Du gik rundt ude på vejen, og jeg kørte dig ned.." Han forklare det ganske roligt, og nikker for at bekræfte sin forklaring. Et eller andet sted ville han også mene ulykken var hans venners skyld, det var ikke særlig ansvarligt de lod ham gå i sådan en tilstand han var i. Hvem ved hvad der kunne havde sket med ham.
Han kan ud fra hans reaktion se at han ikke husker så meget, og han ved ikke om han skal være glad for det, eller bekymret. Alligevel kan han godt se drengen ikke et helt betrygget, og han fastholder det blide smil så han ikke ender med at gå i panik. "Kan du ikke huske det.. Du gik rundt ude på vejen, og jeg kørte dig ned.." Han forklare det ganske roligt, og nikker for at bekræfte sin forklaring. Et eller andet sted ville han også mene ulykken var hans venners skyld, det var ikke særlig ansvarligt de lod ham gå i sådan en tilstand han var i. Hvem ved hvad der kunne havde sket med ham.
Den yngre mand kunne jo egentlig sige hvad som helst, og få William til at tro på det. For han kan ikke huske noget. Men da han nævner at han påkørte ham, giver det egentlig meget god mening. For William kan huske en bil, og det forklarer nok også hvorfor han har så skide ondt i albuen og knæet. "Åh okay.." Mumler han og klør sig så i håret. Det må heller ikke have været en sjov oplevelse for fyren, det kan han ikke forestille sig.
"Og hvad hedder du?" Spørger han så, og sender ham et svagt smil. "Undskyld, jeg kan ikke huske meget.."
"Og hvad hedder du?" Spørger han så, og sender ham et svagt smil. "Undskyld, jeg kan ikke huske meget.."
Shawn
Han smiler roligt da han faktisk ser ud til at tage det pænt. En ting Shawn aldrig ville gøre. Han ville flippe ud, og hive den skyldige med i retten, hans andet hjem. "Shawn Dallas... Jeg fik aldrig fat i dit" Han smiler roligt, og vender sig kort en enkelt gang mod tvet for at se om der skulle ske noget ekstraordinært. Men det er ikke tilfældet, så han sætter blikket fast på drengen igen. "Det går nok, du så heller ikke helt okay ud da jeg fandt dig" Det var sandheden, og det var ikke for at være hånelig, men han lignede en der var langt langt væk. Han undre sig selvfølgelig også over hans forældres manglende deltagelse i noget. Det ser ikke ud til de har kontaktet ham, og han har trods alt sovet her. De måtte da være syge af bekymring over hvor deres søn var
Han smiler roligt da han faktisk ser ud til at tage det pænt. En ting Shawn aldrig ville gøre. Han ville flippe ud, og hive den skyldige med i retten, hans andet hjem. "Shawn Dallas... Jeg fik aldrig fat i dit" Han smiler roligt, og vender sig kort en enkelt gang mod tvet for at se om der skulle ske noget ekstraordinært. Men det er ikke tilfældet, så han sætter blikket fast på drengen igen. "Det går nok, du så heller ikke helt okay ud da jeg fandt dig" Det var sandheden, og det var ikke for at være hånelig, men han lignede en der var langt langt væk. Han undre sig selvfølgelig også over hans forældres manglende deltagelse i noget. Det ser ikke ud til de har kontaktet ham, og han har trods alt sovet her. De måtte da være syge af bekymring over hvor deres søn var
William nikker så bare. Navnet siger ham ikke noget, men det havde han heller ikke regnet med. "William." Siger han så med et smil, og bevæger sig længere ind i lejligheden, og da han ser sofaen går han direkte hen til den, og sætter sig ned. Han kigger hen på tvet, og ser at der ikke er lyd på, hvilket han trækker svagt på smilebåndet. Enten så kan Shawn bare godt lide at se tv uden lyd på, eller så har han slukke det fordi William lå og sov. Han regner med det sidste, hvilket han synes er ret sødt.
"Nej det.. Kommer ikke bag på mig." Mumler han så stille.
"Nej det.. Kommer ikke bag på mig." Mumler han så stille.
FUCK JEG SKAL SGU DA OGSÅ I BAD, OMFG
Moderators: NoahVincent