Dk Roleplay

Yea, men skal Shawn være med så?

Ja jeg tænker han gerne vil se det, måske lidt for at hovere overfor faren cx

Yea okay.

Vil du starte

William er på vej ned til sin fars lejlighed med Shawn. Fordi han skal hjem og hente nogle ting, og Shawn insisterede på at tage med. Selvom William var lidt blandet med det, endte han med at tage ham med. Desuden er det nok også en god idé, hvis nu han kommer op og skændes med sin far og ender med at falde i. Det nok derfor han vil med. Mens de går der har William taget Shawns hånd, der går alligevel ikke så mange mennesker her.
Men da William ser en politibil holde ude foran lejlighedskomplekset, trækker han sin hånd til sig og kniber øjnene sammen. "Hvad sker der her?" Mumler han, og sætter farten lidt op. Han går ind i opgangen, og skynder sig lidt op ad trapperne, til han når lejligheden hvor han ser døren står åbnet. Han kigger ind, og kan se to politimænd, have fat i hans far.
"Hallo! Hvad laver i? Det er min far, hvad sker der?"

Shawn
Han var selvfølgelig taget med ind til farens lejlighed, han skulle overvære det hele for at være sikker på han røg ind denne gang. Han havde været tidligt oppe for at indgive anmeldelsen, i skjul for William. Trods alt havde han lovet ikke at gøre det, og han havde skam også overvejet det rigtig rigtig længe. Selvfølgelig regner han ikke med William tager det særlig pænt, men han havde nu håbet på de kom enten før eller efter anholdelsen. Ikke midt i den som det så ud til. "Rolig William" Han jager efter ham op igennem opgangen, og da han begynder at kalde ud efter betjentene, tager Shawn fat i ærmet på Williams trøje og trækker ham lidt til siden. "Lad dem nu bare gøre deres arbejde.. Bare hent dine ting" Bare og bare, selvom han var en idiot var det jo stadig Williams far, men det her fortjente han altså. Det var på tide der blev gjort noget ved den sag.

William kigger op på Shawn med chokerede øjne og han ryster så på hovedet. "Nej? Jeg kan ikke bare hente mine ting, jeg vil gerne vide hvad der foregår!" Råber han, uden tvivl ligeglad med om der er folk der bliver forstyrreret i deres trygge stuer, med tvet tændt.
Betjentene får skubbet faren ud fra lejligheden, og kæmper en smule med at få ham med ned ad trapperne. Hans far råber noget om at de ikke har nogen grund til at tage ham med, men derimod siger han også at William kommer til at fortryde at han har meldt ham - Hvilket William ikke kan forstå.
"Du kan snakke med os i morgen på stationen." Kommer det fra en af betjenten, som får faren med ned, på trods af besvær.

Shawn
Han tager bedre ved Williams trøje for at sørge for han ikke rende med dem ned ad trappen eller gør andet dumt. Han var dog dybt tilfreds, selvom han skjuler det bag et yderst neutralt udtryk. William behøvede ikke vide at Shawn hoverede godt og grundigt indeni, han fik ram på hans far endelig. "Så lad mig forklare... De anholder ham. Derefter bedømmer de sagen, og kan de gøre en sag ud af beviserne, så ryger han i retten... Og så skal jeg glædeligt stille op som anklager" Han ser derefter på William, og da han bedømmer de er langt nok væk til at William intet han gøre, slipper han hans ærme og ser på ham."Du må prøve at forstå William.."*

William ser efter sin far med chokerede øjne, og han prøver egentlig bare at rive sig ud af Shawns greb, han synes ikke han har fået informationer nok overhovedet. Men da han hører døren smække i nedenunder, vender han sig om i mod Shawn og kniber øjnene lidt sammen.
"Har du meldt ham?" Spørger han og ser blot afventende på ham. Måske var det på sin plads at hans far blev meldt, men det tænker William ikke. Det er trods alt hans far, og han går vel og håber på at han en dag dropper alkohollen og bliver hans gamle far som han var engang.

Shawn
Han kan vel se og høre på William han måske er en smule sur, det forstod han vel. Men han havde som voksen og ansvarlig taget valget, fordi han mente det var det bedste for William. "Ja, jeg meldte ham i morges klokken lidt over otte.. Det var det bedste for alle partere, det er du nød til at forstå. Det kan godt være du er en smule sur nu, men hans behandling af dig var i strid med loven. Det er min pligt som borger at melde, når jeg ved sådan noget finder sted." Han gad helst ikke diskutere dette med William, men nu vidste han trods alt ikke hvordan han havde tænkt sig at reagere. "Hent dine ting.." Det er vel en halvkommando, men nu gad han ikke være i lejligheden mere. Den rodede, og der var en svag stank af øl.

William ser lidt måbende på Shawn, han kan slet ikke fatte at han har meldt hans far sådan uden videre. Mens William trygt lå og sov, uden at vide noget som helst.
"Nej!" Ender han så med at råbe, og han tager sig så lidt til hovedet, og puster luft ud i mellem sine læber. "Du kunne i det mindste snakke med mig om det først, ikke? Helt ærligt Shawn!" Det er tydeligt at mærke på ham at han er vred, og han ender med at skubbe en del hårdt til Shawn. "Du kan ikke bare.." Han knuger hænderne sammen og ryster på hovedet. "Du kan ikke bare fucking komme og blande dig på den måde, uden at snakke med mig om det!" Råber han, nærmest skriger før han endnu engang skubber til Shawn.

Shawn
Han tygger en smule på underlæben mens han lader William reagere. Hans skub kommer dog bag på ham, og han træder et enkelt skridt bagud. Det irriterede ham grueligt, at William ikke kunne se bare lidt godt i det. "Havde jeg talt med dig om det blev det ikke til noget. Forstår du det?" Han havde ikke nået til enighed med William, det var smarte han selv havde valgt. "og så havde han forsat William. Forsat med at slå dig! Og alt det andet, ville du havde det istedet for. Det her er noget godt for dig!" Han hæver stemmen en smule da han selv skriger af ham. Han tager også fat i hans håndled for at vise ham at han ikke gider havde han skubber.

William ryster blot ivrigt på hovedet af Shawn, og prøver at trække sin hånd til sig. "Nej! Du kunne godt snakke med mig om det, før du gør noget!" Vrisser han, og nu hvor Shawn har fat i hans håndled, skubber ham bare sig selv ind i mod ham med skulderen, ind i mod hans brystkasse, mens han prøver at få sin hånd til sig.
"Jeg vil have min far tilbage!" Skriger han så, og ender med at slå sin frie hånd ind i mod Shawns brystkasse.

Shawn
Han ser på ham, og snurre ganske kort af ham. "William! Så slapper du af" Han rykker lidt på sig, men bliver alligevel ramt af hans skulder, og ender med at brumme irriteret. Selvfølgelig var William ung og alt det der, men han behøvede ikke forsætte, han skulle bare forstå det. "Når du bliver ældre vil du takke mig" Han når lige at sige det, før han igen snerre af ham da han slår ham. Derfor tager han fat i begge hans håndled, og rusker ganske kort i ham "Gear ned!" Han slipper ham med en mere sur og irriteret mine, før han retter på sit tøj.

William ryster blot ivrigt på hovedet, men stopper først da Shawn tager fat i begge hans håndled, og han stirrer så frem for sig, og ender med at træde et skridt tilbage. "Jeg vil måske havde takket dig, hvis du havde snakket med mig om det." Siger han og retter så blikket op på Shawn, og han ser ikke just tilfreds ud.
"For du er slet ikke i mit sted, og du ved slet ikke hvad jeg lever med. Derfor skal du ikke komme og tro du kan rette op på det, ved at smide min far i spjældet, okay?" Siger han en anelse hårdt, og stirrer nærmest på ham.

Shawn
Han ryster uenigt på hovedet af William, før han lægger armene over kors. "Nej William. Du er for ung til at kunne tage stilling til sådanne beslutninger. Jeg tog den bedste beslutning, nogen ting nytter det ikke at snakke om" Han sænker stemmen en smule igen, før han køre en hånd igennem håret lettere frustreret. "Du har ret, jeg er slet ikke i dit sted. Jeg regner ikke med alt går iorden fordi jeg smider din far i sjældent. Men det er en af mine forsøg. Ligesom jeg har forsøgt de sidste par uger at rette bare lidt på dig, og din sindsyge længsel efter stoffer og alkohol" han følte han var nød til at holde øje med ham konstant for at sikre sig han ikke faldt i, selvfølgelig var det ikke meningen han skulle havde det afvise, men han var selv ret streng ligenu

Afvide*

William lægger armene over kors, og bider tænderne lidt sammen. Han ved ikke helt hvad han skal sige. For første gang står han helt uden forældre. Det måske underligt, men han havde en eller anden form for tryghed, tanken om at hans far var hjemme. Det ar jo der han kom fra. Nu står han helt alene, han ved godt han har Shawn hos sig, men det som om en stor ting lige pludselig er fjernet fra ham.
"Forhelvede.." Vrisser han irriteret, og kigger sig så lidt tilbage i stuen. "Du er ikke min far Shawn." Ender han med at sige, og han retter så blikket på ham.

Shawn
Han ser på ham, og skyder begge øjenbryn i vejret da han siger han ikke er hans far. "Det prøver jeg fandeme heller ikke på at være. Jeg prøver at bygge et nogenlunde forhold med dig.." Han stikker hænderne i lommen, før han istedet vender sig mod hoveddøren igen. "Og hvis du ser mig som din far, så syntes jeg det er et alvorligt problem vi har haft sex" Han læner sig kort lidt op ad væggen, før han ser afventende på ham, i den tro at det værste måtte være overstået nu.

William himler let med øjnene over Shawn da han nævner de har haft sex, og han ryster så på hovedet. "Hold nu kæft.." Mumler han stille, og fører så en hånd igennem sit hår, og kigger lidt rundt i lejligheden. Der ligger tomme flasker over det hele, og tallerkerener der ikke er blevet vasket op endnu, med madrester på, og der ligger tøj over det hele. Generelt bare en rigtig rodet lejlighed.
William presser læberne i mod hinanden, mens han prøver på at komme på et eller andet han kan gøre. Han føler sig en anelse rastløs lige pludselig.