Dk Roleplay

Louie retter sig op, og kigger ned ad gaden, og nikker så let med hovedet. "Det er lige.. ti minutter herfra." Mumler han, og lyner så op i sin jakke, medet smil på læben,og begynder så at gå. "Så lad os gå." Foreslår han, og går i et roligt tempo så Marco kan følge med. Han håber ikke det bliver for akavet hjemme hos ham. Men de er begge to fulde, så det gør det nok ikke.

Han bliver helt lettet, da han hører, at han ikke bor langt herfra. Han småløber efter Louie, til han når op ved hans side og går i et regelmæssigt tempo ved siden af ham. Han kigger ned af gaden med de oplyste lygtepæle og betragter de blændende og alligevel bløde gullige lys i mørket. "Tror du, at du er biseksuel?" spørger Marco ude af stand til at kunne holde nysgerrigheden tilbage og ser på Louie.

Louie fugter sine læber kort, og holder blot blikket frem for sig, og prøver at fokuserer på at de bare skal hjem. Hjem og sove, og så tage alt stille og roligt. Men tanken forsvinder dog hurtigt da Marco pludselig spørger endnu engang.
"Nej." Siger han blot fast besluttet, og skæver kort til ham. "Det er jeg ikke." Han retter så blikket frem igen.

Han aflæser hurtigt Louies afvisende udtryk, og kan ikke lade være at være en smule skuffet. "Nå nå." svare han bare en anelse tørt og ser ned, men ser så frem for sig. "Men det kunne jo godt være." tilføjer han så. Normalt ville han nok være pinlig over at have spurgt sådan et spørgsmål ud af det blå, men det gør ham intet i den her tilstand.

Louie trækker på skulderende. "Ja, det kunne det da." Siger han, mens han fortsat går ned ad gaden, ned i mod sit hus. Han retter blikket på Marco og trækker på smilebåndet. "Hvorfor bliver du ved med at spørge? Det lige før du næsten håber jeg er, eller hvad?" Siger han lidt drillende tilbage, og ser afventende på Marco, og håber på et godt svar.

Han griner svagt ved hans kommentar. "Det ville næsten være for godt til at være sandt. Alter-drengen hvis udseende tiltrækker enhver pige i byen. Louie Royle, homoseksuel i forklædning. Det ville være lidt spændende." siger han så i en drømmende stemme. Han er helt afslappet ved emnet. Han har selv været ude i 2 år. Han har nok vidst det siden han var 13 dog.

Louie kigger på Marco og løfter øjenbrynene over hvor åben Marco er om det. Han havde regnet med at han vil sige 'måske', eller bare nej. Lige nu er han glad for at der er mørkt, så man ikke kan se hans svagt farvede kinder. "Det vil det sikkert." Siger han med et smil, og bevæger sig op til hoveddøren da de har nået til huset. Han trækker nøglerne op, og låser døren op, og træder indenfor og trækker sine sko af, og hænger sin jakke op.

"Meget" giver han ham ret og giver et nik fra sig. Han følger med Louie op til hoveddøren og følger med ham ind i huset, som er lige så mørkt, som udenfor. Han kan stadig se Louie svagt, men det er ikke nemt, han skal koncentrere sig. Han famler en smule med hænderne i mørket og ender med at have fat om Louies arm. "Jeg kan ikke se." griner han og får sine sko af.

Louie kigger tilbage på Marco da han mærker hans arm, og han trækker så let på smilebåndet. "Jeg skal nok tænde noget lys." Mumler han og trækker sin hånd til sig, og træder et skridt frem, og finder stikkontakten og får så tændt for lyset.
"Jeg går lige ind på værelset og gør klar." Mumler han, og bevæger sig ind i mod sit værelse. Han tænder lidt lys på vejen, så Marco kan finde rundt. Han åbner døren til sit værelse, og går hen til sin seng, for at ryste puderne. Dog stopper han op i sin bevægelse, og retter sig lidt op. Han ved ikke hvor Marco skal sove. Det vil være underligt at lade ham sove på sofaen, for hans forældre kom nok hjem i nat, eller i morgen tidlig. Og han har ikke nogen madras.

Da Louie forsvinder fra entreen, bruger Marco et øjeblik på at vænne sig til det skarpe lys. Han får trukket sin jakke af og står for et øjeblik bare der, før han begiver sig videre ind i huset, og han spotter den åbne dør. Han stiller sig i døråbningen og læner sig mod dørkarmen med armene over kors mens han ser på Louie.

Louie puster let ud i mellem sine læber, og får så redt sengen. Han retter sig op og vender sig om og kigger så tilbage på Marco med et svag smil. "Hvor vil du sove?" Spørger han så, og ender med at sætte sig på kanten af sengen, og kigger lidt rundt i sit værelse.
"Jeg.. Har desværre ingen madras." Mumler han, og retter så blikket på Marco. "Du kan godt sove ved mig men ja. Altså hvad vil du?"

Spørgssmålet kommer lidt bag på Marco. Han regnede ikke rigtigt med, at der var flere valgmuligheder. "Bestemmer jeg? Sikke god du er ved dine gæster." svare han med et tilfreds smil over hans læber. "Nah. Jeg vil hellere bare sove på gulvet." siger han ironisk og himler op med øjnene. Han vælter sig sin vej over til sengen. "Det er dit hus. Du bestemmer det," svare han så.

Louie nikker blot med et smil på læben og nikker så til ham. "Ja, selvfølgelig er jeg det." Mumler han så, og klør sig lidt i håret. Hans blik følger Marcos bevægelser, og han kigger så lidt på ham, da han har nået hen til sengen.
"Well, så må du sove ved siden af mig." Kommer det fra ham. Han rejser sig op, og bevæger sig ud fra værelset for at slukke lyset igen. Da han kommer tilbage, går han hen til sin garderobe og trækker så trøjen op over hovedet, og hænger den så over sin kontorstol. Derefter begynder han at knappe sine bukser op.

Louies beslutning behager fint Marco, som nok i alle tilfælde helst ville foretrække at sove i en blød dobbeltseng. Det er altid lidt bedre end en sofa eller en madras, for den sags skyld. Han vender sig om på siden, da Louie går ud fra værelset, og han overvåger døren, til han igen kommer gående ind af den. Han blinker en smule træt med øjnene, men får dem hurtigt spærret op igen, da Louie begynder at afklæde sig. Han kigger over på ham, og kan ikke lade være at nyde showet. Han knuger hånden svagt om dynen og indtager synet.

Louie tænker ikke så meget over at Marco nok kigger på ham. Han tænker mere over at han skal ligge ved siden af ham i nat. Om hvad det ikke føre til? Ikke fordi han regner med at Marco prøver på noget. Men om hans krop vil reagerer lidt for kraftigt på det, det er nok mere dét han er bange for.
Han trækker sine bukser af, og derefter sine sokker, hvorefter han vender sig om. Han sender Marco et halv kejtet smil, inden han går hen til sengen, og løfter dynen og ligger sig ind under den.

Han stirrer og lader sig selv nyde synet. Hans krop er virkeligt godt skruet sammen. Han smiler tilbage til Louie da han smiler og tydeligvis har taget ham i at kigge på ham, men Marco føler ikke nogen skam over det. Så længe han bare kigger og ikke gør andet, er der vel heller ikke noget galt ved det. Han sætter sig selv op på sengekanten og får selv sit tøj af på kort tid. Han kravler så også under dynen og kigger på Louie tankeløst. "Dine læber er så flotte" siger han med et let grin.

Louie ved ikke helt hvordan han skal tackle at Marco kiggede på ham. Men det ikke fordi at han havde noget i mod ham. Det gjorde ham da en del glad, på en eller anden måde. Han tager armen om bag nakken, og retter blikket på Marco, og trækker på smilebåndet over hans kompliment.
"Virkelig?" Siger han og løfter det ene øjenbryn let. Sådan en kompliment havde han ikke fået før.

"Ja, forhelvede!" udbryder han, tydeligvis helt sikker på hvad han siger. Han rækker ud efter hans læber med sine fingre og lader sin pegefinger strejfe hans underlæbe. Han smiler og lader hånden falde ned mod lagnet igen. "Louie Royle" mumler han dæmpet og smiler.

Louie griner let ved Marcos pludselige udbrydelse, og han kan ikke lade være med at smile over ham. En let farve kommer dog endnu engang frem på hans kinder, da han mærker Marcos pegefinger hen over sin underlæbe. I et kort øjeblik er han helt rolig. Så ender han med at vende sig om på siden, så han bedre kan kigge på Marco. Han trækker det ene ben lidt til sig. Det kommer bag på ham, hvor nemt hans krop reagerer på Marcos små ord, og berøringer.

Da han vender sig om mod Marco, smiler han. Han ved ikke hvad Louie tænker, men de er nok så fulde. Måske tænker han slet ikke på noget. Marco kan i hvert fald ikke tænke klart. Han rykker lidt på sig, og mærker Louies hud mod sin da han kommer til at strejfe hans fod med sin egen. Louie har en varm krop i forhold til Marco, så han fjerner den ikke, men lader den bare glide lidt op af hans skinneben.