Dk Roleplay

Et grin kommer fra Louies læber men han ender dog med at nikke.
"ja, jeg er fuld.." indrømmer han så og han puster let ud i mellem sine læber, men fjerner ikke blikket fra Marco en eneste gang.
"Jeg er ked af hvordan jeg smed dig ud den dag." Siger han så, dog er der et smil om hans læber. Han retter sig lidt op, og kærtegner ham forsigtigt på kinden.
"Men jeg har tænkt på dig hele ugen." Han trækker sin hånd til sig og læner sig ind i mod ham igen, og lader kort hans læber stejle hans hals.
"Har du ikke også tænkt på mig?"

Marco ved ikke helt hvad han skal gøre af sig selv i øjeblikket hvor Louie står overfor ham og giver ham en reel undskyldning. Han svarer ikke på hans spørgsmål, men er chokeret over det pludselige forsøg på nærkontakt og hans læber mod hans hud. "Det er vel okay," mumler Marco svagt og en smule anspændt. Han ender dog med at skubbe blidt mod Louies bryst for at få ham til at bakke ud af hvad han er på vej til. "Du kender mange her. Vil du have det skal komme ud på den måde?" spørger han så og hæver det ene bryn. Hvis Louie begynder at kysse på Marco der, vil folk helt sikkert begynde at tænke over det, i hvert fald.

Louie retter sig op, og et smil breder sig på hans læber da Marco siger det er okay.
"Godt. " Siger han med et typisk drenget smil om læberne, og han retter sig så lidt op mens han holder blikket på Marco.
"Nej..." Han tager sig lidt til hovedet, og et grin kommer så fra hans læber og han ender med at lægge armene over kors. Han må passe på hvad han laver, i sær nu med så mange mennesker omkring dem.
"Så synes jeg vi skal gå på toilettet og få snakket." foreslår han og han løfter så det ene øjenbryn, mens han ser spørgende på Marco.

Han synker en klump ved Louies forslag. Bare i det hele taget at de to skal være på tomandshånd igen. Det virker farligt og uforudsigeligt. Han kan godt lide, når tingene er forudsigelige, så der ikke kommer overraskelser. Derfor ved han ikke, hvordan han skal have det med det her. Marco tænker dog, at hvis Louie virkeligt har gået og tænkt, har han nok også overvejet hvad han vil sige, så Marco ender alligevel med at gå med til det. "Okay så." svare han endeligt og begynder at gå ud gennem stuen og mod toilettet, med Louie bag sig.

Louie smiler tilfreds over Marco som siger ja til forslaget, og han gnider sine hænder et kort øjeblik, inden han følger efter Marco ind i mod badeværelset. Han holder en hånd I mod muren på vej der hen, da hans balance ikke er så god efter de sidste par flasker.
Han træder ind på badeværelset og lukker dørene bag sig som han derefter låser, og vender sig så om I mod Marco. Et smil breder sig på hans læber og han græder hen i mod ham.
"Du ser godt ud."

Marco vender sig omkring i værelset, da han er trådt ind på det og hører låsene klikke i ved Louies bevægelser. Han ser op på Louie, som ser på ham og på samme tid kommer nærmere. Kommentaren får automatisk Marco til kort at takke og lade blikke flakke ned over sig selv. Han har nu ellers ikke gjort noget særligt ved sig. En sort skjorte med et spiral lignende mønster og et par normale, sorte skinny jeans. Det er ikke fordi der er meget forskel på det og hvad han går i til hverdag. Han ser op på Louie og ligger armene over kors. "Hvad ville du snakke om? Har du tænkt over det jeg sagde?" spørger han ad nysgerrigt.

Louie stopper op da Marco åbner munden, og han trækker så kort på skulderende.
"Det ved jeg ikke. Jeg har tænkt meget. På dig." Siger han og ligger så selv armene over kors mens han holder blikket på Marco. Han smiler så svagt og han græder et skridt tættere på ham, og tager så fat ol hans hage og løfter hans hoved lidt op.
"Fortæl mig hvad du har tænkt på." Hvisker han med et svagt triumferende smil på læberne.

Louies opførsel er intimiderende og nervepirrende, på en måde, som føles helt rigtig. Han er uforudsigelig, og det er det, der gør situationen meget sværere at tackle for Marcos side af det. Han ser ind i Louies øjne og trækker vejret tungt. Han er ikke vant til at blive kommanderet rundt med, og da slet ikke at skulle dele sine tanker og følelser. Han er ret indadvendt.
"Jeg har tænkt på, hvad du har tænkt på" svarer han dæmpet og usikkert, og må skyde blikket til siden, fordi han ikke kan få sig selv til at bevare øjenkontakten med Louie.

Louie ser opmærksomt på Marco og da han hører hvad han siger, kan han ikke lade være med at komme med et grin fra sig. Han trækker sin hånd til sig, i stedet placerer han en hånd i mod hans hofte.
"Okay." Siger han så blot og nikker let for sig selv. Et kort øjeblik står han stille og tænker sig selv.
"Hvad håber du jeg har tænkt?" Kommer det så fra ham, og han trækker så sin hånd til sig mens han ser afventende på Marco.

Han himler op med øjnene. Spørgssmålet er formuleret fint, men det er tydeligt at Louie i en fuld tilstand vil et helt andet sted hen med det spørgssmål, end hvilket sted Marco vil hen med det. Han tvinger sig selv til at se ham ind i øjnene, og han træder en smule bagud, og læner sig mod vasken. "Jeg håber du har tænkt over din seksualitet. Jeg håber du har tænkt over din måde at leve på. Jeg håber du har tænkt på de ting du har gjort. Jeg håber du har tænkt på at snakke med nogen om det. Jeg håber du i fremtiden engang har tænkt på at komme ud." svare Marco for en gangs skyld hårdhændet i stemmen med en alvorlig tone og smiler så mildt og en anelse flabet derefter, selvom det er rigtigt. Han har jo selv skulle gennem processen, og Louie virke til at have det ekstra svært ved at anerkende sig selv.

Louie blinker let med øjnene og retter så blikket væk fra Marco og han ryster så let på hovedet over ham. Det var slet ikke der svar Louie var ude efter, og det synes han er en del kedeligt. Han gider ikke stå her og lytte til Marcos livs råd. Det er jo ikke derfor han er taget til fest.
Han træer hen j mod ham. "Okay." endnu engang lægger han hænderne i mod hans hofter, og læner sig så ind i mod ham, og begynder at kysse ham op ad halsen, i blide små kys.

Som Marco forventede havde han aflæst Louie korrekt. Han søgte helt sikkert ikke det svar som Marco gav ham, men han var nødt til at være ærlig overfor ham. Han bryder sig ikke om at lyve, og er heller ikke særligt god til det. Han prøver at få øjenkontakt med Louie igen, og håber egentligt på han ville sige noget mere, men løfter hovedet en smule mere, da Louie begynder at kysse ham op ad halsen. Han lukker øjnene i og tager en dyb indånding.

Louie tænker ikke over at han nok opfører sig en smule urimeligt overfor Marco. Han prøver trods alt at hjælpe ham, men Louie vælger at se lidt bort fra det.
Han fører sin ene hånd ind under Marcos skjorte, og begynder blidt at kærtegne hans mave.
Kyssede fører han op ad halsen og op til hans kæbe parti, og op til øreflippen som han forsigtig napper i.
"Jeg vil bare ind i hovedet på dig." Siger han med en flirtende undertone, og kysser ham så blidt på kindbenet.

Hans krop ryster næsten ved de kuldegysninger som hver og én af Louies strøg over hans mave fører med sig. Han tager den ene hånd frem og skubber lidt til hans arm uoverbevisende for at få ham til at træde væk fra ham igen, men til ingen nytte. Hans små puf mod Louies arm virker bare nyttesløse, og han ser hen mod døren, og prøver at tænke sig til en vej ud af situationen, men han bevæger sig ikke ud af stedet. Han ser på Louie da han siger hvad han gør og blinker uforstående. "Hvorfor?" spørger han, en smule overrasket.

Louie retter sig lidt op, uden at fjerne hånden fra Marcos mave.
"Fordi..." Han trækker kort på skulderende, mens han kigger på Marco. Et smil breder sig på hans læber, og han fører hånden tilbage på hans hofte.
"Fordi jeg ikke kan stoppe med at tænke på dig." Indrømmer han så, og han retter hovedet lidt på skrå.
"jeg vil også have du tænker på mig." Med det sagt fører han sin hånd ned til Marcos bukser som han tager fat i og trækker lidt ud i.

Marco spærrer øjnene op af bare forskrækkelse over Louies ord. Han vidste slet ikke, at Louie havde tænkt så meget på ham. Han vidste heller ikke hvorfor. De havde altid afskyet hinanden, undtagelsesvis for den éne aften hvor de drak sig i hegnet og havde sex. Men ellers kendte de overhovedet ikke hinanden. Marco kunne ikke forstå, hvad en kristen fyr som Louie ville med ham. Det går dog hurtigt op for ham da han tager fat i hans buksekant og han glipper lidt med øjnene og ser ned på Louies hænder og ser op i Louies øjne under sine sorte øjenvipper. "Det kan man ikke bare tvinge andre til ..." mumler han og ser en smule væk.

Louie ligger ikke mærke til at Marco nok bliver overrasket over Louies opførsel. Hvis man filmede det her, og vidste det til ham næste dag vil han nok også selv blive overrasket.
"Tvinge til hvad?" Spørger Louie lidt undrende og retter blikket på Marco, men holder stadig fat i hans buksekant. Et smil er på hans læber, og han retter så hovedet lidt på skrå.

Skal lige snakke med én, sorryyy afk

okay

im so sorry, det et break up sååå