Dk Roleplay

Ja.

Der stod endnu engang fredag på kalenderen, heldigvis. Det skulle selvfølgelig fejres med en tur i byen, og når Louie tager i byen en fredag, så er det ikke kun for at få en enkelt øl. Men for at slå sig løs, og slippe hæmningerne for et godt stykke tid.
Hele aftenen havde gået godt, ham og hans venner havde vandret rund fra diskotek til diskotek. Nu befinder de sig på et af de populæreste diskoteker i byen, hvor festen blev skudt i gang for mange timer siden. Alligevel er der stadig en dejlig, og god stemning. Eller det var der. For Louie står nu udenfor, presset op ad muren, af nogle fremmede mennesker. Det eneste han har fundet ud af, er at de to drenge der står og råber af ham, begge to kendte hans to, nu døde venner.
"Jeg har ikke gjort noget, mand. Jeg styrede ikke engang bilen" forsvarer han sig selv, og slår så ud med armene.
"Næh, men var det ikke noget med i alle fire var berusede? Nu hvor du er så fucking kristen og hellig, så kunne du vel også have tænkt dig om, kunne du ikke?" Siger den ene fyr, som er en del højere end Louie og endda også bredere. Han skubber Louie tilbage i mod muren, så han ender med at slå baghovedet ind i den.

Det var ikke fordi fester var en ting som Marco regelmæssigt dyrkede. Men han var blevet tvunget med, af én af hans såkaldte "veninder" som sikkert kun havde inviteret ham og insisteret, fordi hun havde ondt af ham. Han går for det meste for sig selv og har ikke rigtig kommunikeret med nogen udenfor hans familie siden ulykken, så hun havde åbenbart besluttet sig for, at i aften var én aften, hvor hun lige ville hjælpe den stakkels ensomme Marco. Han fik lyst til at grine af ren og skær sarkasme ved den tanke. Af alle steder var han havnet her. Han ville meget hellere bare være blevet hjemme som altid og stemt sin guitar, endnu en gang. De er på vej ind på diskoteket, da Marco registrerer en velkendt stemme. Han kigger instinktivt mod stemmen og ser til sin forbløffelse Louie presset helt op mod en mur, med nogle fyre helt oppe og ånde i hans ansigt, med brutale øjne og knyttede næver. På den ene side fortjener Louie de bank, for det han gjorde mod Marco i sin tid. Men på den anden side kan han ikke bare stå og se på. Han stiller sig ved siden af de tre mennesker. "Er der et problem?" spørger han, højt nok til de helt sikkert ville kunne hører det.

Louie blinker lidt chokeret med øjnene da han bliver skubbet tilbage i mod væggen, og han løfter hånden for at tage sig til baghovedet, hvorefter et fnys kommer fra ham.
"Bare fordi jeg er kristen, betyder det ikke jeg er fornuftig vel." Siger han blot hårdt tilbage, dog med et smil på læben. Hvis det ikke var fordi han havde drukket en del, så havde han nok ikke spillet så modig og kæphøj.
Fyren foran ham åbner munden for at sige noget mere, men stopper sig selv da Marco kommer til syne. Han trækker sig lidt væk og retter blikket på Marco, og lægger armene over kors.
"Nej se, der har vi jo den anden af synderen. Den anden som var med til at køre vores to venner i døden." Siger han i en lettere ironisk optimistisk tone, dog indebærer hans blik kun vrede.

Marco slår afvisende og vredt ud med hånden ved fyrens nerver. At han overhovedet tør sige den slags højt. Ordene foragrer ham og overrasker ham på en og samme tid. "Tro hvad i vil. De er døde uanset hvad. Bare lad ham gå, vær modne. Han har ikke gjort noget." forsvarer han til sin egen overraskelse Louie og skæver kort over mod ham før han genoptager blikket med den aggressive fyr foran ham igen. "Hvis i virkelig var venner af Ashton og Tyler ville i også vide, at vi var deres bedste venner. Og at de ville hade jer for at overhovedet starte sådan en diskussion med os. Vis noget respekt." beordre han, pludselig en smule modig af sig, trods han ikke er stærk og måske ikke har den bedste chance mod de to fyre. Men nu er de i det mindste to mod to.

Louie klør sig lidt i håret, og retter sig så op. Det kommer sådan set bag på ham at Marco vælger at forsvare ham, på trods af alt det de har været igennem sammen. Men han ender dog med at nikke og stiller sig ved siden af Marco.
"Ja seriøst. Lad nu være med at ødelægge aftenen, vi havde sgu da aldrig i sinde at dræbe Ashton og Tyler?" Siger han og lægger så armene over kors. Der kommer dog bare et fnys fra fyren, som så ryster på hovedet af dem begge to.
"Jeg ved at både Ashton og Tyler var fornuftige mennesker. De vil sgu da ikke køre i bil når de var berusede. I har sikkert puttet et eller andet i deres glas."

Marco skæver overrasket til siden, hvor Louie har stilt sig. Ved siden af ham. Som om de rent faktisk var venner. Ikke desto mindre bliver de nødt til at holde sammen nu. Det der gider han simpelhent ikke hører på, og han er sikker på, at hverken Louie eller Ashton og Tyler bryder eller ville bryde sig om det heller. Han ryster på hovedet af fyren som bliver ved at prøve at tørrer den uheldige hændelse af på dem. Det pisser ham af, men han har lært at beherske sig. Dog ved han ikke om han kan holde det inde meget længere, hvis de bliver ved at provokerer.
"Beskylder du os for at være mordere? Du er for langt ude. Gå hjem og find en anden måde at tackle din sorg på, for vi har ikke skyld i det her. Vi kunne lige så godt være døde, som de er det. Men vi overlevede, og sådan er det bare." forsvarer Marco hidsigt dem begge to med et lynende blik.

Louie kan godt mærke hvor det her fører hen, og på trods af at han elsker oplevelser så er det her ikke just noget han har lyst til at opleve. "Hey, hey okay. Lad os bare droppe det her, for det fører ikke til noget godt." Siger Louie og løfter så begge hænder. "Vi har hverken dræbt Ashton eller Tyler. Hvis du tror det, så er det dit problem, okay?" Siger han og lægger armene over kors, og retter sig lidt op.
Fyren er dog ikke enig med Louie overhovedet, eller Marco for den sags skyld. "Ja, jeg beskylder jer for at være mordere. Er det så underligt?" Spørger han med et løftet øjenbryn. Dog ender han med at rette blikket på Louie. "Åh hold kæft, gider du?" Vrisser han irriteret, og for at understrege hans ord, løfter han hånden og giver Louie en knytnæve ved kindbenet.

Marco kunne godt have sagt både sig selv og Louie, at det ikke ville gå i en god retning, hvis Louie prøvede at få dem til at stoppe ved at prøve at eksperimenterer med deres fornuft. Det pissede dem sikkert bare endnu mere af. Men nu er det ude, og han kan ikke tage ordene tilbage. Han sagde det også i god mening, Louie, men det forstår den slags aggressive og hensynsløse fyre ikke. De er sikkert lige så knuste som Marco og Louie, de kan bare ikke finde ud af, hvordan fanden man skal håndterer det, og han har også lidt ondt af dem, fordi de netop tackler tingene på den måde. Dog fylder vreden væsentligt mere i hans sind, og den dæmper sig ikke, da den ene fyr beslutter sig for at gøre det til et fysisk problem. Marco ser med anstrengte bryn på fyren og et sæt vrede øjne. Han skubber til ham og vender sig halvt om og tager Louie om overarmen, for at hive ham med væk.

Det kommer bag på Louie at han pludselig modtager en knytnæve i hovedet. Han har trods alt ikke gjort noget. Det faktum at han har mistet to af sine gode venner, og derefter skal udsættes for ting som det her. Er det ikke hårdt nok at miste sine venner? Skal han virkelig straffes yderligere?
"Hey!" Råber han dog og farer i mod fyren igen, velvidende om at han sikkert ikke kan forsvarer sig særlig meget. Men Marco kommer ham dog i forkøbet, og får hevet ham væk fra dem, hvilket nok er meget godt. Han ender dog med at overgive sig, og følg med Marco i stedet, mens han tager sig til kindbenet.
"Kæft en idiot." Vrisser han, og kigger sig så lidt tilbage.

Han kan godt mærke på det hele, at han nok valgte at handle på det rigtige tidspunkt, ellers var Louie nok endt på hospitalet til sidst, eller fyrene var. I hvert fald, ville det nok uanset hvad ikke være endt kønt. Han ser frem for sig og tænker ikke rigtigt videre over det, men trækker bare Louie med over på den anden side af gaden, og stopper på fortovet overfor diskoteket. Han ser op på Louie med bekymrede øjne, men han ved også, at han i virkeligheden ikke rigtig har lyst til at trøste Louie. Han er stadig lige vred på ham. Især for den måde han forlod ham på kirkegården, med sådan nogle hjerteskærende og borende ord.
"Så, øh.. Jeg må nok også hellere komme hjem." foreslår Marco akavet og ser med et uskyldigt blik på Louie, hvis kind allerede ser en anelse hævet ud.

Louie retter sig op og retter blikket hen i mod diskoteket, hvor fyrene heldigvis har bevæget sig indenfor igen. Dog retter han blikket på Marco da han hører hvad han siger.
"Hvad? Nej det behøver du ikke." Siger han så og vender sig om i mod ham, og trækker en cigaretpakke op ad lommen. Han er trods alt ret beruset, så lige nu tænker han ikke over, at Marco sikkert hader ham, og slet ikke gider at bruge tid på ham.
"Nu er du jo endelig kommet i byen." Mumler han og hiver en cigaret ud og placerer den i mellem sine læber. "Tak for hjælpen, by the way." Han rækker så pakken i mod Marco. "Vil du have en?"

Han ryster på hovedet af Louies tilbud med et skævt smil og kan ikke lade være at finde det en smule ironisk at han bare for et par dage siden efterlod ham i tårer på kirkegården, og nu tilbyder han ham en cigaret og takker ham. Han havde heller ikke selv regnet med at hans "festlige" aften skulle blive til et opgør mellem hadske fremmede og én som han ellers troede var hans fjende. "Det er det mindste du kan give mig, men ellers tak .. jeg er bare ikke typen, som tager i byen." indrømmer Marco og tilføjer lavt "- længere ..." og ser op på Louie som ser godt beruset ud. Han stikker hænderne i sine lommer.

Louie trækker kort på skulderen, og stikker pakken ned i lommen igen, men fisker i stedet en lighter frem for at tænde sin cigaret. "Årh, men det burde du." Siger han, og putter lighteren tilbage i lommen, og tager det første sug af cigaretten.
"Altså, jeg var sgu heller ikke særlig klar på at tage i byen efter uheldet. Men jeg var efterhånden også træt af at sidde derhjemme og glo." Indrømmer han og tager et sug mere af cigaretten. "Asthton og Tyler vil helt sikkert gerne have vi to ud og levede livet, i stedet for at gemme os for det. Det er jeg sikker på."

Marco ligner én, som rent faktisk overvejer hvad Louie siger, alligevel svare han - "jeg lever da også livet" i benægtelse og ser sig lidt til siden, fordi han ikke kan bevare øjenkontakten. Så ville Louie også bare vide at han løj. Måske lyver han for sig selv, men sandheden er, at han efterhånden bare ikke aner hvordan man rigtigt skal leve livet længere. Alt hans verden omhandler er arbejde og studiet. Han giver sig sjældent tid til at prøve noget nyt. Måske er han bange for det, måske er han bare ikke parat til det. Han ved det ikke. I hvert fald er han gået en smule i stå, siden det skete. Han ser ned på Louies sko og kan allerede lugte røgen fra Louies cigaret.

Louie løfter det ene øjenbryn og ser skeptisk på Marco, og ender så med at ryste på hovedet. "Hvad laver du? Går på arbejde og går i skole?" Kommer det fra ham, og han fnyser så let, og tager et sug mere af cigaretten, mens han har blikket hen i mod diskoteket.
"Du burde lave noget andet, end bare dét. Jeg opfordrer dig ikke til at gå i byen hver uge vel? Det er fandeme også dyrt i længden. Men du kan ligeså godt tage ud og opleve noget, vi er trods alt kun unge én gang." Siger han med et smil og puster så røgen ud i mellem sine læber. "Jeg gider i hvert fald ikke spilde de bedste år i mit liv, på at sidde hjemme og græde."

Han ser op på Louie, som læste skræmmende godt ind i Marcos liv. Han var da også bekendt med ham gennem Ashton og Tyler, men de to var jo aldrig rigtig kommet ind på livet af hinanden. Så at han kunne læse ham som en åben bog på den måde, overraskede Marco lidt. Han regnede ikke med, at det ville være så trist og åbenlyst, hvordan han er blevet. "Det er der da heller ikke noget galt i .. nogle af os er nødt til at arbejde meget, for at gå på college, Louie." siger han så efterfulgt af et svagt suk og ser sigende på ham, og håber at han bliver mere forstående og medgørlig. Han tygger på hans ord og ser ind i hans øjne igen. "En som mig oplever ikke ting. Måske var jeg bare født til at sidde derhjemme, i modsætning til dig." svare han så bare tilbage, en anelse patetisk, men han kan ikke lade være. Han føler ikke at hans liv kan være på en anden måde end det er nu.

Louie vifter let med den ene hånd, og himler så med øjnene. "Selvfølgelig er der intet galt i det, Marco. Det siger jeg da heller ikke." Siger han til sit eget forsvar og tager det sidste sug af cigaretten, og smider den så ned på asfalten, og træder en enkelt gang på den.
"En som dig? Man bliver ikke født til at være kedelig, eller ikke opleve noget." Mumler han og strækker armene op over hovedet, inden han ligger armene over kors. "Du burde.. Hm. Du burde finde en eller anden og tage med hjem. Få lidt på den dumme, det nok også lang tid siden ikke?" Kommer det fra ham, og han fører så en hånd igennem sit hår.

Endnu engang får Louie ham til at himle instinktivt med øjnene nær før han selv tager sig selv i at gøre det. Han kan ikke lade være med at grine af hans forslag. Det virker så urealistisk. Og så også fordi, at Louie af alle mennesker giver ham lige netop det forslag. Han kan ikke finde ud af om han siger det fordi han mener det eller fordi han bare vil gnide salt i såret. Han ser ind i Louies grønne øjne og prøver at se om han kan læse ham. Dog får han ikke rigtig noget ud af det. Han hæver kort det ene øjenbryn. "Det er sjovt at netop du af alle mennesker foreslår det." svare han og smiler sarkastisk og ryster kort på hovedet.

Louie løfter begge øjenbryn og retter så blikket på Marco, og kommer så med et fnys. "Hvad? Det da et godt råd." Siger han blot og slår lidt ud med armene og lægger så armene over kors, og læner sig op ad en lygtepæl der er placeret, mens han har blikket på Marco.
"Og jeg vidste ikke du var kærester.. Med ham der. Desuden var det bare den ene gang. Jeg er ikke til fyre, jeg var virkelig fuld den aften." Mumler han og klør sig så i håret, og kigger hen i mod diskoteket. "Du skal ikke være sur på mig, nærmere din kæreste... Eks kæreste." Retter han sig selv, og kigger tilbage på Marco.