Dk Roleplay

Han lukker et kort og sarkastisk grin ud, ved Louies påstand om det han gav var et råd som egnede sig til Marco. Det føles så absurd. Han kigger på Louie og vipper sig lidt op på tåspidserne og lader fødderne igen solidt og roligt nå jorden helt. Han får et trist udtryk i øjnene, da han bringer emnet om Marcos ekskæreste op. Han er dårlig til at komme sig over kærester, og han er specielt bitter, fordi det var ham der havde en kæreste som var ham utro. Det gør ondt, stadig så lang tid efter. Han stolede virkeligt på ham. "Han slog op med mig få dage efter." siger han, tildels bitter, tildels trist i stemmen. "Af alle fyre skulle du absolut kneppe min." siger Marco irriteret og ryster på hovedet, selvom han godt kan se noget fornuftigt i hvad Louie siger.

Louie kigger på ham og han rynker så på næsen og vifter med hånden. "Årh stop." Mumler han, og omfavner nærmest lygtepælen, og hviler hovedet ind i mod den. "Jeg kunne ikke gøre for det vel? Pludselig stod han bare der på knæ foran mig, og var godt i gang. Og jeg var fuld. Jeg vidste ikke det var din kæreste." Siger han så, og retter blikket hen på ham.
"Desuden... Så fortryder jeg det også. Det var klamt." Siger han lidt irriteret, og retter sig op, dog stadig med armene om lygtepælen. "Det var..Virkelig klamt." Tilføjer han så lidt efter.

At Louie giver ham detaljerne, forbedre bestemt ikke situationen og hans øjne bliver i løbet af få sekunder helt blanke og han falder en smule sølle og trist til mode sammen i sin holdning. "Ja tak, jeg kunne godt have levet uden de detaljer .." får han tvunget frem, men hans stemme er sårbar, ligesom ham selv. Louie er påvirket, så han vil nok alligevel ikke kunne huske det, når han nu står og fælder tårer. Han kan ikke lade være, og han kan ikke standse det. Det hele er bare så uheldigt. Han ser ned på fortovet igen og knuger næverne svagt sammen. "Og spar mig for det kristne synspunkt på homoer, please. Jeg ved godt jeg ender i helvede." siger han sarkastisk men stadig oprørt og tørrer det ene øje med ærmet på sin jakke.

Louie vender blikket på Marco, en smule overrasket over at se han har fået blanke øjne. "Årh Marco lad nu være..." Mumler han, og retter sig så lidt op og vender sig om i mod ham, og ender med at tage armen om ham, og holde ham ind til sig.
"Selvfølgelig ender ud ikke i helvede. Jeg er kristen, men ikke dum." Smiler han og roder ham så i håret, og retter sig lidt op. "Ved du hvad du har brug for? Du har brug for shots. Mange af dem." Siger han med glæde i stemmen, og rusker så lidt i ham. "Jeg skal nok gi." Siger han lykkeligt, som om det er den bedste idé han nogensinde har fået. "Kom!" Han begynder så at trække ham med over vejen igen.

Skal lige spise.

Han bliver totalt overrasket ved Louies pludselige empati for hans situation. At han holder ham ind til sig og prøver på at trøste ham. Det havde Marco på ingen måder forudset ville ske. Hverken i aften eller nogensinde. Han får lyst til at skubbe Louie væk da han begynder at rode i hans hår, men han når ikke at gøre noget som helst ved det, før han er på vej over gaden igen, med Louie som driver ham frem. Han ser overrasket op på ham. "Louie, jeg ved ikke .. jeg tror ikke det her er en god idé. Jeg skal arbejde imorgen og alt muligt ..." prøver han, og forsøger at slippe ud af situationen, selvom han virker meget insisterende og låst fast på, at det han foreslog skal ske.

im backk

En latter undslipper Louies læber, og han ryster så på hovedet af ham. "Arbejde? Du har ikke levet livet før du kommer på arbejde med tømmermænd. Tro mig, det her bliver fedt!" Siger han med glæde i stemmen, og trækker ham med indenfor, og op i mod baren.
"Du bør udnytte det, nu hvor jeg faktisk gerne vil give dig noget. Gratis shots. Det siger man fandeme aldrig nej til." Han læner sig ind over disken, og vifter lidt med hånden, for at få en bartender hen. "Jeg skal have 6 shots, tak." Han finder sin pung frem for at finde en seddel. "Det bliver fedt det her Marco. Når du kommer hjem og ligger i din seng i aften.. Eller nok i morgen tidlig, så vil du tænke 'fuck en fed aften'. Tro mig."

Marco har ikke rigtig chancen for at protestere, før Louie allerede har trukket ham op i baren. Det ville også bare virke ondt at gå nu, selvom han ikke ligefrem har lyst til at drikke sig stang bacardi med Louie. Han bider sig i læben og sukker. Der er ikke nogen vej udenom kan han godt se, så nu kan han lige så godt drikke for første gang meget længe, og se hvad der kommer ud af det. Enten begynder han at græde fordi han tænker på alle de ting som er sket i hans liv, eller også bliver han pisse opstemt for en gangs skyld. Det er nok risikoen værd, after all. Han læner sig mod bardisken og ser på Louie som står overfor ham. "Okay, men hvis jeg begynder at græde, så er det din skyld. Det er lidt forskelligt, hvordan alkohol påvirker mig .. så du må hellere distraherer mig, på en positiv måde, så din skulder ikke ender med at være gennemblødt." siger han advarende og smiler for første gang svagt denne aften.

Et grin forlader Louies læber, og han ryster så på hovedet af ham. "Græde? Pff, hold op. Når man er byen med mig, græder man altså ikke." Siger han troværdigt, og rækker bartenderen pengesedlen, og kort efter bliver der serveret shots for dem.
"I'm a lover, not a fighter." Siger han så med et let grin, og tager det første glas til sig, og nikker så til Marco. "Okay. Vis mig hvad du dur til." Siger han med et drillende smil.

"Hvorfor skulle jeg tro på dig?" spørger han så, en smule udfordrende i sin tone og smiler stadig svagt. Hans blik lander på de gennemsigtige glas med farverige væsker i, da de bliver stilt foran dem. Han kan næsten lugte alkohollen hvorfra han sidder. Det er længe siden han har drukket noget. Han kigger på det minimale glas et øjeblik, og kigger så op på Louie, som allerede har et glas i hånden. Han blinker med øjnene og tager en dyb indånding. "Okay" griner han så endeligt og overgiver sig til Louies forslag. Han tager glasset til sig og op for munden, og synker hurtigt den første genstand. Den bitre og stærke smag får ham til at lukke øjnene sammen for et kort sekund men han smiler så. "Gør du det her tit?" spørger han.

Louie kigger på ham og slår så ud med den ene arm. "Spørg hvem som helst i byen. De ved jeg er for vild at være i byen med." Siger han så rettere stolt, og et grin undslipper hans læber. Han nikker så, og da Marco har drukket sit shot, læner han selv hovedet tilbage og drikker sit i én mundfuld. Han har altid godt kunne lide den bitre smag, og så selvfølgelig, den hurtige virkning. Han stiller glasset fra sig, og trækker så på skulderende.
"Så tit jeg kan komme afsted med det." Siger han med et let grin. Han glæder sig til at se Marco, når han er godt fuld.

Han smiler let, på grænsen til latter. "Det skulle man ikke tro om en alter-dreng." nævner han blot friskt og drillende og kniber øjnene en smule sammen, da hans smil vokser. Han tager fat i det næste glas og bunder det hurtigt uden at tænke videre over det. Han støtter albuen på disken og vipper hovedet lidt til den ene side. "Så, Louie. Skål for at leve." siger han sarkastisk og trækker endnu et glas op og skyder det i vejret.

Spiser også lige.

ok

Sådan

Louie fnyser blot af Marcos ord, og himler med øjnene af ham. "Du skulle bare vide. Jeg har da nogle venner fra kirken, vi tager tit i byen." Siger han med et let smil, og følger Marco med øjnene da han tager det næste glas. Så han følger blot hans eksempel, og drikker det kort efter Marco har drkket sit.
"Der er godt nok gang i dig nu, hva?" Siger han med et grin, men nikker så og løfter det sidste glas. "Skål." Siger han med et smil, og drikker også den.

nice8)

I det Louie får sagt skål gengælder Marco og bunder så det sidste glas. Han kan godt mærke, at effekten allerede er ved at sparke ind, og han ser op på Louie, som med fornyede glinsende øjne. "Det er pænt af dig, at du gider betale. Du er slet ikke så værst som jeg altid har forestillet mig, at du var ..." indrømmer han med en stigende og manisk stemme. Han vipper lidt frem på foden og lidt længere hen mod Louie. Det er også mere afslappet at stå sådan. "Så, hvad plejer i at lave, når i går i byen?" spørger han nysgerrigt, selvom han nok godt selv i princippet kunne tænke sig til svaret, men et sted skal samtalen jo starte.