Dk Roleplay

Louie griner over Marco, selvom det ikke kommer bag på ham det han siger. Han sætter sig op på barstolen, og læner sig lidt ind over disken.
"Hvis jeg var ædru... Så havde jeg nok ikke købt det til dig. Sorry to say." Siger han med et smil, og kigger sig lidt rundt, for at se om der var nogen han kendte. Men så kommer han i tanke om, at han nok hellere må blive hos Marco, nu hvor han har 'tvunget' ham i byen.
"Vi drikker. Og scorer piger, det nok.. Bare det vi laver. Og gør ting vi nok fortryder næste morgen. Standard."

Han griner kort og let, helt bekymringsfri af Louies ellers fornærmende kommentar. Han sætter sig op på stolen ved siden af ham, og vender sig halvt rundt, så han stadig kan se på Louie mens de taler. "Well, hvis jeg havde haft et valgt, havde jeg nok heller ikke drukket med dig, sorry to say." bider han bare tilbage, dog i en drillende og munter tone. Han holder stadig om det tomme glas, som føles køligt mod hans fingre, og han fanger Louies øjne. "Fuck, det lyder bare som helvede." udbryder Marco uden at tænke over det og undskylder hurtigt, "altså ... for mig ville det, helvede. Det ville det være. At score piger, nej, det er ikke en aktivitet jeg tager del i eller har glæde af." siger han og ryster på hovedet. Han kan godt mærke hvor stærk virkningen er, men det er overraskende dejligt, bare at lade snakken gå uden at tænke. "Jeg gør aldrig ting jeg fortryder. Jeg er en god dreng." håndhæver han og griner sarkastisk.

Louie trækker på skulderned, og hviler albuen i mod disken,og hviler hovedet i mod sin håndflade. "Det kommer ikke bag på mig." Siger han blot med et smil, og tripper lidt med den ene fod, og skubber glassene til den ene side, så de ikke ender med at vælte dem, selvom det nok sker alligevel.
"Pf, du kan jo bare score drenge, eller hvad du nu foretrækker.." Mumler han. Han hader egentlig at komme ind på det emne, så han er glad for at Marco ændrer det ret hurtigt.
"Ja, selvfølgelig er du det." Siger han ironisk, og ryster på hovedet over ham. "Vil du have mere at drikke?"

Han griner let. "Åh, at score drenge har jeg stor mulighed for i forvejen. Jeg arbejder på en homo bar. Deltid. Alle de penge det koster at gå på college." siger han en smule vrøvlende og ryster lidt på hovedet. "Jeg forstår ikke hvorfor det er så skide dyrt. Jeg kunne købe et helt slot med have til for alle de penge jeg ville have givet til college." siger han og har hævet stemmen, pludseligt engageret og utroligt snaksagelig. Han kigger på Louie med blinkende øjne. "Men hvad ved du om det. Dine forældre betaler sikkert." slynger han ud og kører en hånd gennem sit hår. Han nikker ivrigt, da han spørger, om han skal have mere at drikke.

Louie smiler blot over Marcos ord, og nikker så. "Ja, selvfølgelig gør du det." Siger han blot. Lettere misundelig over at Marco er så åben overfor sin seksualitet. Ikke fordi Louie har et problem med det, drenge siger han selvfølgelig ingenting. Han gnider sig i det ene øje, irriteret over at han nu kommer til at tænke på det, nu hvor det var meningen han skulle hygge sig med Marco.
"Ja, mine forældre betaler, men det også kun fordi de har mulighed for det, og penge i overskud." Mumler han, da han efterhånden er træt af at folk ser ham som en forkælet møgunge, der ikke foretager sig noget, fordi hans forældre har penge. Han bestiller to øl til dem, og får betalt til bartenderen.

"Ja, selvfølgelig gør jeg da det!" gentager han opstemt, og plapre videre uden filter, "men jeg må ikke have noget med kunderne at gøre når jeg er på arbejde. Så der er ikke meget tid til at 'score' som i andre har. Du er ikke klar over hvor heldig du er, at du er straight, det er virkeligt svært at finde en rigtig mand, der ikke kun tænker med sin pik." klager han og himler op med øjnene, som om det var noget, han var rigtigt træt af. Han ved ikke om Louie overhovedet har lyst til at hører på ham og hans seksualitet. Det har han nok i virkeligheden ikke, han er jo også meget kristen - men ikke desto mindre var det vigtigt for Marco at fortællle, synes han, nu han har indtaget lidt af hvert. Han nikker som tegn på han lytter til Louie og skæver kort over mod øl flasken, da den bliver stilt foran ham. "Det er heldigt, at din familie har det. Vi har næsten ingen penge. En el cubo (på spanden)." siger han og slår over i spansk. Han griner dog lige lykkeligt trods sine ord og sætter flasken for munden.

Louie kigger på Marco, og ryster så på hovedet af ham og løfter hånden som et tegn på at han skal stoppe. "Mhm, du skal nok finde en eller anden, en dag Marco." Siger han med et smil på læben og trækker så sin hånd til sig, og retter sig op, og tager i mod glasset da der bliver serveret.
"Tjah, heldig og heldig er vel så meget at sige." Mumler han, inden han trækker glasset til sig og tager en mundfuld, af den kolde øl, inde han stiller den fra sig igen, og vender sig så om i mod Marco. "Mine forældre arbejder hårdt. Det er sjældent jeg ser dem." Siger han så og trækker kort på skulderende, som om det var ligemeget. Selvom han nu savner dem til tider. "Men så har jeg tit huset for mig selv. Så kan jeg jo tage hvem jeg vil, med hjem."

"Eller også dør jeg en håbløs romantiker" griner han svagt med et drømmende udtryk i øjnene og løfter hagen lidt og lader mere af væsken løbe ned gennem hans hals. Han stiller flasken lidt fra sig igen, og læner sig yderligere ind over disken, så han kan være tættere på Louie og hører hvad han siger tydeligere. Det er trods alt et diskotek og der er musik i baggrunden. Han blinker med øjnene og får et sympatisk udtryk over ansigtet. Han ligger en hånd på Louies overarm og kærtegner ham forsigtigt op og ned af et lille stykke af armen, som om han ville støtte ham. "Giv dem tid. En eller anden dag får de pension. Så kan de slappe af og bruge tid med deres kristne dreng ..." siger han med et lykkeligt smil, "kristen. Jeg forstår det simpelhent ikke." tilføjer han så og ryster på hovedet. Han trækker hånden langsomt til sig, da han havde glemt han havde den ved Louie og nikker så dybt. "Der var da en fordel. Ikke dårligt."

Louie ryster så bare på hovedet, med et smil på læben. Det var ikke fordi han savnede dem så meget, men af og til kunne han godt mangle deres støtte. Men han overlever. Når de er sammen, så tager de altid så meget hensyn til ham. Som om han er syg, bare fordi han har været udsat for bilullykken.
"Nah, jeg går i kirke med dem hver søndag.. Så lidt ser jeg da til dem." Mumler han, og tager endnu en tår af sin øl, og læner sig så lidt tilbage, med blikket på Marco, med et sml på læben.
"Bare rolig, du behøver ikke forstå det." Siger han roligt, og tager en tår mere.

Han lytter. En af de ting, han altid har været god til. Han undre sig over, hvordan det må være, at leve en dag i Louies sko. "Men bliver du aldrig ensom, når du er så meget alene?" spørger han nysgerrigt ind - "eller har en som dig nok med selvskab?" tilføjer han med en varm latter. Han blinker med øjnene og betragter Louie. Han virker heller ikke trist ved hvad han fortæller dog, så måske har han det fint uden sine forældre.
"Jeg ville nok heller ikke kunne forstå det, selv hvis du brugte 100 timer om ugen på at prædike privat for mig" siger han nikkende og er bare glad for, at Louie ikke er en af de typer som prøver at påtvinge sin religion på enhver de møder på deres vej. Han drikker mere endnu og kan mærke hvordan flasken efterhånden føles lettere. "Jeg har allerede snart drukket den" siger han muntert og kigger på den grønne flaske og snurrer den lidt rundt i sit greb før han stiller den fra sig.

Louie ryster så let på hovedet af det Marco siger, og fører så sin finger op og ned ad flasken med et svagt smil på læben. "De er alligevel ret trættende at være sammen med i længden. Siden uheldet, har de været så triste at omgås med. Fordi de mener jeg har brug for at snakke med en psykolog, eller i det mindste bare en eller anden." Siger han og himler med øjnene, som om det var den dummeste idé de nogensinde havde kommet op med.
"Jeg har det fint. Jeg har ikke brug for nogen at snakke med." Siger han så og retter blikket på Marco, og trækker så flasken til sig, og tager en mundfuld. "Næh, det har du nok ret i." Siger han og stiller så flasken fra sig, og retter blikket på Marcos flaske i stedet. "Ved ikke hvor mange penge jeg har tilbage i pungen." Siger han så og griner let.

Han nikker forstående med forstørrede pupiller og ligger engagement i stemmen, "det siger mine forældre også heletiden. At jeg skal snakke med nogen. Det er som om de ikke kan forstå det .. at uanset hvem man snakker med kommer de jo aldrig tilba ... glem det. Nej. Ikke i aften. Vi skal have det sjovt." konstaterer han fast besluttet og slår en blid hånd i bordet som for at understrege at han virkeligt mener hvad han siger. Han sukker kort og skruer så et smil på læben. "Mmh, har jeg gjort dig helt flad allerede?" spørger han grinende og vipper lidt frem på sædet. "Jeg vil danse."

Louie holder blikket på Marco, og han nikker så til det han siger. "Ja, præcis." Kommer det fra ham, for at give ham ret, med et smil på læben. Faktisk er Marco ikke så slem som han havde regnet med. Han var hyggeligs selskab, og det var dejligt at han ikke så så sort på det hele. Det med Louie og hans eks kæreste. Det var fandeme også uheldigt. Den første dreng Louie er sammen med. Sikkert også den sidste han nogensinde.
"Danse?" Siger han og et grin forlader hans læber, og han nikker så ud i mod dansegulvet. "Okay. Så gå ud og bevæg dine hofter. Det er bøsser gode til, ikke?" Siger han lidt drillende.

Han nikker. "Ja, danse, Louie." bekræfter han ham med et smil og sender ham et sigende 'helt-seriøst?' blik men stadig med et let smil på læben. "Ih ja, det er bare en af de mange gudsgaver vi bøsser er født med," fnyser han med et sarkastisk tonefald og glider ned fra barstolen. Han begynder at gå ud mod dansegulvet, men vender sig halvt om og kigger på Louie. "Så må du jo bare se på." siger han med et let og lykkeligt grin, og begiver sig helt ud på gulvet. Han har ikke noget imod at danse med sig selv i den her tilstand. Han er fuldstændigt ligeglad, bare glad for at kunne slå sig løs. Han drejer rundt om sig selv og kommer op og ned, danser i takt til musikken og smiler ekstatisk.

Louie ryster kort på hovedet over Marco, men sender ham dog et smil. "Ja, selvfølgelig." Siger han blot, og trækker sin flaske til sig, og vender sig om med ryggen til disken, og holder sit blik på Marco. Han virker til at være i godt humør, hvilket jo er en god ting. Louie skylder ham vel også et eller andet, efter det han har gjort. Marco stod trods alt også op for ham tidligere på aftenen.
Louies blik er fastlagt på Marco, lige meget hvor meget han så hader det. Men han håber at Marco er så fuld, at han ikke ligger mærke til det. Men han kan finde ud af at danse, han er ikke helt dum til det. Louie løfter flasken og tager en sidste mundfuld og stiller den så fra sig. Hans blik fanger Marco igen,og han lader blikket glide ned ad hans ryg, til hans blik lander på hans røv. Og der lader han egentlig blikket blive. Marco har jo travlt med at vride sig rundt inde på gulvet, så han ænser det sikkert ikke.

Han føler sig for første gang i lang tid ude af kontrol - på en positiv måde. Han føler sig fri og ikke ulykkelig og alene, som han ellers har haft en tildens til at føle de sidste mange uger. Han har også fået så meget at han simpelhent er ligeglad med hvem eller hvad der ser på, og hvordan hvad end han laver ser ud. Han har dog altid haft en sans for rytme og musik, så det er ikke fordi han er den værste danser på gulvet. Hvis han selv skulle sige det var han i hvert fald en god danser, men det tænker de fleste fulde lykkelige unge mennesker nok også om sig selv, mand eller kvinde. Han bliver ved og bevæger sig frem og tilbage og rundt omkring. Han vender sig først om mod Louie igen efter et stykke tid og ser han kigger på ham. Han smiler tilfredst og danser videre og holder øjenkontakten med Louie.

Louie tripper lidt med den ene fod, mens han holder blikket på Marco. Han havde ikke regnet med at Marco ligefrem vil slå sig løs ude på dansegulvet, men det er nok en god ting han gør det. Han virker glad og tilfreds. Louie lægger armene over kors, og det går først op for ham at Marco kigger på ham, da han har vendt sig om i mod ham. Han retter blikket op på hans ansigt, og sender ham et svagt smil, i mens han tænker for sig selv at han burde fjerne blikket fra Marco. Alligevel er det ret svært, så han bliver ved med at kigge på ham, og holde øjenkontakten.

Marco kigger fortsat på Louie, som fortsat kigger på ham. Øjenkontakten varer efterhånden så længe, at selv Marco som er totalt fuld registrerer det tidsmæssige og anderledes aspekt i det. Han blotter sine tænder i et flirtende og flatterende smil og går op til baren til Louie igen. Han stiller sig ved siden af ham, som sidder på sin stol og kigger op på ham. "Hvad synes du så?" spørger han muntert og bider sig i læben. Det blik måtte betyde et eller andet.

Louie fjerner dog blikket med det samme da Marco bevæger sig op i mod ham, og han drejer sig rundt på stolen for at læne sig ind over disken, og tage sig lidt til hovedet. Dog vender han blikket på Marco da han kommer op på siden, og han sender ham et svagt smil.
"Det så godt ud." Kommer det så fra ham, og han retter sig så lidt op. "Det er du ikke helt dum til." Tilføjer han kort efter, og fører en hånd igennem sit hår. Pludselig ved han ikke rigtig hvad han skal gøre af sig selv, han har tjekket Marco godt og grundigt ud, uden at rigtig kunne tage øjnene fra ham. Hvad skulle det betyde? Tanken frustrerer ham grænseløst, og han håber ikke at Marco lod mærke til at han stirrede ret meget på ham.

At Louie vender sig om i det han kommer, som om der var noget galt forvirrer Marco. Han glemmer det dog, da han kommenterer på hans dans og Marco griner lystigt. "Det kunne jeg godt se, du var totalt vild med det" driller han ham, men er stadig sikker i sin sag og stemme. Han smiler selvfedt og tager fat om Louies arm, selvom han lader til at stritte en smule imod, nu han har vendt sig væk. "Er der noget galt?" spørger han og hæver øjenbrynet og ser med de store mørke øjne på ham.