Dk Roleplay

Dannie nikker blot og kaster et blik ned på Dannies bog. Psykologi. Det har han også, og han er faktisk ret glad for at have valgt faget. Det giver ham et godt indblik i hvordan mennesker er, og det har han ret meget brug for, synes han selv.
"Noget om.. Ånder og sjæle og sådan." Mumler han, og placerer den ne albue ned i mod bordet og hviler sit hoved i mod sin håndflade. "Nok ikke noget du vil finde spændende." Siger han med et let grin.

Han har stadig fingeren plantet på en af siderne, men lader til at have mistet interessen for sig bog. Han hæver øjenbrynene over Dannies ord, og forsvarer straks sig selv.
"Det kan du da ikke vide, måske synes jeg det er virkeligt spændene. Måske læser jeg hele den der bog når du er færdig med den." Det sidste er sagt for sjov, og han ved godt selv det aldrig ville ske. Måske er han heller ikke særlig interesseret i ånder, men han er faktisk interesseret i grunden til at Danne læser den.
"Prøver du at finde ud af noget om Aiden?"

Dannie læner sig tilbage, og strækker sine ben lidt og retter så hovedet på skrå. Et smil er på hans læber, og det viser bare at han synes det Leo siger, ikke er særlig troværdigt. Måske kender han ikke rigtig Leo, men han ved i hvert fald at Leo ikke kommer til at læse den her bog, uden tvang.
"Næh.. Det bare spændende. Jeg ved vidst allerede nok om Aiden." Mumler han, og ender med at ligge bogen fra sig, og strækker sine arme bag ud.

Leo klør sig i håret, og fjerner uden at tænke over fingeren fra siden.
"Det var fandme meget du fik læst" griner han. "Men du læser ting om sjæle. Hvis du spillede guitar ville du have hele pakken..." Han når ikke at forklare hvad han mener, før det går op for ham at han ikke ved hvor han er kommet til.
Han mumler et irriteret 'fuck', og ser så ned igen. Han kniber øjnene sammen, og sidder, Uden at tænke over det, og hvisker ordene, en lille smule stammende, ihvertfald ikke flydende oplæst, og langsomt. Så finder han igen det sted han er kommet til, og sætter sin finger tilbage på ordet. Han har lidt lyst til at bare klase hovedet i bordet og blive liggende.

Dannie trækker let på skulderende, og kigger kort ned på bogen. "Jeg gider ikke lige nu. Jeg læser den senere." Kommer det mumlende fra ham, og han retter så blikket på Leo, med et løftet øjenbryn.
"Guitar? Det kan jeg da godt." Siger han med et drillende smil på læben, og han læner sig så tilbage. Han kan godt se at Leo har lidt problemer med at finde koncentrationen til at læse bogen, og han kan gætte sig til, at det ikke hjælper meget når han sidder her og forstyrrer ham.
"Forstyrrer jeg?"

Leo griner over hans kommentar.
"Hvis du rent faktisk kan spille citar nægter jeg at tro på du ikke haft bare en pige". Han ved ikke om Dannie synes det er upassende at snakke om sådan noget, men det synes Leo ikke. Han har altid været meget åben omkring sådan noget.
Han kigger ned på bogen igen, og han er godt klar over han ikke kommer til at få læst noget. Han absolut hader at bruge tid på noget han ikke ser meningen i, og det at han skal læse et helt kapitel gør det ikke lettere.
"Der er ikke så meget at forstyrre mig i, jeg får alligevel ikke noget ud af det" siger han med et lidt irriteret smil.

Dannie griner over hans ord, og trækker så let på skulderende.
"Ingen har været gode nok." Siger han drillende. Fordi Dannie ikke er en af de kostbare type, eller arrogant for den sags skyld. Så det ligner ham ikke at sige sådan noget, men det selvfølgelig bare en stor joke. Han har ikke haft en pige endnu, mest fordi der ikke har været nogen. Han har ikke rigtig været forelsket før. Det kommer nok, han har ikke travlt.

Leo ser på ham med et skeptisk grin.
"Nu er der ikke fordi jeg er meget erfaren hvad angår piger, men jeg er rimelig sikker på pæn, mystisk stille, intellektuel, og musikalsk er nok til at score stort set alle værd at score."
Han har aldrig selv har problemer med at score. Men har på den anden side heller aldrig prøvet på det, hvor det ikke har været en engangsting. Han ved han er god til at score, for han har aldrig gjort mere end det.
"Altså, hvorfor tror jeg har taget psykologi? Hvis du kan prale et par vise sætninger er den stort set i land."

Det skulle ikke undre Dannie, hvis Leo faktisk var ret god til det med piger. For han virker utrolig charmerende, og glad. I hvert fald den tid Dannie har kendt ham.
"Ja.. Men hvis der nu ikke har været nogen jeg har fundet interessant, så er det jo ligemeget om jeg kan score eller ej." Siger han med et let smil, og piller lidt fraværende ved bogen, mens han har blikket nede på den. I hvert fald så fanger Leo mere hans interesse, end nogen pige på skolen.

"Så har du enten gået til en all boys skole, eller også har du latterligt høje standarder." Han lukker bogen i, skubber den ud til siden, og kravler op på bordet, hvor han sætter sig i skrædderstillingens, mest for at gøre samtalen lidt mere privat, selvom der er skuffende få personer på biblioteket.
"Nu er jeg måske ikke det største forbillede, men jeg behøver bare en god udstråling, og en hjerne der ikke er lavet af lim, det er jo ikke fordi et hookup skal være nogen man vil giftes med."
Han kunne forestille sig at det ville være godt for Dannie at have noget med nogen, men han ved på den anden side ikke hvordan Aiden ville reagere. Han har selv affundet sig med at være mere eller mindre tørlagt det her år.

Dannie klør sig i håret, og ender med at læne sig tilbage med armene over kors. Han ved ikke om han skal sige til Leo, at han er lidt i tvivl med sin seksualitet, for Leo ved næsten allerede alt om ham. Aiden er i hvert fald den største hemmeligehed han har, og den kender han. Han løfter begge øjenbryn da Leo pludselig sidder på bordet, og han ender så med at trække på skulderende over hans ord.
"Nej, det behøver det vel ikke.." Mumler han, og han læner så hovedet lidt tilbage, og puster ud i mellem sine læber, som om det er et hårdt emne for ham. Egentlig er det ikke noget han går så meget op i, men til tider tænker han da over det.
"Jeg ved ikke.. Piger.. De har aldrig, eh. Sagt mig så meget." Siger han med en lav stemme, og han retter så blikket på Leo, og aner ikke om det er fuldstændig dumt af ham at sige det, eller hvad det er.

Dannies ord kommer ærlig talt noget bag på Leo. Han ser først overrasket ud, så kniber han øjnene sammen, som tror han ikke helt på hvad Dannie siger. Det er trods alt sådan noget Leo plejer at selv regne ud, men han er også kun vant til Lingoen der findes på natklubber. Efter et par sekunder bider han sig eftertænksomt i læben, før han endelig see ud som om han har fået arbejdet det igennem. Han smiler et næsten imponeret smil til Dannie.
"Forhelved, jeg tror hele tiden jeg har en fornemmelse af din type, og så siger du et eller andet helt usandsynligt." Han giver Dannie et blik som for at sige 'no Big deal', men for Leo sætter det alligevel Dannie i et andet lys. Leo har altid følt helt forskelligt omkring hetero- og homoseksuelle mænd, for sidstnævnte kan rent faktisk få fat i. Af samme grund tøver han med at fortælle Dannie han selv er homoseksuel.

Dannie venter blot lidt utålmodigt på Leos reaktion, men han har ikke rejst sig og flygtet endnu så det er vel en god ting. Et grin kommer fra ham, og han ryster så let på hovedet af ham.
"Du behøver ikke finde ud af hvilken type jeg er.." Mumler han så, og han kigger så på Leo med et let smil på læberne. "Jeg tror jeg ligger under min egen kategori." Ikke fordi han vil lyde som en alt for selvglad type, for han er faktisk ikke særlig selvglad, og selvtillid har han måske ikke så meget af. Men han ved at han ikke er ligesom alle andre, og til tider vil han bare ønske han var.

Han lægger hovedet på skrå, i påtaget eftertænksomhed. "Mmm, jah, du er ihvertfald den første jeg har mødt med en sjæl sat fast til dem."
Han smiler, mens han kigger fra Dannies hænder, til hans læber, hår, øjne. Det er nok rigtig nok at han er en kategori for sig. Han har ihvertfald aldrig selv mødt nogen der har holdt ham nysgerrig i så lang tid som Dannie har.
"Jah, jeg er fuldstændig en kliché, så du har trykket nitten. Vi findes i mængder." Han siger det med et glimt i øjet, men han mener det. Han er ikke den første der har prøvet at sluge at hele verden, og endt med at blive kvalt på den.

Dannie nikker så let og slår lidt ud med armene. "Mhm, hvad kan jeg sige." Siger han med et smil, og trækker så armene til sig igen, og strækker sine ben ind under bordet. Det kommer hele tiden bag på ham, hvor accepterende Leo er.
Leo vil derimod bare gerne vide mere om Dannie, i stedet for at han bare skubber ham til side. Det er Dannie ret tilfreds med, og Leo er nok den første som ikke synes at Dannie er en total freak. Han er faktisk utrolig glad for at han er begyndt at snakke med Leo.
"Kliché er også okay." Siger han så, og trækker bogen ind til sig, mens han har blikket på Leo.

"Special snowflake" griner han, før han strækker sine arme og gaber. Så kigger han over på psykologi bogen, og han smil famler bræt. Han gnider sine øjne og ser pludselig træt ud igen, som da før Dannie kom.
Han åbner bogen med den ene hånd, den anden stadig dækkende noget af hans ansigt, nærmest som var han bange for den.
Så trækker han den over til sig, og placere den i sit skød, hvor han kigger på den med et opgivende ansigtsudtryk.
"Den her er den værste tømmermændskur."

Dannie smiler let over Leos ord, men han kommenterer dog ikke yderligere på det. Han kigger lidt rundt i biblioteket, der er ikke så mange mennesker her. Det nok de færreste som faktisk har fundet energi til at rejse sig fra sengen, og det har Dannie det sådan set ret godt med. For jo færre mennesker, jo mere plads til ham. Han savner ikke drengene der går og råber op om det ene eller det andet. Her er roligt. Det nyder han.
"Så lad vær." Mumler han bare, og ender med at rejse sig fra sin stol. "Vi kan lave noget andet, hvis du har lyst?"

Hey, undskyld jeg ikke har svaret, min computer brød sammen og ting blev lidt hektiske. Men svarer nu, og er også på imorgen.

Helt ok. Shit happens. 8))

Leo rynker brynene og havde egentlig tænkt sig at læse videre, men et blik ned på de flimrende bogstaver, der nærmest bytter plads i nogle sekunder, før han kan fokuserer på dem ordenligt, får ham til at klappe bogen sammen, og hoppe ned fra bordet.
"Hvis det var tredje klasse havde min mor sagt du var en dårlig indflydelse" siger han med et grin. I virkeligheden var det ham der var en dårlig indflydelse på de andre i den alder.
Han lader bare sine ting stå. Hvis nogen tager dem har han en undskylding for at starte en konflikt som han har ret i. Det er en selvdestruktiv tankegang, men sådan har han altid været.
"Hvad tænker du på?"