Dannie kigger skiftevis i mellem de to fyre, og han kan ikke helt finde ud af hvad han synes om den her Hugo. Men han løfter dog bare sin kop igen og tager endnu en mundfuld, og han læner sig så tilbage, og strækker benene under bordet.
"Well. Vi har jo ikke travlt." Mumler Dannie så, og kigger hen på Leo. Han finder nok ikke situationen særlig tryg, eftersom han slet ikke kender Leos venner. Men han gider heller ikke sætte barriere for hvad Leo gerne vil. De behøver jo heller ikke være der så længe, bare et kvarter eller tyve minutter måske? Dannie retter sig op og løfter sin kop og drikker så det sidste i en mundfuld.
"Well. Vi har jo ikke travlt." Mumler Dannie så, og kigger hen på Leo. Han finder nok ikke situationen særlig tryg, eftersom han slet ikke kender Leos venner. Men han gider heller ikke sætte barriere for hvad Leo gerne vil. De behøver jo heller ikke være der så længe, bare et kvarter eller tyve minutter måske? Dannie retter sig op og løfter sin kop og drikker så det sidste i en mundfuld.
Jer er virkelig meget træt, men jeg svarer imrogen tidlig. Sleep tight z3
Er på mobil, så skriver langsomt, men svarer nu, its Been so long man 
Har glemt det så. Troede du havde droppet og glemt mig. (
(
Neej, Im sorry, tænkte også jeg burde skrive før jeg tog afsted, men glemte det. . Nej, jeg er her stadig, heh
. Nej, jeg er her stadig, heh
Helt ok. Håber du havde en god tur 
Det har jeg haft! Har købt en fucking dejlig gul trøje, alt er godt. Svarer lige når jeg er kommet hjem fra biltur.
Leo havde egentlig håbet på han ville sige nej, at det ville han ikke. Han ved hans venner nok er meget langt fra hvad Dannie ville vælge som hans venner. Desuden kender han Hugo, og det ville ikke komme bag på ham hvis han fra dag et begyndte på hans sædvanlige manipulation og forvridning af tidligere begivenheder. Men han havde heller ikke lyst til at forværre hans lidt ildeset status, så med et lidt tøvende smil, nikker han, og rejser fra bordet.
"Jeg vil godt lige op at sige hej til Vincent, men så smutter vi igen."
Et smiler bryder frem på Hugos læber, og han kalder de to andre drenge til sig, og fortæller dem at Dannie og Leo følger med.
Den ene hilser glad på Leo, der hilser tilbage med et venskabeligt "Hva så Felix, lang tid siden". Den anden introducere sig selv, og kender tilsyneladende ikke Leo.
På vej ud af døren henvender Hugo sig til Dannie.
"Og du er så venner med Leo gennem jeres...skole?" Han siger det med et lidt tvetydigt tryk på skole, og gør det på den måde klart at han ikke forstår grunden til at gå der. Med et drillende grin mod Leo siger han; "Hvordan fanden skete det?"
"Jeg vil godt lige op at sige hej til Vincent, men så smutter vi igen."
Et smiler bryder frem på Hugos læber, og han kalder de to andre drenge til sig, og fortæller dem at Dannie og Leo følger med.
Den ene hilser glad på Leo, der hilser tilbage med et venskabeligt "Hva så Felix, lang tid siden". Den anden introducere sig selv, og kender tilsyneladende ikke Leo.
På vej ud af døren henvender Hugo sig til Dannie.
"Og du er så venner med Leo gennem jeres...skole?" Han siger det med et lidt tvetydigt tryk på skole, og gør det på den måde klart at han ikke forstår grunden til at gå der. Med et drillende grin mod Leo siger han; "Hvordan fanden skete det?"
Dannie kunne ikke rigtig få sig selv til at sige nej, og Hugo virker alligevel som en af de typer som ikke tager et nej for et nej. Dannie ved godt at Leo nok ikke har hængt ud med Guds bedste børn, det kommer ikke bag på ham. I hvert fald ikke da han hørte at Leo havde et stofmisbrug. Han kigger på Leo og ender med at nikke forsigtigt, hvorefter han rejser sig op fra bordet, og retter lidt på sin trøje, og vælger blot at følge med dem. Selvom han nu egentlig havde håbet på at få noget alene tid med Leo. Ja, det havde han faktisk håbet på, hvor underligt det så end lyder.
"Ja. Vi går på samme skole." Han nikker blot til Hugo, og kan godt se på ham det næsten er helt uvant for ham at sige ordet 'skole'. Det kommer heller ikke bag på Dannie. De virker ikke just som nogen der går op i deres fremtid. Altså hvis man tænker på udannelser. De ligner ikke nogen der har tænkt sig at gå i skole.
"Ja. Vi går på samme skole." Han nikker blot til Hugo, og kan godt se på ham det næsten er helt uvant for ham at sige ordet 'skole'. Det kommer heller ikke bag på Dannie. De virker ikke just som nogen der går op i deres fremtid. Altså hvis man tænker på udannelser. De ligner ikke nogen der har tænkt sig at gå i skole.
Ja er vågen, men ligger mig til at sove nu. I:
Hugo nikker og virker pludseligt uinteresseret, som om det ikke var det svar han ville have hørt. Det for Leo til at rynke brynene, og med en unintentionel skarp stemme sige: "Langt de fleste mennersker har faktisk venner de ikke knepper eller tager stoffer med."
Man skulle tro at Hugo ville blive fornærmet, men han griner bare et "Og det skulle komme fra dig?".
Leo ville gerne have svaret tilbage, men på det tidspunkt er de nået til anden sal, hvor døren bliver åbnet til en sølle udseende lejlighed, hvor der, på en madras på gulvet sidder en dreng, der på alle måder skriger narkovrag. Han ligner de andre i stil, men han er som et forvrænget spejlbillede, tynd, bleg og slørrede øjne. Ikke desto mindre lyser de op da han ser Leo, og med et begejstret råb ryger han op fra gulvet, og løber Leo i møde, der gengælder den glædelige hilsen.
"Dannie det er Vincent, Vincent, Dannie" siger Leo med et betryggende smil til Dannie, der for første gang ikke virker anstrengt.
Modsat Hugo, virker Vincent mild og imødekommende, idet han hilser på Dannie. Hugo og de to andre vader forbi og ind i lejligheden.
Man skulle tro at Hugo ville blive fornærmet, men han griner bare et "Og det skulle komme fra dig?".
Leo ville gerne have svaret tilbage, men på det tidspunkt er de nået til anden sal, hvor døren bliver åbnet til en sølle udseende lejlighed, hvor der, på en madras på gulvet sidder en dreng, der på alle måder skriger narkovrag. Han ligner de andre i stil, men han er som et forvrænget spejlbillede, tynd, bleg og slørrede øjne. Ikke desto mindre lyser de op da han ser Leo, og med et begejstret råb ryger han op fra gulvet, og løber Leo i møde, der gengælder den glædelige hilsen.
"Dannie det er Vincent, Vincent, Dannie" siger Leo med et betryggende smil til Dannie, der for første gang ikke virker anstrengt.
Modsat Hugo, virker Vincent mild og imødekommende, idet han hilser på Dannie. Hugo og de to andre vader forbi og ind i lejligheden.
Dannie kan godt mærke at han ikke har mere at skulle havde sagt i den her samtale. Selvom han dog skæver kort til Leo, og han føler sig bestemt ikke hjemme her. Faktisk føler han sig ret malplaceret. Man kan tydeligt se på Dannie, at han ikke er som Leo og de andre. Bare den måde han snakker på og klæder sig på, det er en helt anden måde end Leo, noget man vil kunne se på lang afstand.
Da de kommer op til værelset, og Dannie får øje på en tynd fyr som sidder på gulvet, går det op for ham at han er kommet ind i et helt nyt miljø. Han kan slet ikke forholde sig til det her, og han kan nemt se at fyren, Vincent er langt ude. Selvom han virker meget mere imødekommende end Hugo, kan han sagtens se at han har nogle problemer. Tænk at Leo har hængt ud med sådan nogen som dem? Lige nu er Dannie faktisk ret taknemmelig for at Leo ikke er på det stadie mere.
"Hej." Kommer det en anelse anspændt fra Dannie, men han får da tvunget et smil frem.
Da de kommer op til værelset, og Dannie får øje på en tynd fyr som sidder på gulvet, går det op for ham at han er kommet ind i et helt nyt miljø. Han kan slet ikke forholde sig til det her, og han kan nemt se at fyren, Vincent er langt ude. Selvom han virker meget mere imødekommende end Hugo, kan han sagtens se at han har nogle problemer. Tænk at Leo har hængt ud med sådan nogen som dem? Lige nu er Dannie faktisk ret taknemmelig for at Leo ikke er på det stadie mere.
"Hej." Kommer det en anelse anspændt fra Dannie, men han får da tvunget et smil frem.
Moderators: NoahVincent