Dk Roleplay

Leo følger med, og går lige bag Dannie, da de kommer ud på taget, der er noget varmere denne gang, da den blege efterårssol skinner på himlen, istedet for månen, som det har været de andre gange.
Igen overvejer han om øjeblikket mangler en cigaret, men han lader pakken blive i lommen, og distrahere istedet hånden ved at tænde og slukke den billige lighter han har i lommen, der snart kun slår gnister.
Så vender han sig afventende mod Dannie. Han lader ham få ordet til at starte med, det er trods alt ham der spurgte om de skulle gå afsides.

Dannie træder ud på taget, og kniber øjnene lidt sammen over solen som peger direkte ned på dem. Han tager en dyb indånding, og nyder at endelig få noget frisk luft. Han fører en hånd igennem sit hår, og retter så blikket på Leo. Hvordan skal han starte?
"Hvad vil der havde sket, hvis Aiden ikke forstyrret os?" Spørger han så, og bider sig så en smule i underlæben.

Leo ser længe på Dannie, mens han overvejer sit svar. Det er svært at sige nu. Hvis han kunne vælge nu ville han have stoppet igen, så hurtigt som muligt, han ville ikke have kysset ham. Men det var jo noget andet i går. Og der havde han ikke nogen intentioner om at stoppe, da han blev revet væk. Til sidst beslutter han sig for at svare hudløst ærligt.
"Jeg ville ikke have stoppet før du havde bedt mig om det." Han tager en dyb indånding, men holder blikket rettet på Dannie. Han ved ikke om det er rigtigt at fortælle Dannie det, måske burde han have løjet. Men det er ikke gået særlig godt andre gange.

Dannie holder sit blik på Leo, og da han hører hans ord, kan han ikke lade være med at trække svagt på smilebåndet, hvorefter han tager armene om sig selv. Han har lyst til at omfavne Leo, og kysse ham igen. Bare fjerne den lille afstand der i mellem dem lige nu, og lade deres kroppe være helt tæt i mod hinanden.
"Jeg tror ikke jeg vil havde bedt dig om at stoppe." Ender han så med at sige med et svagt smil, hvorefter han retter hovedet lidt på skrå.

Leo kan mærke et sug i maven over Dannies ord, der hurtigt bliver til en varm fornemmelse i hans kinder. Han havde ikke forventet at høre Dannie sige sådan noget, så direkte, og endnu en gang virker alt andet end øjeblikket en smule irrelevant. Hans fingre sitrer let, og det virker pludselig forkert at bare blive stående her.
Han føler sig utilpas i sin egen krop, som om hans hjerne kæmper imod hans krop. Han føler et stik af dårlig samvittighed, samme følelse han får når han køber 2 gram, selvom han ved han ikke burde. Alligevel hører han sig selv svarer.
"Heller ikke hvis det skete nu?"

Dannie kigger kort udover taget, inden han holder blikket på Leo. Han ryster blot hurtigt på hovedet over hans ord. Han tøvr slet ikke, han ved at han ikke vil bede Leo om at stoppe. Sidst de kyssede varede det ikke engang to sekunder, og det var bare overhovedet ikke nok for Dannie.
"Nej." Siger han så med et svagt smil, og forventer da helt klart at mærke Leos læber i mod sine igen.

Leo kigger bare på ham i et sekund eller to, og lader Dannies svar synke ind, mens ham samtidig giver afkald på den tvivl han stadig havde tilbage.
Han tager to skridt frem, og griber blidt om Dannies underarm, for at trække han hen mod Leo. Så møder han Dannies læber. Han står helt tæt op ad Dannie, og holder ligeså blidt om hans håndled, som han starter kysset ud. Sådan holder han det dog ikke længe, lysten til at kysse ham igen har været der siden festen, og det er svært at holde sig selv tilbage.
Han griber om Dannies nakke, og ånder ud gennem næsen, for ikke afbryde kysset.
Hans hjerte banker hurtigere end det normalt ville gøre over et simpelt kys, og selvom han aldrig ville indrømme det, kan han godt mærke at det her er noget andet en fremmeds læber der smager af vodka og cigaretter.

Dannie er nu taknemmelig for at han tog sig sammen til at spørge Leo, om de skulle snakke. For det har helt sikkert ført til noget godt, og han lukker øjnene i, så snart han mærker Leos læber i mod sine igen. Han tænker slet ikke over, at de står på taget, og de fleste ok kan se dem, hvis de kigger op. Han tager sine arme om livet på Leo, og holder sig tæt ind til ham, og nyder blot at blive genforenet med hans læber igen. Men præcis som sidste gang, mærker Dannie at Leo bliver trukket væk fra ham. Det kommer bag på Dannie, selvom det er sket før, og han slår øjnene op med det samme, og det sidste han når at se, er at Leo er på vej ud over kanten af taget.
"Nej!" Skriger han højt, og uden at tænke over det, smider han sig, så lang som nu han er, uden at tænke over at hvis han var lidt længere fremme, så vil han selv ryge ud over. Han får fat i Leos håndled med den ene hånd, og den anden hånd placerer han på hans skulder. "Leo." Hvisker han så, og knuger sin hånd om hans trøje, og holder godt fast i ham, for han ikke falder ned.

Så længe hans læber rører Dannies, er han ikke opmærksom verden omkring ham, og af samme grund skænker han ikke det mange meter ned til jorden en tanke. Ikke før han endnu bliver revet fra Dannie. Det kraftige stød er nok til at rive Dannies håndled ud af Leos hånd, og feje benene væk under ham. Da han atter får placeret en fod på fast overflade, er det på kanten af taget, og for sent til at genfinde balancen.
Selvom det tager mindre end et sekund, føles det som om han falder i flere. Han kan mærke adrenalin og shock skydes i kroppen som missiler, men det stopper ham ikke for at forsat falde bagover.
Alting sker for hurtigt til at han kan nå at tænke over det, men så snart han har opfattet at Dannie har fat i ham, får han, ved hjælp af Dannie trukket sig selv op.
Selvom han igen har begge fødder på jorden, holder han stadig så hårdt fat om Dannies hånd at hans knoer er hvide. Hans åndedræt skælver let, men han har ikke nogen ord til at erstatte den.

Dannie ånder lettet op da Leo kommer op på taget igen, der var tale om få sekunder, og han kunne havde mistet Leo. Dannie kigger på Leo, nu med blanke øjne. Hele scenen har rystet ham, og en masse tanker løber igennem hans hoved.
"Undskyld Leo." Hvisker han så, mens han kigger på ham, og han bider tænderne sammen for ikke at begynde at tude fuldstændig foran ham. "Jeg er virkelig ked af det." Han vil jo bare gerne være sammen med Leo. Er det så svært at forstå for Aiden?

Leo ville gerne sige noget, men han kan mærke en klump i halsen, og hans åndedræt er for ustabilt til at kunne få noget nær en rolig stemme ud. Han giver endelig slip på Dannie, og lægger først nu mærke til at hans hænder ryster.
Selvom han kan høre og se på Dannie at han er oprørt, kan slet ikke forholde sig til ham lige nu. Han går et par skridt væk, med ben der føles som om de er ved at knække under ham. Med rystende hænder fisker han en cigaret opad lommen, og forsøger at tænde den, men lighteren vil ikke lave ild.
"Fuck" bander han lavmældt, og har lyst til at smide lighteren ad helvedes til.

Dannie bliver siddende på taget, mens han blik følger Leo. Han føler sig magteløs. For han ønsker ikke at skade Leo, overhovedet. Leo var tæt på at dø, selvfølgelig ønsker han ikke Leo død. Men han kan ikke bestemme over Aiden. Aiden skal bare lære at Leo ikke vil gøre ham ondt.
"Jeg ved ikke hvad der går af ham Leo.. Jeg ved ikke hvorfor han gør det, du må ikke gå." Siger han så, mens han kigger op på ham, og tørrer så sine øjne. "Vi finder nok ud af det."

Leo får endelig ild i smøgen, og suger røg ind i lungerne så kraftigt som han kan. Nikotinen sætter en dæmper på hans rystende hænder, men det er ikke nok til at dræbe adrenalinen i hans krop.
Han vender sig om og ser oprevet på Dannie. Denne gang kan han ikke holde sin frustration tilbage.
"Hvad fanden er der at finde ud af, hvad har du tænkt dig jeg skal gøre? Jeg ka..." Hans stemme lyder hård, hvis det ikke var for var meget den skælver, før hans stemme knækker over midt i en sætning, og han forbliver tavst.

Dannie ender med at rejse sig op, hvorefter han børster sine bukser af.
"Jeg ved ikke hvadd u ska lgøre!" Ender han så med at sige i et høj toneleje, af ren frustration. "Jeg ved ikke engang hvad jeg selv skal gøre, men jeg gider ikke lade Aiden stå i vejen, for os to." Siger han så, mens han kigger på ham. Han tager sig så til hovedet, og ender med at vende ryggen til ham. "Fuck."

"Men det gør han" svarer han tilbage, vredere end han endelig havde tænkt sig. Da Dannie vender ryggen til, tager han endnu et sug, men ender med at smidee smøgen før tid, for oprevet til at ryge den færdig.
"Hvordan skal det her gå hvis jeg ikke engang må røre dig?" udbryder han, men lyder nu mere såret end vred.
Han ved ikke om Aiden gør det fordi han ikke vil have nogen omkring Dannie, eller om han ikke vil have Leo omkring Dannie, men uanset hvad føles det som alting fortæller ham han ikke er god nok til at være sammen med Dannie. Som om det ikke var nok at selv ikke tror på han ikke kommer til at ødelægge det.

Dannie lægger armene over kors, mens han kigger frem for sig. Han fører sin tunge hen over sine læber, og trækker let på skulderende over Leos ord.
"Det ved jeg ikke." Mumler han, og kigger så tilbage på ham, også med et ret såret udtryk. Nu troede han lige at de kunne få det hele på plads.
"Tror du ikke vi kan finde ud af det.. På en måde?"

Leo har lyst til at sige et eller andet ondt tilbage, men han ved godt det ikke er fair, og ender med at sukke opgivende.
"Kan du ikke... Dannie, hvis jeg ikke må røre dig uden Aiden prøver at slå mig ihjel."
Han havde tænkt sig at spørge om Dannie ikke kunne få ham til at holde op, men det ved Leo godt han ikke kan. Det bliver han bare nødt til alligevel.
Det virker så underligt for ham snakke om at få noget til at fungere. Han føler sig malplaceret i den her situation, og han har mest af alt lyst til bare at stikke halen mellem benene.

Dannie piller en smule nervøst ved sin jakke, mens han kigger på Leo. Han er virkelig vred på sig selv, fordi han delvist er skyld i det her. Men han kan jo ikke gøre for at Aiden opfører sig sådan.
"Jeg tror han er bange for du sårer mig. Igen." Siger han så og presser læberne i mod hinanden, og klør sig lidt på skulderen.

Heeej
Sorry jeg ikke svarede, faldt i søvn på sofaen, i min silkejakke, som nu ligner lort, lol

Hahha np