Dk Roleplay

Leo bider sig i læben. Hvad skal han sige til det? Det er jo præcis det samme han tror, og han har ikke tænkt isg at bilde hverken Dannie eller Aiden ind at det umuligt kunne ske.
"Jeg har allerede sagt til dig at jeg tror jeg kommer til at gøre et eller andet dumt, og så var det egentlig dit valg, får nu du giver mig lov kan jeg ikke lade dig være, uanset hvad jeg synes, og det er også okay. Men hvis Aiden tror jeg vil såre dig, hvordan skulle jeg så overbevise ham om noget andet?"
Nogen ville mene at Leo portætere sig selv som værre end han er, men det er svært at gøre andet, når en så stærk modstand er hvad han møder, første gang han laver noget med nogen der ikke selv har bedt om idioti.

Dannie trækker på skulderende. Han kan ikke engang selv styre Aiden, så hvem kan så? Han ved ikke hvordan han skal overbevise Aiden om, at det her er noget han gerne selv vil.
"Vi skal måske... Tage det stille og roligt?" Foreslår han så, i mellem tiden har han gemt sine hænder nede i sin jakelomme. Måske skal Aiden også bare lige vænne sig til Leo. Det sikkert ikke et godt indtryk han har fået af ham, indtil videre.

Leo ser næsten forvirret ud, så fremmedgjort er han til begrebet at tage det stille og roligt. Det er første gang han har hørt nogen sige det, og alligevel giver det mening nok, på trods af det ubehagelige sug i maven han får hver gang de snakker om de to som noget. Det er vel bare noget han skal vænne sig til.
Han nikker først en smule fraværende, før han kigger op på Dannie.
"Jah, det skal vi nok. Undskyld at jeg...Jeg ved godt det ikke er din skyld, men det er pisse skræmmende alligevel."
Han ved ikke helt som om han taler om at blive slynget ud over et tag, eller at skulle tage det stille og roligt lige nu.

Dannie kigger på Leo, og han nikker så bare lettere forsigtigt. Han er selv vildt bange for det hele, tænk hvis han ikke nåede at få fat i Leo? Så vil han ikke være her lige nu. Han tørrer sine øjne endnu engang, og lægger så armene over kors.
"Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.." Mumler han så, og kigger sig lidt omkring og ender med at ryste på hovedet. "Han ødelægger mit liv." Hvisker han så stille.


Tænker at hvis Dannie f.eks.. Ikke kan trække vejret? Hvis nu nogen tager kvælertag på ham, så han kan heller ikke bruge Aiden,

Dannies ansigtsudtryk, og våde øjne får slukket den sidste flamme af vrede i Leo, og han nærmer sig Dannie igen, så afstanden imellem dem ikke er distancerende. Han kan ikke lide at bare stå og se til, men han tør heller ikke at røre ved Dannie, ikke lige nu ihvertfald, så han må gøre hvad han kan med ord i stedet for. Men det er også svært. Der er ikke meget at sige til det. Det er ikke et problem Leo kan relatere til, men det er stadigvæk et problem han står i sammen med Dannie lige nu, og det er vist også det eneste han kan sige.
"Ikke hvis jeg kan forhindre det" siger han, med et svagt smil, og holder blikket rettet mod Dannie.

Hov, nu glemte jeg at svare igen. Ja, sounds good.

Selvom Dannie tvivler på at Leo kan gøre så meget, når det kommer til Aiden, kan han ikke lade være med at trække på smilebåndet over ham.
"Hvad vil du gøre da?" Siger han så og ryster lidt magteløst på hovedet. Aiden er næsten uovervindelig jo. Ingen kan se ham udover Dannie selv, og han kan ikke engang kæmpe i mod ham. Han har aldrig prøvet i hvert fald.

Det letter Let lidt at Dannie smiler. Så ved i det mindste det ikke er helt gået i stykker det hele.
"Det ved jeg ikke, sige det til en voksen?" smiler han, tydeligvis sagt i sjov. Det er dog også for at dække på han ikke har noget rigtigt svar. Hvordan skal man bekæmpe en tilsyneladende uovervindelig kraft?
"Vi skal nok finde ud af det. Jeg skal nok opføre mig pænt, hvis det er det der skal til." Det virker måske lidt dumt at sige det, for det er netop det Leo er i tvivl om, om han kan. Men han kan ihvertfald prøve,

En latter undslipper Dannies læber da han høre hvad Leo siger. De kunne godt sige det til en voksen, men så bliver de nok bare bekræftet i at de er landet på den rigtige skole.
"Det er fint nok." Siger han så og nikker til Leo, hvorefter han forsigtigt rækker ud efter hans hånd, og giver den et blidt klem. "Vi må bare tage det langsomt, ikke? Starte med at holde i hånden måske.. Og sådan."
ådan."

Omg eksploderer inde i hovedet lige om lidt

Skal aflevere dansk synopse imorgen, så alt mit analyseshit ligger på min computer
SOM JEG TABER PÅ GULVET OG ØDELÆGGER
Har mistet alt engelsk mundtlig og dansk mundtlig og alle fucking billeder og skrammel og det skulle bare ikke være dagen inden aflevering løber hjemmefra lige om lidt fucking på grund af ulovlig streaming af Hungergames hvad er mit liv blevet til

Ej omfg
fuck... ej det fandeme synd for dig... oh god

Gik ud for at ryge fordi jeg var ved at dø indeni var rent faktisk mere udset end jeg var da jeg slog op med the BF, sys det siger meget om min personlighed, men anyway, kommer tilbage og så virker den rent faktisk igen, og så trykker jeg på en knap og så går den bare i smadder det er ikke fair

Sætter mig til at se film nu, svarer imorgen, lige is hard

Årh mand. ((
held og lykke med det hele

Jeg er tilbageee

Helloooo

Skal lige lave det sidste af min dansk færdig, så svarer jeg

Leo sender et klem tilbage, og et lidt lettet smil. Dannies hånd, kølig på grund af vejret, føles beroligende i hans varme hånd.
"Så, nu skal du passe du ikke strammer den,folk kan jo ses os" smiler han, hans ironiske stemmeføring opvejet af et kærligt blik.
Han stryger tommelfingeren hen over Dannies håndryg, et kærtegn han håber viser det samme som havde han kysset ham.
Han har aldrig rigtig haft sådan et øjeblik med nogen, men det føles okay. Adrenalinen har efterhånden lagt sig, og efterladt en fredfyldt udmattelse i kroppen.

Dannie ved ikke om det her kommer til at fungere. Måske har Leo ikke tålmodighed nok, og måske vil det begynde at kede ham. Det også svært at skal holde sig fra hinanden helt, når man vil så meget andet. Men de må tage det med tiden.
"Selvfølgelig." Siger han med et smil, og kigger så kort ned på deres hænder. Normalt holder Dannie ikke nogen i hånden. Det føles underligt. Men med Leo føles det lige pludselig meget godt.
"Lad os gå ned herfra." Mumler han så, og begynder at bevæge sig hen i mod døren.

Måske mødes de med nogen af Leos venner? Dem fra lejligheden. Det kan være de kommer ind på skolen, for måske at komme efter Dannie idk, fordi han gjorde det der ved dem sidst, og er nu lidt af et mysterium. Så kan de være de får ordnetlig fat på Dannie, så han ikke kan få hjælp af Aiden, så må Leo jo træde til?

Yes, det kan vi godt. Tror det bliver svært på skolen though, måske er de bare ude et eller andet sted?

Det kan vi også sige, heheh