Tænker ikke sådan ude på bar eller noget, men er de er somewhere quite, men Hugo og dem har set dem køre derud eller noget
Like, I dunno, noget park ish, eller en havn perhaps?
Jeps, sounds fine with the park
Solen er allerede halvt under horisonlinjen, og efterlader himlen i et varmt orange skær.
Leo skutter sig lidt i den kolde efterårsluft, og skifter position på bænken, mens han spejder fremad, og følger fremmede der går forbi Parkens indgang, på gaden en 100 meter væk. Det fleste ser ud til at skynde sig, ivrig efter at komme tilbage i varmen, men nu og da går et par forbi, eller en hundejer, der tager sin tid, og lader hunden kigge ivrigt ind i parken, før den utilfreds går videre.
Leo har dog ikke travlt. Han nyder virkelig den sidste times lys, sammen med Dannie ved siden af sig. For første gang i deres forhold har de haft mere end tre dage uden nogen problemer, og nu tog de så sine chancer ude i byen igen, på en fredag aften. Heldigvis er det ikke sent nok til at festglade unge er begyndt at komme ud endnu, og her er stadig forholdsvist roligt.
Hans blik fæstnes på en løber der drejer ind i parken, og løber forbi dem, med røde kinder, og et anstrengt ansigtsudtryk.
"Jeg forstår ikke ideen med at holde sig sund, hvis det betyder man ser sådan ud i ansigtet en time om dagen" siger han så, da løberen har forbipasseret dem.
Undskyld evt. Autocorrect fejl, working the IPad
(
Leo skutter sig lidt i den kolde efterårsluft, og skifter position på bænken, mens han spejder fremad, og følger fremmede der går forbi Parkens indgang, på gaden en 100 meter væk. Det fleste ser ud til at skynde sig, ivrig efter at komme tilbage i varmen, men nu og da går et par forbi, eller en hundejer, der tager sin tid, og lader hunden kigge ivrigt ind i parken, før den utilfreds går videre.
Leo har dog ikke travlt. Han nyder virkelig den sidste times lys, sammen med Dannie ved siden af sig. For første gang i deres forhold har de haft mere end tre dage uden nogen problemer, og nu tog de så sine chancer ude i byen igen, på en fredag aften. Heldigvis er det ikke sent nok til at festglade unge er begyndt at komme ud endnu, og her er stadig forholdsvist roligt.
Hans blik fæstnes på en løber der drejer ind i parken, og løber forbi dem, med røde kinder, og et anstrengt ansigtsudtryk.
"Jeg forstår ikke ideen med at holde sig sund, hvis det betyder man ser sådan ud i ansigtet en time om dagen" siger han så, da løberen har forbipasseret dem.
Undskyld evt. Autocorrect fejl, working the IPad
(
Dannie har gemt sine hænder nede i sine jakkelommer, for at skåne dem for kulden. Selvom han har taget sin vinterjakke på, så er det stadig ret koldt. Men det nok bare Dannie der er sart, han fryser meget nemt. Hans forældre siger det er fordi han er så lille som han er, det kan der måske være noget om. Dannie skæver kort til Leo, inden han retter blikket frem for sig igen. Udover kulden, så nyder han at gå ude sammen med Leo. Faktisk er det hele begyndt at gå meget godt for dem, udover at det måske ikke føles så meget mere end venner. Forskellen er bare, at det ligger i baghovedet. En gang i mellem holder de i hånden, men ellers er alt som det plejer. Men Dannie har stadig de samme følelser for Leo, så det har ikke ændret noget.
"Jeg vil hellere se ud sådan der en time om dagen, en at være overvægtig." Siger han så med et skævt smil på læben.
"Jeg vil hellere se ud sådan der en time om dagen, en at være overvægtig." Siger han så med et skævt smil på læben.
Får en computer igen om 2 uger, så går det lidt hurtigere.
Ved du egentlig om man kan gøre noget så alle rp's fra gsm gruppen ikke er på min feed ting, kun dem jeg subscriber til?
Ved du egentlig om man kan gøre noget så alle rp's fra gsm gruppen ikke er på min feed ting, kun dem jeg subscriber til?
Ja kan prøve og finde ud af det måske.
Leo spidser munden, og lægger hovedet lidt på skrå. Det må han sådan set give Dannie ret i.
"Men du gør så ingen af delene, så du vinder" smiler han. Han gør sådan set selv ingen af delene, men så gør han så meget andet der gør man næppe kan kalde ham sund.
Et par unge piger går forbi ude foran parken, i høje hæle og stylet hår, tydeligvis på ud i byen. Næsten instinktivt kan han mærke en uro i kroppen, som om den prøver at fortælle ham at han ikke burde sidde her nu, men det er vel bare gammel vane.
"Men du gør så ingen af delene, så du vinder" smiler han. Han gør sådan set selv ingen af delene, men så gør han så meget andet der gør man næppe kan kalde ham sund.
Et par unge piger går forbi ude foran parken, i høje hæle og stylet hår, tydeligvis på ud i byen. Næsten instinktivt kan han mærke en uro i kroppen, som om den prøver at fortælle ham at han ikke burde sidde her nu, men det er vel bare gammel vane.
Dannie trækker det ene ben op til sig, mens han kigger på Leo.
"Det er jeg tilfreds med." Siger han så og læner sig tilbage i mod bænkens ryglæn. Vinden er begyndt at aftage en smule, og Dannies gåsehud er også forsvundet. Selvom han stadig ikke helt har varmen endnu.
Det føles meget normalt at sidde her med Leo, de er jo også ret gode venner nu. I starten tænkte Dannie slet ikke at ham og Leo vil blive venner. Men det var også en ret underlig møde de blev venner på.
Hvis det er så kan jeg godt spille en af de der drenge?
"Det er jeg tilfreds med." Siger han så og læner sig tilbage i mod bænkens ryglæn. Vinden er begyndt at aftage en smule, og Dannies gåsehud er også forsvundet. Selvom han stadig ikke helt har varmen endnu.
Det føles meget normalt at sidde her med Leo, de er jo også ret gode venner nu. I starten tænkte Dannie slet ikke at ham og Leo vil blive venner. Men det var også en ret underlig møde de blev venner på.
Hvis det er så kan jeg godt spille en af de der drenge?
Sure, go for it.
Leo skæver til Dannie, og kigger så tilbage ud på gaden. Der har aldrig rigtigt været behov for at fylde tomrum med ord når han er sammen med Dannie, og som før løberen kom forbi, glider han igen tilbage i en fraværende eftertænksomhed.
Nogle unge fyre går forbi parken, og stopper, idet den ene henvender sig til de andre, og peger ned ad gaden.
På afstand genkender han dem ikke med det samme, men så snart det går op for hvem der, bliver han mærkbart anspændt. Han vælger dog ikke at sige noget til Dannie. Måske ser de ikke Leo, og han vil helst undgå enhver kombination af Dannie, og hans gamle venner, der ikke er særlig venskabelige over for ham mere.
Vil du take charge over de der drenge, eller er Hugo med?
Leo skæver til Dannie, og kigger så tilbage ud på gaden. Der har aldrig rigtigt været behov for at fylde tomrum med ord når han er sammen med Dannie, og som før løberen kom forbi, glider han igen tilbage i en fraværende eftertænksomhed.
Nogle unge fyre går forbi parken, og stopper, idet den ene henvender sig til de andre, og peger ned ad gaden.
På afstand genkender han dem ikke med det samme, men så snart det går op for hvem der, bliver han mærkbart anspændt. Han vælger dog ikke at sige noget til Dannie. Måske ser de ikke Leo, og han vil helst undgå enhver kombination af Dannie, og hans gamle venner, der ikke er særlig venskabelige over for ham mere.
Vil du take charge over de der drenge, eller er Hugo med?
Tænkte lidt vi kunne styre en hver?
Dannie kigger ned på sin ene fod, og vrikker en smule med den.
Længere nede i parken er der en sø. Der er altid ænder, men det glemte Dannie da ham og Leo var gået. Dannie havde nok for travlt med at tænke på Leo, fordi ellers vil han havde taget noget brød med. Nu kan det være ligemeget, ænderne gider jo ikke snakke med ham når han ikke har mad.
"næste gang tager vi brød med. Så skal vi fodre ænderne." Siger han med næsten lykke i stemmen. Han retter blikket frem for sig, og ser nogle skikkelser på vej hen i mod dem.
Timo bevæger sig ned i mod de to velkendte skikkelser, sammen med Hugo. Denne gang skal de ikke have lov til at slippe væk. "Der er seriøst noget mærkeligt over ham Dannie. " Siger han så og skæver lidt til Hugo.
Længere nede i parken er der en sø. Der er altid ænder, men det glemte Dannie da ham og Leo var gået. Dannie havde nok for travlt med at tænke på Leo, fordi ellers vil han havde taget noget brød med. Nu kan det være ligemeget, ænderne gider jo ikke snakke med ham når han ikke har mad.
"næste gang tager vi brød med. Så skal vi fodre ænderne." Siger han med næsten lykke i stemmen. Han retter blikket frem for sig, og ser nogle skikkelser på vej hen i mod dem.
Timo bevæger sig ned i mod de to velkendte skikkelser, sammen med Hugo. Denne gang skal de ikke have lov til at slippe væk. "Der er seriøst noget mærkeligt over ham Dannie. " Siger han så og skæver lidt til Hugo.
Leo ville under andre omstændigheder have grint af hvad Dannie siger, men han svarer bare med et fraværende 'hm', stadig med blikket fast rettet mod de to drenge. Han kan først ikke se hvem den ene er, men de hvide hår kan genkendes på mange meters afstand.
Han kan mærke hans gode humør falde til jorden, og efterlade en anspændt følelse i kroppen, da han kan se de er på vej derover, og det bliver ikke bedre da han kan genkende den anden.
Hugos blik har det selvsikre, målrettede udtryk der ville være et rødt flag selv hvis man ikke kendte ham. Han har ikke glemt episoden i lejligheden, der efterlod ham med en mild hjernerystelse efter reolen. Den er dog væk for længst, men for en som Hugo der ikke kan lade en time af sit liv gå til spilde, er der ikke noget han vil lade gå uset hen.
"Hm. Leo er blevet pisse svag, han er ikke noget problem, men Dannie..." Han har virkelig tænkt meget over hvad der skete, men stadig ikke fundet nogen forklaring der virker tilfredstillende.
Da han når tæt nok på til at kunne snakke med de to fyre på bænken, krakelere hans ansigt i et bredt, tandrigt smil.
"Lang tid siden."
Han kan mærke hans gode humør falde til jorden, og efterlade en anspændt følelse i kroppen, da han kan se de er på vej derover, og det bliver ikke bedre da han kan genkende den anden.
Hugos blik har det selvsikre, målrettede udtryk der ville være et rødt flag selv hvis man ikke kendte ham. Han har ikke glemt episoden i lejligheden, der efterlod ham med en mild hjernerystelse efter reolen. Den er dog væk for længst, men for en som Hugo der ikke kan lade en time af sit liv gå til spilde, er der ikke noget han vil lade gå uset hen.
"Hm. Leo er blevet pisse svag, han er ikke noget problem, men Dannie..." Han har virkelig tænkt meget over hvad der skete, men stadig ikke fundet nogen forklaring der virker tilfredstillende.
Da han når tæt nok på til at kunne snakke med de to fyre på bænken, krakelere hans ansigt i et bredt, tandrigt smil.
"Lang tid siden."
Sorry for slow repLy, ting er blevet fucking underlige på min efterskole, det føles rent faktisk som om jeg er i en mean girls film
Det gør ikke noget. Jeg er alligevel ved at læse op til eksaminer.
Dannie undrer sig over hvorfor der ikke kommer noget response fra Leo af, men det går hurtigt op for ham at det er fordi de to skikkelser kommer hen i mod dem. Han kan ikke genkende den ene, men den anden kan han hurtigt genkende. Hugo. Han er svær at overse, i sær med sit meget iøjnefaldende og lyse hår.
Dannie ved ikke helt om han skal blive nervøs, eller sur. Så han bliver bare siddende, med det ene ben til sig. Det har dog en effekt på ham, for han kan mærke hans hjerte begynder at banke hurtigere og hårdere i mod hans brystkasse.
"Ja, sikke et dejligt tilfælde vi lige skulle løbe ind i jer her." Kommer det fra Timo, som lægger armene over kors, og ser ned på Leo og Dannie med et skeptisk blik.
"Hvad vil i?" Spørger Dannie en anelse vredt, og har nu sat den ene fod ned imod græsset.
Dannie ved ikke helt om han skal blive nervøs, eller sur. Så han bliver bare siddende, med det ene ben til sig. Det har dog en effekt på ham, for han kan mærke hans hjerte begynder at banke hurtigere og hårdere i mod hans brystkasse.
"Ja, sikke et dejligt tilfælde vi lige skulle løbe ind i jer her." Kommer det fra Timo, som lægger armene over kors, og ser ned på Leo og Dannie med et skeptisk blik.
"Hvad vil i?" Spørger Dannie en anelse vredt, og har nu sat den ene fod ned imod græsset.
Moderators: NoahVincent