Dk Roleplay

Heej

hej c:

Svarer lige om to

Leo har lyst til at rejse sig op, han kan ikke lide at være lavere end de to drenge. Alligevel bliver han siddende, og forsøger at være så afslappet som muligt. Det kan godt være at Hugo slog ham i gulvet sidste gang, men fandme om han skal tro Leo er bange for ham.
"Takke for sidst" svarer Hugo i et lidt for venligt tonefald, og et smil der ikke når hans øjne.
Han kigger knapt nok på Leo, hans øjne er fæstnet på Dannie, på samme måde som et rovdyr ligger på sit bytte, og det har Leo lagt mærke til. Han ved de ikkeslipper afsted med at gå nu.
"Det har i så gjort nu" svarer Leo, og gør det tydeligt at de to drenge ikke er velkomne. Ikke at der gør nogen forskel, andet end at forstørre Hugos smil.

Dannie mærker tydeligt Hugos blik på sig, og selvom han gerne vil stirre tilbage, kan han ikke få sig selv til det.
"Mhm. Så må i godt gå igen." Siger Dannie, og kigger så op på dem med et løftet øjenbryn. Han håber ikke det her skal føre til en videre diskussion, men han ved at han ikke kan komme udenom den her.
"Måske skal du holde din kæft lille dreng. Ellers skal vi gøre det for dig." Kommer det promote og vrissede fra Timo, som tydeligt nyder at have fat i dem begge endnu engang.
"Du før jo ikke meget hjælp fra svansen Leo der."

Leo kan nu ikke holde sig tilbage, og rejser sig op, for at være i øjenhøjde med dem. Alligevel føler han sig lille i situationen. Det er tydeligt på Hugo og Timos blik at de ikke regner ham for noget.
"Han behøver ikke nogen hjælp hvis i vender jer om og skrider" svarer han tilbage, uden at kunne skjule en let dirren i hans stemme, ikke af nervøsitet, men af vrede.
Hugo kigger så ligegyldigt på Leo som var det en hundehvalp der bjæffede af ham, før han igen retter blikket på Dannie.
Han er mere diskret end Timo i sin fremtoning, men hans blik udtrykker præcis det samme som Timo sagde.
"Du er vel ligeglad, du behøver ikke at røre os for at skade os vel?"
Det er måske ikke en trussel, men der ligger ligeså dårlige intentioner bag. Så snart han har regnet Dannie ud kan han komme ind under huden på ham.

Dannies blik følger Leos bevægelser, men han bliver selv siddende ned på bænken, med blikket skiftevis på dem alle tre. Han har ikke lyst til at rejse sig, mest fordi han så kommer med en truende fremtoning, og ja, så skal han jo ikke gøre særlig meget, han har Aiden. Men selvom han har ham, så er han ikke helt nede på jorden.
"Hold nu kæft dreng" vrisser Timo, og sender så Leo et skarpt blik, og giver ham et kort elevatorblik. "Du kan jo ingenting alligevel. Det hele ligger i munden på dig."
Dannie ved ikke hvad der er med de to fyre her, og hvorfor de altid søger efter at lave problemer. Men Dannie bryder sig ikke just om, at de har en smule kendskab til Aiden.
"Det gør jeg vel ikke." Siger Dannie så roligt som han nu kan, mens han kigger på Hugo.

Helloo

Eyyyy

Kan mærke hver gang jeg skal svare skal jeg lige bruge lidt tid på at komme over at jeg bliver nødt til at skrive det på IPad. (

Awww

Leo forsøger så vidt som muligt ikke at lade sig tirre. Han ved selv han ikke er svag, men han kender ikke Timo særlig godt, og ved ikke hvad han kunne finde på. Alligevel må han bide sig selv i tungen for ikke at svare tilbage.
Modsat Leo virker Hugo nærmest fornøjet. Han kan godt huske Dannies ansigtsudtryk da han kaldte ham en freak. Han tror godt han ved hvilke knapper han kan trykke på. Han ved af erfaring at Dannie ikke bare kan holdes tilbage, men det betyder ikke han er uovervindelig.
"Hm. Det er vel en effektiv måde at holde alle på afstand?"

Dannie kigger op på Hugo, og løfter så det ene øjenbryn over hans ord.
"Jeg har ikke lyst til at snik snakke." Siger Dannie så en smule hårdt, og skæver kort op til Leo. Han kender hverken Hugo eller ham den anden særlig godt, men han ved at Hugo ikke er bange for at slå fra sig.
"Sikke en rapkæftet ven du har, hva Leo? I passer godt sammen." Siger han med et let grin, hvorefter han kigger på Dannie.
"Men det måske meget godt. Så kan du sige i mod, når Leo prøver at komme i bukserne på dig."

Hugo løfter øjenbrynene, og lavet en grimasse som bliver han chokeret over Dannies ord, men hans nedladende smil forlader ikke hans læber et sekund. Han skal at svare tilbage, da Timo i stedet gør det. For første gang i løbet af aftenen ligger der noget troværdig bag Hugos smil - morskab. Han er i tivl om om Leo ved det, og ham ved Dannie nok ikke gør, men i Hugos øjne ligner de to bænken, en scene Leo har spillet før.
Leo ser ikke noget sjovt i det overhovedet. Tværtimod var Timos ord nok til at træder hen mod ham, med knyttede næver, og lynende øjne.
"Hold din kæft Timo". Han er for vred til at komme med et køligere svar.
Hugo kan godt mærke at de nærmer sig en konfrontation, men ham er mere optaget af Dannie end Leo. Igen løfter han øjenbrynene, på den måde de fleste gør, lige før de sender et sigende blik til deres venner når nogen reagere voldsomt. Han blik er dog ikke rettet på en ven, men Dannie. På trods af dette er det stadig ligeså sigende, nærmest som var han indforstået i forholdet mellem Dannie og Leo, og dets problemer. Det er han naturligvis ikke, men han ved Leo ikke ville have reageret sådan hvis ikke det var et følsomt emne.

Timo slår en latter op da Leo rejser sig op med det samme, og han ser bare ligegyldigt på ham. Som om de ikke engang talte samme sprog, som om Timo ikke engang gad at koncentrere sig for at forstå ham.
"Årh det behagede ikke herren? Du reagerer kun fordi det er fucking rigtigt." Vrisser han, og giver Leo et let sku.
"Så hold kæft selv." Dannies blik er nu rettet op på Leo og Timo, men han kan stadig tydeligt mærke hvordan Hugo kigger på ham. Han ved ikke hvorfor han åbenbart er så interessant. "Lad Leo være." Kommer det fra ham, og han ender med at rejse sig op.
"Ellers så sørger jeg får det er en hospital seng du ligger i, i nat, og ikke i din egen. Eller Hugos for den sags skyld." Han lægger armene over kors og løfter så det ene øjenbryn.

Leo er på grænsen til at gå op i flammer, men må holde sig selv tilbage da han hører Dannies ord. Han vil ikke trække ham med i en slåskamp, hvis han kan forhindre det. Men at dømme på de to drenges blikke er det uundgåeligt.
"Lille dreng, store ord" smiler Hugo køligt tilbage, som havde Dannies trussel prellet af som vand mod metal. I virkeligheden kan han mærke sine muskler spændes, vel vidende at Dannie ikke just er 'all bark, no bite'.
"Det er sandelig meget du vil gøre for en som Leo. Men det passer dig vel fint, ikke?" Det sidste er møntet på Leo. Han venter kun på Leo bliver provokeret nok til at slå fra sig. Hvis Dannie bliver nødt til at hjælpe Leo op fra jorden igen, må han vel blotte sig selv på et tidspunkt...

Dannie kniber øjnene lidt sammen over Hugos ord. Det kan godt være han er en lille dreng, men det var ikke ham der forsvandt med skræmmer, sidste gang ham og Hugo mødtes.
"Jeg står op for mine venner. Det er vel en meget normal ting at gøre." Siger han, og holder sit blik på Hugo.
"Pff, venner. Jeg tvivler på i har et rigtigt venskab kørende. Leo venter sgu da bare på at du bukker under, så han kan få noget på den dumme. Det er det eneste Leo har i sit hoved. Han er afhængig af det, ligeså meget som han er afhængig af alt muligt andet."

Timos ord er den sidste dråbe, der får bærgeret til at flyde over. Normalt ville han ikke blive berørt af hans afhængeligheds problem, men det er anderledes nu, og anderledes når der handler om Dannie. Han griber ud efter Timos krave med den ene hånd, og hæver den anden.
Hugo rør sig ikke, hvis Leo slås som sidste gang kan Timo godt håndtere ham. Alligel er alle hans muskler spændte, klar til at tage sig af Dannie.

Timo havde godt regnet med Leos reaktion, for det var egentlig bare det han ventede på. At han ikke kunne holde sig tilbage mere, og det virker til at hans plan lykkedes.
Han træder et skridt tilbage, og tager armene op foran sit ansigt, og får fat i Leos håndled, hvorefter han trækker ham ind til sig for at give ham et knæ i maven, og derefter skubbe ham ned i græsset.
Dannies hjerte begynder, i løbet af få sekunder, at banke hårdt ind i mod hans brystkasse, som om det var på vej ud for at få luft. Han stirrer på de to drenge, og da Timo har givet ham et knæ i ryggen reagerer han. Lige efter Timo får skubbet Leo ned i græsset, bliver han selv skubbet hårdt ned i græsset med en usynlig kræft, og det første Dannie gør er at hen vender sig om i mod Leo.

Skal lige spille The Vullage, er nok tilbage om 2 timer, så svarer jeg.