Dk Roleplay

Dannie kommer ud i køkkenet kort efter, hvor han kan se Leo og Henry er faldet i godt snak. De klæder hinanden. De virker til at være gode venner, synes Dannie. Han gnider sig lidt i det ene øje, og bliver egentlig bare stående, uden rigtig at vide hvad han skal gøre af sig selv. Han har ikke været i mange lejligheder, ikke udover sin bedsteforældres. Ellers er han faktisk ikke særlig meget hos fremmede.
Da Henry spørger retter Dannie blikket hen på Leo. Han ved ikke helt hvad han skal sige, for ja hvad har de egentlig lavet? Hvad er grunden til de skulle have tæsk? Det ved Dannie ikke engang. Nok fordi han gav Hugo en god omgang sidst, men det var jo kun for at passe på Leo.
"Jeg tror Leo kan bedre forklarere det end jeg." mumler Danne, og han ender med at gå hen og stiller sig ved siden af Leo. Som var han en hundehvalp der kravlede tilbage til sin ejer for at søge ly.

Henry kigger afventende tilbage på Leo, der laver en misfornøjet grimasse, før han svarer.
"Det var Hugo og ham Theo- nej Timo som han er begyndt at gå med meget. De har virkelig et problem med mig efter alt det med politiet. Og nu har de også et med Dannie, fordi han væltede en reol over Hugo"
Henry ser ikke overasket ud før sidste sætning, hvor han kigger på Dannie, uden at kunne holde et smil tilbage.
"Nå, det er da rimeligt godt gået. En anden gang burde du vælte reoler ned over nogle mindre farlige, den her slipper i nok ikke så let fra igen."
Henrys toneleje går fra munter til seriøs. Han prøver ikke på at skræmme Dannie, men Henry har altid sagt det som det er.

Dannie kigger på Henry og han trækker så bare svagt på smilebåndet. Han har slet ikke ondt over Hugo, at han fik den reol over sig. Det var det este ha kunne gøre, medmindre Dannie og Leo skulle forlade lejligheden med et brækket ben hver. Noget blev han jo nødt til at gøre.
Men han ender blot med at nikke, han er enig med Henry. Det var måske ikke det bedste at gøre,for nu har de Hugo og hans venner på nakken.
"Det skal jeg huske." Siger Dannie bare, og fører så en hånd igennem sit hår. Han håber ikke han kommer til at skubbe en reol over nogen andre, nogensinde igen.

Hvis Henry var nogen som helst anden, ville Leo være nervøs for hvad Dannie ville synes om dem, og omvendt, men han er ikke bekymret. Henry er måske lidt spøjs på nogen punkter, men han møder alle mennesker med en afslappet imødekommenhed. Dannie virker også til at være tilpas. Den nedrygede smøg ryger ud af vinduet, og i stedet strejfer han Dannies hånd, før lader sine fingre glide ind mellem Dannies.
"Er det så grunden til at du ikke har besøgt mig i 4 måneder?" Spørger Henry, roligt og uden at lyde såret. Det er mere som en slags observation. Alligevel ser Leo lidt ubekvem ud.
"Jeg fik ikke lov til at forlade skolen til at starte med, og første gang jeg gjorde, var det med Dannie her, og Hugo gik helt amok."
Henry kigger atter over på Dannie, og noget ser ud til at falde på plads i hovedet på ham.
"I kender hinanden fra skolen? Det giver også mere mening."

Dannie bliver en smule varm inden i da han mærker Leos hånd, og han lader blot deres fingre flette sig sammen, hvorefter han læner sit hoved i mod Leos skulder. Han er stadig en smule træt. Han ved ikke om det er fordi de lige er vågnet, eller fordi han stadig har hovedpine efter slagene i går.
Han kigger kort op på Leo, og han smiler så let hvorefter han kigger på Henry. Hvis de kom hjem i går med forslåede ansigte så fik de sikkert aldrig lov til at gå ud igen. Så Dannie er nu meget tilfreds med de sov her i nat, og Henry virker også rigtig flink.
"Mhm det gør vi." Siger han. Det lige før han får lyst til at fortælle Henry hvordan de mødtes. Men det vil kræve en meget længere forklaring.

Henry kan Ikke lade være med at smile, før han kigger spørgende på Leo. Leo kigger ligeså spørgende tilbage, indtil Henry Vrikker sigende med øjenbrynene et par gange. Leo virker pludselig lidt forlegen, hvilket blot får Henry til at grine, idet han hopper ned fra køkken bordet.
"Er i sultne? Jeg har nok ikke det største udvalg men..." Han stopper, da han åbner køleskabet, og må erfare at 'ikke det største udvalg' betyder et par øl, en for gammel mælk, og et glas syltede agurker.
"Øhm... Hvad med at jeg lige smutter ned til bageren, og i to opfører jer passende i min lejlighed, mens jeg er væk?"

Dannie kan godt se de udveklser blikke, og Dannie prøver at finde ud af hvad det betyder. Men han aner det ikke, så derfor giver han op. Hans blik følger Henrys bevægelser, og han trækker lidt på smilebåndet da han ser hans udvalg i køleskabet. Men han bebrejder ham ikke. Han bor trods alt alene, og ham og Leo kom også meget uventede.
"Det lyder godt." Siger Dannie blot og nikker. Så kan han også spørge Leo hvad de blikke mente, for nu er han nemlig ret nysgerrig.

Leo, stadig med let røde kinder, nikker bare, og forsøger at gemme sig lidt bag sin kaffekop, idet han tømmer den. Henry er hurtigt ude af døren, og efterlader Dannie og Leo tilbage, kun med pladespilleren til at fylde tomrum.
Leo løsriver sig blidt fra Dannie, og hopper ned af køkkenbordet, for at bevæge sig ind i stuen, hvor han kaster et blik på nogle af de mange løse papirer der ligger på spisebordet.
"Han lever virkelig i sin egen verden herinde" siger Leo, mest bare for at sige noget. Han ved ikke hvor han vil hen med det, det er sådan set rigtig nok, men også helt irrelevant for Dannie.

Dannie kigger efter Henry, hvorefter han så kigger på Leo. Han ligger godt mærke til hans rødekinder, hvilket bare gør Dannie mere nysgerrig. Hvad sker der?
Han tager koppen med kaffe, og tager så en tår, mens han følger med Leo ind i stuen. Kort lader han et blik køre rundt i rummet, inden han kigger på Leo.
"Eh. Hvad var det lige for nogle blikke i udvekslede? Hvad betød det lige?"

Leo havde lidt håbet på Dannie ikke havde lagt mærke til det. Ikke fordi det er hemmeligt som sådan, mest fordi Leo synes det er lidt pinligt.
"Øhm...Henry har hele den her teori om, ja, mit kærlighedsliv. Han driller mig bare."
Han kan godt selv hører det ikke er særlig fyldestgørende, og fortsætter derfor, stadig gumlende med papirerne bo bordet, for at undgå at skulle kigge op.
"Han mener at alt de der flings og barkys bare var en måde at komme over h- eller sådan, cope eller hvad det hedder. Og at jeg skulle stoppe med at lade som om jeg styrede det hele, for det skulle nok ende i noget andet en dag, selv hvis det ikke var min plan. Og det fik han jo så ret i, så vifter han det bare rundt i hovedet på mig." Det sidste bliver sagt med et lidt nervøst grin.

Dannie holder koppen i hånden, mens han kigger på Leo. Han prøver virkelig at forstå hvad han siger, men han kan ikke helt finde ud af hvad han mener.
"Cope?" Spørger han, og han går så lidt tættere på ham, og han ryster så på hovedet. "Det er ikke altid jeg forstår dit moderne sprog." Siger han med et smil å læben, og synes at han minder mest om en gammel farfar lige nu, som snakker med sit barnebarn om sociale medier.

Leo ville egentlig helst forlade emnet, men Dannie går blot tættere på ham, og virker ikke til at lade det falde til jorden.
"Sådan, som en måde at komme sig over noget" forsøger han, og møder Dannies blik med et forsøg på en henkastet smil. Han ved Henrys timing med blikket var vel tilrettelagt. Han elsker Henry, men hader ham for hans diskrete måde at altid have en finger med i spillet på. Men han kender Henry godt nok til at vide at han nok skal tage sin søde tid med at købt det forbandede brød, så der er ingen grund til at prøve at snakke udenom.

Dannie kigger på Leo og retter så hovedet lidt på skrå, mens han har et svagt smil på læben.
"Okay." Siger han så bare og nikker, ogvirker ikke til at være særlig generet af det. Han bevæger sig derefter hen til et af vinduerne for at kigge ud, mens han tager endnu en tår af kaffen, som nu er i en temperatur, at han ikke brænder sig når han drikker af den.
"Men Henry virker sød." Indvender han så, og han retter bliket tilbage på Leo.

Leo nikker et bekræftende "ja, det er han også" men kniber så øjnene sammen. Han er usikker på om de stadig snakker om forhold. Han har dog ikke tænkt sig at hive mere ud af det emne, hvis han kan undgå det.
"Han er nok den eneste af mine venner her fra byen, der ikke rigtigt er et røvhul" tilføjer han, før han lader papirerne samle støv på spisebordet igen. Det siger vel uvirkeligheden mere om ham, end om Henry.

Dannie ender med at sætte sig i vinduekarmen, mens han har begge hænder om kaffekoppen. Lige nu virker det hele meget afslappende, de skal ikke nå noget. Eller jo, de burde nok vende tilbage til skolen, før alt for mange begynder at lede efter dem. Men det er nok bare lærerene som leder efter dem. Dannie tvivler på at der er andre der begynder at lede efter ham.
"Så må du holde på ham." Siger Dannie med et svagt smil, og tager så en tår af kaffen, og kigger så ud af vinduet.

Leo ser en smule eftertænksom ud. Det må han. Og det vil han også, uanset hvor han ender. Han er mere bekymret for at Henry forsvinder en dag.
"Det har du ret i. Men han er her ikke nu, så så må jeg holde lidt på dig istedet for" siger han, idet han stiller sig bag Dannie, ligger armene om han, og napper ham drillende i øretflippen

Dannie kommer med et grin, da han mærker Leo napper ham i øreflippen. Det kilder en smule, men det gør ham også varm i hele kroppen. Sådan en lille berørelse, kan gøre Dannie helt salig. Men også kun fordi det er fra Leo. Enhver anden der gjorde det, vil sikkert have modsatte virkning. Han læner sig lidt tilbage, for at slappe af i Leos arme, som han føler sig mere end bare tryg i.
"Jeg håber da du vil holde på mig, selv når Henry er her." Siger han så med et smil, og retter blikket op på Leo med et løftet øjenbryn.

"Nej, jeg har fået at vide man helst kun må være homo i det private."
Han mener det selvfølgelig ikke, han ville med glæde holde om Dannie foran de mest konservative mennesker hvis det skulle være. Ikke kun for Dannies skyld, også fordi det ville være sjovt. Desuden spiller Henry på samme hold som Leo og Dannie, så det ville ikke betyde noget.

Dannie fnyser bare af Leo, selvom han godt ved han ikke mener det. Sådanne ting plejer Leo nemlig ikke at lade sig påvirke af.
"Nå. Så må jeg finde nogen andre, der gider at holde på mig." Siger han drillende med det udfordrende smil på læben. Han kunne dog ikke drømme om at finde en anden en Leo, for han er det bedste han har lige i øjeblikket. Ja, det er sådan set Leo der er Dannies lys for enden af tunellen. Da han kom på den her skole, havde han ikke regnet med at et venskab udviklet sig til et forhold. Faktisk overraskede det ham da han blev venner med Leo.

Han ved godt Dannie joker, alligevel kan han mærke at ordene pirrer ham lidt, hvilket overasker ham. Han havde ikke regnet med at dagen ville komme hvor han ville blive jaloux.
"Hvad nu hvis jeg ikke gider give slip" siger han, med et påtaget stædigt tonefald. Han strammer grebet om Dannie lidt, og gør ikke mine til at løsne det.
"Hvad vil du så gøre?" Spørger han drillende.