Dk Roleplay

Dannie lukker et grin ud da Leo strammer grebet om ham, og han hviler blot sit hoved endnu mere ind i mod hans brystkasse. Nu er han læner så meget ind til Leo, at hvis han giver slip så falder han ned på gulvet, og får sikkert varm the over sig.
"Så tror jeg bare jeg bliver her." Siger han tilfreds med blikket oppe på Leo. Der er sikkert heller Ingen andre der kan holde om ham, som Leo kan.

Det kan godt være Leo ikke var vild med tanken om at nogen andre skulle holde Dannie, men til gengæld kan han mærke en varm fornemmelse i bryster over Dannies ord, og føler sig nærmest stolt på en eller anden måde, over at det er ham Dannie siger det til. Han smiler ned til Dannie, men kigger op, da døren åbnes, og Henry kommer ind i en langsom gang, så man skulle tro han havde lavet noget markant mere udmattende en at gå til bageren. Men det har han ikke, at dømme ud fra posen han har om håndleddet.
Leo vipper Dannie tilbage til lodret position, før han giver slip på Dannie, og går ud i køkkenet for at hente tallerkener. Henry begynder at samle papirerne på spisebordet sammen, med kærlig nænsomhed, uden at bøje nogen af dem.

Dannie planter forsigtigt et kys på Leos kæbe, kort tid før Henry træder ind af døren. Han rykker sig lidt tættere ind på vindueskarmen, da Leo går ud i køkkenet.
Dannie vælger at blive siddende med koppen i hænderne. Leo har været her før, så derfor ved han nok hvor de forskellige ting er henne. Det gør Dannie ikke, så han vil nok ikke være til meget hjælp. Han vil nok bare stå i vejen.

Leo placerer tallerkner og glas på det nu afryddede bord, imens Henry henter noget at putte det nyindkøbte brød i. En brødkurv, plus en nyindkøbt pakke smør, og noget juice bliver sat på bordet. Han tilføjer for god orden skyld også de syltede agurker.
"Hvornår regner i med at tage tilbage? I er velkommen til at være her så meget i vil, men der kommer folk her i aften" siger Henry, idet han sætter sig ned, kort efterfulgt af Leo.
Leo ved godt det betyder de skal afsted før i aften, for de sjældne gange Henry har folk ovre om aftenen, ender de tit i noget rimeligt abstrakt. Han har kun været med til det en gang, men det var også nok. I sidste ende er det vel op til Dannie, der jo ikke kender Henry som Leo gør.

Dannie hopper ned fra vindueskarmen, og bevæger sig hen til sofaen hvor han sætter sig i skrædderstilling, og drikker det sidste af kaffen. Om deter en god idé at blive her til i aften, det ved han ikke. Dannie har nok også oplevet nok, og kunne nok godt bruge en pause eller to fra det hele. Bare lige i et par dage. I går fik han nok spænding for en hel uge.
Han skæver til Henry, men rækker ud efter juicen og hælder noget op i sit glas. Men hvis Leo meget gerne vil blive her til i aften, så kan de vel også det. Dannie ved godt Leo passer på ham, desuden så har han jo Aiden tilbage.

Med et vurderende blik på Dannie, svarer Leo: "Jeg tror vi tager afsted her efter vi har spist eller noget."
Det ser også ud som om Henry synes det er den bedste idag. Han hælder et glas juice op, og kigger eftertænksomt ned i det glasset, før han stiller det tilbage. I virkeligheden ser han lidt tænksom ud hele tiden.
Leo skærer en bolle over, og putter et tyndt lag smør på.
"Jeg gætter også på i skal lave noget uhelligt." Siger Leo, med et skælmsk smil.
"Det er ikke uhelligt, det er intellektuelt, Leo" svarer Henry roligt tilbage, før han retter blikket mod Dannie.
"Jeg mødes nogle gange med et par stykker, og så skriver vi sammen." Forklarer han.
"Det vil sige tager stoffer og råber om at litteraturen bliver dræbt af jeg ved ikke hvad" indvender Leo.
"Du er bare sur fordi du er ordblind" svarer Henry tilbage, men med et smil på læben, for at vise det ikke er ondt ment.

Dannie tager en tår af juicen, hvorefter han selv rækker ud efter en bolle som han skærer over, hvorefter han smører noget smør oven på. Han er ret sulten, så han siger ikke rigtig noget men lytter bare til Leo og Henry samtale. Det vil aldrig blive normalt for ham, at snakke om stoffer, som om det var en del af dagligdagen. Som om det er ligeså normalt, som at tage et glas vin til aftensmaden. Det betrygger ham heller ikke særlig meget, men han siger ingenting. Henry virker jo flink, og det er Leo jo selvfølgelig også. Alligevel kan Dannie ikke lade være med at føle sig som en dreng i tredje klasse, som er på besøg hos fyrene fra gymnasiet.
"Jeg vidste ikke du var ordblind.." Kommer det så fra Dannie, som kigger lidt på Leo. Han stiller tallerkenen fra sig, og tager i stedet glasset til sig igen.

:III

:II?

Svarer nu. Im sorry det går lidt langsomt de her dage, der er issues

det er i orden
troede bare du ikke havde set jeg havde svaret
kunne godt være det var druknet i alle de andre feeds haha

Det irriterer Leo lidt at Henry bringer det op. Han har altid synes det er lidt pinligt, eller blot pynter på det generelle indtryk at han ikke er særlig klog.
Han trækker på skuldrende, og smiler lidt forlegent til Dannie. "Det betyder vel heller ikke så meget".
Henry kigger op på Dannie med et lidt misbilligende blik, før han selv tager for sig a brødet.

Er meget troublet af kun at have en Mobil, for alt går pisse langsomt, så kan tit ikke rigtig nå at svare på alting.

Dannie ender med at spise den første bolle, hvorefter han går i krig med den næste. Han kigger på Leo, og kan godt se at emnet ikke rigtig behager ham, men Dannie trækker svagt på smilebåndet.
"Nej, selvfølgelig ikke." Beroliger han ham, og han læner sig så tilbage i sofaen, og kommer med et tilfreds suk. "Det her er bedre morgenmad end på skolen.." Siger han med et let grin."

Henry trækker på smilebåndet, tilfreds med Dannies reaktion. Selvom han ikke kender Dannie, synes han meget godt om ham, bedre end nogen af de drenge Leo nogen gange er sammen med i korte perioder.
"Så serverer de ikke særlig godt morgenmad ude på jeres skole. Men de har selvfølgelig heller ikke dem der." Han nikker mod glasset med de syltede agurker.
Leo smiler af Henrys kommentar, men forholder sig tavst, stadig med blikket rettet mod Dannie. Måske er det i virkeligheden mere ham han smiler af. Det slår ham lidt pludseligt hvor heldig han egentlig er at have Dannie, på trods af han er kommet mere til skade end kysset med ham.

Dannie trækker på skulderende. Det heller ikke fordi skolen servere dårligt morgenmad, men det bliver kedeligt i længden, med det samme hele tiden.
Han sender Henry et skeptisk blik, da han nikker i mod de syltede argurker, og han kigger så kort på Leo. Nærmest som at sige 'er han seriøs?', men et svagt smil breder sig på hans læber.
"Tror nu ikke morgenmaden bliver bedre af om de er på bordet eller ej." Siger han med et let grin og kigger så på Henry. "Syltede agurker til morgenmad? Ellers tak."

Leo hæver øjenbrynene da han får øjenkontakt med Dannie, og trækker næsten umærkeligt på skuldrene. Man ved aldrig helt med Henry.
"Utaknemmeligt" mumler Henry, med med et smil på læben.
"Du spiser bare, Henry" siger Leo med et udfordrende tonefald, og ser afventende på Henry. Han kunne godt finde på det, ved Leo. Ikke for at bevise sig selv, bare fordi han har muligheden.
Henry kigger lidt fra Leo til Dannie, og så tilbage igen, som overvejer han det. Han ender dog med at slå blikket ned, før han lidt fortrydeligt taler.
"Jeg kan ikke få låget af, det er derfor det ikke er blevet spist endnu." Han siger det ikke i sjov, og hans tonefald er det samme som når man konstaterer at det regner, hvilket er grunden til Leo ikke kan lade være med at grine.

Omg... havde ikke set du havde svaret, og så har jeg bare ventet i flere dage på du svarede ahah

Dannie læner sig blot tilbage, og ser spændt på hvordan det her udvikler sig. For ja, hvorfor har Henry egentlig sat dem på bordet, når han ikke selv tager noget?
Dannie kan heller ikke lade være med at grine over ham, for det kan ikke være sandheden det han fortæller.
"Jeg tror ikke jeg vil vide, hvorfor du har syltede agurker, hvis du ikke gider at spise dem." Siger han og drikker det sidste af juicen. Af Leos venner, så kan han helt klart bedst lide Henry. Men der skal heller ikke meget til for at overgå Timo og Hugo.

"Jeg ville gerne have spist dem da jeg købte dem, tror jeg" svarer Henry, idet han trækker på skuldrende, med et varmt smil til Dannie.
"Men der kunne jeg ikke få låget af, og nu er vi så her."
Leo kan ikke lade være med at grine. Han er virkelig glad for at det virker som om Dannie og Henry ser ud til at have det godt med hinanden. Så kan Dannie også se han ikke er ren stoffer og idioter.
Han er efterhånden færdig med at spise, og han venter blot på de alle er, så de kan tage hjem. På trods af hvor hyggeligt det er, er han træt, og hans hoved værker.

Det er alright, haha. Har kun eksamen shit den næste uge, så jeg er all set for the rp.