Dk Roleplay

I et par sekunder sidder Dannie helt stille, og bekymringen om at der er sket noget kommer snigende ned af rygraden. Men den forsvinder så snart Dannie kommer ham i møde, og bliver erstattet af en boblende glæde. Han tager selv et skridt frem, og lader Dannie falde i armene på ham, hvor han knuger ham ind til sig.
Han har heller ikke nogen ord, der er heller ikke behov for at få nogen sagt nu. Til gengæld kan han ikke holde et lille grin tilbage, dels af begejstring, dels af lettelse. Han havde ikke nogen ide om hvad han var på vej ind til. Med alt der kunne være sket, står han alligevel med armene om Dannie, der på trods af alt stadig føles og dufter som før.
Han er ikke sikker på hvor lang tid de står der, før han trækker sig lidt tilbage så han kan kigge på Dannie. Han kigger på Dannie med et studerende blik, og noterer sig en ændring i hans udstråling, der igen maler bekymring i Leos øjne.
"Er du okay?"

Dannie tager sig god tid til at indsnuse duften af Leo, som han har været så vant til at være i nærheden af, hver eneste dag. Et lettet og tilfreds suk forlader hans læber, og en smule modvilligt læner han sig tilbage, så han kan se på ham.
Leo ligner sig selv, hvilket Dannie er glad for. Det som om at mødet et kendt menneske, man kun har set på tv. Det er så surrealistisk at Leo står foran ham nu, og han kan endda røre ved ham.
"Ja.. Det tror jeg." Skolen var dog langt bedre end det her sted, og selvfølgelig savner han Leo. Han er faktisk slet ikke okay, men nu hvor Leo er her, føler han sig faktisk ret godt tilpas.
"Hvad med dig? Er du okay?" Spørger han, og han tager forsigtigt hans hånd, og trækker ham med hen til sengen så de kan sidde ned og snakke.

Skal lige handle

Helt fint. Har også Været ude at cykle og besøger min bedstemor nu he

HEJ

Hej!!!!!

Leo har så mange spørgsmål, at han ikke ved hvilket et han skal begynde med. Det føles overvældende at være her, en lille smule uvirkeligt. Han havde lige affundet sig med den fuldstændig absurde tanke at hans første kæreste bogstavelig talt blev taget fra ham, for hvad Leo troede var for evigt. Og netop som han havde givet op på at finde Dannie, og i stedet forsøge at komme videre, bliver han lukket ind i Dannies liv igen. Et liv der vist har ændret sig en del.
Alle disse tanker er nok til at i et øjeblik gøre ham forvirret da Dannie spørger ind til ham. Hans liv virker så irrelevant, i det her fremmede miljø. "Hva? Nårh, ja" siger han henkastet, og håber på Dannie ikke spørger ind til det. Han har ikke lyst til at skuffe ham, og der er desuden vigtigere ting at snakke om lige nu.
"Dannie, hvad sker der med dig herinde?" spørger han, idet han møder Dannies blik, med samme insisterende intensitet, som første gang han snakkede med ham.

Dannie kigger på leo, og da han endelig svarer åbner han munden for at spørge mere ind til det, men Leo kommer ham i forkøbet. Han forstår det godt, Leo er sikkert nysgerrig om hvad der foregår herinde, hvilket han godt forstår. De blev lukket totalt fra hinanden, dengang Dannie blev trukket væk fra Leo.
"De.. Tager test på mig og sådan noget." Siger han og trækker let på skulderende. "De udsætter mig for forskellige situatoner, og så ser de hvordan jeg reagerer. Så tager de mit blodtryk og alt muligt." Mumler han og vifter lidt med hånden, som tegn på at han ikke selv kan følge med.

Leo tager alle informationer til sig, men Dannies ord åbner flere spørgsmål end de svarer. Han vil gerne vide præcis hvad der foregår, og få bare en snert af klargørelse, men det virker ikke engang til at Dannie ved hvad de laver med ham.
Han tillader sig at lade Dannies ord synke ind, og forsøge at få et eller andet overblik, dog helt forgæves. Det er for underligt til rigtigt at fatte, og alt hvad han kan gøre er at fokuserer på hvad han ved, nemlig at Dannie er okay. Så er der kun et andet væsentligt spørgsmål.
"Hvornår lukker de dig ud?" Hans tonefald er næsten bedende, og selvom han havde besluttet sig for at gøre sit bedste for at virke så rolig og stabil som mulig, kan han ikke skjule snerten af en desperation i hans stemme.

Dannie kigger på Leo, og med et skuffet blik må han trække på skulderende.
"Det ved jeg ikke." Siger han så stille, da tanken gør ham næsten grædefærdig. Han har grædt meget på det her værelse. Det helt underligt at se Leo i sengen hos ham, han troede aldrig han skulle se Leo på det her værelse. Men nu sidder han her, og Dannie kan faktisk røre ham. Men så kan de heller ikke mere, for der er jo folk der kigger på dem. De vil nok ikke komme ind og afbryde det, hvis de lavede noget, men tanken er dog irriterende. Pludselig slår Dannie armene omkring Leo, så han ender med at falde tilbage i sengen på ryggen, og Dannie ligger over ham.
"Jeg har savnet dig så meget." Kommer det hviskende fra ham.

Leo ved ikke hvilket svar han havde forventet, men alligevel kan han mærke begejstring over at se Dannie igen falme mærkbart. Han ved ikke hvad han skal sige til det, det hele er ude af hans hænder, men Dannie virker ikke glad, og det sætter Leo i en hjælpeløs position, som han ikke kan fordrage at være i.
Han må dog ligge frustrationen til side, da Dannie pludselig omfavner ham. Han slår selv armene om Dannie, og det går op for ham hvor meget han egentlig har savnet at ligge sådan med Dannie.
"Jeg har også savnet dig" forsikrer han Dannie om, idet han stryger hm blidt over håret. Han har lyst til at kysse ham, men tøver. Ikke på grund af kameraerne, dem er han ligeglad med. Men hvad hvis de kom ind og fjernede ham? Han kender ikke de mennesker der kører stedet her. I stedet lader han hans tommelfinger føle Dannies Dannies underlæbe, med en kærlig forsigtighed.

Dannie gemmer sit ansigt ind til Leos hals, og indånder endnu engang hans duft. Tanken om at han ikke bare kan gå ud og være sammen med Leo, som de altid har gjort, irriterer ham grænseløst. Han vil bare være sammen med Leo, det er det eneste han vil. Han er ligeglad med at høre musik, og ligeglad med at sidde og læse i en bog. Det er totalt ligegyldigt nu, han vil bare gerne være sammen med Leo.
Dannie retter sig lidt op for at kigge ned på Leo, og han placerer så et blidt kys i mod hans læber.

Leo besvarer kysset, og har egentlig ikke lyst til at bryde det. Han har lyst til at kysse Dannie ned af halsen, og lade hænderne krybe op under hans trøje, bare for at føle den hud under fingerspidserne, som han før har kunne føle når han havde lyst. Men de er ikke på Dannies værelse, skjult under musikken fra hans pladeafspiller, og han må nøjes med at forsøge at udtrykke alt det i et simpelt kys.
Han lader hænderne hvile på Dannies hofter, og kigger på med et varmt smil. Lige nu er det godt, selvom nogle mindre behagelige spørgsmål stadig snager. Han har egentlig ikke lyst til at snakke om det nu, men han ved på den anden side heller ikke hvornår de kommer og følger ham ud igen.
Han skal lige til at smide bomben 'hvad skal der nu ske?', men ændrer sine ord sekunder før de forlader hans mund.
"Tror du de opdager hvis jeg flytter ind?" siger, med ikke helt helhjertet smil på læben.

I et kort øjeblik er han tilbage på skolen, og på sit værelse, liggende i Leos arme på sin seng. Aldrig troede han, at han vil længes efter at blive holdt om, han troede aldrig han vil blive kæreste typen. Men nu er det, det eneste han tænker på. Hans kæreste.m som nu er hans.. ven? Eks kæreste? Dannie ved det ikke, og han ville ønske at spørgsmålet ikke var i hans hoved hele tiden.
"Ja." Kommer det ret hurtigt fra Dannie. Desværre. Han vil elske at vågne op til Leo der ligger ved siden af ham. Se hans trætte øjne, og hans rodet hår, og lytte til hans sløve stemme.
"Du behøver ikke vente på mig." Kommer det så stille fra Dannie, og han synker en klump i halsen, der afslører at han er ved at græde.
"Jeg ved ikke om jeg kommer væk herfra igen. Du skal ikke spilde dit liv på at gå og vente på mig." Det er mest for at give Leo grønt lys til at han nu måtte Være sammen med hvem han vil. Selvom Dannie nok vil hade det.

Leo kan mærke knuden i maven komme tilbage af Dannies ord. Han stryger Dannie over håret, tavs til at starte med, da hans mund føles virkelig tør. Han ville gerne have forsikret Dannie om at det slet ikke var til diskussion før det sidste ord havde forladt Dannies mund. Men en enorm skyldfølelse har skabt en klump i hans hals, som han må synke først.
Det ville have nok have set anderledes ud hvis han vidste han fik lov at se Dannie igen, men intet 'hvis' kan ændre på at han havde gjort sit bedste for at forsøge komme videre, og lige nu ville han ønske han ikke havde prøvet så ihærdigt på det.
Han håber hans dårlige samvittighed ikke skinner igennem, da han endelig får presset nogle ord ud, usikre ord, der ikke rigtig svarer på Dannies ord.
"Jeg får ikke tid til at spilde mit liv, jeg får dig ud herfra. Vi får dig ud herfra" gentager han, ligeså meget for hans egen skyld som Dannies. Han kan slet ikke forestille sig at han får det sådan her med nogen andre end Dannie, men han vil heller ikke tænke på hvordan det bliver, hvis Dannie ikke kommer ud herfra igen.

Dannie regner faktisk med, at Leo nok har været sammen med andre, efter Dannie måtte forlade ham. Det kommer ikke bag på ham, fordi han kender Leo. Selvom han da vil være beæret, hvis Leo sagde at han ikke havde.
Men det gør ikke noget. Dannie ved at det han havde med Leo var ægte, og han ved at Leo er glad for ham. Det føler Dannie i hvert fald. Leo får ham til at føle sig vigtig, og værdig.
"Mhm.." kommer det mumlende fra ham, og han nikker så forsigtigt. Han tager en hånd ind under Leos trøje, for at lade den hvile i mod Leos mave.
"Jeg glæder mig til vi kan være sammen igen." Kommer det fra ham, denne gang med meget mere håb i stemmen. Med Leo føler han sig stærk, og han skal nok komme tilbage i hans arme igen.

Leo giver Dannie et blidt kys, efterfulgt af et smil han håber virker betryggende, selvom det ikke er sådan han selv føler lige nu. Som sædvanlig har han ikke tænkt særlig langsigtet, og har ikke skænket hvad han vil gøre når han igen sidder hjemme i Henrys lejlighed. Udover at drikke sig i hegnet, men det er som sådan heller ikke en langsigtet løsning. Og selvom han gerne vil redde Dannie ud, aner han ikke hvordan han skal gøre det.
Han ligger lidt, med efterklangen af Dannies sidste sætning rungende i baghovedet. Han er sikker på de bliver overhørt lige nu, hvilket begrænser hvad han kan love Dannie, men han finder ihvertfald ud af med sig selv lige nu, at han bliver nødt til at prøve at få ham ud.
Denne pludselig beslutsomhed kan han dog ikke fortælle Dannie om.
"Hvad syns Aiden egentlig om alt det her? Hvordan kontrollerer de ham?"

Efter deres kys, ligger Dannie mere eller mindre oven på Leo, men stadig en smule på sengen, så Leo ikke får alt hans vægt over sig. Han kigger på ham, og løfter så sin hånd, for at føre en hånd igennem Leos hår, som han nu så tit har gjort, mens de bare har lagt og snakket.
"De kan ikke kontrollerer Aiden, det er derfor jeg er her. De prøver at finde ud af hvordan." Kommer det fra ham, og han lader til sidst hvile sin hånd på Leos brystkasse. "Aiden hader det, og han har fået mig ud i problemer ret tit efterhånden. Jeg forstår ham godt."

Leo ligger lidt og tænker, mens han fraværende tegner cirkler på Dannies ryg. Han har haft sine frustrationer over Aiden, men aldrig har han ønsket at Dannie bare var en normal fyr så meget som lige nu. Det er jo ikke på grund af Dannie at han er havnet her.
"Men Aiden er meget stærk, ikke?" starter han spørgende. Han har både set og følt hvad Aiden kan, og han kan ikke dræbe et spinkelt håb om at det kan komme dem til hjælp.
"Kan han ikke gøre noget?" Rationelt set er det et dumt spørgsmål, for så ville han nok have gjort det. Men han kan ikke holde sig fra at spørge alligevel.

Dannie ender med at lukke sine øjne, mens han koncentrerer sig om de små cirkler Leo laver på hans ryg. Det gør ham rolig, og han kan ikke huske hvornår han sidst har været så rolig. Leo burde flytte ind, det vil i hvert fald gøre Dannies hver dag meget bedre. Men Leo vil sikkert også kede sig her.
"Jo.." Mumler Dannie, og han åbner så øjnene og kigger på Leo.
"Men hvad skal han gøre?" Spørger Dannie så. "Skal han slå alle ned på min vej, så jeg kan flytte herfra, og sikkert ende i fængsel?" Det er ikke for at lyde nedladende overfor Dannie, men når man har været her i et godt stykke tid, så har man tænkt de fleste idéer igennem. Men Leo er også klog - Så måske har han en idé udover de tanker Dannie har haft sig.