Pigen griner, hendes skridt er usikre i hendes fordrukkenhed. Hun undskylder med et svævende 'fuck jeg er stiv', og han fortæller hende med et grin at fuldhed slet ikke kan sammenlignes med hvordan han har det lige nu. Han fortsætter med en noget intetsigende snak om at åbne sindet og gøre det frit ved hjælp af russtoffer.
Pigen har ret tydeligt ingen ide om hvad han snakker, og læner sig istedet ind for et klodset kys, men allerede der har han mistet interessen, der aldrig rigtig havde været der. I samme øjeblik ser han drengen fra tidligere på ugen nærme sig toiletterne, og han skubber skødesløst pigen væk, og går målrettet efter ham, hans eurofiserede sind nu skarpt indstillet.
Fun fact: Har faktisk haft den der samtale med en dreng til en fest. Han tog rigtig mange stoffer sådan en general, havde ikke nogen fucking ide om hvad han snakkede om, men han var grinern nok
Pigen har ret tydeligt ingen ide om hvad han snakker, og læner sig istedet ind for et klodset kys, men allerede der har han mistet interessen, der aldrig rigtig havde været der. I samme øjeblik ser han drengen fra tidligere på ugen nærme sig toiletterne, og han skubber skødesløst pigen væk, og går målrettet efter ham, hans eurofiserede sind nu skarpt indstillet.
Fun fact: Har faktisk haft den der samtale med en dreng til en fest. Han tog rigtig mange stoffer sådan en general, havde ikke nogen fucking ide om hvad han snakkede om, men han var grinern nok
Dannie lukker døren bag sig, og da han ser der ikke er nogen ånder han lette op og tager sig lidt til hovedet, og læner sig lidt forover. "Fuck." Mumler han svagt, og sårlige og sunder sig lidt, uden rigtig at gøre noget. Måske overdriver han bare, han kan godt holde ud til at være til fest. Hvis han altså havde nogle at snakke med, hvis han bare havde nogle venner, så vil det sikkert ikke være noget problem overhovedet. Men at stå alene og ligne en idiot der er gået forkert, synes han ikke just er sjovt, og han føler sig mere eller mindre til grin. Han håber bare ikke folk har kigget for meget på ham.
Han bevæger sig hen i mod håndvasken hvor han kigger sig selv i spejlet, og han ender med at ryste på hovedet over sig selv. Hans næste mål skal være at skabe nogle venner, nogle bekendtskaber. Han bør være lidt mere åben, og lade flere folk komme ind i hans liv. Men helt ærligt, så har han intet tilfælles med dem her på skolen.
Han tænder for vandet for at få noget vand op i ansigtet, og lige nu nyder han generelt bare at være alene.
Hahaha, jamen hyggeligt
Han bevæger sig hen i mod håndvasken hvor han kigger sig selv i spejlet, og han ender med at ryste på hovedet over sig selv. Hans næste mål skal være at skabe nogle venner, nogle bekendtskaber. Han bør være lidt mere åben, og lade flere folk komme ind i hans liv. Men helt ærligt, så har han intet tilfælles med dem her på skolen.
Han tænder for vandet for at få noget vand op i ansigtet, og lige nu nyder han generelt bare at være alene.
Hahaha, jamen hyggeligt
Leo ser ham forsvinde ind i et af badeværelserne, og han går efter, mens han håber på at drengen ikke har låst døren. Han står først et par sekunder uden for døren, så tager han i håndtaget med så meget forsigtighed han kan mønstre, og tjekker om den er ulåst. Det er den. Så skubber han den helt åben, så den slå mod dørstopperen med et brag. Han vender sig elegant om på hælen, smækker døren i igen, og låser den, før han atter vender sig om.
Han kan se på den måde drengen står på at han har fået for meget, og helt klart ikke er i fest humør - en situation den fulde og moderat skæve Leo finder passende at udnytte. Det snurrer allerede i fingerspidserne efter at finde ud af hemmeligheden bag drengen, men det kan selvfølgelig også godt være hans tilstand.
Da han er vant til rusmidler kan han godt tænke rimelig klart igennem dem, ser man bort fra den lave morale, og ukuelige vovemåd.
"Hvad så, hvad laver du her helt alene? Du fik da ellers nogle udmærkede venner på badeværelset." Han smiler et lidt provokerende, der ikke når øjnene, som atter udstråler den samme nysgerrige intensitet de også gjorde på badeværelset.
Han kan se på den måde drengen står på at han har fået for meget, og helt klart ikke er i fest humør - en situation den fulde og moderat skæve Leo finder passende at udnytte. Det snurrer allerede i fingerspidserne efter at finde ud af hemmeligheden bag drengen, men det kan selvfølgelig også godt være hans tilstand.
Da han er vant til rusmidler kan han godt tænke rimelig klart igennem dem, ser man bort fra den lave morale, og ukuelige vovemåd.
"Hvad så, hvad laver du her helt alene? Du fik da ellers nogle udmærkede venner på badeværelset." Han smiler et lidt provokerende, der ikke når øjnene, som atter udstråler den samme nysgerrige intensitet de også gjorde på badeværelset.
Dannie retter sig op med det samme op da han hører et højt brag, og han vender sig om og stirrer hen i mod fyren. Det ham fra badeværelset. Dannie kan med det samme genkende ham. Hvad fanden vil han med ham?
"Jeg skulle bare have noget vand." Kommer det så fra ham, og han placerer den ene hånd i mod håndvasken. Han bryder sig ikke om at være alene på toilettet med den fyr her, selvom ved deres sidste møde ikke virkede som om han ville noget ondt. Men Dannie kan sagtens se på ham at han er påvirket et eller andet, om det kun er af alkohol aner han ikke.
"Og være alene." Tilføjer han så, og retter lidt på sin skjorte og endnu engang fanger han sig selv i at kigge rundt på toilettet, i håb om han kan finde en eller anden udvej. "Hvad vil du?" Spørger han så en anelse mere modigt, og retter nu blikket på fyren, og lægger så armene over kors.
"Jeg skulle bare have noget vand." Kommer det så fra ham, og han placerer den ene hånd i mod håndvasken. Han bryder sig ikke om at være alene på toilettet med den fyr her, selvom ved deres sidste møde ikke virkede som om han ville noget ondt. Men Dannie kan sagtens se på ham at han er påvirket et eller andet, om det kun er af alkohol aner han ikke.
"Og være alene." Tilføjer han så, og retter lidt på sin skjorte og endnu engang fanger han sig selv i at kigge rundt på toilettet, i håb om han kan finde en eller anden udvej. "Hvad vil du?" Spørger han så en anelse mere modigt, og retter nu blikket på fyren, og lægger så armene over kors.
Leo Bevæger sig tættere på drengen, alt imens hans let slørede stemme forsøger at aflede hans opmærksomhed. "Hvis du kommer til fester for at være alene, tror jeg ikke helt du har forstået princippet." Han stiller sig intimiderende tæt på drengen, og lægger en rampe hans skulder, mens han fortsætter med at gå fremad, så han blidt, men bestemt får skubbet ham bagud. "Jeg ville bare gerne snakke med dig, jeg synes ikke vi var helt færdige med vores samtale, hvis du forstår". Hans øl i den anden hånd skvulper over, og et par dråber ender på gulvet. Han fortsætter, i samme selvsikre tonefald. "Hvis du er alene ude på et toilet fordi du ikke kan holde nogen ud er det måske ikke vand du burde drikke." Han laver en gestus som for at vise at drengen skal tage øllen.
Dannie bider tænderne hårdt sammen da fyren bevæger sig hen i mod ham, og var det ikke fordi at håndvasken stod bag ham, vil han træde yderligere et skridt tilbage, i forsøg på at gemme sig.
"Nej jeg forstår ikke hvad du mener, vi har ikke behov for at snakke sammen." Fremstammer han og ryster så lidt ivrigt på hovedet, men han bevæger sig modvilligt i den retning fyren leder ham.
Han kigger ned i mod hans øl, og han rynker på næsen over den. Han kan tydeligt lugte den , og den skærer næsten helt i næsen. Han bryder sig specielt ikke om lugten.
Han løfter sin hånd for at skubbe blidt til øllen. "Nej tak. Jeg skal ikke have noget at drikke." Siger han lettere bestemt.
"Nej jeg forstår ikke hvad du mener, vi har ikke behov for at snakke sammen." Fremstammer han og ryster så lidt ivrigt på hovedet, men han bevæger sig modvilligt i den retning fyren leder ham.
Han kigger ned i mod hans øl, og han rynker på næsen over den. Han kan tydeligt lugte den , og den skærer næsten helt i næsen. Han bryder sig specielt ikke om lugten.
Han løfter sin hånd for at skubbe blidt til øllen. "Nej tak. Jeg skal ikke have noget at drikke." Siger han lettere bestemt.
Skal lave vafler nu, tror kke jeg kommer tilbage før imorgen. er på kl 9 ish tror jeg, og til kl 3, og sikkert også efter kl 10
Vi havde apperently fucking fieldtrip og det var jeg ikke lige klar over før 10 min før vi skulle med en bus, I'm sorry. Men er her nu
Synes ikke rigtig du får noget af vide? ahahah
Gør, jeg, har bare en lortehukommelse når det kommer til ting der rent faktisk er vigtige. Vidste godt vi skulle på tur, men havde glemt alt om det, og så var jeg til morgensang, og jeg hører ikke rigtig efter, men hører sådan i baggrunden at en af lærene siger 'I må gerne kravle op på den, men altså, det er på eget ansvar, den er lynafledende' og så fandt jeg ud af vi skulle og se en stor fucking ting der ligger i Herning.
Da drengen ikke kan komme længere tilbage på grund af vasken, svajer han bare længere ind mod ham, så deres ansigter er intimerende tæt på hinanden. Han griner et fjoget grin, og løfter koppen.
"Jojo, du kan sgu da godt lige tømme en øl, du dræber min vibe." Han holder øllen irriterende tæt på drengens mund, og spilder lidt på hans trøje.
Leo er virkeligheden slet ikke så påvirket, det meste af hvad han laver er iscenesat. Det er den eneste måde han kan få presset drengen op i en krog, uden at direkte true ham. Selvfølgelig er ruset i hele hans krop ikke fake, og hans intense stirren, som om det her øjeblik var det absolut vigtigste i hele hans liv er blot en del af Leo's personlighed. Der er ikke noget ikke skal leves fuldt ud, og det er af samme grund at han nu står her, og forsøger at tvinge øllen i drengen.
"Jojo, du kan sgu da godt lige tømme en øl, du dræber min vibe." Han holder øllen irriterende tæt på drengens mund, og spilder lidt på hans trøje.
Leo er virkeligheden slet ikke så påvirket, det meste af hvad han laver er iscenesat. Det er den eneste måde han kan få presset drengen op i en krog, uden at direkte true ham. Selvfølgelig er ruset i hele hans krop ikke fake, og hans intense stirren, som om det her øjeblik var det absolut vigtigste i hele hans liv er blot en del af Leo's personlighed. Der er ikke noget ikke skal leves fuldt ud, og det er af samme grund at han nu står her, og forsøger at tvinge øllen i drengen.
Dannie ryster bare gentagende gange på hovedet, og rykker det lidt tilbage selvom det begynder at gøre ondt i ryggen.
"Nej, jeg har ikke lyst." Kommer det fra ham, og hans blik flakker fra øllen af og op til drnegens ansigt. Han retter hovedet den anden vej, og knuger sine hænder let sammen. Han mærker lidt vådt i mod sin brystkasse, og han slår så blikket ned og ser at fyren har spildt på hans trøje.
Da fyren ikke går væk, retter han sig lidt op, og trækker vejret en smule hurtigere. Pludselig ryger øllen ud af drengens hånd, og ned i mod gulvet hvor den bliver smadret i flere stykker.
"Nej, jeg har ikke lyst." Kommer det fra ham, og hans blik flakker fra øllen af og op til drnegens ansigt. Han retter hovedet den anden vej, og knuger sine hænder let sammen. Han mærker lidt vådt i mod sin brystkasse, og han slår så blikket ned og ser at fyren har spildt på hans trøje.
Da fyren ikke går væk, retter han sig lidt op, og trækker vejret en smule hurtigere. Pludselig ryger øllen ud af drengens hånd, og ned i mod gulvet hvor den bliver smadret i flere stykker.
En ukendt kraft river glasser ud af hånden på ham, og han bakker forskrækket tilbage, og lader endelig drengen får sin plads. Han stirrer undersøgende på de knuste glasskår, mens han ryster øllet af sin hånd, der blev ramt af øllen i faldet. Så kigger han tilbage op på drengen, men det smørrede smil er vasket af. Det eneste tegn på hans påvirkede hjerne der er tilbage er hans slørrede stemme, glasagtige øjne, og måden han svajer frem og tilbage, og bevæger sine fødder fra tid til anden, for at holde balancen.
"Jeg bliver ved til du fortæller mig hvad det er du gør" mumler han, i et forsøg på et seriøst toneleje. Hans ansigtstræk ser dog ud til at være seriøse, under det tågede blik.
"Jeg bliver ved til du fortæller mig hvad det er du gør" mumler han, i et forsøg på et seriøst toneleje. Hans ansigtstræk ser dog ud til at være seriøse, under det tågede blik.
Dannie kigger rundt på badeværelset, og han ryster så på hovedet.
"Det ikke mig der gør det." Siger han så med en lav stemme, hvorefter han skæver ned til øllen. Lugten fra væsken er allerede vede at brede sig i rummet, og Dannie har aldrig brudt sig om lugten af øl. Specielt ikke når den sad i tøjet, og man ikke kunne undslippe den.
"Jeg sværger, det er ikke mig." Hvisker han så, og retter lidt på sit tøj, eftersom drengen endelig er trådt væk fra ham, og han har lidt mere plads til at udfolde sig.
"Hvis du bliver ved, bliver det værst for dig selv." Ender han med at tilføje.
"Det ikke mig der gør det." Siger han så med en lav stemme, hvorefter han skæver ned til øllen. Lugten fra væsken er allerede vede at brede sig i rummet, og Dannie har aldrig brudt sig om lugten af øl. Specielt ikke når den sad i tøjet, og man ikke kunne undslippe den.
"Jeg sværger, det er ikke mig." Hvisker han så, og retter lidt på sit tøj, eftersom drengen endelig er trådt væk fra ham, og han har lidt mere plads til at udfolde sig.
"Hvis du bliver ved, bliver det værst for dig selv." Ender han med at tilføje.
Leo har aldrig haft meget tålmodighed, og drengens tvetydige svar irritere ham, detfor er hans tone også en smule hårdere end planlagt, sikkert også på grund af alkohollen.
"Lad nu være med det pis, jeg ved det er dig der gør det." Han træder et skridt fremad igen, så højdeforskellen mellem dem bliver tydeligere. Han prøver ikke på at fremstå som en trussel, men han gør det klart i sit toneleje og kropssprog, at i hans hoved har han overtaget.
"Hvor fortæller du mig ikke bare hvad fanden det er du gør, så du kan slippe for mig?"
I sober tilstand ville de fleste nok have trukket sig, da det er klart at drengen kan gøre harme hvis han vil. Men for Leo er det slet ikke et spørgsmål om sikkerhed, og irritationen overvinder frygten for ham.
"Lad nu være med det pis, jeg ved det er dig der gør det." Han træder et skridt fremad igen, så højdeforskellen mellem dem bliver tydeligere. Han prøver ikke på at fremstå som en trussel, men han gør det klart i sit toneleje og kropssprog, at i hans hoved har han overtaget.
"Hvor fortæller du mig ikke bare hvad fanden det er du gør, så du kan slippe for mig?"
I sober tilstand ville de fleste nok have trukket sig, da det er klart at drengen kan gøre harme hvis han vil. Men for Leo er det slet ikke et spørgsmål om sikkerhed, og irritationen overvinder frygten for ham.
Dannie lægger armene over kors, og ender med at bide tænderne sammen. Det var slet ikke meningen at nogen skulle vide noget om det, slet ikke det mindste. Men nu står drengen der og bliver tilsynladende ved, indtil han hører hvad der faktisk foregår. Men Dannie lyver jo ikke, det er ikke ham der gør det. Delvist. Det er Aiden der gør det, og til tider så kan Dannie ikke helt styre ham.
"Fordi det ikke er mig!" Ender han pludselig med at råbe, og han skubber irriteret hårdt til drengen, så han må træde et par skridt tilbage. Han kigger lidt rundt på toilettet, hvorefter han retter blikket på drengen. Dannie ved at Aiden ikke er tilfreds med det her, så Leo burde efter kort øjeblik mærke noget stramt om hans hals.
"Aiden.."
"Fordi det ikke er mig!" Ender han pludselig med at råbe, og han skubber irriteret hårdt til drengen, så han må træde et par skridt tilbage. Han kigger lidt rundt på toilettet, hvorefter han retter blikket på drengen. Dannie ved at Aiden ikke er tilfreds med det her, så Leo burde efter kort øjeblik mærke noget stramt om hans hals.
"Aiden.."
Moderators: NoahVincent