Leo har ikke forventet at han ville gøre modstand selv, så skubbet kommer bag på ham. Han vakler ikke par skridt tilbage, og alkohollen hjælper ikke på balancen, så han er ved at falde bagover, men redder sig selv med en støttende hånd med væggen. Han når lige at få styr på sig selv, rette sig op, og åbne munden for endnu et verbalt angreb på drengen, der ser ud til at være blevet kørt godt op af Leo's opførsel efterhånden. Så mærker han det. Først som en koldt pust på halsen, der hurtigt øges. Det føles som om en iskold metalsnor er blevet lagt om halsen på ham, og efter et sekunds undring, tager han sig til halsen, samtidig med han åbner munden i et forsøg på at få mere luft ned gennem halsen.
Han når et sidste besværet, hæst åndedrag, før følelsen omkring hans hals går fra ubehagelig til smertefuldt, og han krummer sig sammen, stadig støttende op ad væggen. Hans ansigtudtryk går fra forvirring til frygt, idet han kigger chokeret op på drengen, hans mund åben i en lydløs protest.
Han når et sidste besværet, hæst åndedrag, før følelsen omkring hans hals går fra ubehagelig til smertefuldt, og han krummer sig sammen, stadig støttende op ad væggen. Hans ansigtudtryk går fra forvirring til frygt, idet han kigger chokeret op på drengen, hans mund åben i en lydløs protest.
Dannie retter sig nu for alvor op, da han kan se hvordan fyren hiver efter vejret og han møder hans chokerede blik.
"Aiden! Du dræber ham!" Råber han højt, og han træder så hen i mod fyren og tager ved hans skuldre. Han vil helst ikke være vidne til et mord, som han helt sikkert bliver skyldig for.
"Aiden!" Vrisser han lidt hårdere, og han kan se at kort tid efter at Aiden slipper grebet om drengens hals. Han træder et par skridt tilbage, og løfter så sine hænder.
"Det var ikke mig.. Jeg sværger." Hvisker han så, da han helst ikke vil ud i for meget ballade.
Sig endelig til hvis det bliver for magi-ish.. er selv ny til det hahaha
"Aiden! Du dræber ham!" Råber han højt, og han træder så hen i mod fyren og tager ved hans skuldre. Han vil helst ikke være vidne til et mord, som han helt sikkert bliver skyldig for.
"Aiden!" Vrisser han lidt hårdere, og han kan se at kort tid efter at Aiden slipper grebet om drengens hals. Han træder et par skridt tilbage, og løfter så sine hænder.
"Det var ikke mig.. Jeg sværger." Hvisker han så, da han helst ikke vil ud i for meget ballade.
Sig endelig til hvis det bliver for magi-ish.. er selv ny til det hahaha
Nej it's fine. Har ikke spillet andet end realistisk i alt for lang tid, så det er også nyt her. Det fint.
BTW er på IPad nu, så tastefejl opstår måske, sorry, min roomie kan ikke sove fordi jeg er en hard typer
Leo når lige at gå i panik, men da han ikke kan kan få en lyd over sine læber, udover en hæs hvæsen efter luft, så alt hvad han kan gøre er at kigge desperat på drengen der tilsyneladende snakker med en person der ikke er til at se, hvilket om muligt skræmmer ham endnu mere.
Da taget om hans hals forsvinder, gisper han efter luft, og læner sig op ad væggen. Det drejede sig ikke om mange sekunder, men det var alligevel nok til at fremkalde en meget ægte dødsangst i få sekunder. Han tager sig til halsen, hvor huden er blevet let rødlig, men han stirrer chokeret på drengen. I et par sekunder står han bare der, mens han får vejret igen. Så vender han sig mod døren, låser den op, og stormer ud af den. Med hurtige skridt går han mod festlokalets udgang, mens han lettere rystende hænder fisker efter hans pakke cigaretter i lommen.
BTW er på IPad nu, så tastefejl opstår måske, sorry, min roomie kan ikke sove fordi jeg er en hard typer
Leo når lige at gå i panik, men da han ikke kan kan få en lyd over sine læber, udover en hæs hvæsen efter luft, så alt hvad han kan gøre er at kigge desperat på drengen der tilsyneladende snakker med en person der ikke er til at se, hvilket om muligt skræmmer ham endnu mere.
Da taget om hans hals forsvinder, gisper han efter luft, og læner sig op ad væggen. Det drejede sig ikke om mange sekunder, men det var alligevel nok til at fremkalde en meget ægte dødsangst i få sekunder. Han tager sig til halsen, hvor huden er blevet let rødlig, men han stirrer chokeret på drengen. I et par sekunder står han bare der, mens han får vejret igen. Så vender han sig mod døren, låser den op, og stormer ud af den. Med hurtige skridt går han mod festlokalets udgang, mens han lettere rystende hænder fisker efter hans pakke cigaretter i lommen.
Goodie.
Dannie aner ikke hvad han skal sige til sit forsvar, ingen andre har rigtig hørt ham snakke med Aiden, og det er første gang han faktisk oplever en andens person reaktion på det hele. Så han ved ikke hvad han venter på, om han måske modtager en knytnæve i hovedet eller derimod får en masse spørgsmål. Men nej fyren skynder sig ud fra toilettet, hvilket Dannie nu egentlig godt forstår. Men derimod kan han også mærke hvilket stik det giver i brystkassen, da han ser hvordan fyren flygter fra ham.
Han ryster let på hovedet, og ved slet ikke hvad han skal gøre af sig selv. Nu er han alene, men for engang skyld så har han ikke lyst til at være det. Han kan stadig høre musikken ude fra, og bassen der rungrer helt i gulvet. Han må bare håbe fyren tier stille, og ikke siger det til nogen. Han retter sig lidt op, og bevæger sig så ud fra toilettet, og stopper op udenfor og ser sig omkring. Han har mere lyst til at tage tilbage på sit værelse, end at blive her.
Dannie aner ikke hvad han skal sige til sit forsvar, ingen andre har rigtig hørt ham snakke med Aiden, og det er første gang han faktisk oplever en andens person reaktion på det hele. Så han ved ikke hvad han venter på, om han måske modtager en knytnæve i hovedet eller derimod får en masse spørgsmål. Men nej fyren skynder sig ud fra toilettet, hvilket Dannie nu egentlig godt forstår. Men derimod kan han også mærke hvilket stik det giver i brystkassen, da han ser hvordan fyren flygter fra ham.
Han ryster let på hovedet, og ved slet ikke hvad han skal gøre af sig selv. Nu er han alene, men for engang skyld så har han ikke lyst til at være det. Han kan stadig høre musikken ude fra, og bassen der rungrer helt i gulvet. Han må bare håbe fyren tier stille, og ikke siger det til nogen. Han retter sig lidt op, og bevæger sig så ud fra toilettet, og stopper op udenfor og ser sig omkring. Han har mere lyst til at tage tilbage på sit værelse, end at blive her.
Og foretrækker til en hver en tid et rs hvor der sker noget. Synes de der hverdags nogen hvor det bare handler om to helt almindelige mennesker bliver kedelige i længden, hvis det ikke er et twist eller noget.
Udenfor i sensommerens stjerneklare nat føler han sig i sikkerhed igen, men adrenalinen pumper stadigvæk i blodet, og hashen, selvom det kun har været lidt, gør det ikke bedre. Han sætter sig på hug, med ryggen opad væggen, og stikker smøgen i munden, før han finder en lighter frem, som han hektisk forsøger at tænde.
Først da smøgen tændes, og knitrer lavt, idet han inhalerer slapper han lidt af igen. Han synker lidt sammen, og slapper af i musklerne, mens han tager et til sug.
Han tanker er rettet mod hvad der skete, og først nu, hvor han er ude af situationen, går det op for ham hvor absurd det egentlig er. Han kan ikke bestemme sig for hvad han skal føle det om, men det er ihvertfald sikkert at han ikke kan lade være med at tænke på det. En del af ham er skræmt for hvid sans, men en anden del, den del af ham der gør han sidder på den her skole nu, er helt høj på situationen.
Udenfor i sensommerens stjerneklare nat føler han sig i sikkerhed igen, men adrenalinen pumper stadigvæk i blodet, og hashen, selvom det kun har været lidt, gør det ikke bedre. Han sætter sig på hug, med ryggen opad væggen, og stikker smøgen i munden, før han finder en lighter frem, som han hektisk forsøger at tænde.
Først da smøgen tændes, og knitrer lavt, idet han inhalerer slapper han lidt af igen. Han synker lidt sammen, og slapper af i musklerne, mens han tager et til sug.
Han tanker er rettet mod hvad der skete, og først nu, hvor han er ude af situationen, går det op for ham hvor absurd det egentlig er. Han kan ikke bestemme sig for hvad han skal føle det om, men det er ihvertfald sikkert at han ikke kan lade være med at tænke på det. En del af ham er skræmt for hvid sans, men en anden del, den del af ham der gør han sidder på den her skole nu, er helt høj på situationen.
Det er rigtigt nok. c:
Dannie kigger sig lidt forvirret rundt, uden at vide hvad han skal gøre af sig selv. Endnu engang føler han et hvert øje stirrer på ham. Som om alle bare venter på han knækker over, og det begynder at sitre i hans fingre for at gøre et eller andet. Nu har han stået her i et godt stykke tid, uden at foretage nogle handlinger. Han ved ikke hvorfor han altid er så bange, for Aiden passer jo på ham ligemeget hvad. Men han er bange for Aiden går over stregen. Han var jo lige ved at dræbe knægten inde på det toilet.
Dannie bestemmer sig for at få noget luft, derefter vil han gå tilbage til sit værelse og få noget søvn. Forhåbentlig glemme alt det her. Han skubber sig igennem folk, og heldigvis er han ikke særlig langt væk fra døren, som han blot skubber op. Da han træder ud tager han en dyb indånding, og mærker hvordan roen langsomt overtager hans krop. Det synger en smule for hans øre, nu hvor der er helt stille. Noget fanger hans opmærksomhed og han retter så blikket til siden, og ser fyren igen. Skal han sige et eller andet? Han vil helst ikke fremstå som en trussel, selvom han stadig ikke fortryder sit skub. Men det var ikke meningen at skræmme ham fra vid og sans jo.
Han træder lidt tættere på ham og kigger så ned på ham. "Jeg håber ikke du blev for bange." Mumler han så, og ender med at sætte sig ned ved siden af ham. "Er du okay?"
Dannie kigger sig lidt forvirret rundt, uden at vide hvad han skal gøre af sig selv. Endnu engang føler han et hvert øje stirrer på ham. Som om alle bare venter på han knækker over, og det begynder at sitre i hans fingre for at gøre et eller andet. Nu har han stået her i et godt stykke tid, uden at foretage nogle handlinger. Han ved ikke hvorfor han altid er så bange, for Aiden passer jo på ham ligemeget hvad. Men han er bange for Aiden går over stregen. Han var jo lige ved at dræbe knægten inde på det toilet.
Dannie bestemmer sig for at få noget luft, derefter vil han gå tilbage til sit værelse og få noget søvn. Forhåbentlig glemme alt det her. Han skubber sig igennem folk, og heldigvis er han ikke særlig langt væk fra døren, som han blot skubber op. Da han træder ud tager han en dyb indånding, og mærker hvordan roen langsomt overtager hans krop. Det synger en smule for hans øre, nu hvor der er helt stille. Noget fanger hans opmærksomhed og han retter så blikket til siden, og ser fyren igen. Skal han sige et eller andet? Han vil helst ikke fremstå som en trussel, selvom han stadig ikke fortryder sit skub. Men det var ikke meningen at skræmme ham fra vid og sans jo.
Han træder lidt tættere på ham og kigger så ned på ham. "Jeg håber ikke du blev for bange." Mumler han så, og ender med at sætte sig ned ved siden af ham. "Er du okay?"
Leo er er henslængt i sine egne tanker, og opdager ikke at drengen er kommet udenfor, før han henvender sig til Leo. Han kigger op, men svarer ikke på det første. Han er alt for egocentreret til nogensinde at ville indrømme at han blev bange. Han virker dog et uvenligt, og han har heller ikke noget imod at drengen sætter sig ved siden af ham. På trods af alting havde han jo stadig ikke fået svar på hvad han søgte, ogdet virkede som om episoden på toilettet havde skabt en forbindelse, om end en lidt usædvanlig en.
"Ja, strangulering er lige det jeg manglede for at komme i fest humør" siger han med sarkasme i stemmen, men med et forholdsvist mildt udtryk i ansigtet, taget betragtning af omstændighederne. Han tager endnu et sug, og lader røgen sive ud af munden på ham i tæt røgsky, før han puster det sidste røg ud af munden.
"Hvem er Aiden?"
"Ja, strangulering er lige det jeg manglede for at komme i fest humør" siger han med sarkasme i stemmen, men med et forholdsvist mildt udtryk i ansigtet, taget betragtning af omstændighederne. Han tager endnu et sug, og lader røgen sive ud af munden på ham i tæt røgsky, før han puster det sidste røg ud af munden.
"Hvem er Aiden?"
Dannie læner hovedet tilbage i mod væggen bag sig og kigger så frem for sig. Han ved ikke om det er en god idé at fortælle om Aiden. Fyren er trods alt fuldt, hvis ikke så påvirket. Måske vil han fortælle det til en masse andre? Eller så glemmer han det bare. Men Dannie tvivler på han glemmer episoden inde på toilettet. Det chokerede og bange udtryk han mødte, kommer han nok aldrig nogensinde til at glemme. Specielt fordi han selv var skyld i det.
"Aiden er.." Han presser læberne lidt i mod sine læber, og kigger sig så lidt omkring, for at komme på et eller andet at sige. Noget der ikke får ham til at lyde helt syg i hovedet. "Aiden følger altid med mig. Han går aldrig." Ender han med at sige, og han retter så blikket på drengen. "Han er en sjæl, som forfølger mig." Han trækker det ene ben til sig, og fjerner nu ikke blikket fra drengen, og afventer blot hans reaktion. Lige nu regner han ikke med han flygter.
"Aiden er.." Han presser læberne lidt i mod sine læber, og kigger sig så lidt omkring, for at komme på et eller andet at sige. Noget der ikke får ham til at lyde helt syg i hovedet. "Aiden følger altid med mig. Han går aldrig." Ender han med at sige, og han retter så blikket på drengen. "Han er en sjæl, som forfølger mig." Han trækker det ene ben til sig, og fjerner nu ikke blikket fra drengen, og afventer blot hans reaktion. Lige nu regner han ikke med han flygter.
Leo sidder lidt og kigger ud i luften, mens han ryger færdig, før han ruller hovedet til siden og kigger på Dannie med et let smil.
"Normalt ville jeg sige at det lyder virkelig usandsynligt, men da jeg er en smule, ja, høj kan vi godt sige at det giver mening, det du lige sagde, for du er vist en mere troværdig kilde end jeg er."
På trods af sin tilstand er han meget velformuleret, men han snakker en smule langsomt og sløret. Han er stille et par sekunder, og det ser ud til at han er ved at finde ord for hvad han prøver at sige.
"Så Aiden er en usynlig person, der får dig ud af problemer?" Hele samtalen, blandet med det der lige er sker for ham til at sætte spørgsmålstegn ved hvor meget af det her faktisk skete. Hvad knægten siger lyder som en hallucination, og han ved han ikke ville have købt den under andre omstændighede. Men ømheden i halsen føles meget ægte, og han ved hvad der skete i baderummet for et par dage siden ikke var noget han bildte sig ind.
"Normalt ville jeg sige at det lyder virkelig usandsynligt, men da jeg er en smule, ja, høj kan vi godt sige at det giver mening, det du lige sagde, for du er vist en mere troværdig kilde end jeg er."
På trods af sin tilstand er han meget velformuleret, men han snakker en smule langsomt og sløret. Han er stille et par sekunder, og det ser ud til at han er ved at finde ord for hvad han prøver at sige.
"Så Aiden er en usynlig person, der får dig ud af problemer?" Hele samtalen, blandet med det der lige er sker for ham til at sætte spørgsmålstegn ved hvor meget af det her faktisk skete. Hvad knægten siger lyder som en hallucination, og han ved han ikke ville have købt den under andre omstændighede. Men ømheden i halsen føles meget ægte, og han ved hvad der skete i baderummet for et par dage siden ikke var noget han bildte sig ind.
Dannie trækker på smilebåndet og han nikker så forsigtigt, og retter blikket frem for sig. Det helt underligt at fortælle det til nogen, og han er sådan set ret tilfreds med fyrens reaktion. Han har i hvert fald ikke stemplet ham som underlig og sær endnu, hvilket er et ret godt tegn.
"Ikke just." Mumler han og retter blikket tilbage på Leo, og lægger så armene over kors.
"Han gør for det meste det jeg siger, men jeg kan ikke kontrollere ham som jeg vil. Så til tider går han over gevind, som du oplevede for få minutter siden." Han kigger sig lidt omkring, han håber ikke Aiden begynder at reagerer voldsomt igen, nu hvor han faktisk har sagt det til nogen.
"Ikke just." Mumler han og retter blikket tilbage på Leo, og lægger så armene over kors.
"Han gør for det meste det jeg siger, men jeg kan ikke kontrollere ham som jeg vil. Så til tider går han over gevind, som du oplevede for få minutter siden." Han kigger sig lidt omkring, han håber ikke Aiden begynder at reagerer voldsomt igen, nu hvor han faktisk har sagt det til nogen.
Jeg går i seng nu, er blevet lam i hjernen. Ved ikke helt hvad jeg skal imorgen, men skal hjem der så er ihvertfald på på togturen og derhjemme. Sllep right
I orden. Skal hjem til en veninde i morgen, men svarer helt sikkert alligevel. Godnat.
I am here. Har du nogen ide hvorfor jeg får notifikationer når i skriver inde på Opposites?
Hahahaahah ved jeg sgu ikke.
Ehm måske har du kommet til at subscribe? Mener du at du får mails?
Ehm måske har du kommet til at subscribe? Mener du at du får mails?
Jeg tror det er et billede man får, hvis man ikke har valgt et selv.
Reporterede det som en bug. Fik af vide af Admin Kim at det en april fools day. Værdighed formindsket drastisk.
Ahahaha haahha... fuck en god aprilsnar hvA? ????
Er nederen over jeg ikke kan få mit billede, jeg croppede det selv og alt muligt, hard work
Moderators: NoahVincent