Group Toolbar Menu

Forums » Rollespil » Napola ~

Vi kender historien. :3
Yep. Hvor starter vi? c:
Altså skal de kende hinanden?
Hm... Tænker lidt, at det ville være sjovere, hvis de lærte hinanden at kende. ^^
Okay, så kan du bare starte hvor de eventuelt møder hinanden på sovesalen?
Okay. c:
Hvilket sprog er dialogen? xD
English
Han har lige været ude til en omgang træning og han er egentlig virkelig smadret, specielt fordi deres træner er en hel del efter ham, da han nok ikke er den stærkeste eller højeste. Og så passer han egentlig heller ikke ind. Han er på vej ind i sovesalen og ender med, at gå direkte ind i en, eftersom han går i sine egne tanker. Han ender kort efter på gulvet og ser op mod personen og kort bider han sig i underlæben. "I... Uh. I'm sorry..." Siger han lavt, inden han hurtigt får samlet blyanter, papir og andre ting sammen, hvorefter han sænker blikket. Han aner ikke, hvad der kommer til at ske nu. Han ved ikke, hvordan personen vil reagerer.
Frederich står ved hans køje og er i gang med at ligge rent sengetøj på, da det var ved at være nogle uger siden han havde gjort det sidst. Da han mærker et bump imod hans ene hofte drejer han uinteresseret hoften, men smiler dog over synet. Den mørkhårede fyr ligner en der er vant til at få tæsk over mindre, og han rømmer sig bare kort. "It' allright. My name is Frederich." han rækker hånden frem for at præsentere sig ordenligt. Han smiler kort og afventer bare fyrens navn, han ser meget nervøs ud og det er naturligt nok, han er ikke et tysk ideal som ham selv. Bestemt ikk.
Han tager forsigtigt hans hånd, inden han kort trækker på smilebåndet. Han er noget overrasket over hans reaktion. "Albrecht..." Svarer han stille, inden han kommer på benene med sine ting i armene. Han ser forsigtigt op på ham. Han er stadig ikke sikker på,om der sker noget uventet. Det plejer der jo altid. Han er ikke som dem. De er som de skal være... og han? Den eneste grund til hans far fik arrangeret en plads her, var fordi han ikke brød sig det fjerneste om ham.
Han smiler kort og nikker inden han giver ham et fast håndtryk og slipper hans hånd igen. Han er opdraget med hjemmefra at man ikke skal dømme personen på deres ydre, for det er ofte et helt forkert indtryk man for at dem så. Han giver sig til at nynne den tyske national sang imens han fortsætter med at redde hans seng med lange erfarne træk. han lærte en del inden han tog hjemmefra, og det er godt for ham nu.
Han ser kort på ham, inden han skynder sig videre ned til sin seng. Han sætter sig ovenpå den redte seng, inden han åbner sin bog og bladrer frem til den side han var nået til. Han holder for det meste opmærksomheden på bogen, men kigger også engang imellem op på folk der går forbi. En af de mange ulemper for ham, ved at være her er, at folk ikke rigtig kan lade ham være. Han ved ikke helt, om det er pga. hans udseende, hans far eller hvad han gør.
Da nogle fyre kommer ind og begynder at genere fyren fra før, rynker han kort på panden og går hen til dem, hurtigt skubber han til den ene fyr. "Leave him alone!" Fyrene trækker sig straks da de godt kan se at Frederich både er større og hurtigere end dem, og da de forsvinder igen fnyser han bare og går over til hans egen seng igen, som han kravler hurtigt op i. Han ligger sig på ryggen med armene om nakken og ser op i loftet med et tænkende blik.
Han bliver noget chokeret, i det fyren fra før kommer hen for at hjælpe ham. Han når ikke engang rat sige tak, før han er væk. Han sætter sig kort efter med ryggen mod væggen, så de har sværere ved at nå ham, hvis nu de skulle komme tilbage. Han giver sig derefter til at fortsætte læsningen og prøver så vidt muligt, at ignorerer sine omgivelser.
Da nogle fyrer i stedet for stiller sig til at grine og pege fingre i døråbningen hopper han ned fra sengen og går truende imod døren, som han hurtigt smækker i og låser, inden han sukker og vender sig imod fyren. "Wtf." mere siger han ikke før han går hen til hans skab og finder en ren uniform som han hurtigt trækker i.
Han ender bare med, at rejse sig. Han får kort efter trukket en jakke på og samlet sin bog, blok med papir og blyanter sammen. Han trækker derefter hætten på sin jakke op og forlader barakken for, at finde et fredeligt sted udenfor, hvor han kan sidde i fred.
ved ikke hvad der skal ske
Hmm. Albrecht kunne få tæsk or something og Frederich kunne finde ham, eftersom han havde været væk i noget tid?
hmm