George
Han ligger i høet og er i gang med at få den hårdt bagi af staldknægten. Fyren er attraktiv og George trængte til at få lettet trykket, han stønner og nyder bare det pulserende lem i hans røvhul, det en vidunderlig følelse. Han bider sig kort i læben og prøver at kvæle stønnene da de helst ikke skal opdages jo, det ville være en ren katastrofe og han ville helt sikkert blive straffet hårdt af Alexander.
Han ligger i høet og er i gang med at få den hårdt bagi af staldknægten. Fyren er attraktiv og George trængte til at få lettet trykket, han stønner og nyder bare det pulserende lem i hans røvhul, det en vidunderlig følelse. Han bider sig kort i læben og prøver at kvæle stønnene da de helst ikke skal opdages jo, det ville være en ren katastrofe og han ville helt sikkert blive straffet hårdt af Alexander.
Alexander - Han er endelig kun på vej ned i stalden, eftersom hans hest ikke er gjord klar til tiden. Det undrede ham, for stalddrengen var ellers meget punktlig. "Hvorfor er hesten ikke klar til den sædvandelige.....Ridetur?" Han åbner døren, og chokeret over synet dør hans stemme hen. Han ville ikke helt tro synet, men det var rigtigt nok. Han knytter surt næverne, og ser blot på dem mere arrig end nogensinde. Dog ser han først på staldknægten ret ligeglad "Du er fyret" Derefter hæver han højt hånden, og smækker George en på skindet. "Din dumme idiot!" Han er så rasende, men han er fandeme også ked af det. George vidste udemærket hvordan Alexander havde det med ham, og så lå ham åbenlyst og hyggede sig med hans stalddreng. Han drejer surt om på hælene, og går tilbage mod slottet, nedturen han ellers var glad for, blev fuldstændig ligemeget. Men george kunne bare vente sig....
George
Han ser op og holder op med at stønne da han pludselig hører Alexanders stemme, han skynder sig at rejse sig op og trækker bukserne op om hans ømme mås, inden han for en ordenligt en på skrinnet. Han bjæffer overrasket og skynder sig bare efter fyren. "Alexander. Du min bror forhelvede, hvad forventer du?? At jeg boller med dig??" Han stopper ham ved at gribe fat i hans arm og stiller sig blokerende foran ham. "Jeg elsker dig.. Som min bror."
Han ser op og holder op med at stønne da han pludselig hører Alexanders stemme, han skynder sig at rejse sig op og trækker bukserne op om hans ømme mås, inden han for en ordenligt en på skrinnet. Han bjæffer overrasket og skynder sig bare efter fyren. "Alexander. Du min bror forhelvede, hvad forventer du?? At jeg boller med dig??" Han stopper ham ved at gribe fat i hans arm og stiller sig blokerende foran ham. "Jeg elsker dig.. Som min bror."
Alexander - Han fnyser blot at ham da han jager efter ham, han skulle ikke nyde nogen. Dog har han ikke andet valg end at stoppe op, da han stiller sig blokerende foran ham. "Jeg forventede i hvert fald ikke du kneppede med stalddrengen mens han var på arbejde!" Han råber ham surt ind i hovedet; og vrider med det samme hans arm. "Hah, jeg hader dig; og jeg vil aldrig nogensinde se dig igen, hvorfor forsvinder du ikke bare, og tager stalddrengen med, ham kunne du godt lide!" Det er tydeligvis både vreden og jalousien der taler for ham. Men han var så vred, skuffet, sur, såret, og det hele kollidere i hans krop. Det var ikke stalddrengen der skulle havde lagt med ham, det var Alexander*
George
Han mærker tårerne i hans øjne, da han for af vide han lige så godt bare kan skride. Han nikker kort. "Fint jeg skrider med stalddrengen. Så kan du passende spekulere over meget pik jeg for hver dag.. Og at det ikke er DIN pik jeg bliver kneppet af. Hav et godt liv Alexander." Han vender om og tramper op imod slottet, han vil selvfølgelig ikke skride med staldknægten da han ikke betyder en skid for George, men skride vil han. Og han vil aldrig vende hjem igen.
Han mærker tårerne i hans øjne, da han for af vide han lige så godt bare kan skride. Han nikker kort. "Fint jeg skrider med stalddrengen. Så kan du passende spekulere over meget pik jeg for hver dag.. Og at det ikke er DIN pik jeg bliver kneppet af. Hav et godt liv Alexander." Han vender om og tramper op imod slottet, han vil selvfølgelig ikke skride med staldknægten da han ikke betyder en skid for George, men skride vil han. Og han vil aldrig vende hjem igen.
Alexander
Han tramper blot frustreret mod jorden da George begynder at snakke igen. Dog da han uden videre siger han vil skride og bare går, tudbrøler Alexander lige på stedet. George skulle ikke gå, det var ikke det han ville havde. Selvom det måske var der mest fornuftige, gad han ikke lytte til fornuft. "Georg " Selvom han er langt foran, tørrer Alexander sine kinder, og jager efter George igen
Han tramper blot frustreret mod jorden da George begynder at snakke igen. Dog da han uden videre siger han vil skride og bare går, tudbrøler Alexander lige på stedet. George skulle ikke gå, det var ikke det han ville havde. Selvom det måske var der mest fornuftige, gad han ikke lytte til fornuft. "Georg " Selvom han er langt foran, tørrer Alexander sine kinder, og jager efter George igen
George
Lige så snart han hører Alexander begynde at hyle, begynder han selv at hyle. Han sætter dog bare farten op da han ikke vil stå ansigt til ansigt over for fyren igen; han har taget hans beslutning. Han har tænkt sig at flytte nu. Han har ikke vil indrømme det, men han nærer stærke følelser for Alexander, men det kan han ikke acceptere så han vælger bare at flygte i stedet for.
Lige så snart han hører Alexander begynde at hyle, begynder han selv at hyle. Han sætter dog bare farten op da han ikke vil stå ansigt til ansigt over for fyren igen; han har taget hans beslutning. Han har tænkt sig at flytte nu. Han har ikke vil indrømme det, men han nærer stærke følelser for Alexander, men det kan han ikke acceptere så han vælger bare at flygte i stedet for.
Alexander
Han forsætter kort efter ham, og er et par gange ved at skulle over hans egne ben. "Jeg mente det ikke! Undskyld!" Han må endnu engang tørre sine kinder med håndfladen, før han forsætter. Dog går det hurtigte op for ham at George ikke har tænkt sig at stoppe, og faldefærdigt stopper han opgivende op. Hvorfor fanden havde han også sagt det
Han forsætter kort efter ham, og er et par gange ved at skulle over hans egne ben. "Jeg mente det ikke! Undskyld!" Han må endnu engang tørre sine kinder med håndfladen, før han forsætter. Dog går det hurtigte op for ham at George ikke har tænkt sig at stoppe, og faldefærdigt stopper han opgivende op. Hvorfor fanden havde han også sagt det
George
Han fnyser bare kort og ryster på hovedet "Jeg skal sørge for du aldrig for mig at se igen. Find en anden." Han hvæser ordene imellem hans tårer og skynder sig ind på selv slottet hvor han går ned imod hans kammer for at pakke hans ting. Han har et hus et par km herfra han kan bo på, det ved Alexander heldigvis ikke noget om, da George altid har holdt det hemmeligt.
Han fnyser bare kort og ryster på hovedet "Jeg skal sørge for du aldrig for mig at se igen. Find en anden." Han hvæser ordene imellem hans tårer og skynder sig ind på selv slottet hvor han går ned imod hans kammer for at pakke hans ting. Han har et hus et par km herfra han kan bo på, det ved Alexander heldigvis ikke noget om, da George altid har holdt det hemmeligt.
Alexander
Han bider sig kort i læben, før han sætter i småløb efter ham. Og til hans held, når han George inden han er i sit kammer. Alexander løber blot det sidste styk op til ham, og smider begge arme rundt om hans hals, og klynger sig til ham "Vil du ikke være sød at blive..Jeg lover jeg ikke irritere dig, snakker til dig, opsøger dig eller noget!" Han presser let sin krop imod hans ryg, og strammer grebet uden at kvæle ham. Han ville bare ikke havde han gik
Han bider sig kort i læben, før han sætter i småløb efter ham. Og til hans held, når han George inden han er i sit kammer. Alexander løber blot det sidste styk op til ham, og smider begge arme rundt om hans hals, og klynger sig til ham "Vil du ikke være sød at blive..Jeg lover jeg ikke irritere dig, snakker til dig, opsøger dig eller noget!" Han presser let sin krop imod hans ryg, og strammer grebet uden at kvæle ham. Han ville bare ikke havde han gik
George
Han stopper forfærdet op da han mærker armene omkring sig, han havde ikke regnet med fyren ville være så desperat efter at George blev, han vender sig bare om og ser på ham med et sørgmodigt blik. "Jeg elsker også dig... Som andet end min bror." Han sukker og trækker sig væk, "Men jeg er nød til at tage af sted."
Han stopper forfærdet op da han mærker armene omkring sig, han havde ikke regnet med fyren ville være så desperat efter at George blev, han vender sig bare om og ser på ham med et sørgmodigt blik. "Jeg elsker også dig... Som andet end min bror." Han sukker og trækker sig væk, "Men jeg er nød til at tage af sted."
Alexander
Han ser blot uforstående og fortabt på George da han snakker. Det var de dejligt ord han sagde, indtil han sagde han alligevel ville gå. Igen er Alexander hurtig, og tager fat i hans arm. "Hvorfor går du så? Og hvorfor lå du så med ham den anden?" George kunne ikke bare gå, og slet ikke uden at give Alexander en eller anden form for forklaring.
Han ser blot uforstående og fortabt på George da han snakker. Det var de dejligt ord han sagde, indtil han sagde han alligevel ville gå. Igen er Alexander hurtig, og tager fat i hans arm. "Hvorfor går du så? Og hvorfor lå du så med ham den anden?" George kunne ikke bare gå, og slet ikke uden at give Alexander en eller anden form for forklaring.
George sukker bare da han begynder at udspørge ham og trækker svagt på skulderen. "Jeg ved det ikke Alexander, jeg tror bare.." Han ryster på hovedet og vender fyren ryggen. Han er nød til at tage af sted uanset hvor ondt det gør. Han kan ikke blive i alt det her drama, det er for meget for ham. Han bevæger sig imod hans kammer igen, hvor han vil pakke sine ting og skride inden natten er omme.
Alexander
Han ser mere fortabt på ham, men da han vender ryggen til ham og går igen, nikker han blot for sigen selv. Han prøvede. Han havde ikke rigtig nogen grund til at holde sig tilbage, og lader blott tårene løbe. Han hadede at tvivle på George, men han tvivlede på om han virkelig mente hvad han sagde, eller om det bare var for at gøre Alexander glad. For man forlod jo ikke hinanden hvis man elskede hinanden. Han går let ind på sit eget værelse, og smækker døren i bag sig
Han ser mere fortabt på ham, men da han vender ryggen til ham og går igen, nikker han blot for sigen selv. Han prøvede. Han havde ikke rigtig nogen grund til at holde sig tilbage, og lader blott tårene løbe. Han hadede at tvivle på George, men han tvivlede på om han virkelig mente hvad han sagde, eller om det bare var for at gøre Alexander glad. For man forlod jo ikke hinanden hvis man elskede hinanden. Han går let ind på sit eget værelse, og smækker døren i bag sig
Jeg ved det ikke, det tyder ikke ligefrem på at George vender tilbage.. ^^
Han kan vende tilbage fordi huset han bor i er lort, og han bliver sygere og sygere af at bo der, så han har brug for en varm seng = at sove med Alexander så han kan varme ham 