Noah
Sprøjten var en vane efterhånden, men selvom han var vant til dem, var han altid nød til at lukke øjnene når han blev stukket. Det gjorde vel en lille smule ondt alligevel, desuden var følelsen ubehagelig. Derfor sidder Noah en smule urokkelig i sofaen, og ser mat ud i rummet. Han havde rullet de to trøjer op han havde på, han var faktisk klar til sprøjten, men nervøs. Desuden skulle det bare overstås, så han kunne lægge sig ned og slappe af igen. Træt, træt var han ikke, bare udmattet i høj grad.
Yeah shitty, but here u go
Sprøjten var en vane efterhånden, men selvom han var vant til dem, var han altid nød til at lukke øjnene når han blev stukket. Det gjorde vel en lille smule ondt alligevel, desuden var følelsen ubehagelig. Derfor sidder Noah en smule urokkelig i sofaen, og ser mat ud i rummet. Han havde rullet de to trøjer op han havde på, han var faktisk klar til sprøjten, men nervøs. Desuden skulle det bare overstås, så han kunne lægge sig ned og slappe af igen. Træt, træt var han ikke, bare udmattet i høj grad.
Yeah shitty, but here u go
Sean
Han stod op til tiden for at sikre sig at komme til tiden, selvom at han burde have overvejret at vejen derhen kunne være fuldt med trafik på denne tid om morgen. Hvilket fik ham til at nærmest løbe hen af gaden for at nå derhen, han ville sikre sig at der intet skete på hans første dag. Det ville virke virkelig dårligt af ham og det indblik ønsker han ikke at fyren får. Han stopper en anelse forpustet op og banker på døren inden han trækker ned i håndtaget og træder ind. Han trækker af sin jakke og sko i en elegant bevægelse inden han bevæger sig ind i stuen hvor han for første gang ser denne såkaldte 'Noah' som han skal tage sig af. "Hej, jeg er Sean. Ved ikke om du har hørt om mig, men jeg tager over for den sidste." Siger han så med et forsigtigt smil og tager den lille boks med væsken og sprøjten frem. Han tog en pause fra hans uddannelse som læge og han ved derfor hvad det er han laver, ned til hver detajle. Han presser sprøjten ned i flasken og vender den på hovedet. Han trykker på den indtil en dråbe glider udover. Hvorefter han placere sig på bordet foran den unge fyr, han tager forsigtig fat i hans arm og drejer den den rundt så den ligger rigtig iforhold til ham selv. "Er du klar?" Mumler han en anelse koncentreret da han leder efter en blodåre.
Han stod op til tiden for at sikre sig at komme til tiden, selvom at han burde have overvejret at vejen derhen kunne være fuldt med trafik på denne tid om morgen. Hvilket fik ham til at nærmest løbe hen af gaden for at nå derhen, han ville sikre sig at der intet skete på hans første dag. Det ville virke virkelig dårligt af ham og det indblik ønsker han ikke at fyren får. Han stopper en anelse forpustet op og banker på døren inden han trækker ned i håndtaget og træder ind. Han trækker af sin jakke og sko i en elegant bevægelse inden han bevæger sig ind i stuen hvor han for første gang ser denne såkaldte 'Noah' som han skal tage sig af. "Hej, jeg er Sean. Ved ikke om du har hørt om mig, men jeg tager over for den sidste." Siger han så med et forsigtigt smil og tager den lille boks med væsken og sprøjten frem. Han tog en pause fra hans uddannelse som læge og han ved derfor hvad det er han laver, ned til hver detajle. Han presser sprøjten ned i flasken og vender den på hovedet. Han trykker på den indtil en dråbe glider udover. Hvorefter han placere sig på bordet foran den unge fyr, han tager forsigtig fat i hans arm og drejer den den rundt så den ligger rigtig iforhold til ham selv. "Er du klar?" Mumler han en anelse koncentreret da han leder efter en blodåre.
Noah
Da døren går op, retter han sig i en observerende bevægelse helt op i sofaen, og holder øje med fyren der kommer ind. Lige til tiden, ganske udemærket, mundtlighed betød noget for Noah, og fyren gjorde et fint førstehåndsindtryk. "Jeg har læst din fil" Fortæller han kort, nærmere som et svar. Han kendte ham ud fra hvad der stod i filen, og eftersom han var lægestuderende var Noah tryg ved ham. Så var han ikke en eller anden klovn der intet vidste, men en erfaren en. Dog bliver han nu alligevel revet ud af sine tanker da han mærker Seans kolde hænder omkring sin arm, hvilket får ham til at skyde øjenbrynet i vejret. Men eftersom det kun er kort tid, så gik det nu nok. "Ja ja.. Bare stik" mumler han, prøver at lyde lidt ligeglad, men allerede der bider han sig kort i læben, og forbereder sig, før han ser ventende på Sean, med et mildt blik
Da døren går op, retter han sig i en observerende bevægelse helt op i sofaen, og holder øje med fyren der kommer ind. Lige til tiden, ganske udemærket, mundtlighed betød noget for Noah, og fyren gjorde et fint førstehåndsindtryk. "Jeg har læst din fil" Fortæller han kort, nærmere som et svar. Han kendte ham ud fra hvad der stod i filen, og eftersom han var lægestuderende var Noah tryg ved ham. Så var han ikke en eller anden klovn der intet vidste, men en erfaren en. Dog bliver han nu alligevel revet ud af sine tanker da han mærker Seans kolde hænder omkring sin arm, hvilket får ham til at skyde øjenbrynet i vejret. Men eftersom det kun er kort tid, så gik det nu nok. "Ja ja.. Bare stik" mumler han, prøver at lyde lidt ligeglad, men allerede der bider han sig kort i læben, og forbereder sig, før han ser ventende på Sean, med et mildt blik
Sean
Trykker sin kolde hånd ned mod åren han har udset sig og holder den der for et stykke tid, han har nemlig læst at det skulle gøre sådan at han ikke ville kunne mærke stikket så godt. Forhold hvis det bare var lige på og hårdt. "Så du kunne lide min fil?" Han sender fyren et skævt smil, inden han retter blikket mod hans arm, han fjerner sin hånd og ligger hånden beskyttende omme på hans albue inden han stikker nålen ind og på ingenting tid er den ude igen, denne gang tom. Han retter sig så op og ligger noget vat ovenpå såret, hvorefter han tager hans håndled og lukker hans arm sammen for at sikre sig at der ikke er blod der løber lymsk. "Sådan, så det overstået." Han ligger sprøjten på bordet ved siden af sig, inden han smilende rækker hånden frem mod ham. "Men, hej. Og hyggeligt at møde dig." Sean går til sit arbejde med et smil, hvilket nok også kan mærkes på hans sprulende personlighed.
Trykker sin kolde hånd ned mod åren han har udset sig og holder den der for et stykke tid, han har nemlig læst at det skulle gøre sådan at han ikke ville kunne mærke stikket så godt. Forhold hvis det bare var lige på og hårdt. "Så du kunne lide min fil?" Han sender fyren et skævt smil, inden han retter blikket mod hans arm, han fjerner sin hånd og ligger hånden beskyttende omme på hans albue inden han stikker nålen ind og på ingenting tid er den ude igen, denne gang tom. Han retter sig så op og ligger noget vat ovenpå såret, hvorefter han tager hans håndled og lukker hans arm sammen for at sikre sig at der ikke er blod der løber lymsk. "Sådan, så det overstået." Han ligger sprøjten på bordet ved siden af sig, inden han smilende rækker hånden frem mod ham. "Men, hej. Og hyggeligt at møde dig." Sean går til sit arbejde med et smil, hvilket nok også kan mærkes på hans sprulende personlighed.
Noah
Han følger nøje hver og en af Seans bevægelser omkring hans arm, og nikker kort til det han siger. Han havde skam tænkt sig at svare ordentlig, nu skulle det med sprøjten bare overstås. Sean får det klaret hurtigt og effektivt, o ærlig indrømmet, kunne Noah næsten ikke mærke det. Derfor ser han med et tilfreds smil på Sean bagefter. "Ja din fil var i hvertfald den bedste af dem jeg fik ind" Siger han mere livligt denne gang, og synker afslappet tilbage i sofaen. Noah havde ikke været i tvivl om at det skulle være Sean da han skulle vælge den næste, og han valgte heldigvis også rigtigt så det ud til. Han rækker kort hånden frem, og tager håns, før han ser på ham igen. "Hej.. Jeg er Noah" Siger han nok en smule dumt, men det var af ren høflighed. "Hvis du er tørstig så kan du bare tage noget i køkkenet... Jeg vil gerne udenfor senere" Forsætter han let, og sætter Sean ind i planerne. Dog blev gåturen dog kun til noget hvis vejret tillod ham at forlade sin lejlighed, men han kunne godt bruge lidt frisk luft. Trods alt havde han ikke været ud i snart to dage, men nu når Sean var der, skulle det altså være. Kort ånder han tungt ud, før han ser venligt på Sean igen, han ville ikke virke som en eller anden særling pga sygdommen, hans mål har og vil forsat være, at prøve og passe ind. Derfor sætter han også pris på at Sean ikke er ældgammel, men lidt i aldersgruppe som ham. "Hvorfor er du intresseret i sådan er job her?"*
Han følger nøje hver og en af Seans bevægelser omkring hans arm, og nikker kort til det han siger. Han havde skam tænkt sig at svare ordentlig, nu skulle det med sprøjten bare overstås. Sean får det klaret hurtigt og effektivt, o ærlig indrømmet, kunne Noah næsten ikke mærke det. Derfor ser han med et tilfreds smil på Sean bagefter. "Ja din fil var i hvertfald den bedste af dem jeg fik ind" Siger han mere livligt denne gang, og synker afslappet tilbage i sofaen. Noah havde ikke været i tvivl om at det skulle være Sean da han skulle vælge den næste, og han valgte heldigvis også rigtigt så det ud til. Han rækker kort hånden frem, og tager håns, før han ser på ham igen. "Hej.. Jeg er Noah" Siger han nok en smule dumt, men det var af ren høflighed. "Hvis du er tørstig så kan du bare tage noget i køkkenet... Jeg vil gerne udenfor senere" Forsætter han let, og sætter Sean ind i planerne. Dog blev gåturen dog kun til noget hvis vejret tillod ham at forlade sin lejlighed, men han kunne godt bruge lidt frisk luft. Trods alt havde han ikke været ud i snart to dage, men nu når Sean var der, skulle det altså være. Kort ånder han tungt ud, før han ser venligt på Sean igen, han ville ikke virke som en eller anden særling pga sygdommen, hans mål har og vil forsat være, at prøve og passe ind. Derfor sætter han også pris på at Sean ikke er ældgammel, men lidt i aldersgruppe som ham. "Hvorfor er du intresseret i sådan er job her?"*
Sean
Han giver hans hånd et blidt klem, inden han ender med at rejse sig op for at smide sprøjten ud, hvilket han også hurtig får klaret. Han stiller sig i dørkarmen med blikket på fyren i sofaen. "Jo tak, jo tak." Siger han så gentagende, for at sikre sig at Noah forstod at han forstod det. Han ligger armene over kors, stadig med et stort smil limet fast på hans læber. Han nikker til det med gåturen, det påvirker ham ikke rigtig at han måske har lyst til at gøre nogen ting, som føles utrolig naturlige for Sean selv, men selvfølgelig. Så har han selv jo ikke en sygdom eller andet, han er jo sund og rask. Han betragter ham svagt og presser sine læber svagt sammen indtil de får dannet sig denne lyse farve så skiller han dem ad. "Jeg havde bare brug for en pause fra alt læsningen. Læge uddannelse er meget lang, nærmest et helvede at komme igemmen. Men alligevel vidste jeg at jeg havde brug for noget erfaring. Så jeg tænkte hvorfor ikke. " Han trækker på skulderen for at understrege sine ord, inden han griner lavt og retter en anelse på sit hår ved at skubbe det bagud. Han får også rettet sine ærmer ordenligt, så det ser pænt ud som altid. Noah finder nok snart ud af at Sean er meget et ordensmenneske og elsker at have tingene på plads, men det betyder også at hvis folk gør ting - som han selv ikke plager at gøre - så bliver han let irriteret.
Han giver hans hånd et blidt klem, inden han ender med at rejse sig op for at smide sprøjten ud, hvilket han også hurtig får klaret. Han stiller sig i dørkarmen med blikket på fyren i sofaen. "Jo tak, jo tak." Siger han så gentagende, for at sikre sig at Noah forstod at han forstod det. Han ligger armene over kors, stadig med et stort smil limet fast på hans læber. Han nikker til det med gåturen, det påvirker ham ikke rigtig at han måske har lyst til at gøre nogen ting, som føles utrolig naturlige for Sean selv, men selvfølgelig. Så har han selv jo ikke en sygdom eller andet, han er jo sund og rask. Han betragter ham svagt og presser sine læber svagt sammen indtil de får dannet sig denne lyse farve så skiller han dem ad. "Jeg havde bare brug for en pause fra alt læsningen. Læge uddannelse er meget lang, nærmest et helvede at komme igemmen. Men alligevel vidste jeg at jeg havde brug for noget erfaring. Så jeg tænkte hvorfor ikke. " Han trækker på skulderen for at understrege sine ord, inden han griner lavt og retter en anelse på sit hår ved at skubbe det bagud. Han får også rettet sine ærmer ordenligt, så det ser pænt ud som altid. Noah finder nok snart ud af at Sean er meget et ordensmenneske og elsker at have tingene på plads, men det betyder også at hvis folk gør ting - som han selv ikke plager at gøre - så bliver han let irriteret.
Mit net driller.. Får lige helt styr på det så svare jeg 