Group Toolbar Menu

Forums » Rollespil » André x Elias

Arthur
Det havde i sandhed været en lang lang dag for ham. Han startede dagen ud med træning, hvor han for resten slog skulderen. Derefter var der turnering, han vandt selvfølgelig. Derefter var der fest i byen, og som så mange andre soldater mødte han op, og drak som en svin. Men han ville hjem, hjem og sove. Derfor vaklede han nu rundt på gangen, lidt slingende, skide fuld. "Merlin! I wanna go to bed" Småråber han ud over gangen, før han ventede sætter sig på en stol
Merlin
Gauis har fødseldag i dag og derfor har alle tjernerne fået fri for en dag for at fejre ham. Men alligevel bestemmer han sig for at gå op og se til Arthur da idioten sikkert er for fuld til at gå i seng selv. Han for ret, og halvvejs imod hans værelse kan han høre hans råbende stemme. Han sukker bare og drejer ind på værelset. "We agreed you should take care of yourself today." Sukker han bare og tager fat i Arthur for at hjælpe ham op at stå, så han kan trække tøjet af ham og hjælpe ham i seng.
UPS glemte at spørge om engelsk dialog var okay <3
Det okay, så virker det mere rigtigt <3
Great
<3
Arthur
Han fnyser blot af Merlins kommentar, og smider sig udmattet i sengen. Før han ser på Merlin med et grin. "No no no.. You are my servant, and you will come when I command you to come!" siger han med en kort barnlig stemme, og han afslutter med et kort grin. "Merlin my shoulder hurts, do something about it..." Mumler han kort, og ligger sig på maven
"You just need to know how many times I have regretted I saved your life back then, because it's fucking annoying to be your servant." Han siger det med en irriteret stemme og går bare hen til sengen og tager fat i fyrens skulder, hurtigt og hårdt rykker han den på plads og klapper ham en enkelt gang på ryggen på en ironisk trøstende måde. "Poor Arthur." Han griner kort.
"well im not forcing you... Oh wait I am.. If you leave me, i'll execuse you" Siger han i en drilagtig tone. Før han brummer surt og små smertefuldt, da han sætter skulderen på plads, straks vender han sig, og tager fat i Merlins krave "Bloody idiot... That hurted like hell" Mumler han utilfreds, inden han langsomt slipper taget i hans krave, og sætter sig op. "You will have to say sorry now!"
Merlin smiler bare kort, men det smil forsvinder da han tager fat i hans krave og han brummer utilfreds over hans sidste ord. "I don't say sorry to a naked man. It's not me." Han smiler bare køligt og lader roligt armen falde ned langs siden inden han gumler en smule på hans underlæbe og tipper hovedet en anelse på skrå, Arthur er hans bedste ven og han kan skide godt lide fyren. Men føj han kan være belastende til tider
Skal lige spise <3
<3
Skal også lige spise <3
Back
<3

Skriv over gsm når du er klar <3
Er her nu <3
Svare nu <3
Jep <3
Arthur
Han ser roligt på Merlin, og trækker ham til sig igen. "Oh stop it, I know you enjoy the sight!" Siger han drillende, og skænker hans krop et blik. "Say sorry, or i'll punish you" siger han lidt sjofelt, og fastholder grebet i ham. Dog går der ikke længe før han med et ryk smider ham ned i sengen ved siden af sig. "I mean it, i'll punish your servant ass!" Siger han med et grin
Han ser bare roligt på ham da han siger han nyder synet, han benægter det ikke for han har lært ikke at lyve. Da han for besked på at sige undskyld eller han blier slået kan han ikke lade være med at grine kort. "You're drunk! You will not be able to turn a fly off course in the state you are in right now .." Han bliver lettere overrasket da han bliver trukket ned i sengen. "Nope."
Arthur ser en smule irriteret på ham, og lægger blot armen om ham efter at havde vendt sig mod ham. "You don't belive me huh?" Siger han med et roligt grin, før han smilende trækker trøjen af ham "Maybe im drunk.. But im not so drunk!" Siger han, og klasker hånden ned på brystet af ham, og kører den let nedaf brystet, maven, indtil han sniger den ned i hans bukser
Merlin ser overrasket på Arthur da han bare uden videre trækker blusen af ham og klasker hånden ned på hans bryst. Da hånden endda snart er nede i hans bukser rynker han på panden, da han bestemt ikke havde set den komme, og slet ikke på den her måde. Han regnede overhovedet ikke med Arthur var til sådan noget, og indtil nu har han heller ikke selv været i tvivl om at det er han ikke.