Arthur
Igen som så mange andre dage er der fest på slottet. Denne gang i anledning af en par knægte der er blevet kronet til ridder. Arthur er ret stolt, han har trænet de knægte, lært dem hvad de vidste. Der havde været en række overfald langs landevejene, hvilket resulterede i at andre royale søgte tilflugt i Camelot, og også deltog i festelighederne. Arthur sidder godt plantet ved siden af sin far, og tager ellers for sig i mad og diverse drikke. Men da han far giver ham et ad de royale bægere, rejser han sig med resten af gæsterne for at skulle skåle . Derfor får han hældt noget udsøgt vin op, og hæver glasset med de andre
Igen som så mange andre dage er der fest på slottet. Denne gang i anledning af en par knægte der er blevet kronet til ridder. Arthur er ret stolt, han har trænet de knægte, lært dem hvad de vidste. Der havde været en række overfald langs landevejene, hvilket resulterede i at andre royale søgte tilflugt i Camelot, og også deltog i festelighederne. Arthur sidder godt plantet ved siden af sin far, og tager ellers for sig i mad og diverse drikke. Men da han far giver ham et ad de royale bægere, rejser han sig med resten af gæsterne for at skulle skåle . Derfor får han hældt noget udsøgt vin op, og hæver glasset med de andre
Merlin stod lige nu og snakkede med en tjenestepige der påstod af en af ridderne slet ikke er adelig, og at hans forældre var troldmænd der blev brændt på bålet under Uthers hænder. Og nu vil denne mand forgifte Arthur for at få sin hævn. Dette kan Merlin naturligvis ikke bare se på til, og derfor haster han med stor fart imod balsalen hvor de alle sammen sidder og fester. Han skynder sig ind, forpustet og pjantet da han lige er stået op af sengen. "Det vin er forgiftet!" Han siger det med en høj stemme så han er sikker på at blive hørt, og snart blliver der helt stille i salen.
Arthur
Han ser nogenlunde irriteret på Merlin da han kommer med sin anklage, det var jo en alvorlig anklage. Hvem ville forgifte hans vin, ingen ifølge ham. Derfor rejser han sig op, og ser undskyldende på hans far "Merlin, what are you doing have you been drinking again?" Siger han ret uforstående, og ser lidt rundt på gæsterne. Dog sætter han bægeret, han stolede jo på Merlin, og det var ikke noget man lavede sjov med. Så måske havde han alligevel ret. Men det var umuligt, ingen kunne havde gjord det. "Merlin go, out, now"*
Han ser nogenlunde irriteret på Merlin da han kommer med sin anklage, det var jo en alvorlig anklage. Hvem ville forgifte hans vin, ingen ifølge ham. Derfor rejser han sig op, og ser undskyldende på hans far "Merlin, what are you doing have you been drinking again?" Siger han ret uforstående, og ser lidt rundt på gæsterne. Dog sætter han bægeret, han stolede jo på Merlin, og det var ikke noget man lavede sjov med. Så måske havde han alligevel ret. Men det var umuligt, ingen kunne havde gjord det. "Merlin go, out, now"*
ahaha overvejer at skrive en Movellas, men aner ikke hvad den skal handle om 
Merlin ser surt på Arthur. Det var irriterende at hver gang han prøvede at redde hans liv fik han enten skylden for at havde drukket eller at han var mental forstyrret. han brummer kort og ligger bare armene over kors da han for besked på at gå ud. "No!" Han siger det bestemt og tramper en enkelt gang i jorden for at understrege at han ikke bare har tænkt sig at skride. Det ville være forfærdeligt hvis Arthur drak vinen og faldt død om. Hvem fanden skulle Merlin så være tjener for?