Han kunne havde ekstremt ondt i et sted når han vågner.
Elias
Da han vågner virker alt umiddelbart korrekt, han ser bedre og han kan pludselig smage noget. Men så mærker han smerterne i hoften, så ulidelige at han giver sig til at skrige højt. Han har ikke nogen anden måde at udtrykke sig på, ord kan ikke forklare ubehaget og smerten, og han skriger og skriger imens tårerne triller ned af hans perfekte kinder. Han er overbevist om det var meningen han skulle havde ondt så han ikke kunne rejse sig op og flygte, for han kan vitterligt ikke rejse sig op. Han presser sine hænder hårdt imod de smertedunkende hofter imens han bare fortsat skriger som et spædbarn der har fået tæsk af en syg stedfar.
Da han vågner virker alt umiddelbart korrekt, han ser bedre og han kan pludselig smage noget. Men så mærker han smerterne i hoften, så ulidelige at han giver sig til at skrige højt. Han har ikke nogen anden måde at udtrykke sig på, ord kan ikke forklare ubehaget og smerten, og han skriger og skriger imens tårerne triller ned af hans perfekte kinder. Han er overbevist om det var meningen han skulle havde ondt så han ikke kunne rejse sig op og flygte, for han kan vitterligt ikke rejse sig op. Han presser sine hænder hårdt imod de smertedunkende hofter imens han bare fortsat skriger som et spædbarn der har fået tæsk af en syg stedfar.
Andrè
Han falder nærmest ned af stolen da Elias begiver sig til at skrige, og græde. Tydeligvis forvirret, rejser han sig straks, og er henne ved Elias på mindre end et par sekunder. "Hey? Elias! Hvad sker der? Småråber han en smule panisk, det var meningen opdateringerne skulle hjælpe, han havde stolet på Thomas, han forstod intet, kun at det gjorde ondt. Hurtigt lægger han den ene hånd om hans hofter, og så trøstende som han kan, trykker han knægten ind i armene. "Elias? Hvad sker der?" Spørger han igen, o ser undersøgende på hofterne inden han tørre hans kinder. Han var nød til at vide hvorfor han havde ondt, hvis Elias selv vidste hvorfor*
Han falder nærmest ned af stolen da Elias begiver sig til at skrige, og græde. Tydeligvis forvirret, rejser han sig straks, og er henne ved Elias på mindre end et par sekunder. "Hey? Elias! Hvad sker der? Småråber han en smule panisk, det var meningen opdateringerne skulle hjælpe, han havde stolet på Thomas, han forstod intet, kun at det gjorde ondt. Hurtigt lægger han den ene hånd om hans hofter, og så trøstende som han kan, trykker han knægten ind i armene. "Elias? Hvad sker der?" Spørger han igen, o ser undersøgende på hofterne inden han tørre hans kinder. Han var nød til at vide hvorfor han havde ondt, hvis Elias selv vidste hvorfor*
Elias
Han forsætter bare med at skige, og hører slet ikke Andrés spørgsmål. Han har så ondt at det føles som om smerten går helt op i ryggen. Han har aldrig prøvet at havde ondt nogen steder før, derfor er det en uvant følelse. "Uhuh." Han hikser det imellem skrigene og gråden. Han sender Thomas et ondt blik, det var hanss skyld han ikke engang kan holde ud at være i hans egen krop mere. Han hyler bare videre og gemmer hovedet i Andrés sweater for at dæmpe lydede lidt da hele hans krop er sensetiv, og hans skrig gør ondt i ørerne. "Det gør oooooooont." Han hyler det og slår Andrés hænder væk fra hans hofter, og presser selv hans egne hænder imod dem, for det dæmper smerten en smule.
Han forsætter bare med at skige, og hører slet ikke Andrés spørgsmål. Han har så ondt at det føles som om smerten går helt op i ryggen. Han har aldrig prøvet at havde ondt nogen steder før, derfor er det en uvant følelse. "Uhuh." Han hikser det imellem skrigene og gråden. Han sender Thomas et ondt blik, det var hanss skyld han ikke engang kan holde ud at være i hans egen krop mere. Han hyler bare videre og gemmer hovedet i Andrés sweater for at dæmpe lydede lidt da hele hans krop er sensetiv, og hans skrig gør ondt i ørerne. "Det gør oooooooont." Han hyler det og slår Andrés hænder væk fra hans hofter, og presser selv hans egne hænder imod dem, for det dæmper smerten en smule.
Andrè
Frusteret lægger han armene om Elias, og stryger ham ned af håret gentagende gange før han ser mod Thomas, ret pissed off. "Gør dog noget for helvede det er dine opdateringer.. Du garanterede!" Hvæser han efter Thomas, der en smule overrasket, åbner sine computere, hvorefter han tilslutter den ene til Elias og går igang. Andrè står stadig ved hans side, og trøster ham på bedste vis. Det var ikke meningen det skulle gøre ondt, det var for at hjælpe ham. Et øjeblik overvejer han kort om det er Thomas hævn fordi Elias smækkede døren i hovedet på ham. Men han nægtede at tro, nogen ville påføre sådan en smerte med vilje*
Frusteret lægger han armene om Elias, og stryger ham ned af håret gentagende gange før han ser mod Thomas, ret pissed off. "Gør dog noget for helvede det er dine opdateringer.. Du garanterede!" Hvæser han efter Thomas, der en smule overrasket, åbner sine computere, hvorefter han tilslutter den ene til Elias og går igang. Andrè står stadig ved hans side, og trøster ham på bedste vis. Det var ikke meningen det skulle gøre ondt, det var for at hjælpe ham. Et øjeblik overvejer han kort om det er Thomas hævn fordi Elias smækkede døren i hovedet på ham. Men han nægtede at tro, nogen ville påføre sådan en smerte med vilje*
Elias
Han trækker vejret i stød og kæmpper med at slappe lidt af så han kan sige hvad han vil sige. "Vær rar og sluk mig! Og sørg for jeg ikke kan huske det her.." Han vender hovedet imod Thomas og ser hårdt på ham, inden han trækker ledningen væk fyren har tilkoblet ham. "Du skal ikke gøre mere ved mig!" Han ser igen bedende på André imens han knuger hans hænder, han vil bare gerne slukkes for så han kan få en smule fred for denne ulidelige smerte. Han vil ikke sættes på standby, for en sådan smerte vil med lethed kunne forfølge ham ind i standbyen. Han snøfter og tørrer tårer væk fra kinderne, han må egentligt ikke slukke for sig selv da det er imod lovven.
Han trækker vejret i stød og kæmpper med at slappe lidt af så han kan sige hvad han vil sige. "Vær rar og sluk mig! Og sørg for jeg ikke kan huske det her.." Han vender hovedet imod Thomas og ser hårdt på ham, inden han trækker ledningen væk fyren har tilkoblet ham. "Du skal ikke gøre mere ved mig!" Han ser igen bedende på André imens han knuger hans hænder, han vil bare gerne slukkes for så han kan få en smule fred for denne ulidelige smerte. Han vil ikke sættes på standby, for en sådan smerte vil med lethed kunne forfølge ham ind i standbyen. Han snøfter og tørrer tårer væk fra kinderne, han må egentligt ikke slukke for sig selv da det er imod lovven.
Andrè
Han ser let på Elias, og tænkende synker han en klump, før han så nikker. Han skulle ikke blive ved med at være i smerte, derfor køre han hånden om og slukker for Elias. Thomas peger han væk, helt væk, og ud af lejeligheden før han løfter Elias op i armene. Derefter griber han sine bilnøgler, og bevæger sig mod sin bil. Han ville tage Elias til en professionel, som kunne fikse det lort Thomas havde sat ind. Derfor lægger han ham på bagsædet, og køre afsted med god fart. Imens ringer han til modtagelsesstuen, og forklare dem situationen, så de kan være klar til at tage imod Elias
Han fortrød i den grad han lod Thomas gøre det, men han forstod ikke hvorfor Thomas kunne finde på sådan noget, det lignede ikke ham. Men sur på ham, det var André*
Hm du kan evt bare spole til han vågner på sin stue or something??
Han ser let på Elias, og tænkende synker han en klump, før han så nikker. Han skulle ikke blive ved med at være i smerte, derfor køre han hånden om og slukker for Elias. Thomas peger han væk, helt væk, og ud af lejeligheden før han løfter Elias op i armene. Derefter griber han sine bilnøgler, og bevæger sig mod sin bil. Han ville tage Elias til en professionel, som kunne fikse det lort Thomas havde sat ind. Derfor lægger han ham på bagsædet, og køre afsted med god fart. Imens ringer han til modtagelsesstuen, og forklare dem situationen, så de kan være klar til at tage imod Elias
Han fortrød i den grad han lod Thomas gøre det, men han forstod ikke hvorfor Thomas kunne finde på sådan noget, det lignede ikke ham. Men sur på ham, det var André*
Hm du kan evt bare spole til han vågner på sin stue or something??
Elias
Da han bliver tændt slår hans traks øjnene op og stirre tomt op i loftet. Han har ikke længere ondt, men han kan hellere ikke huske han overhovedet har haft ondt. Han kan dog godt huske hans ejer og derfor drejer han hovedet og skanner menneskerne i lokalet for at finde André. Da han ser ham smiler han bare kort og rækker hånden ud efter ham. Han er allerede blevet glad for ham, han slukkede ham da han havde mest ondt og det gjorde ham virkelig lykkelig.
Undskyld længden, kommer om tre kvarter
Da han bliver tændt slår hans traks øjnene op og stirre tomt op i loftet. Han har ikke længere ondt, men han kan hellere ikke huske han overhovedet har haft ondt. Han kan dog godt huske hans ejer og derfor drejer han hovedet og skanner menneskerne i lokalet for at finde André. Da han ser ham smiler han bare kort og rækker hånden ud efter ham. Han er allerede blevet glad for ham, han slukkede ham da han havde mest ondt og det gjorde ham virkelig lykkelig.
Undskyld længden, kommer om tre kvarter
Andrè
Han havde ventet tålmodigt på at de var færdige med Elias. Heldigvis for Andrè var opdateringerne i orden, men Thomas havde plantet en virus i hans nervesystem. Andrè havde haft utrolig dårlig samvittighed efter det, og derfor bedt personalet plante nogle pakker ind i ham, der ville forbedre hans livskvalitet. Derefter havde han igen ventet, indtil de mente det var sikkert at tænde Elias igen. Så da han slår øjnene op, tager André lettet hans hånd, og takker kort reperatøren der arbejdede på ham. "Har du det godt nu?" Spørger han lavt, og stryger ham kort ned af kinden. Han kunne udemærket huske da han gav sig til at skrige. Thomas har han ikke efterfølgende snakket med, men det skulle han nok komme til. Han kunne melde ham, han havde fældende beviser, og vidner. Men først gjaldt det om at få Elias rask. Så han kunne komme med hjem*
Ok ses
Han havde ventet tålmodigt på at de var færdige med Elias. Heldigvis for Andrè var opdateringerne i orden, men Thomas havde plantet en virus i hans nervesystem. Andrè havde haft utrolig dårlig samvittighed efter det, og derfor bedt personalet plante nogle pakker ind i ham, der ville forbedre hans livskvalitet. Derefter havde han igen ventet, indtil de mente det var sikkert at tænde Elias igen. Så da han slår øjnene op, tager André lettet hans hånd, og takker kort reperatøren der arbejdede på ham. "Har du det godt nu?" Spørger han lavt, og stryger ham kort ned af kinden. Han kunne udemærket huske da han gav sig til at skrige. Thomas har han ikke efterfølgende snakket med, men det skulle han nok komme til. Han kunne melde ham, han havde fældende beviser, og vidner. Men først gjaldt det om at få Elias rask. Så han kunne komme med hjem*
Ok ses
Elias
Han lukker bare øjnene i igen, da han er ret udmattet hvorfor ved han dog ikke, han troede ikke at robotter kunne være udmattede, men da en sygeplejerske kommer ind og fortæller ham at han vil være i stand til at sove nu rynker han kort på panden og bider sig i læben. Sygeplejersken fortæller yderligere om nogle følelser han ville være i stand til at føle foreksempel; Lyst, ophidselse, vrede, irritation og had. Han rynker yderligere på panden, det var mange ting pludselig at kunne føle. Den med lysten og ophidselsen var måske meget godt når han skulle tilfredsstille Andrés seksuelle behov. Han sætter sig op i sengen, svinger benene ud over sengekanten og rejser sig op. "Jeg er klar til at komme hjem og udføre mine pligter nu."
Han lukker bare øjnene i igen, da han er ret udmattet hvorfor ved han dog ikke, han troede ikke at robotter kunne være udmattede, men da en sygeplejerske kommer ind og fortæller ham at han vil være i stand til at sove nu rynker han kort på panden og bider sig i læben. Sygeplejersken fortæller yderligere om nogle følelser han ville være i stand til at føle foreksempel; Lyst, ophidselse, vrede, irritation og had. Han rynker yderligere på panden, det var mange ting pludselig at kunne føle. Den med lysten og ophidselsen var måske meget godt når han skulle tilfredsstille Andrés seksuelle behov. Han sætter sig op i sengen, svinger benene ud over sengekanten og rejser sig op. "Jeg er klar til at komme hjem og udføre mine pligter nu."
Andrè
Han nikker let da Elias siger han er klar, dog griner han kort, og stryger ham over panden. "For nu, tror jeg blot du skal hjem og slappe af" Foreslår han istedet for, det hele måtte havde været udmattende især operationen. Alle de ting der var bleven ændret skulle han også vende sig til, så Andrè bedømmer han måske har brug for lidt fred istedet for at knokle på fra start af. "Kom Elias" Siger han roligt, inden han placere en jakke om hans skuldre, og med en arm om hans skulder, trækker ham med ud mod bilen igen. Døren åbner han for ham, og han hjælper ham også i selen , selvom han sikkert godt kan selv. Derefter sætter han sig selv ind, og langsomt køre han hjemad i ganske normal fart. Han ville ikke helt tale om Thomas, for det var Andrès fejl. Han var den dumme der stolede på Thomas.
Han nikker let da Elias siger han er klar, dog griner han kort, og stryger ham over panden. "For nu, tror jeg blot du skal hjem og slappe af" Foreslår han istedet for, det hele måtte havde været udmattende især operationen. Alle de ting der var bleven ændret skulle han også vende sig til, så Andrè bedømmer han måske har brug for lidt fred istedet for at knokle på fra start af. "Kom Elias" Siger han roligt, inden han placere en jakke om hans skuldre, og med en arm om hans skulder, trækker ham med ud mod bilen igen. Døren åbner han for ham, og han hjælper ham også i selen , selvom han sikkert godt kan selv. Derefter sætter han sig selv ind, og langsomt køre han hjemad i ganske normal fart. Han ville ikke helt tale om Thomas, for det var Andrès fejl. Han var den dumme der stolede på Thomas.
Måske bliver det hverdag og de finder en normal rytme. Så kan de eventuelt tage på forretningsrejse, så kan der ske noget der