Du lagde en masse pres på. 
Men skal jeg bare starte hvor de er ude og træne så? 
Men skal jeg bare starte hvor de er ude og træne så?
Morgan har undgået Arthur hele dagen. Det var meningne deres lille kneppetur skulle ende romantisk på en eller anden måde, men den endte forkert og bestemt ikke romantisk. Nu står han nede på kamppladsen og er i gang med at tage hans rustning på, da han skal havde nogle små trænings fights med nogle af de andre riddere. Da Sir Alonyr henvender sig som den første smiler og nikker Morgan bare. Han ser godt ud.
Arthur har bemærket at Morgan måske ikke helt vil snakke med ham, og det var sgu heller ikke hans hensigt at der skulle hen og blive akavet. Så han stopper hurtigt kampen, inden Morgan når at hæve sit sværd "We need to talk.." Siger han, og regner med at han selv ved om hvad. Han kunne rigtig godt lide Morgan, og den uheldige episode skulle ikke hindre ham
Morgan lader hans svær sidde i skeden da han pludselig for besked om at de skal snakke sammen. "My lord?" Han er ikke meget for hvis de skal begynde at snakke om deres problemer nu. Han ser sig omkring, og da han sikre sig at de er alene, går han bare hurtigt hen og presser hans læber imod Arthurs kind. "It's ok. Really." Han nikker, selvom det slet ikke er okay.
Arthur sukker kort, og tager fat i hans overarm, og trækker ham med videre væk fra de andre, videre mod de fredelige stier. "Dont lie... You aren't even gay, and then Merlin came, you can't be okay. So tell me everything you feel, i wanna know everything" Siger han roligt, og stryger Morgan over håret
Morgan ser bare på ham med et opgivende blik da han begynder at trække af sted med ham. Da han siger han ikke engang er gay trækker han bare langsomt på skulderen. "You're wrong Arthur, i love you." Han nikker kort for at bevise at han altså snakker sandt. Han rækker ud efter ham, men for det pludselig så skidt han er nød til at bøje sig fremover.
Arthur ser overrasket på Morgan, ført over hans ord, derefter over hans pludselig frembøjelse. "Morgan. Are you allright?" Spørger han straks bekymret, før han lægger armen støttende omkring ham, og får ham rejst nogenlunde op igen. "Hey?" Han ser bekymret på ham, og mærker ham på panden
Morgan gisper kort efter vejret da det føles som om hans hals snører sig voldsomt sammen. Han ser kort op og skubber Arthur væk. "Leave me alone, pleae. i feel sick." Han sukker og bevæger sig langsomt op imod slottet, da han gerne vil ligge lidt i sengen og eventuelt komme sig over det, han er træt og umotiveret.
Arthur ser forvirret efter ham, det var da ikke hånd skyld han havde det dårligt. Han var bare bekymret for ham, og så skubbede han ham væk. Det var en smule svært at tro på at han elskede ham, men det kunne også være han sagde det fordi han ville gøre Arthur glad, eller ganske enkelt fordi Arthur var prinsen. Dog går han så også tilbage mod slottet
Han for det mere og mere dårligt jo længere han når op imod slottet. Han kan ikke forstå det kom så pludseigt, det ene øjeblik var han oplagt og det næste er han halvdød af smerter. Han når ikke særlig langt inden han hostende vælter op. Rustningen er pludselig ufattelig tung, og det samme er hans brynje.
Arthur får let indhentet Morgan, nok fordi han falder sammen på jorden. "What is going on?" Spørger han halvpanisk, i det han lægger armene om Morgan og løfter ham hurtigt op i armene. "how do you feel?" spørger han roligt. Før han hastigt går mod slottet
Morgan ser bare direkte op i luften, han orker ikke engang at sige noget. Han har det for skidt. Da han bliver spurgt hvordan han føler sig fgter han bare kort hans læber, og ryster langosmt på hovedet. Dog uden at svare, han regner med det er svar nok. han hoster igen og ligger en hånd på hans brændende pande. Han forstår ikke han kan blive så hurtig syg.
Arthur nikker forstående selvom han intet siger. Tavsheden var nok."I got you" Siger han, før han forsætter ind på slottet, heldigvis var Morgan ikke så tung. Langsomt ser han sig omkring, folks blikke betød intet. Da han når Morgans værelse, lægger han ham i sengen. Ret professionelt afklæder han ham, og trækker dynen over ham. "Morgan.. Speak