Morgan står nede på træningsbanen og er i gang med at træne med Sir Lancelot, han er i fremragende humør så da han ser Arthur for han et flabet udtryk i ansigtet. "I hear your little fuck boy, had left you?" Han griner kort og tipper hovedet på skrå inden han bare banker Lancelot ned med albuen og sidder sværet i skeden igen. Han går hen for at hente noget at drikke da det er stegende hedt, og varmen virkelig kræver vand og en masse skygge.
Arthur havde vel været lidt småsur, lidt deprimerende, ja egentlig lidt af hvert efter Merlin forlod ham. Men nu var han tilbage, tilbage på træningspladsen, tilbage ved sværdet. Han har knap nok rettet sværdet frem, da Morgan fyre en af sine kommentare af. Derfor følger han efter ham, og da han tager noget at drikke, ser han surt på ham "He wasn't my fuckboy... Idiot Mumler han arrigt, han havde aldrig indrømmet hvad der skete mellem ham og Merlin, og bare fordi han skred, åbnede han ikke op
Morgan smiler bare roligt da Arthur følger efter ham og siger han ikke var hans fuck boy, nej selvfølgelig var han da ikke det - det var kun enhver der kunne se forbindelsen imellem de to. "Sorry, you fuck servant." Siger han bare smilende og trækker sværdet for at prikke lidt til Arthurs bryst med det, og så bevæge sig forbi ham og hen til SIr Lancelot igen, så de kan fortsætte deres kampe.
Arthur vender sig surt om mod ham, og lader ikke Morgan træde mere end få skridt fra sig, før han tager fat i kraven på ham, og hiver ham lidt tilbage, peger Lancelot væk. "H
Neither my fuck servant ... And you should watch your mouth!" Snurrer Arthur igen, og rusker frustreret i ham. Merlin var et lukket emne, og han blev som en arrig tiger når nogen nævnte hans navn, han gad ikke høre på det. Han ville glemme Merlin, og så skulle Morgan ikke dalre rundt og provokere ham
Neither my fuck servant ... And you should watch your mouth!" Snurrer Arthur igen, og rusker frustreret i ham. Merlin var et lukket emne, og han blev som en arrig tiger når nogen nævnte hans navn, han gad ikke høre på det. Han ville glemme Merlin, og så skulle Morgan ikke dalre rundt og provokere ham
Morgan ser overrasket på ham da han griber fat i ham og begynder at ryske i ham. Det er tydeligt at Merlin er et meget smertefuldt emne for ham og Morgan fortryder han bragte det på banen. Han ligger trøstende hans hånd på hans skulder. "It's ok, Arthur. Let us forget him, and fight." Han trækker sig fri og hæver sværdet med et venligt smil. Han elskede at træne imod Arthur for han er nogenlunde den eneste der kan leve op til hans standard angående kamp.
Da Morgan ligefrem siger undskyld, skyder han overrasket det ene øjenbryn i vejret. Det havde han ikke regnet med. "Fine..." Siger han let, før han hæver sværdet med det ene hånd, og først da det begge vandret mod Logan, lægger han også den anden hånd om sværdet. Måske var det her lige hvad han havde brug for, at slå en, slå tankerne ud
Hov, skal vi ikke sige de bliver forelskede i stedet for han voldtager ham??!
Jov så det også nemmere de får et forhold, istedet for at Morgan skal tilgive ham efter et voldtægt 
Hader kampscener, kan vi spole til bagefter? .3
Morgan er ret svedig efter kampen. Som sagt er Arthur lidt mere spændende at slås med end de andre. Han smider sværdet ned i skeden og bukker kort for Arthur som tegn på han acceptere at han tabte kampen. "My lord." Han smiler kort og smutter forbi ham og op imod slottet, nu vil han havde et langt bad og derefter noget mad og drikke, for han er en smule dehyndreret efter varmen. Han tager et glas vand på vejen og bevæger sig nynnende videre.
Arthur smiler blot efter Morgan, han var faktisk bleven i helt godt humør efter den kamp. Han nikker let efter Morgan, før han selv går efter ham. "Morgan ... Wait a bit" Siger han med en hævet stemme, og småløber op for at indhente ham, han havde lyst til at bruge tid sammen med Morgan. Han var jo selv svedig, så måske kunne de blive udenfor lidt endnu. Arthur gad ikke ind på sit tomme værelse. "Do you wanna go for a ride ind The forrest" Foreslår han, og ser på ham med et svagt smil
Morgan stoppper bare op da Arthur nærmest kommer løbende efter ham. Han vender sig bare smilende imod ham og nikker. "Of course." Han skifter kurs imod stalden, hvor hans elskede hest står. Han elsker at ride, i sær med andre, for det giver virkelig lejlighed til at tænke over tingene og komme i snak sammen. Han siger kort til staldknægten at han skal finde Prinsen og hans hest, og knægten ilder straks af sted.
Arthur nikker tilfreds, før han følger med ham hen til stalden. Da han sender staldknægten efter hestene, ser han på Morgan. "We could ride down to the waterfall, and take a quick bath" Foreslår han, og prøver at lyde så lidt bøsse som mulig, han syntes selv forslaget var genialt. Desuden så fik han jo at se hvordan Morgan var udrustet, hvordan han så ud
Morgan tager imod hestene og hopper bare op på hans egen med en smidighed man normalt kun ser ved kvinder. Men han er heller ikke den mest robuste og store fyr man kan finde blandt ridderne. Han rømmer sig. "Relax Pontos." Siger han bare bestemt til den urolige hest og ser sig afslappet omkring, inden han vender opmærksomheden imod den kønne prins. "Ready?"