Andrè ser surt på ham da han ligefrem bider ham i armen. "Hør hvad fanden er der galt med dig?.. Jeg har lige brugt en formue på at redde dit liv, og så bider du mig?" Spørger måske lidt mere surt end han burde, men han var så udmattet og træt, der skulle ikke meget til, og Eliases underlige humør gik ham på. "Lukas har ingen følelser så hvorfor skulle han savne mig? Er du ligefrem jaloux på en standard model" Spørger han kort, før han igen stryger ham ned af kinden, i håbet om at han gad slappe af. Geare ned og sove, så hans krop kunne falde helt på plads
Elias mærker tårerne der triller ned af kinderne. Og han drejer hovedet væk fra André. "Jeg elsker dig ikke, og jeg kommer aldrig til at elske dig." Siger han bare iskoldt. Selvom det ikke passer, skulle André ikke tro at han bare kunne skrotte Elias når han elskede ham, han skulle tro at Elias hader ham, og derved være irriteret voer han ikke fik Elias følelser, inden han skrottede ham. ":. Jeg er bange." Hvisker han ud i mørket. Han ved det kan være smertefuldt at blive skrottet.
André han irriteret på ham da han siger de første, og forundret skære han tænder. Han troede ellers der var noget denne gang, men han tog vel fejl igen. Dog gider han ikke kommentere det, ikke ligenu i hvert fald. Han ville bare havde Elias ned på jorden, så han kunne sove. "Der er intet at være bange for. Du bliver snart udskreven. Så kan du tage med hjem" Siger han opmundrende, og dumper ned på stolen foran sengen. Derefter tager han Eliases hånd
Elias ser bare surt på ham, men tøer lidt op da han for af vide han skal med hjem. Så skal han alligevel ikke skrottes. "Undskyld.." Siger han bare og klemmer hans hånd, "Selvfølgelig elsker jeg dig. Men nogle gange vil jeg bare gerne være et rigtigt menneske. Så jeg ikke kan risikere at blive skrottet." Han sukker tungt og der går ikke længe inden han udmattet med de ord falder i søvn igen.
André han smiler roligt da han kort undskylder, og slapper af. "Du skal ikke være bange for at blive skrottet. Du vil altid være mit førstevalg" siger han lavt, og kysser ham på kinden. Han anede ikke om Elias faldt ordentligt i søvn. Men han fastholder grebet i hans hånd, og lægger hovedet ved pengekassen. I et forsøg på selv at få søvn, og indhentet lidt søvn
Dagen hvor han skal hjem er endelig kommet. Han har ligget her i flere uger, og de uger har André været her hver evig eneste dag. Det siger lidt om hvordan André har det med Elias. Han sætter sig op i sengne og svinger benene ud over kanten inden han rækker armene ud imod André. "Du skal bære mig."
Dagen hvor han skal hjem er endelig kommet. Han har ligget her i flere uger, og de uger har André været her hver evig eneste dag. Det siger lidt om hvordan André har det med Elias. Han sætter sig op i sengne og svinger benene ud over kanten inden han rækker armene ud imod André. "Du skal bære mig." Han er for træt i benene til at gå selv, og derfor vil han meget gerne havde han kan blive hjulpet ud i bilen. Han har hørt at play stationen er kommet, og han vil hjem og pille på den nu.
André har været nød til at tage computer med ud på stuen, og de vigtigste papir. Selvom han ikke var så produktiv havde han fået lavet lidt, mens han havde været ved Elias. Bilen var pakket, der var kommet papire osv men André havde fået det hele pakket ned. "Selvfølgelig" mumler han roligt, inden han med et lægger armene om Elias og løfter ham ud i bilen så de kunne komme hjem, langt om længe
"Jeg skal spille playstation når vi kommer hjem." Siger han tilfreds og lader sig bare blive sat ind i bilen, roligt tager han selen på og ligger det ene ben over det andet. "Har du husket min iPad?" Han vil havde den med hjem selvfølgelig, han har haft den på stuen de seneste uger så han havde noget at lave. Da han ser iPaden i Andrés taske smiler han bare tilfreds og trækker den op og tænder den.
André nikker blot en enkelt gang, før han tager selen på, og derefter smiler han ganske roligt "Det er fint... Jeg hjælper dig lige ind med tingene og sådan, og så smutter jeg på arbejde et par timer" Siger han derefter roligt, og skænker ham et enkelt blik da han finder Ipaden. Han havde meget han gerne ville havde indhentet. Meget der skulle indhentes. Og desuden trængte han til en lille bitte pause efter alt det her. "Men Lucas bliver hjemme med dig"*
Elias bliver straks sur over han nævner Lukas. "Har du stadig ham? Jeg troede jeg havde gjort det klart du må vælge imellem ham eler jeg." Hvæsser han og ligger armene over kors, dog uden at tage øjnene fra André. "Jeg er god nok til at gøre ren og rode op og lave mad. Desuden har du aldrig tid til mig mere. Jeg flytter!" Konstatere han hårdt.
André ser sukkende på ham, og ryster på hovedet "En eller anden skulle jo holde lejeligheden ren.." Siger han kort som sit forsvar. Han troede allerede han havde gjordt det klart at han valgte Elias. Surt ser han på ham da han siger han flytter, og fnyser kort "Flytter du? Det siger jo også lidt om hvor meget jeg så betyder for dig.. Men hvis det er det du vil, du har en opsparet løn du kan få udbetalt" Siger