Gabriel ser op fra iPaden da drengene igen begynder at skrige og råbe inde ved siden af. Gabriel er en lydig robot men alligevel rejser han sig op og lister derud for at se hvad der sker. Han er trods alt nysgerrig. Da han ser Lukas sidder og tider og Elias står og råber af André spærre han øjnene op og træder frem, og tager hårdt fat i kraven på Elias. "Gider du da holde din kæft?" Han spytter det ned i hovedet på ham og skubber ham væk, inden han trøstende klapper André på ryggen. "Jeg passer på dig." Det er latterligt at sige, for han er så meget mindre end dem alle tre. Men han er uendeligt hengiven overfor André.
André får den helt ønskede reaktion da Lukas begynder at tude, og det påvirkede jo på sin vis også Elias eftersom han reagerede kraftigt. Hvad ord dog kunne gøre. Let overrasket ser han let på Gabriel, da han griber ind, og smågriner let af Elias da han bliver sat på plads. "Det må jeg give dig Gabriel, du er meget bedre end dem tilsammen" siger han, før han roligt stryger ham taknemmeligt ned af kinden
Gabriel smiler bare stort da han for af vide han er bedre end dem alle sammen tilsammen, det gjorde ham lykkelig at hans ejer roste ham så meget. "Selvfølgelig! Jeg ved hvad respekt og venskab er." Han nikker og begiver sig ind i soveværelset igen, hvor han bare træt smider sig i sengen. Klokken er ved at være mange, og det har været en lang dag for ham. Han klæder sig hurtigt af så han kun har boxers på og kravler så ind under dynen med sin iPad.
André jager kort de to andre i seng, før han slukker lyset og irriteret som han er, går han ud på badeværelset, og børster sine tænder i hurtige irriterede bevægelser. Den eneste grund til at Elias og Lukas var her, var for at holde stedet rent. Deres forhold ville andre altid prøve at ødelægge. Han havde endda truet med kasterering. Ja,han var gået langt ud. Da han er færdig går han i soveværelset, og langsomt trækker tøjet af, før han smider sig udmattet på maven i sengen
Kort tipper Cabriel hovedet frem da André kommer ind i sengen. "Lad mig give dig lidt massage." Han kravler op på hans ryg og sætter sig, inden han tager fat i skuldrene og med sine stærke hænder begynder at aælte de spændte muskler. Det må være hårdt at være ejer af to robotter der hader en så meget som Elias og Lukas hader André. Han nynner lavt imens. "Jeg forstår slet ikke hvorfor de ikke respektere dig. Du er retfærdig og venlig." Han smiler. Han kan godt lide at havde André som ejer.
André han sukker tilfreds da han tilbyder massage, det kunne han bestemt godt vende sig til. "De holder ikke meget længere... Jeg har mere magt og flere kort i ærmet end de tror" Siger han med et glubsk blik, men smiler igen venligt. Gabriel var bestemt et godt køb, nu skulle André blot sørge for at opretholde hans interesse for at tage hans parti, og så ville han fikse det hele. Men hævn over Elias og Lukas, det ville han havde, de svin, især Elias, han sårede ham fandeme godt og grundigt
Gabriel nikker bare og fortsætter med massagen. Efter lidt tid bliver han dog træt af det og kravler ned fra ryggen igen, han ligger armen omkring ham. "Du en god herre." Han klapper ham roligt på ryggen, inden han ligger sig ned under dynen igen, og trækker den helt op over hovedet. Han ser op i loftet, alt er så nyt og fint, det eneste skidte er at Elias og Lukas er i huset. Han ved fandeme ikke hvad de to kan finde på, hvis de er i rigtigt ondskabsfuldt humør. Han håber bare at det bliver de ikke.
André ser roligt på ham, og pjusker kort hans hår en smule. "Men det er ikke noget du skal bekymre dig om.." Siger han med en roligt stemme, en smule lavt, før han langsomt lægger sig på ryggen. Kort kravler han ind under gabriels dyne, han var vant til at holde om en, og nu stod Gabriel for skud. Derfor svinger han en arm om ham, og med et smil, lægger han hovedet ved hans skulder. Igen ser han mod døren, måske ville han kunne sove ordentligt i nat
Gabriel smiler bare da fyren roder op i hans hår, hurtigt retter han det og ser en smule fornærmet ud. Det ændre sig dog da André ligger armen omkring ham. Det kan han helt godt lide, og langsomt kravler han ind til ham, og gemmer sit hoved ved hans brystkasse. Han dufter godt og er helt klart både stærk og klog, alt det Gabriel godt kan lide i en rigtig mand. Da han hører en masse stønne lyde på den anden side af væggen spærre han øjnene op. "Det der kan jeg ikke sove for!"
André himler let med øjnene da de begynder inde ved siden af. "De vil bare provokere.. Jeg har en løsning" Mumler han kort, og finder sine beats frem, som han slår til sin mobil og let giver ham på. Dog sætter han blot stille musik på, men det er alligevel højt nok til at overdøve stønnene. André var ligeglad med det. Han havde prøvet det før, og forstyrrede han, så vandt de jo
Gabriel har lyst til at bede André om at bolle ham, så han kan stønne endnu højere og de derved vil vinde. Men han vælger at nøjes med beatsene, og han lukker øjnene i. "Bare man var den, der blev bollet hver nat." Mumler han bare misundeligt og strækker sig, inden han ligger hovedet på Andrés bryst igen, og sukker opgivende. Han er træt men alligevel ikke. Det er en mærkelig fornemmelse.