Arthur stopper bare op da Gwen beder ham om at slappe en smule af. Han trækker bare roligt på skulderen og ryster på hovedet. "I can't. I shall do.. Things." Sukker han og bevæger sig imod døren. Da hun spørger hvorfor han har fri trækker han på den raske skulder. "I don't know, Don't stay awake for me." Mumler han bare inden han smutter ud af døren, og lukker døren efter sig, han vil ned til Gaius og havde noget stærkt så hans skulder ikke gør helt så ondt, derefter skal han op i kronsalen, og til sidst skal han ned og slappe af igen. Alt i alt en stressende dag. Endnu engang.
Okay, hvem starter? 
Kan btw ikke rolle imorgen aften, smutter til fest
Kan btw ikke rolle imorgen aften, smutter til fest
Gwen havde sovet en smule efter Arthur tog afsked, dog kan hun nu ikke undgå at være en smule skuffet, som hun forstod det, havde han sagt han havde fri hele dagen. Det var anstrengende, men det var åbenbart sådan livet var hvis hun ville være med Arthur. Hun har taget en nærmest lyseblå kjole på da hun møder op til måltidet et par sekunder forsinket. Hun sætter sig roligt på stolen, og begynder derefter at spise stille og roligt af sin mad. Af og til tager hun en tår af væsken i hendes glas
Arthur havde skældt Merlin ud i en halv time, da idioten som altid havde puttet for varmt vand i hans badekar, så hans brændte hans tæer da han ville stige i. Han sukker da Merlin fremstammer et undskhyld, hurtigt går han forbi ham og bevæger sig ned imod spisesalen. Kronen sidder som altid på hans hoved, og den lange røde kappe glider hen af gulvet. Han ser godt ud. Langsomt går han ind i spisesaleen og ser Gwen allerede sidder der. Han sætter sig bare på den plads hans far altid sad på og sukkende noget mad. Han er stadig træt og udmattet, og han har ondt i skulderen. Men han har nogle pligter han skal gøre.
Gwen ser blot på Arthur da han kommer ind i salen, han så ikke ligefrem glad ud, så hun valgte til at starte med bare at tie. Arthur har et stort temperament. Og det ikke let at vide hvor meget der skal til, før han bliver sur. Desuden kunne det også tyde på han havde travlt, eftersom han kommer for sent. "Maybe you need to let someone from The council help you with your duties" Foreslår hun stille, før hun i stilhed spiser videre
Arthur sukker bare over hendes forslag og knuer hans hånd, inden han drejer blikket imod hende. "I know i can't.." Siger han bare tvært inden han sultent spiser videre. Dog er det svært at spise normalt med en skadet skulder, og snart giver han op selvom han er utrolig sulten. Sukkende læner han sig tilbage i stolen og ser på Gwen. "Feed me." Han nikker og gør tegn til hun skal hjælpe ham med at spise, for han vil ikke gå sulten i seng, for så kan han slet ikke sove jo.
Gwen nikker blot roligt, dog forstår hun ikke hvorfor han ikke vil havde hjælp. Arthur er trods alt bare et menneske, det var ingen skam at få hjælp. Hun ser kort hen på hans skulder, og nikker blot "You should ask more nicely" Siger hun, i det hun rejser sig, og sætter sig på stolen ved siden af ham. Hun skære kort kødet i stykker, før hun samler gaften op og stikker i kødet for at fodre ham.
Arthur ser bare på hende. Hvad er hun dog så vred over? Han sukker bare og rejser sig op. "You don't help me, with that angry." Mumler han bare inden han går ud af spisesalen. Han ved virkelig ikke hvorfor hun pludselig er så tvær på ham, han gør alt for at tilfredsstille Camelot, Gwen og alle hans fjender. Og han for ikke andet end lort tilbage hele tiden, og det gør ham ærlig talt frustreret og dybt ulykkelig. Måske det var bedre hvis han bare døde.
Gwen ser sukkende efter ham, og rejser sig dog hurtigt da han går, for at fange ham inden han nåede for langt væk. "Arthur wait" hun småløber kort, og tager fat i den raske skulder for at stoppe ham. "Im sorry.. It's just rare rarely i get to see you, and then your stressed out.." Forklare hun kort, selvom det egentlig ikke gav hende grund til at være sur. "Im sorry Arthur" forsætter hun kort, men slipper dog ikke hans arm, hun gad ikke havde de var uvenner når han gik
Arthur stopper bare op da han bliver rykket i skulderen. Han er træt, fortravlet og frustreret, så det hjælper at Gwen viser en smule omsorg over for ham. Han tager bare en dyb indånding og nikker roligt. "It's okay." Mumler han, før han ligger armen omkring hendees talje, og fører hende med ned imod soveværeslet. Det er en dejlig fornemmelse at havde en hustru, der tager sig af ham når han ikke selv, kan finde ud af at tage vare på sig selv. Med et smil fører han hende ind, og lukker døren bag sig. "Take you clothed off."
Gwen smiler roligt, og kysser ham på kinden, mens hun let følger med ham. Egentlig ved hun vel godt hvor de er på vej hen, men det gjorde hende intet. Hun træder et par skridt væk, og ind i rummet. Hun hæver let et øjenbryb over han nye ordre, dog nikker hun kort. Kjolen kan hun selv åbne på ryggen, og derefter er det let at tage den af, og lader den dumpe ned på gulvet, hvor hun fejer den væk med men ene fod. Derefter åbner hun korsettet, og trækker det af. Ja hun var begyndt at gå med korset, mest for at se tyndere ud, egentlig også lidt for Arthurs skyld. "Anything else" Spørger hun efter at havde fjernet bhen. Dog lader hun lige trusserne være på
Arthur er ikke meget for at Gwen går med kortset, for han ved hvor farligt det kan være. Men det ser kønt ud til hende, og hvis hun kan lide at gå med det er det sådan det skal være. Han smiler kort da hun begynder at trække tøjet af, et syn for guderne. Og han er guden lige nu. langsomt går han hen imod hende og ligger sin ene hånd på hendes ene bryst, inden han skubber hende ned i sengen, og selv trækker hans rustning, kappe, brynje og tøj af, og kravler op til hende. "Mmmh... I love you so much." Mumler han og begraver hans læber i hendes bløde hund på maven. Han håber bare det snart giver en kronarving, eller generelt bare et barn.
Gwen ser roligt på ham med et kort grin da han skubber hende mod sengen. "I didn't thought you had the time.." Mumler hun inden køre begge hænder op i hans hår, for at tage et let greb. Hun skulle jo passe på hans skulder, så han ikke kom yderligere til skade. Desuden ville det ødelægge at hvis han skulle til at ømme sig. Hun smiler over de små første kys, dog trækker hun ham istedet helt op til sig, og lægger forsigtigt armene omkring ham, før hun presser læberne mod hans, en smule krævende, men hun savnede i bund og grund mere tid med Arthur