Men de elsker jo hinanden, så de kan sagtens diskutere bag lukkede døre 
Gwen kan mene Arthur aldrig er der og er ligeglad med hende?
Well well
Gwen har for engang skyld besluttet sig for at holde sig vågen til Arthur var færdig med sind pligter. Klokken holdte hun ikke øje med, men istedet sidder hun i en af stolene, og læser tålmodigt i bogen. Hun havde egentlig ikke lyst til at læse, men der var ikke andet at lave. Hun håbede at hans dag vel havde været bare nogenlunde, at han ikke var for udkørt, træt, mut eller andet. For det var hun ved at være træt af. En ting var at han aldrig var der, en anden ting var at når han så var der, var han nærmest ligeglad. Det var ikke retfærdig, trods at bar hun hans børn
Gwen har for engang skyld besluttet sig for at holde sig vågen til Arthur var færdig med sind pligter. Klokken holdte hun ikke øje med, men istedet sidder hun i en af stolene, og læser tålmodigt i bogen. Hun havde egentlig ikke lyst til at læse, men der var ikke andet at lave. Hun håbede at hans dag vel havde været bare nogenlunde, at han ikke var for udkørt, træt, mut eller andet. For det var hun ved at være træt af. En ting var at han aldrig var der, en anden ting var at når han så var der, var han nærmest ligeglad. Det var ikke retfærdig, trods at bar hun hans børn
Arthur sidder stadig i tronsalen og er i gang med at underskrive de sidste papirer. Han er træt og vil bare gerne sove. Han rejser sig langsomt op da han har underskrevet de sidste papirer, og strækker hans krop inden han går ud af tronsalen og bevæger sig imod soveværelset. Forsigtigt går han ind for ikke at vække Gwen, men da han opdager hun sidder i stolen, rynker han på panden, "Why you don't sleep?" Spørger han en anelse forvirret om og begynder at trække tøjet af, da han er nøgen bevæger han sig over i hans side af sengen og smider sig bare udkørt på den.
Gwen retter blikket op på ham da han kommer ind, og sætter et lille bogmærke ind, før hun lukker bogen sammen, og lægger den tilbage på plads. "I waited up for you, only to see you go straight in bed without anything.." Hun stopper sætningen, fordi hun ikke aner hvordan hun skal forsætte den, istedet går hun blot med en mut tone over og tager et glas vand. Skuffet står hun blot og betragter ham lidt. Men det var vel som sædvanlig. Ikke engang fem minutters opmærksomhed på trods af at hun ikke havde set han siden morgenmaden et par minutter
Arthur ser bare på hende da hun tydeligivis er i humør til en diskussion. Det er han ikke selv, og derfor trækker han dynen op over sig og strækker sig, inden han vender hende ryggen med et dybfølt suk og ruller kort med øjnene. Gwen er sgu nød til at indse at alt ikke handler om hende, og at Camelot til hver en tid er vigtigere end hende. Han er forfanden konge, han er ikke smed. Det kan godt være han skal blive bedre til at give Gwen opmærksomhed, men det må blive når han har knapt så travlt med alle hans gøremål.
Gwen ryster blot på hovedet, han var simpelthen irriterende. "Oh yeah ignore me.. " Forsætter hun tydeligvis lidt surt, og tømmer sit glas. Egentlig kunne hun jo gøre hvad hun ville, Arthur var sikkert ligeglad alligevel. Hun gad ikke engang sove, for hun var så indebrændt . "What am I even here for?" Spørger hun toneløst, et simpelt spørgsmål han godt kunne svare på inden han lagde sig til at sove. For det havde hun brug for svar på, det gav mindre og mindre mening hun rendte rundt her. Så ville hun hellere tilbage til det gamle liv, hvor hun bestilte noget med mening i, og hvor hun havde Arthurs opmærksomhed når de sås
Arthur er ved at blive godt og grundig tosset. Gwen skaber sig som et toårigt barn, der ikke for nok opmærksomhed. Hun må sgu da kunne forsrå at det ikke er altid han kan nå det hele, og være på pletten så snart hun kalder. Han sukker bare og rejser sig fra sengen, inden han går hen til hende "So you want to be a simple servant again? That's bad. 'Couse you CAN'T. You the queen now, leave after that, Gwen." Siger han bare hårdt og begynder at klæde sig på igen. Han nakker en af riddernes værelser og sover i nat, for hvis hun virkelig vil være uvenner, kan de sagtens være det, det er ikke et problem for ham
Gwen fnyser blot af ham. "You didn't gave me an answe.. Why am I here?" Spørger hun tomt, og ser ligegyldigt på ham. Det var især tider som denne hun var overbevidst om at de fremtidig børn der holdte dem sammen. "Oh really, then maybe I don't wanna be your queen" Snerre hun efter ham, men fortryder straks sine ord. Hun elskede jo stadig Arthur pisse meget, men hun gad ikke det blev ved sådan her. For det var ikke det ægteskab hun ville havde, det var heller ikke det ægteskab nogen gad. Arthur måtte da også være træt af det, på et eller andet punkt
Arthur dukker sig bare som om han blev slået, da hun siger at hun måske slet ikke vil være hans dronning. Han trækker bare på skulderen og ser tomt og såret på hende. "THen i kill myself" Siger han bare, inden han går ud af døren og smækker den i. Han kan ikke rigtigt se nogen anden udvej end at myrde sig selv hvis Gwen ikke engang gider ham mre, det ville være for hårdt et slag. Han sukker og bevæger sig ned af gangen, indne han går ud i stalden for at få en hest. han har i sinde at drukne sig selv ved vandfaldet, der er så meget undervandsstrøm at det sagtens vil kunne lade sig gøre.
Nej rettede det, altså jeg stavede det forkert i svaret
Ahah det var ikke for at skynde på dig
Ahah det var ikke for at skynde på dig
Gwen ser blot en smule udslået efter ham, da han bringer selvmord på banen, og ligefrem styrter ud af døren. Dog griber hun straks aften kappen, før hun følger efter ham ud af døren. Selvfølgelig kunne hun ikke bare lade ham gå, efter han har sagt sådan noget. Heldigvis er han ikke nået så langt, så hun kan følge lyden af hans skridt efter ham, i det hun jager efter ham. "Arthur wait!" Småråber hun, dog ikke for højt da folk sover. Da hun når udenfor må hun indrømme det er koldt , men det betød virkelig ikke noget lige nu, istedet går hun mod stalden i et hastigt tempo